KOMMENTERET LOV

Denne lovtekst er offentliggjort af JURAPLEXUS og indeholder uofficielle paragrafoverskrifter og noter. Der tages derfor forbehold for fejl og mangler.

Selve lovteksten er ikke ophavsretligt beskyttet, men det er de uofficielle noter og overskrifter. Bemærk at der kan være sket ændringer i loven siden offentliggørelsen af denne udgave. Originale lovtekster (uden kommentarer) kan findes på retsinfo.dk.

Find flere kommenterede love på JURAPLEXUS.DK

Redaktør: Mikko Hollmén Olesen.

Kommentarer sidst opdateret d. 2013-10-31.
Senere ændringer til forskriften
Links til EU direktiver, jf. note 1
31968L0151
 
31977L0091
 
31978L0660
 
31978L0855
 
31982L0891
 
31983L0349
 
31984L0253
 
31988L0627
 
31989L0666
 
31989L0667
 
32004L0025
 
32005L0056
 
32007L0036
 
32007L0063
 
32009L0109
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 2   Registrering og frister

Kapitel 3   Stiftelse

Kapitel 4   Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Kapitel 5   Omsættelighedsbegrænsninger og indløsning

Kapitel 6   Generalforsamling

Kapitel 7   Kapitalselskabets ledelse m.v.

Kapitel 8   Medarbejderrepræsentation

Kapitel 9   Revision og granskning

Kapitel 10   Kapitalforhøjelser

Kapitel 11   Kapitalafgang

Kapitel 12   Egne kapitalandele

Kapitel 13   Økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler

Kapitel 14   Kapitalselskabers opløsning

Kapitel 15   Fusion og spaltning

Kapitel 16   Grænseoverskridende fusion og spaltning

Kapitel 17   Omdannelse

Kapitel 18   Overtagelsestilbud i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads

Kapitel 19   Filialer af udenlandske kapitalselskaber

Kapitel 20   Statslige aktieselskaber

Kapitel 21   Partnerselskaber

Kapitel 22   Erstatning, tvungen overdragelse m.v.

Kapitel 23   Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 24   Klageadgang

Kapitel 25   Ikrafttræden

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)1)

Herved bekendtgøres lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, § 20 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 1557 af 21. december 2010.

Lovens bestemmelser suppleres af midlertidige bestemmelser, som er fastsat i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.

Anvendelsesområde

[ Anvendelsesområde ] § 1. Denne lov finder anvendelse på alle aktieselskaber og anpartsselskaber (kapitalselskaber).

Sml. i de tidl. gældende love:
- ASL § 1, stk. 1 og 2
- APL § 1, stk. 1 og 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 1

I det foreslåede stk. 1 angives det, at lovens hovedanvendelsesområde er aktie- og anpartsselskaber. Partnerselskaber, jf. kapitel 22, er omfattet af begrebet aktieselskaber og dermed af loven.

Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 1, stk. 1, og aktieselskabslovens § 1, stk. 1, og implementerer 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) artikel 1, stk. 1 og 2.

I de gældende bestemmelser i aktie- og anpartsselskabsloven anvendes udtrykket »erhvervsdrivende« for i overensstemmelse med 1964-betænkningen at pointere, at selskabet har til formål at indvinde økonomisk udbytte. I administrativ praksis anses alle aktie- og anpartsselskaber imidlertid for at være erhvervsdrivende, og der sondres ikke længere i forhold til almenvelgørende selskaber. Den nuværende formulering havde også oprindeligt til formål at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til de daværende boligaktieselskaber. Da der ikke længere eksisterer sådanne selskaber, er det ikke fundet nødvendigt at medtage begrebet »erhvervsdrivende« i bestemmelsen.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 1, stk. 4, indeholder en afgrænsning i forhold til andelsselskaber. Det fremgår således specifikt, at loven ikke finder anvendelse på selskaber, som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse, hvis vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital - fordeles på samme måde.

Det er fortsat hensigten, at loven ikke skal finde anvendelse på andelsselskaber. Da der i det foreslåede stk. 2 er indført en positiv definition af aktie- og anpartsselskaber, findes det imidlertid ikke længere nødvendigt at have en negativ afgrænsning i forhold til andelsselskaber i lovteksten. Dette skyldes også, at der er andre juridiske personer, som eksempelvis fonde og foreninger, der heller ikke er omfattet af loven. Andelsselskaber er defineret i lov om visse erhvervsdrivende selskaber § 4.

Efter de selskabsretlige regler reguleres et aktie- eller anpartsselskabs udbytteudlodning af bestemmelser i selskabets vedtægter, og udbytte skal udloddes forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af den enkelte selskabsdeltagers kapitalandel, bortset fra de tilfælde, hvor der i vedtægterne er indsat bestemmelse om, at visse aktieklasser er tillagt forlods ret til udbytte. Efter Vestre Landsrets dom SKM 2007.524 VLR er der opstået tvivl om, hvorvidt et aktieselskab kan uddele overskud alene i forhold til medlemmernes omsætning og ikke i forhold til selskabsdeltagernes andel af selskabets kapital. Vestre Landsrets dom vedrører imidlertid alene de skattemæssige regler og tager ikke stilling til de selskabsretlige forhold.

En ejeraftale indgået mellem selskabsdeltagerne anses ikke for bindende for selskabet, og selskabet har både ret og pligt til at udlodde udbytte i henhold til forsvarligt kapitalberedskab.

I det foreslåede stk. 2 videreføres også den gældende bestemmelse om, at aktionærer og anpartshavere, under ét benævnt kapitalejere, ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Den begrænsede hæftelse er det kendetegnende træk ved et kapitalselskab.

Det præciseres samtidigt, at kapitalejerne i et aktie- eller anpartsselskab har ret til andel i selskabets overskud samt stemmeret i forhold til deres ejerandel. Der kan være forskellige aktieklasser, der bl.a. kan give ret til forskellige stemmerettigheder eller udbytteandele. Herunder kan der findes aktieklasser, der ikke giver ret til nogen bestemt andel af selskabets overskud.

I det foreslåede stk. 3 præciseres det, at anpartsselskaber ikke kan udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, hvilket bl.a. andet kan udledes af, at prospektreglerne, jf. lov om værdipapirhandel m.v., kapitel 6 og 12, ikke finder anvendelse på anpartsbeviser. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men som led i den almindelige tydeliggørelse af retstilstanden for anpartsselskaber foreslås det, at forbuddet fremover fremgår direkte af lovteksten. Forbuddet bygger på det udgangspunkt, at anpartsselskabet er et selskab med en lukket og kendt ejerkreds, hvorfor det netop ikke skal kunne henvende sig til offentligheden.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefaler tilsvarende, at det i loven præciseres, at et anpartsselskab defineres som et privat selskab, der i modsætning til aktieselskaber ikke kan henvende sig til offentligheden om investering. Denne sondring er bl.a. af betydning i relation til EU-retten, hvor 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) f.eks. kun gælder for aktieselskaber. Hvis man ønsker at udbyde kapitalselskabets kapitalandele til offentligheden, kan kapitalselskabet ikke være et anpartsselskab, men må organiseres som et aktieselskab. Ønsker et anpartsselskab at rette henvendelse til offentligheden om sin finansiering, må det skifte selskabsform ved omdannelse.

Efter forslaget vil større investeringsprojekter, f.eks. om ejendomme, skibe eller vindmøller, fortsat kunne udbydes i form af kommanditselskaber, hvor komplementaren er et anpartsselskab, også selvom udbuddet sker til en bredere, offentlig kreds. Når projektet udbydes til investorerne, sker dette både ved salg af andele i kommanditselskabet og salg af anparter i komplementaren. Fælles for disse projekter er, at de udbydes i form af kommanditselskaber, hvilket navnlig er skatteretligt begrundet, og at de i visse tilfælde er undergivet offentlig kontrol af deres prospekter.

Det foreslås i lovforslaget, at sådanne projekter fortsat skal kunne udbydes. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten fandt, at disse tilfælde, hvor anpartsselskabet som komplementar er en nødvendig del af kommanditselskabet, ikke er en henvendelse til offentligheden om investering, som er uforenelig med et anpartsselskabs karakter af privat selskab. Udvalget tillagde det ved vurderingen vægt, at anparterne ikke udbydes alene for at finansiere komplementaren, men for at finansiere det samlede kommanditselskab.


Stk. 2. I et aktie- eller anpartsselskab hæfter aktionærerne og anpartshaverne (kapitalejerne) ikke personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud. Kapitalejerne har ret til andel i kapitalselskabets overskud i forhold til deres ejerandel, medmindre andet er fastsat i selskabets vedtægter.

Stk. 3. Et anpartsselskab kan ikke udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden.

Kapitalselskabets navn

[ Kapitalselskabets navn ] § 2. Kun aktieselskaber og anpartsselskaber kan og skal i deres navn benytte betegnelserne »aktieselskab« henholdsvis »anpartsselskab« eller forkortelserne »A/S« henholdsvis »ApS«.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 153, stk. 1-4 og 6
- APL § 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 2

Forslagets stk. 1 og 2 viderefører de gældende navneregler i aktieselskabslovens § 153, stk. 1 og 2, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Der er tale om en sammenskrivning af de to bestemmelser, og samtidig er der foretaget visse sproglige tilpasninger. Det er ikke med den nye affattelse tilsigtet at ændre den gældende retstilstand.

De i §§ 2 og 3 foreslåede navneregler skal ses i sammenhæng med det kompleks af regler, der alle har til formål at sikre dels identifikationen af den enkelte virksomhed, vare eller tjenesteydelse, dels at en betegnelse ikke krænker andres rettigheder eller virker vildledende. Forslaget til navneregel i selskabsloven er derfor ikke udformet til at dække alle facetter af navneproblematikken, men er ment som supplement for så vidt angår de særlige krav til kapitalselskabers navne på baggrund af de øvrige bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven, fællesmærkeloven og markedsføringsloven.

En registrering af et kapitalselskabs navn i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er således alene udtryk for, at navnet opfylder selskabslovens krav. Den prøvelse, der finder sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, må ikke forveksles med en prøvelse af vare- og fællesmærker. Det kan derfor forekomme, at et registreret selskabsnavn krænker en anden rettighed i medfør af for eksempel varemærke- eller fællesmærkelovgivningen.

Det foreslåede stk. 1 omhandler de særlige betegnelser og forkortelser, der er forbeholdt aktieselskaber og anpartsselskaber. Betegnelser og forkortelser for så vidt angår partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) er særskilt reguleret i § 374 i dette forslag.

Bestemmelserne i forslaget stk. 2 gælder alle kapitalselskaber, og regulerer de krav, der gælder for det navn, som kapitalselskabets virksomhed drives under, og som anvendes ved underskrift i kapitalselskabets forhold. Kapitalselskabets navn må have en så tilpas individuel form, at det adskiller kapitalselskabet fra andre erhvervsvirksomheder og derved er egnet til at identificere kapitalselskabet. Denne regulering udgør sammen med bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, varemærkeloven, fællesmærkelov, lov om markedsføring og særlige navneregler i særlovgivningen et system af sammenhængende regler, som tilsigter at skabe klarhed og retssikkerhed med hensyn til erhvervslivets betegnelser.

Et kapitalselskabs navn må ikke indeholde betegnelser, der er eneretsbeskyttet ved særlovgivning. Den foreslåede bestemmelse skal sikre en identifikation af den enkelte virksomhed uden at krænke andres rettigheder eller vildlede offentligheden. Det påhviler de for kapitalselskabet ansvarlige at foretage en forsvarlig navneundersøgelse forud for anmeldelsen for derved at imødegå risikoen for at krænke andres rettigheder. Navneregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgør ikke en ekstinktiv rettighedserhvervelse.

Det foreslåede stk. 3 og 4 viderefører de gældende navneregler i aktieselskabslovens § 153, stk. 3 og 6, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 3 og 5. Der er dog tale om en sammenskrivning af de to bestemmelser, og samtidig er der foretaget visse sproglige tilpasninger. Det er som udgangspunkt ikke med den nye affattelse tilsigtet at ændre den gældende retstilstand.

Det foreslåede stk. 3 viderefører det gældende krav om, at et kapitalselskabs navn ikke må være egnet til at vildlede. Vildledelsesbegrebet vedrører angivelser i navnet, som er uklare, urigtige, eller hvor der er tale om illoyal benyttelse i forhold til andre erhvervsdrivende eller andre, der kan godtgøre en beskyttet rettighed til navnet. Endvidere må navnet ikke indeholde betegnelser, som er beskyttet ved særlovgivning, eller som er forvekslelige hermed.

I det foreslåede stk. 4, videreføres reglerne om, at kapitalselskaber på breve og andre forretningspapirer samt på kapitalselskabets hjemmeside skal angive navn, hjemsted (hovedkontor) og CVR-nummer.

Ved forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved kapitalselskabets henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kan eksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer og lignende salgsmateriale.

Der sondres ikke mellem, om der er tale om trykt eller elektronisk materiale. De nævnte oplysninger skal således også fremgå af kapitalselskabet hjemmeside, hvis kapitalselskabet på tilsvarende måde henvender sig til offentligheden i forretningsmæssig sammenhæng ved brug af hjemmeside.

Det er med forslaget tilsigtet at opretholde den hidtidige praksis for markedsføringsannoncer i aviser, tidsskrifter eller tilsvarende medier. Dette medfører, at det heller ikke fremover vil være nødvendigt at anføre alle de i bestemmelsen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer, medmindre annoncen indeholder en bestillingsseddel.


[ Selskabsnav: Adskillelseskrav ] Stk. 2. Et kapitalselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer kapitalselskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Om beskyttelse af forretningskendetegn i øvrigt, se f.eks. markedsføringslovens § 18 og varemærkeloven.

[ Selskabsnavn: Vildledningsforbud ] Stk. 3. Et kapitalselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Hvis navnet betegner en bestemt virksomhed, må det ikke videreføres uforandret, når kapitalselskabets hovedaktivitet væsentligt forandres.

[ Krav til brevpapir mv. ] Stk. 4. Kapitalselskaber skal i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på kapitalselskabets hjemmeside angive navn, hjemsted og cvr-nummer.

Yderligere krav vedr. udformning af brevpapir mv. findes i:
- § 33 (oplysning på forretningspapirer vedr. indbetalt kapital)
- § 347 (filialers oplysningspligt)

[ Binavne ] § 3. § 2 finder tilsvarende anvendelse på kapitalselskabers binavne.

§ 2 stiller krav til selskabets navn, herunder for så vidt angår forvekslelighed mv.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 153, stk. 1-4 og 6
- APL § 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 3

Forslaget viderefører de gældende regler om binavne i aktieselskabslovens § 153, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 4. Der er dog tale om en sammenskrivning af de to bestemmelser, og samtidig er der foretaget visse sproglige tilpasninger. Det er ikke med den nye affattelse tilsigtet at ændre den gældende retstilstand.

Det præciseres i det foreslåede stk. 1, at bestemmelserne i § 2 finder tilsvarende anvendelse på kapitalselskabers binavne.

I det foreslåede stk. 2 opretholdes de gældende regler i aktieselskabslovens § 153, stk. 4, om, at der skal betales 1.000 kr. pr. binavn ved anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. kapitalselskab.

Det angivne beløb har primært et begrænsende sigte frem for blot at dække de med administrationen forbundne udgifter. Beløbets størrelse har således til formål at imødegå misbrug af adgangen til at registrere binavne alene med videresalg for øje. Kapitalselskaber, som har en legitim grund til at anvende binavne i forbindelse med kapitalselskabets virksomhed, er tilgodeset ved, at navne under visse omstændigheder kan videreføres omkostningsfrit.

Det er fortsat hensigten, at et kapitalselskab kan få registreret op til fem binavne omkostningsfrit, hvor der er tale om nye binavne. Det vil endvidere også fremover være muligt omkostningsfrit at foretage en ændring således, at et binavn videreføres som kapitalselskabets hovednavn, mens det hidtidige hovednavn fremover optages som binavn. Det fremgår endvidere fortsat direkte af bestemmelsen, at der ikke kan opkræves gebyr ved registrering af binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning.


[ Gebyr: Mange binavne ] Stk. 2. For registrering af mere end fem binavne pr. kapitalselskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning.

Selskabskapital

[ Selskabskapital ] § 4. Kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i danske kroner eller euro, jf. dog stk. 3.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 1, stk. 3
- APL § 1, stk. 3


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 4

Efter de gældende regler skal et aktieselskab have en minimumskapital på 500.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 1, stk. 3. Kravet sikrer både, at et aktieselskab stiftes med en selskabskapital på mindst 500.000 kr., og at kapitalen ikke efterfølgende nedsættes til et lavere beløb.

Dette krav er baseret på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 6, der fastsætter en nedre grænse for medlemsstaternes selskabskapital på 25.000 Euro, hvilket svarer til ca. 187.000 kr.

For anpartsselskabers vedkommende følger det af anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, at anpartskapitalen skal være mindst 125.000 kr. svarende til ca. 16.700 euro. Anpartsselskaber er ikke omfattet af reglerne i 2. selskabsdirektiv, og der er således ikke på dette punkt noget krav efter EU-retten for denne kapitalselskabstype.

Selskabskapitalen, der er defineret i forslagets § 5, nr. 24, udgøres af det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af denne lov. Garantikapital, hvad enten denne er indbetalt eller ej, er ikke en del af selskabskapitalen. Ansvarlig indskudskapital er betegnelsen for et indbetalt kapitalbeløb, der i tilfælde af selskabets likvidation anvendes til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Disse øvrige kreditorer fyldestgøres således forud for kapitalejerne. Hverken garantikapital eller ansvarlig indskudskapital skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabskapitalen skal være et præcist fastsat beløb. En flydende angivelse, eksempelvis »aktiekapitalen udgør mindst 500.000 kr.«, kan ikke registreres.

Baggrunden for at have et legalt minimum for selskabskapital har været, at man har ønsket at yde kreditorerne en vis beskyttelse mod at lide tab. Ved at fastsætte regler om, at der skal være en vis kapital i kapitalselskabet, og kombinere dem med regler om, at uddeling af kapitalselskabets midler kun kan ske under hensynstagen til kreditorerne, skabes der en tryghed hos kreditorerne. Kapitalkravet gælder både ved stiftelsen og ved efterfølgende forhøjelser og medfører, at kapitalen ikke efterfølgende nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimum.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem kapitalkravet ved stiftelse og kreditorbeskyttelse. Det skyldes, at der ikke er krav om, at selskabskapitalen ved stiftelsen står i forhold til et kapitalselskabs finansielle behov. Det nødvendige kapitalgrundlag afhænger nærmere af det enkelte kapitalselskabs forretningsgrundlag og risikoprofil.

Det fremgår samtidig af de foreslåede bestemmelser i §§ 115, 116 og 118, der viderefører den gældende aktieselskabslov § 54, stk. 3, at ledelsen er ansvarlig for, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til kapitalselskabets drift.

Anpartsselskabsloven indeholder i dag ikke en bestemmelse svarende til aktieselskabslovens § 54, stk. 3, hvorefter bestyrelsen er ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Det antages dog, at aktieselskabslovens § 54, stk. 3, er udtryk for en almindelig grundsætning. Princippet i bestemmelsen må således antages at gælde også for ledelsen i anpartsselskaber.

Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe i f.eks. England og Irland, tilsyneladende uden at give større samfundsmæssige problemer, og udviklingen i EU, hvor Frankrig for nyligt har ophævet kravet for franske anpartsselskabers vedkommende, tyder på, at stadig flere medlemsstater vil følge denne udvikling og enten afskaffe eller nedsætte kapitalkravet i anpartsselskaber.

Misbrug af den begrænsede hæftelse kan under skærpende omstændigheder føre til, at vedkommende ved dom frakendes retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et kapitalselskab med begrænset ansvar mv. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har fundet disse muligheder for efterfølgende at sanktionere et eventuelt misbrug af den begrænsede hæftelse, som gælder for et anpartsselskab, tilstrækkelige.

Kapitalselskabets centrale ledelse vil fortsat løbende skulle vurdere, om kapitalselskabet har det fornødne kapitalberedskab og vil efter omstændighederne kunne ifalde ansvar, hvis dette ikke er tilfældet.

I stk. 1 foreslås det, at alle kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital.

I lyset af den finanssielle krise findes tiden endnu ikke moden til helt af afskaffe kapitalkravet i anpartsselskaber.

Kravet om, at anpartsselskaber skal have en minimumskapital på 125.000 kr. er imidlertid foreslået nedsat til 50.000 kr. Det påhviler således fortsat stifterne af anpartsselskabet og senere ledelsen at vurdere, hvor stor en kapital et anpartsselskab skal have. Dette skøn må udøves under hensyn til selskabets påtænkte virksomhed og bør løbende iagttages.

I stk. 2 foreslås det gældende krav om en selskabskapital på 500.000 kr. for aktieselskaber herunder partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) opretholdt. Af den foreslåede bestemmelse følger indirekte, at mindstekravet for selskabskapitalen i anpartsselskaber ikke videreføres. Selvom loven ikke stiller krav om kapital i et anpartsselskab, vil anpartsselskabet alligevel have behov for en indskudskapital, jf. stk. 1. Når anpartsselskabet stiftes, skal der således under alle omstændigheder tages stilling til, hvilken indskudskapital der skal tegnes.

Det danske krav om en minimumskapital på 500.000 kr. i aktieselskaber, herunder partnerselskaber, modsvarer i henhold til de undersøgelser, Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har foretaget, niveauet i de øvrige EU-lande og er konkurrencedygtigt hermed.

I det foreslåede stk. 3 er der givet mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede en bekendtgørelse om betingelserne for at angive selskabskapitalen i ny valuta. Der kan også fremover udstedes regler om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted selvom bestemmelsen ikke specifikt nævner det, da dette også betragtes som en betingelse. Dette er en videreførelse af reglerne i den gældende aktieselskabslov § 1, stk. 3, 3. pkt., og anpartsselskabslovens § 1, stk. 3, 3. pkt.


[ Kapitalkrav ] Stk. 2. Aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 500.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 80.000 kr.

Se dog § 33 om mininumskrav til selskabskapital (og § 40, stk. 2, hvad angår kapitalkrav ved stiftelse).

Som følge af indførelsen af den nye selskabslov er kapitalkravet i anpartsselskaber sænket til 80.000 kr. (tidl. 125.000), og alle selskaber får mulighed for delvis indbetaling af selskabskapital. Selv om kapitalkravet for aktieselskaber (500.000 kr.) er uændret, kan man efter den nye selskabslov stifte et selskab ved indbetaling af kun 25 % af selskabskapitalen (dog mindst 80.000), hvorfor et aktieselskab kan stiftes for 125.000 kr.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive selskabskapitalen i en anden valuta end danske kroner eller euro.

Definitioner

§ 5. I denne lov forstås ved:

Sml. de tidl. love (hvad angår nr. 1-8 og 10-28):
- ASL § 2 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 5

Der er ikke i de gældende aktie- og anpartsselskabslove indsat bestemmelser, der samlet definerer lovens begreber.

Ved dette lovforslag samles aktie- og anpartsselskabsloven, hvilket indebærer en række nye begreber, bl.a. som konsekvens af den øgede valgfrihed i forhold til valg af ledelsesmodeller.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i det indledende kapitel, hvor en række af de begreber, der enten er nye, eller som får en ny betydning i dette lovforslag, er præciseret.

I nr. 1 defineres et aktieselskab som et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere aktier. Aktieselskaber skal have en minimumskapital på 500.000 kr. jf. forslagets § 4, stk. 2. Aktieselskaber kan udbyde aktier til offentligheden. Selskabsdeltagerne alene hæfter med deres indskud i selskabet. Aktieselskaber er omhandlet af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF).

I nr. 2 defineres et anpartsselskab som et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere anparter. Der er ikke krav til størrelsen af anpartsselskabets minimumskapital jf. forslagets § 4. Anpartsselskabet kan ikke udbyde anparter til offentligheden jf. forslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i nr. 3 om datterselskaber viderefører definitionen i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 3, samt anpartsselskabslovens § 3, stk. 1 og 3, dog omfatter definitionen nu dattervirksomheder frem for alene datterselskaber. Dermed tilpasses begrebet den sproglige formulering i årsregnskabslovens og de internationale regnskabsstandarder, jf. også bemærkningerne til dette lovforslags §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 4 og 5 defineres henholdsvis det centrale og det øverste ledelsesorgan. De to ledelsesorganer er reguleret i dette lovforslags § 111, hvor der fremover gives danske aktie- og anpartsselskaber øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform. I de gældende regler i aktiesselskabsloven, der regulerer ledelsens rettigheder og pligter, benyttes begreberne bestyrelse og direktion. Disse begreber benyttes stadig, mens betegnelserne det centrale eller det øverste ledelsesorgan benyttes, når der er brug for en samlebetegnelse.

De relevante bestemmelser om ledelsens rettigheder og pligter indebærer dog nogle gange, at der skelnes mellem det organ der, har egentlige ledelsesmæssige funktioner (det centrale ledelsesorgan,) og det organ, der bl.a. har tilsynsmæssige beføjelser (det øverste ledelsesorgan). For at understrege denne sondring og samtidigt bevare enkelt formulerede lovbestemmelser, er der i dette lovforslag benyttet begreberne det centrale og det øverste ledelsesorgan.

For at undgå tvivl om anvendelsen af disse nye begreber, er der i det foreslåede nr. 4 og 5 opstillet en beskrivelse af, hvilket ledelsesorgan, der er det centrale hhv. det øverste, alt efter hvilken ledelsesmodel man har valgt.

I nr. 6 defineres ejeraftalen som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem selskabsejerne. Det er ikke nogen betingelse, at alle ejere indgår i aftalen. Begrebet ejeraftale er anvendt i stedet for de hidtidigt anvendte begreber aktionæroverenskomst/ anpartshaveroverenskomst, men omfatter reelt det samme. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 82.

I nr. 7 defineres ejerbeviser som bevis på ejerskab til en kapitalandel. Begrebet dækker over, hvad der tidligere har været kendt som aktiebeviser, men da det fremover vil være muligt at kræve et sådant bevis udstedt på baggrund af ejerskab til en kapitalandel (både aktier og anparter), har man benyttet en formulering, der også kan omfatte anparter. For en nærmere beskrivelse af reglerne om ejerbeviser henvises til dette lovforslags §§ 59-64.

I nr. 8 er indsat en definition af begrebet ejerbog. Begrebet anvendes som samlebetegnelse for den oversigt, der hidtil har været kendt som aktiebogen i aktieselskaber, og for anpartshaverfortegnelsen i anpartsselskaber. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til bemærkningerne til § 50. Da bestemmelsen omfatter oplysninger om både aktie- og anpartsselskaber, har man valgt at benytte begrebet ejerbog som fællesbetegnelse.

I nr. 9 defineres ejerregistret som den offentligt tilgængelige fortegnelse, der føres centralt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og hvortil et kapitalselskab skal indberette alle ejere med 5 pct. ejerandele eller derover. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til § 58.

I nr. 10 defineres fondsandele som aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med en fondsemission. Reglerne herom fremgår af dette lovforslags § 165.

I nr. 11 defineres begrebet grænseoverskridende flytning af hjemsted. Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås i henhold til den foreslåede definition, at et selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land. Der kan både være tale om flytninger til Danmark fra andre EU/EØS-lande og flytninger fra Danmark.

I nr. 12 defineres grænseoverskridende fusion eller spaltning i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusioner). Det fremgår således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom og baggrunden for deres indførelse, henvises til dette lovforslags kapitel 16.

I nr. 13 defineres hjemsted som den adresse her i landet, hvorpå selskabet til enhver tid skal kunne kontaktes. Hvis selskabet ikke kan træffes på en adresse her i landet, risikerer selskabet tvangsopløsning, jf. § 225, stk. 1.

I nr. 14 defineres kapitalandele som en samlet betegnelse for både aktier og anparter, idet der er en række bestemmelser i loven, der gælder for både aktier og anparter. Forslaget er en konsekvens af, at aktie- og anpartsselskabsloven skrives sammen ved dette lovforslag.

Hvor der i loven opstilles særregler for enten aktie- eller anparter, vil de kendte begreber fortsat blive anvendt. Men i de situationer, hvor en bestemmelse omfatter både aktier- og anparter, er begrebet kapitalandele benyttet.

I nr. 15 defineres kapitalejere som en samlet betegnelse for både aktionærer og anpartshavere. Også denne bestemmelse er en konsekvens af sammenskrivningen af aktie- og anpartsselskabslovene. Begreberne aktionærer og anpartshavere vil stadig bruges i tilfælde, hvor en regel alene retter sig mod en type af selskab og dettes ejere, men hvor der er tale om regler, der gælder for både aktionærer og anpartshavere, benyttes fremover begrebet kapitalejere med henblik på at signalere, at reglerne er ens for ejere af begge typer af selskab.

I nr. 16 defineres kapitalklasser som en gruppe af selskabets samlede ejerkreds, der samlet har samme rettigheder og pligter overfor selskabet.

I nr. 17 defineres et kapitalselskab som et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. Selskabsdeltagerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

I nr. 18 defineres en koncern i henhold til de materielle ændringer, der er foretaget i forslaget til aktie- og anpartsselskabslovens regler jf. lovforslagets §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 19 præciseres det, at hvor man i dette lovforslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert medlem af de organer, der udgør et selskabs ledelse, dvs. medlemmerne af direktionen, bestyrelsen og tilsynsrådet. Også denne bestemmelse er indsat på baggrund af dette lovforslags § 111 om øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform.

I nr. 20 defineres begrebet moderselskab. Denne lov regulerer alene danske selskaber, og udenlandske moderselskaber vil således som udgangspunkt ikke være omfattede, uanset at de måtte have danske datterselskaber.

I nr. 21 defineres et partnerselskab (kommanditaktieselskab) som et kommanditselskab, jf. lov om visse erhvervsdrivende selskaber, § 2, stk. 2, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kap. 22. Partnerselskaber har tidligere været betegnet kommanditaktieselskaber. Et partnerselskab er omfattet af definitionen på et aktieselskab, jf. det foreslåede nr.1.

I nr. 22 defineres begrebet reassumption. Reassumption dækker det forhold, at der efter, at et selskab er blevet slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over aktive selskaber, fremkommer midler til fordeling blandt de tidligere selskabsdeltagere. Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 235.

I nr. 23 defineres rederiaktieselskaber som aktieselskaber, der driver rederivirksomhed. Begrundet i den særstilling, rederiaktieselskaber ifølge international tradition altid har indtaget på dette punkt videreføres aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 112, stk. 2.

I nr. 24 defineres registreringsdatoen som den dato, hvorfra en person, der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal have rådet over kapitalandelene. Registreringsdatoen er reguleret i dette lovforslags § 84, og der henvises til bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af reglen og baggrunden for at indføre den.

I nr. 25 defineres det nye begreb repræsenteret kapital. Repræsenteret kapital er kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen, og som enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret.

I nr. 26 defineres repræsentationsret som den ret, som tillægges stemmeløse aktier til at møde på generalforsamlingen og blive medregnet som kapital ved afstemninger efter §§ 106 og 107. Da disse afstemninger opgøres både af afgivne stemmer og af kapital, vil stemmeløse aktier med repræsentationsret kunne deltage i afstemningen og medregnes under kapital. Repræsentationsret for stemmeløse kapitalandele skal være optaget i vedtægterne, og stemmeløse kapitalandele uden en sådan vedtægtsfæstet ret kan således ikke deltage i afstemningerne på generalforsamlingen. Kapitalandele, der er tillagt stemmeret, har automatisk repræsentationsret uanset særskilt angivelse i vedtægterne og tæller derfor med i afstemninger efter §§ 106 og 107 både som stemmer og som kapital.

I nr. 27 defineres selskabskapitalen som det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af forslaget til § 4, hvad enten denne er indbetalt eller ej. I tilfælde af selskabets likvidation anvendes selskabskapitalen forlods til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Selskabskapitalen kan alene ændres gennem iagttagelse af reglerne herom i kapitel 10 om kapitalforhøjelser og kapitel 11 om kapitalafgang.

Det foreslås i nr. 28, at den gældende retstilstand med hensyn til definitionen af et statsligt aktieselskab bevares.

Dermed bliver et statsligt aktieselskab defineret som et selskab, der i medfør af det foreslåede §§ 6-7 ville være et datterselskab af staten, hvis staten var et aktieselskab.

Det foreslås, at bestemmelsen om statslige selskaber fortsat ikke skal gælde for anpartsselskaber, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at staten ikke har anvendt denne selskabsform til etablering af statslige selskaber.

Aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber, anses efter de gældende regler selv for statslige aktieselskaber.

Det foreslås, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, som skal anses for at være statslig aktieselskaber, og som skal underlægges reglerne herfor. Det foreslås dog samtidig i § 369, at de statslige aktieselskaber ved opfyldelsen af meddelelsespligten skal anlægge en koncernbetragtning, således at disse også medtager information fra datterselskaber, hvis disse er relevante for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern.

Derved kommer reglerne til at svare til lov om værdipapirhandel m.v. § 34, stk. 2, hvorefter oplysningsforpligtelsen for bl.a. selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, omfatter al information, der kan antages at have betydning for kursfastsættelsen, uanset om informationen hidrører fra det selskab, hvis aktier er optaget til handel, eller dettes datterselskaber mv.


1) Aktieselskab:

Et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

2) Anpartsselskab:

Et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på anparter. Anpartsselskaber kan ikke udbyde deres kapitalandele til offentligheden, jf. § 1, stk. 3. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

3) Dattervirksomhed:

En virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af et moderselskab, jf. §§ 6 og 7.

4) Det centrale ledelsesorgan:

a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,

b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og

c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

5) Det øverste ledelsesorgan:

a) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1,

b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og

c) tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

6) Ejeraftale:

Ejeraftaler hed tidligere "anpartshaveroverenskomster" eller "aktionæroverenskomster".


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 5

Der er ikke i de gældende aktie- og anpartsselskabslove indsat bestemmelser, der samlet definerer lovens begreber.

Ved dette lovforslag samles aktie- og anpartsselskabsloven, hvilket indebærer en række nye begreber, bl.a. som konsekvens af den øgede valgfrihed i forhold til valg af ledelsesmodeller.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i det indledende kapitel, hvor en række af de begreber, der enten er nye, eller som får en ny betydning i dette lovforslag, er præciseret.

I nr. 1 defineres et aktieselskab som et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere aktier. Aktieselskaber skal have en minimumskapital på 500.000 kr. jf. forslagets § 4, stk. 2. Aktieselskaber kan udbyde aktier til offentligheden. Selskabsdeltagerne alene hæfter med deres indskud i selskabet. Aktieselskaber er omhandlet af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF).

I nr. 2 defineres et anpartsselskab som et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere anparter. Der er ikke krav til størrelsen af anpartsselskabets minimumskapital jf. forslagets § 4. Anpartsselskabet kan ikke udbyde anparter til offentligheden jf. forslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i nr. 3 om datterselskaber viderefører definitionen i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 3, samt anpartsselskabslovens § 3, stk. 1 og 3, dog omfatter definitionen nu dattervirksomheder frem for alene datterselskaber. Dermed tilpasses begrebet den sproglige formulering i årsregnskabslovens og de internationale regnskabsstandarder, jf. også bemærkningerne til dette lovforslags §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 4 og 5 defineres henholdsvis det centrale og det øverste ledelsesorgan. De to ledelsesorganer er reguleret i dette lovforslags § 111, hvor der fremover gives danske aktie- og anpartsselskaber øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform. I de gældende regler i aktiesselskabsloven, der regulerer ledelsens rettigheder og pligter, benyttes begreberne bestyrelse og direktion. Disse begreber benyttes stadig, mens betegnelserne det centrale eller det øverste ledelsesorgan benyttes, når der er brug for en samlebetegnelse.

De relevante bestemmelser om ledelsens rettigheder og pligter indebærer dog nogle gange, at der skelnes mellem det organ der, har egentlige ledelsesmæssige funktioner (det centrale ledelsesorgan,) og det organ, der bl.a. har tilsynsmæssige beføjelser (det øverste ledelsesorgan). For at understrege denne sondring og samtidigt bevare enkelt formulerede lovbestemmelser, er der i dette lovforslag benyttet begreberne det centrale og det øverste ledelsesorgan.

For at undgå tvivl om anvendelsen af disse nye begreber, er der i det foreslåede nr. 4 og 5 opstillet en beskrivelse af, hvilket ledelsesorgan, der er det centrale hhv. det øverste, alt efter hvilken ledelsesmodel man har valgt.

I nr. 6 defineres ejeraftalen som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem selskabsejerne. Det er ikke nogen betingelse, at alle ejere indgår i aftalen. Begrebet ejeraftale er anvendt i stedet for de hidtidigt anvendte begreber aktionæroverenskomst/ anpartshaveroverenskomst, men omfatter reelt det samme. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 82.

I nr. 7 defineres ejerbeviser som bevis på ejerskab til en kapitalandel. Begrebet dækker over, hvad der tidligere har været kendt som aktiebeviser, men da det fremover vil være muligt at kræve et sådant bevis udstedt på baggrund af ejerskab til en kapitalandel (både aktier og anparter), har man benyttet en formulering, der også kan omfatte anparter. For en nærmere beskrivelse af reglerne om ejerbeviser henvises til dette lovforslags §§ 59-64.

I nr. 8 er indsat en definition af begrebet ejerbog. Begrebet anvendes som samlebetegnelse for den oversigt, der hidtil har været kendt som aktiebogen i aktieselskaber, og for anpartshaverfortegnelsen i anpartsselskaber. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til bemærkningerne til § 50. Da bestemmelsen omfatter oplysninger om både aktie- og anpartsselskaber, har man valgt at benytte begrebet ejerbog som fællesbetegnelse.

I nr. 9 defineres ejerregistret som den offentligt tilgængelige fortegnelse, der føres centralt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og hvortil et kapitalselskab skal indberette alle ejere med 5 pct. ejerandele eller derover. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til § 58.

I nr. 10 defineres fondsandele som aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med en fondsemission. Reglerne herom fremgår af dette lovforslags § 165.

I nr. 11 defineres begrebet grænseoverskridende flytning af hjemsted. Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås i henhold til den foreslåede definition, at et selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land. Der kan både være tale om flytninger til Danmark fra andre EU/EØS-lande og flytninger fra Danmark.

I nr. 12 defineres grænseoverskridende fusion eller spaltning i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusioner). Det fremgår således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom og baggrunden for deres indførelse, henvises til dette lovforslags kapitel 16.

I nr. 13 defineres hjemsted som den adresse her i landet, hvorpå selskabet til enhver tid skal kunne kontaktes. Hvis selskabet ikke kan træffes på en adresse her i landet, risikerer selskabet tvangsopløsning, jf. § 225, stk. 1.

I nr. 14 defineres kapitalandele som en samlet betegnelse for både aktier og anparter, idet der er en række bestemmelser i loven, der gælder for både aktier og anparter. Forslaget er en konsekvens af, at aktie- og anpartsselskabsloven skrives sammen ved dette lovforslag.

Hvor der i loven opstilles særregler for enten aktie- eller anparter, vil de kendte begreber fortsat blive anvendt. Men i de situationer, hvor en bestemmelse omfatter både aktier- og anparter, er begrebet kapitalandele benyttet.

I nr. 15 defineres kapitalejere som en samlet betegnelse for både aktionærer og anpartshavere. Også denne bestemmelse er en konsekvens af sammenskrivningen af aktie- og anpartsselskabslovene. Begreberne aktionærer og anpartshavere vil stadig bruges i tilfælde, hvor en regel alene retter sig mod en type af selskab og dettes ejere, men hvor der er tale om regler, der gælder for både aktionærer og anpartshavere, benyttes fremover begrebet kapitalejere med henblik på at signalere, at reglerne er ens for ejere af begge typer af selskab.

I nr. 16 defineres kapitalklasser som en gruppe af selskabets samlede ejerkreds, der samlet har samme rettigheder og pligter overfor selskabet.

I nr. 17 defineres et kapitalselskab som et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. Selskabsdeltagerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

I nr. 18 defineres en koncern i henhold til de materielle ændringer, der er foretaget i forslaget til aktie- og anpartsselskabslovens regler jf. lovforslagets §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 19 præciseres det, at hvor man i dette lovforslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert medlem af de organer, der udgør et selskabs ledelse, dvs. medlemmerne af direktionen, bestyrelsen og tilsynsrådet. Også denne bestemmelse er indsat på baggrund af dette lovforslags § 111 om øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform.

I nr. 20 defineres begrebet moderselskab. Denne lov regulerer alene danske selskaber, og udenlandske moderselskaber vil således som udgangspunkt ikke være omfattede, uanset at de måtte have danske datterselskaber.

I nr. 21 defineres et partnerselskab (kommanditaktieselskab) som et kommanditselskab, jf. lov om visse erhvervsdrivende selskaber, § 2, stk. 2, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kap. 22. Partnerselskaber har tidligere været betegnet kommanditaktieselskaber. Et partnerselskab er omfattet af definitionen på et aktieselskab, jf. det foreslåede nr.1.

I nr. 22 defineres begrebet reassumption. Reassumption dækker det forhold, at der efter, at et selskab er blevet slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over aktive selskaber, fremkommer midler til fordeling blandt de tidligere selskabsdeltagere. Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 235.

I nr. 23 defineres rederiaktieselskaber som aktieselskaber, der driver rederivirksomhed. Begrundet i den særstilling, rederiaktieselskaber ifølge international tradition altid har indtaget på dette punkt videreføres aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 112, stk. 2.

I nr. 24 defineres registreringsdatoen som den dato, hvorfra en person, der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal have rådet over kapitalandelene. Registreringsdatoen er reguleret i dette lovforslags § 84, og der henvises til bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af reglen og baggrunden for at indføre den.

I nr. 25 defineres det nye begreb repræsenteret kapital. Repræsenteret kapital er kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen, og som enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret.

I nr. 26 defineres repræsentationsret som den ret, som tillægges stemmeløse aktier til at møde på generalforsamlingen og blive medregnet som kapital ved afstemninger efter §§ 106 og 107. Da disse afstemninger opgøres både af afgivne stemmer og af kapital, vil stemmeløse aktier med repræsentationsret kunne deltage i afstemningen og medregnes under kapital. Repræsentationsret for stemmeløse kapitalandele skal være optaget i vedtægterne, og stemmeløse kapitalandele uden en sådan vedtægtsfæstet ret kan således ikke deltage i afstemningerne på generalforsamlingen. Kapitalandele, der er tillagt stemmeret, har automatisk repræsentationsret uanset særskilt angivelse i vedtægterne og tæller derfor med i afstemninger efter §§ 106 og 107 både som stemmer og som kapital.

I nr. 27 defineres selskabskapitalen som det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af forslaget til § 4, hvad enten denne er indbetalt eller ej. I tilfælde af selskabets likvidation anvendes selskabskapitalen forlods til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Selskabskapitalen kan alene ændres gennem iagttagelse af reglerne herom i kapitel 10 om kapitalforhøjelser og kapitel 11 om kapitalafgang.

Det foreslås i nr. 28, at den gældende retstilstand med hensyn til definitionen af et statsligt aktieselskab bevares.

Dermed bliver et statsligt aktieselskab defineret som et selskab, der i medfør af det foreslåede §§ 6-7 ville være et datterselskab af staten, hvis staten var et aktieselskab.

Det foreslås, at bestemmelsen om statslige selskaber fortsat ikke skal gælde for anpartsselskaber, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at staten ikke har anvendt denne selskabsform til etablering af statslige selskaber.

Aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber, anses efter de gældende regler selv for statslige aktieselskaber.

Det foreslås, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, som skal anses for at være statslig aktieselskaber, og som skal underlægges reglerne herfor. Det foreslås dog samtidig i § 369, at de statslige aktieselskaber ved opfyldelsen af meddelelsespligten skal anlægge en koncernbetragtning, således at disse også medtager information fra datterselskaber, hvis disse er relevante for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern.

Derved kommer reglerne til at svare til lov om værdipapirhandel m.v. § 34, stk. 2, hvorefter oplysningsforpligtelsen for bl.a. selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, omfatter al information, der kan antages at have betydning for kursfastsættelsen, uanset om informationen hidrører fra det selskab, hvis aktier er optaget til handel, eller dettes datterselskaber mv.


Aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere.

7) Ejerbeviser:

Bevis på ejerskab til en kapitalandel, jf. §§ 59 og 60.

8) Ejerbog:

Ejerbog er således den nye fællesbetegnelse for anpartshaverfortegnelser og aktionærfortegnelser/aktiebøger. Der stilles dog ikke krav om, at denne nye betegnelse anvendes i f.eks. vedtægter.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 5

Der er ikke i de gældende aktie- og anpartsselskabslove indsat bestemmelser, der samlet definerer lovens begreber.

Ved dette lovforslag samles aktie- og anpartsselskabsloven, hvilket indebærer en række nye begreber, bl.a. som konsekvens af den øgede valgfrihed i forhold til valg af ledelsesmodeller.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i det indledende kapitel, hvor en række af de begreber, der enten er nye, eller som får en ny betydning i dette lovforslag, er præciseret.

I nr. 1 defineres et aktieselskab som et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere aktier. Aktieselskaber skal have en minimumskapital på 500.000 kr. jf. forslagets § 4, stk. 2. Aktieselskaber kan udbyde aktier til offentligheden. Selskabsdeltagerne alene hæfter med deres indskud i selskabet. Aktieselskaber er omhandlet af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF).

I nr. 2 defineres et anpartsselskab som et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere anparter. Der er ikke krav til størrelsen af anpartsselskabets minimumskapital jf. forslagets § 4. Anpartsselskabet kan ikke udbyde anparter til offentligheden jf. forslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i nr. 3 om datterselskaber viderefører definitionen i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 3, samt anpartsselskabslovens § 3, stk. 1 og 3, dog omfatter definitionen nu dattervirksomheder frem for alene datterselskaber. Dermed tilpasses begrebet den sproglige formulering i årsregnskabslovens og de internationale regnskabsstandarder, jf. også bemærkningerne til dette lovforslags §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 4 og 5 defineres henholdsvis det centrale og det øverste ledelsesorgan. De to ledelsesorganer er reguleret i dette lovforslags § 111, hvor der fremover gives danske aktie- og anpartsselskaber øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform. I de gældende regler i aktiesselskabsloven, der regulerer ledelsens rettigheder og pligter, benyttes begreberne bestyrelse og direktion. Disse begreber benyttes stadig, mens betegnelserne det centrale eller det øverste ledelsesorgan benyttes, når der er brug for en samlebetegnelse.

De relevante bestemmelser om ledelsens rettigheder og pligter indebærer dog nogle gange, at der skelnes mellem det organ der, har egentlige ledelsesmæssige funktioner (det centrale ledelsesorgan,) og det organ, der bl.a. har tilsynsmæssige beføjelser (det øverste ledelsesorgan). For at understrege denne sondring og samtidigt bevare enkelt formulerede lovbestemmelser, er der i dette lovforslag benyttet begreberne det centrale og det øverste ledelsesorgan.

For at undgå tvivl om anvendelsen af disse nye begreber, er der i det foreslåede nr. 4 og 5 opstillet en beskrivelse af, hvilket ledelsesorgan, der er det centrale hhv. det øverste, alt efter hvilken ledelsesmodel man har valgt.

I nr. 6 defineres ejeraftalen som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem selskabsejerne. Det er ikke nogen betingelse, at alle ejere indgår i aftalen. Begrebet ejeraftale er anvendt i stedet for de hidtidigt anvendte begreber aktionæroverenskomst/ anpartshaveroverenskomst, men omfatter reelt det samme. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 82.

I nr. 7 defineres ejerbeviser som bevis på ejerskab til en kapitalandel. Begrebet dækker over, hvad der tidligere har været kendt som aktiebeviser, men da det fremover vil være muligt at kræve et sådant bevis udstedt på baggrund af ejerskab til en kapitalandel (både aktier og anparter), har man benyttet en formulering, der også kan omfatte anparter. For en nærmere beskrivelse af reglerne om ejerbeviser henvises til dette lovforslags §§ 59-64.

I nr. 8 er indsat en definition af begrebet ejerbog. Begrebet anvendes som samlebetegnelse for den oversigt, der hidtil har været kendt som aktiebogen i aktieselskaber, og for anpartshaverfortegnelsen i anpartsselskaber. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til bemærkningerne til § 50. Da bestemmelsen omfatter oplysninger om både aktie- og anpartsselskaber, har man valgt at benytte begrebet ejerbog som fællesbetegnelse.

I nr. 9 defineres ejerregistret som den offentligt tilgængelige fortegnelse, der føres centralt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og hvortil et kapitalselskab skal indberette alle ejere med 5 pct. ejerandele eller derover. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til § 58.

I nr. 10 defineres fondsandele som aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med en fondsemission. Reglerne herom fremgår af dette lovforslags § 165.

I nr. 11 defineres begrebet grænseoverskridende flytning af hjemsted. Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås i henhold til den foreslåede definition, at et selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land. Der kan både være tale om flytninger til Danmark fra andre EU/EØS-lande og flytninger fra Danmark.

I nr. 12 defineres grænseoverskridende fusion eller spaltning i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusioner). Det fremgår således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom og baggrunden for deres indførelse, henvises til dette lovforslags kapitel 16.

I nr. 13 defineres hjemsted som den adresse her i landet, hvorpå selskabet til enhver tid skal kunne kontaktes. Hvis selskabet ikke kan træffes på en adresse her i landet, risikerer selskabet tvangsopløsning, jf. § 225, stk. 1.

I nr. 14 defineres kapitalandele som en samlet betegnelse for både aktier og anparter, idet der er en række bestemmelser i loven, der gælder for både aktier og anparter. Forslaget er en konsekvens af, at aktie- og anpartsselskabsloven skrives sammen ved dette lovforslag.

Hvor der i loven opstilles særregler for enten aktie- eller anparter, vil de kendte begreber fortsat blive anvendt. Men i de situationer, hvor en bestemmelse omfatter både aktier- og anparter, er begrebet kapitalandele benyttet.

I nr. 15 defineres kapitalejere som en samlet betegnelse for både aktionærer og anpartshavere. Også denne bestemmelse er en konsekvens af sammenskrivningen af aktie- og anpartsselskabslovene. Begreberne aktionærer og anpartshavere vil stadig bruges i tilfælde, hvor en regel alene retter sig mod en type af selskab og dettes ejere, men hvor der er tale om regler, der gælder for både aktionærer og anpartshavere, benyttes fremover begrebet kapitalejere med henblik på at signalere, at reglerne er ens for ejere af begge typer af selskab.

I nr. 16 defineres kapitalklasser som en gruppe af selskabets samlede ejerkreds, der samlet har samme rettigheder og pligter overfor selskabet.

I nr. 17 defineres et kapitalselskab som et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. Selskabsdeltagerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

I nr. 18 defineres en koncern i henhold til de materielle ændringer, der er foretaget i forslaget til aktie- og anpartsselskabslovens regler jf. lovforslagets §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 19 præciseres det, at hvor man i dette lovforslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert medlem af de organer, der udgør et selskabs ledelse, dvs. medlemmerne af direktionen, bestyrelsen og tilsynsrådet. Også denne bestemmelse er indsat på baggrund af dette lovforslags § 111 om øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform.

I nr. 20 defineres begrebet moderselskab. Denne lov regulerer alene danske selskaber, og udenlandske moderselskaber vil således som udgangspunkt ikke være omfattede, uanset at de måtte have danske datterselskaber.

I nr. 21 defineres et partnerselskab (kommanditaktieselskab) som et kommanditselskab, jf. lov om visse erhvervsdrivende selskaber, § 2, stk. 2, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kap. 22. Partnerselskaber har tidligere været betegnet kommanditaktieselskaber. Et partnerselskab er omfattet af definitionen på et aktieselskab, jf. det foreslåede nr.1.

I nr. 22 defineres begrebet reassumption. Reassumption dækker det forhold, at der efter, at et selskab er blevet slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over aktive selskaber, fremkommer midler til fordeling blandt de tidligere selskabsdeltagere. Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 235.

I nr. 23 defineres rederiaktieselskaber som aktieselskaber, der driver rederivirksomhed. Begrundet i den særstilling, rederiaktieselskaber ifølge international tradition altid har indtaget på dette punkt videreføres aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 112, stk. 2.

I nr. 24 defineres registreringsdatoen som den dato, hvorfra en person, der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal have rådet over kapitalandelene. Registreringsdatoen er reguleret i dette lovforslags § 84, og der henvises til bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af reglen og baggrunden for at indføre den.

I nr. 25 defineres det nye begreb repræsenteret kapital. Repræsenteret kapital er kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen, og som enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret.

I nr. 26 defineres repræsentationsret som den ret, som tillægges stemmeløse aktier til at møde på generalforsamlingen og blive medregnet som kapital ved afstemninger efter §§ 106 og 107. Da disse afstemninger opgøres både af afgivne stemmer og af kapital, vil stemmeløse aktier med repræsentationsret kunne deltage i afstemningen og medregnes under kapital. Repræsentationsret for stemmeløse kapitalandele skal være optaget i vedtægterne, og stemmeløse kapitalandele uden en sådan vedtægtsfæstet ret kan således ikke deltage i afstemningerne på generalforsamlingen. Kapitalandele, der er tillagt stemmeret, har automatisk repræsentationsret uanset særskilt angivelse i vedtægterne og tæller derfor med i afstemninger efter §§ 106 og 107 både som stemmer og som kapital.

I nr. 27 defineres selskabskapitalen som det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af forslaget til § 4, hvad enten denne er indbetalt eller ej. I tilfælde af selskabets likvidation anvendes selskabskapitalen forlods til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Selskabskapitalen kan alene ændres gennem iagttagelse af reglerne herom i kapitel 10 om kapitalforhøjelser og kapitel 11 om kapitalafgang.

Det foreslås i nr. 28, at den gældende retstilstand med hensyn til definitionen af et statsligt aktieselskab bevares.

Dermed bliver et statsligt aktieselskab defineret som et selskab, der i medfør af det foreslåede §§ 6-7 ville være et datterselskab af staten, hvis staten var et aktieselskab.

Det foreslås, at bestemmelsen om statslige selskaber fortsat ikke skal gælde for anpartsselskaber, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at staten ikke har anvendt denne selskabsform til etablering af statslige selskaber.

Aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber, anses efter de gældende regler selv for statslige aktieselskaber.

Det foreslås, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, som skal anses for at være statslig aktieselskaber, og som skal underlægges reglerne herfor. Det foreslås dog samtidig i § 369, at de statslige aktieselskaber ved opfyldelsen af meddelelsespligten skal anlægge en koncernbetragtning, således at disse også medtager information fra datterselskaber, hvis disse er relevante for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern.

Derved kommer reglerne til at svare til lov om værdipapirhandel m.v. § 34, stk. 2, hvorefter oplysningsforpligtelsen for bl.a. selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, omfatter al information, der kan antages at have betydning for kursfastsættelsen, uanset om informationen hidrører fra det selskab, hvis aktier er optaget til handel, eller dettes datterselskaber mv.


Den fortegnelse, som kapitalselskabet skal føre over alle aktionærer eller anpartshavere, jf. § 50.

9) 2) Ejerregister:

Det register, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører over visse kapitalejeres kapitalposter, jf. § 58.

10) Fondsandele:

Aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med fondsudstedelse, jf. § 165.

11) Grænseoverskridende flytning af hjemsted

Et kapitalselskabs flytning af et kapitalselskabs registrerede hjemsted fra et EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land.

12) Grænseoverskridende fusion eller spaltning:

En fusion eller spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.

13) Hjemsted:

Den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på.

14) Kapitalandel:

En aktie eller anpart, jf. §§ 45-49.

15) Kapitalejer:

Enhver ejer af en eller flere kapitalandele.

16) Kapitalklasse:

En gruppe kapitalandele, hvortil der er knyttet de samme rettigheder eller pligter.

17) Kapitalselskab:

Et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab.

18) Koncern:

Ift. tidligere gældende ret er der med selskabslovens indførelse sket en ensretning af selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 5

Der er ikke i de gældende aktie- og anpartsselskabslove indsat bestemmelser, der samlet definerer lovens begreber.

Ved dette lovforslag samles aktie- og anpartsselskabsloven, hvilket indebærer en række nye begreber, bl.a. som konsekvens af den øgede valgfrihed i forhold til valg af ledelsesmodeller.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i det indledende kapitel, hvor en række af de begreber, der enten er nye, eller som får en ny betydning i dette lovforslag, er præciseret.

I nr. 1 defineres et aktieselskab som et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere aktier. Aktieselskaber skal have en minimumskapital på 500.000 kr. jf. forslagets § 4, stk. 2. Aktieselskaber kan udbyde aktier til offentligheden. Selskabsdeltagerne alene hæfter med deres indskud i selskabet. Aktieselskaber er omhandlet af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF).

I nr. 2 defineres et anpartsselskab som et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er fordelt på en eller flere anparter. Der er ikke krav til størrelsen af anpartsselskabets minimumskapital jf. forslagets § 4. Anpartsselskabet kan ikke udbyde anparter til offentligheden jf. forslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen i nr. 3 om datterselskaber viderefører definitionen i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 3, samt anpartsselskabslovens § 3, stk. 1 og 3, dog omfatter definitionen nu dattervirksomheder frem for alene datterselskaber. Dermed tilpasses begrebet den sproglige formulering i årsregnskabslovens og de internationale regnskabsstandarder, jf. også bemærkningerne til dette lovforslags §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 4 og 5 defineres henholdsvis det centrale og det øverste ledelsesorgan. De to ledelsesorganer er reguleret i dette lovforslags § 111, hvor der fremover gives danske aktie- og anpartsselskaber øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform. I de gældende regler i aktiesselskabsloven, der regulerer ledelsens rettigheder og pligter, benyttes begreberne bestyrelse og direktion. Disse begreber benyttes stadig, mens betegnelserne det centrale eller det øverste ledelsesorgan benyttes, når der er brug for en samlebetegnelse.

De relevante bestemmelser om ledelsens rettigheder og pligter indebærer dog nogle gange, at der skelnes mellem det organ der, har egentlige ledelsesmæssige funktioner (det centrale ledelsesorgan,) og det organ, der bl.a. har tilsynsmæssige beføjelser (det øverste ledelsesorgan). For at understrege denne sondring og samtidigt bevare enkelt formulerede lovbestemmelser, er der i dette lovforslag benyttet begreberne det centrale og det øverste ledelsesorgan.

For at undgå tvivl om anvendelsen af disse nye begreber, er der i det foreslåede nr. 4 og 5 opstillet en beskrivelse af, hvilket ledelsesorgan, der er det centrale hhv. det øverste, alt efter hvilken ledelsesmodel man har valgt.

I nr. 6 defineres ejeraftalen som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem selskabsejerne. Det er ikke nogen betingelse, at alle ejere indgår i aftalen. Begrebet ejeraftale er anvendt i stedet for de hidtidigt anvendte begreber aktionæroverenskomst/ anpartshaveroverenskomst, men omfatter reelt det samme. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 82.

I nr. 7 defineres ejerbeviser som bevis på ejerskab til en kapitalandel. Begrebet dækker over, hvad der tidligere har været kendt som aktiebeviser, men da det fremover vil være muligt at kræve et sådant bevis udstedt på baggrund af ejerskab til en kapitalandel (både aktier og anparter), har man benyttet en formulering, der også kan omfatte anparter. For en nærmere beskrivelse af reglerne om ejerbeviser henvises til dette lovforslags §§ 59-64.

I nr. 8 er indsat en definition af begrebet ejerbog. Begrebet anvendes som samlebetegnelse for den oversigt, der hidtil har været kendt som aktiebogen i aktieselskaber, og for anpartshaverfortegnelsen i anpartsselskaber. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til bemærkningerne til § 50. Da bestemmelsen omfatter oplysninger om både aktie- og anpartsselskaber, har man valgt at benytte begrebet ejerbog som fællesbetegnelse.

I nr. 9 defineres ejerregistret som den offentligt tilgængelige fortegnelse, der føres centralt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og hvortil et kapitalselskab skal indberette alle ejere med 5 pct. ejerandele eller derover. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom henvises til § 58.

I nr. 10 defineres fondsandele som aktier eller anparter, der udstedes i forbindelse med en fondsemission. Reglerne herom fremgår af dette lovforslags § 165.

I nr. 11 defineres begrebet grænseoverskridende flytning af hjemsted. Ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted forstås i henhold til den foreslåede definition, at et selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land. Der kan både være tale om flytninger til Danmark fra andre EU/EØS-lande og flytninger fra Danmark.

I nr. 12 defineres grænseoverskridende fusion eller spaltning i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (direktivet om grænseoverskridende fusioner). Det fremgår således af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning. For en nærmere beskrivelse af reglerne herom og baggrunden for deres indførelse, henvises til dette lovforslags kapitel 16.

I nr. 13 defineres hjemsted som den adresse her i landet, hvorpå selskabet til enhver tid skal kunne kontaktes. Hvis selskabet ikke kan træffes på en adresse her i landet, risikerer selskabet tvangsopløsning, jf. § 225, stk. 1.

I nr. 14 defineres kapitalandele som en samlet betegnelse for både aktier og anparter, idet der er en række bestemmelser i loven, der gælder for både aktier og anparter. Forslaget er en konsekvens af, at aktie- og anpartsselskabsloven skrives sammen ved dette lovforslag.

Hvor der i loven opstilles særregler for enten aktie- eller anparter, vil de kendte begreber fortsat blive anvendt. Men i de situationer, hvor en bestemmelse omfatter både aktier- og anparter, er begrebet kapitalandele benyttet.

I nr. 15 defineres kapitalejere som en samlet betegnelse for både aktionærer og anpartshavere. Også denne bestemmelse er en konsekvens af sammenskrivningen af aktie- og anpartsselskabslovene. Begreberne aktionærer og anpartshavere vil stadig bruges i tilfælde, hvor en regel alene retter sig mod en type af selskab og dettes ejere, men hvor der er tale om regler, der gælder for både aktionærer og anpartshavere, benyttes fremover begrebet kapitalejere med henblik på at signalere, at reglerne er ens for ejere af begge typer af selskab.

I nr. 16 defineres kapitalklasser som en gruppe af selskabets samlede ejerkreds, der samlet har samme rettigheder og pligter overfor selskabet.

I nr. 17 defineres et kapitalselskab som et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. Selskabsdeltagerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

I nr. 18 defineres en koncern i henhold til de materielle ændringer, der er foretaget i forslaget til aktie- og anpartsselskabslovens regler jf. lovforslagets §§ 6 og 7.

I det foreslåede nr. 19 præciseres det, at hvor man i dette lovforslag benytter begrebet »ledelsen«, finder den relevante bestemmelse anvendelse på ethvert medlem af de organer, der udgør et selskabs ledelse, dvs. medlemmerne af direktionen, bestyrelsen og tilsynsrådet. Også denne bestemmelse er indsat på baggrund af dette lovforslags § 111 om øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesform.

I nr. 20 defineres begrebet moderselskab. Denne lov regulerer alene danske selskaber, og udenlandske moderselskaber vil således som udgangspunkt ikke være omfattede, uanset at de måtte have danske datterselskaber.

I nr. 21 defineres et partnerselskab (kommanditaktieselskab) som et kommanditselskab, jf. lov om visse erhvervsdrivende selskaber, § 2, stk. 2, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kap. 22. Partnerselskaber har tidligere været betegnet kommanditaktieselskaber. Et partnerselskab er omfattet af definitionen på et aktieselskab, jf. det foreslåede nr.1.

I nr. 22 defineres begrebet reassumption. Reassumption dækker det forhold, at der efter, at et selskab er blevet slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over aktive selskaber, fremkommer midler til fordeling blandt de tidligere selskabsdeltagere. Se i øvrigt de specielle bemærkninger til § 235.

I nr. 23 defineres rederiaktieselskaber som aktieselskaber, der driver rederivirksomhed. Begrundet i den særstilling, rederiaktieselskaber ifølge international tradition altid har indtaget på dette punkt videreføres aktieselskabslovens § 52, stk. 2, jf. bemærkningerne til § 112, stk. 2.

I nr. 24 defineres registreringsdatoen som den dato, hvorfra en person, der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal have rådet over kapitalandelene. Registreringsdatoen er reguleret i dette lovforslags § 84, og der henvises til bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af reglen og baggrunden for at indføre den.

I nr. 25 defineres det nye begreb repræsenteret kapital. Repræsenteret kapital er kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen, og som enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret.

I nr. 26 defineres repræsentationsret som den ret, som tillægges stemmeløse aktier til at møde på generalforsamlingen og blive medregnet som kapital ved afstemninger efter §§ 106 og 107. Da disse afstemninger opgøres både af afgivne stemmer og af kapital, vil stemmeløse aktier med repræsentationsret kunne deltage i afstemningen og medregnes under kapital. Repræsentationsret for stemmeløse kapitalandele skal være optaget i vedtægterne, og stemmeløse kapitalandele uden en sådan vedtægtsfæstet ret kan således ikke deltage i afstemningerne på generalforsamlingen. Kapitalandele, der er tillagt stemmeret, har automatisk repræsentationsret uanset særskilt angivelse i vedtægterne og tæller derfor med i afstemninger efter §§ 106 og 107 både som stemmer og som kapital.

I nr. 27 defineres selskabskapitalen som det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af forslaget til § 4, hvad enten denne er indbetalt eller ej. I tilfælde af selskabets likvidation anvendes selskabskapitalen forlods til dækning af selskabets øvrige kreditorer. Selskabskapitalen kan alene ændres gennem iagttagelse af reglerne herom i kapitel 10 om kapitalforhøjelser og kapitel 11 om kapitalafgang.

Det foreslås i nr. 28, at den gældende retstilstand med hensyn til definitionen af et statsligt aktieselskab bevares.

Dermed bliver et statsligt aktieselskab defineret som et selskab, der i medfør af det foreslåede §§ 6-7 ville være et datterselskab af staten, hvis staten var et aktieselskab.

Det foreslås, at bestemmelsen om statslige selskaber fortsat ikke skal gælde for anpartsselskaber, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at staten ikke har anvendt denne selskabsform til etablering af statslige selskaber.

Aktieselskaber, der er datterselskaber af statslige aktieselskaber, anses efter de gældende regler selv for statslige aktieselskaber.

Det foreslås, at det alene er de selskaber, som staten direkte ejer aktier i, som skal anses for at være statslig aktieselskaber, og som skal underlægges reglerne herfor. Det foreslås dog samtidig i § 369, at de statslige aktieselskaber ved opfyldelsen af meddelelsespligten skal anlægge en koncernbetragtning, således at disse også medtager information fra datterselskaber, hvis disse er relevante for offentlighedens mulighed for at vurdere udviklingen i den samlede koncern.

Derved kommer reglerne til at svare til lov om værdipapirhandel m.v. § 34, stk. 2, hvorefter oplysningsforpligtelsen for bl.a. selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, omfatter al information, der kan antages at have betydning for kursfastsættelsen, uanset om informationen hidrører fra det selskab, hvis aktier er optaget til handel, eller dettes datterselskaber mv.


Et moderselskab og dets dattervirksomheder, jf. § 7.

19) Ledelsen:

Alle de organer, som er nævnt i nr. 4 og 5. Et medlem af ledelsen kan være et medlem af et selskabs tilsynsråd, bestyrelse eller direktion.

20) Moderselskab:

Et kapitalselskab, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder, jf. §§ 6 og 7.

21) Partnerselskab:

Et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.

22) Reassumption:

Midlertidig genoptagelse af et selskab, efter at selskabet er slettet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 235.

23) Rederiaktieselskab:

Et aktieselskab, der driver rederivirksomhed, jf. § 112, stk. 2.

24) Registreringsdato:

Den dato, hvor en kapitalejers ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til sine kapitalandele fastsættes.

25) Repræsenteret kapital:

Kapitalandele, der er repræsenteret på generalforsamlingen og enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret i vedtægterne.

26) Repræsentationsret:

Den ret, som kan tillægges stemmeløse kapitalandele til at møde på generalforsamlingen og til at indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen. Kapitalandele med stemmeret har altid repræsentationsret, jf. § 46.

27) Selskabskapital:

Det indskud, som kapitalejernes hæftelse er begrænset til i medfør af denne lov, jf. § 4.

28) Statslige aktieselskaber:

Et aktieselskab, hvortil den danske stat har samme forbindelse, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. §§ 6 og 7.

Koncerner

[ Koncerner ] § 6. Et moderselskab udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Se også § 7.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 2
- APL § 3


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 6

Bestemmelsen fastslår, at moderselskabet sammen med dattervirksomheder udgør en koncern. I den foreslåede bestemmelse præciseres det, at et selskab alene kan have ét direkte moderselskab. Der er ved udformningen lagt vægt på, at det er det moderselskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der skal anses for at være moderselskab. Herved præciseres forslagets ændrede vægtning af faktisk indflydelse over formel indflydelse. For en nærmere gennemgang heraf henvises til § 7.


[ "Bestemmende indflydelse" ] § 7. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 2
- APL § 3


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 7

Ved den foreslåede bestemmelse sker der en ændring, som gør op med den hidtidige forståelse af begrebet »bestemmende indflydelse«, hvilket medfører en ændring af den gældende koncerndefinition. Bestemmelsen implementerer 2. direktiv (77/91/EØF) artikel 24 a, stk. 1, og Gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) artikel 2.

Forslaget er en tilpasning af definitionen til den herskende opfattelse i den selskabsretlige teori samt i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten. Det tillægges med forslaget afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet, uagtet om der formelt besiddes ejerandele. Sigtet hermed er at bryde materielt med den tidligere koncerndefinition ved at tillægge det afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse

Ved tilpasningen af 7. regnskabsdirektiv til de internationale regnskabsstandarder i 2003 blev det muligt i den nationale lovgivning at fravige kravet om, at et selskab for at være et moderselskab skal besidde kapitalandele i et datterselskab. Denne mulighed udnyttes i forslaget. Således er det tidligere krav om, at moderselskabet formelt skulle besidde kapitalandele i datterselskabet, herved ophævet.

Baggrunden herfor er ønsket om at foretage en international tilpasning af bestemmelsen. Der foreligger ikke en international anerkendt koncerndefinition indenfor selskabsretten. Derfor er det naturligt at tage udgangspunkt i koncerndefinitionen i de internationale regnskabsstandarder IFRS - International Financial Reporting Standards (og IAS International Accounting Standards - for tidligere standarder).

Bestemmelsens formulering ligger meget tæt op ad den internationale regnskabsstandard IAS 27. Ordlyden er dog ikke helt den samme, hvilket skyldes, at IAS 27 er formuleret til at kunne anvendes i vidt forskellige lande med vidt forskellige selskabsretlige traditioner. Lovteksten er derimod tilpasset den danske selskabslovgivning og indeholder således præciseringer og tydeliggørelse af, hvordan bestemmelsen finder anvendelse for danske virksomheder.

Bestemmelsen indeholder ikke materielle forskelle til IAS 27 og skal fortolkes i overensstemmelse med denne standard. IASB (International Accounting Standards Board) har udstedt et fortolkningsbidrag til IAS 27. Fortolkningsbidraget er benævnt SIC 12. (Standing International Committe som er en underkomite af IASB) SIC 12 vil således også herefter udgøre et fortolkningsbidrag til den nye koncerndefinition.

Det formodes, at det vil være et meget begrænset antal tilfælde, hvor den nye definition vil medføre koncernstatus, uden at dette også ville være tilfældet efter den tidligere definition.

Udvidelsen af definitionen er dog med til at reducere misbrugsmuligheder ved brug af såkaldte »Special purpose entities (SPE)«. Anvendelsen af special purpose entities har internationalt i visse tilfælde resulteret i regnskabsskandaler. Ændringen af koncerndefinitionen er med til at imødegå mulighederne for misbrug med denne type enheder i Danmark.

En SPE etableres typisk for at opfylde et snævert og veldefineret formål (eksempelvis indgåelse af en leasingkontrakt, udførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter eller securitisation af finansielle aktiver). En sådan særlig virksomhed kan være enten et selskab, en fond, et interessentskab eller en ikke-registreret enhed. SPEer etableres ofte med juridiske bestemmelser, som lægger strenge og undertiden varige begrænsninger på ledelsens beføjelser til at træffe beslutninger vedrørende SPEens aktiviteter. Ofte specificerer disse bestemmelser, at betingelserne for SPEens løbende aktiviteter som udgangspunkt ikke kan ændres.

Virksomheden, på hvis vegne SPEen er etableret, overfører jævnligt aktiver til SPEen og opnår brugsret til de aktiver, som besiddes af SPEen, eller leverer tjenesteydelser til SPEen, mens andre (»kapitalindskydere«) kan yde finansiering af SPEen. Den virksomhed, på hvis vegne SPEen er etableret, og som indgår transaktioner med en SPE, kan i realiteten have bestemmende indflydelse på SPEen.

En økonomisk interesse i en SPE kan f.eks. have form af et gælds- eller egenkapitalinstrument, en ret til andel af overskud, en ret til en andel af enhedens nettoaktiver eller en leasingkontrakt. Nogle økonomiske interesser kan blot sikre virksomheden et fast eller angivet afkast, mens andre kan give virksomheden ret eller adgang til andre fremtidige økonomiske fordele fra SPEens aktiviteter. I de fleste tilfælde bibeholder stifteren eller den virksomhed, på hvis vegne SPEen er etableret, en væsentlig økonomisk interesse i SPEens aktiviteter, selv hvor denne kun besidder en lille del eller intet af SPEens egenkapital.

Visse SPEere har opfyldt den gældende definition på en dattervirksomhed, andre har ikke. Sidstnævnte er SPEer, hvor virksomheden reelt har bestemmende indflydelse, men ikke har ejerandele.

Det foreslås i stk. 1, at det er beføjelsen til at styre de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er afgørende for vurderingen af bestemmende indflydelse. Begrebet økonomiske og driftsmæssige beslutninger kendes allerede fra årsregnskabsloven.

Den foreslåede bestemmelse omhandler dattervirksomheder frem for selskaber, da de forhold, der gør sig gældende i et koncernforhold mellem et moderselskab og dets underliggende selskaber/virksomheder, gør sig gældende, uanset om der er tale om underliggende selskaber eller underliggende virksomheder.

Det foreslåede stk. 2 omhandler formodningsreglen om, at hvis et moderselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et datterselskab direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed, er der tale om bestemmende indflydelse, medmindre det modsatte klart kan bevises. Som udgangspunkt foreligger der således et moder-datterforhold i tilfælde, hvor moderselskabet besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Antagelsen anvendes alene til at overføre en slags omvendt bevisbyrde på selskaber, der måtte være i den situation, at den, der besidder mere end 50 pct., ikke er den, der udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse situationer vil selskabet således skulle godtgøre, at dette er tilfældet, førend udgangspunktet kan fraviges.

Det er væsentligt at bemærke, at det er stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til om der foreligger et kompetenceforhold.

En ændring i forhold til tidligere er også, at der skal tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis et selskab f.eks. ejer 60 pct. af stemmerettighederne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangspunkt antages, at der ikke foreligger koncernforhold, da »moderselskabet« ikke besidder flertallet af stemmerettighederne på generalforsamlingen.

Hvis moderselskabet på trods af stemmerettighedsbegrænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på generalforsamlingen, vil dette blive omfattet af stk. 3, nr. 4.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3, nr. 1-4, fastlægger kriterierne for, at der kan foreligge bestemmende indflydelse i tilfælde, hvor den formelle ejerandel i datterselskabet er under halvdelen.

I nr. 1 foreslås det ikke længere tillagt vægt, at moderselskabet faktisk skal besidde ejerandele. Det tillægges således alene vægt, at moderselskabet råder over stemmerettigheder. Dette er en ændring i forhold til de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, nr. 1, og aktieselskabsloven § 2, stk. 2, nr. 1.

Forslagets nr. 2 er tilsvarende tilpasset rådighedsbegrebet og omhandler således de samme situationer, som er omhandlet af anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, nr. 3, og aktieselskabslovens § 2, stk. 2, nr. 3. om bestemmelsernes indflydelse på grundlag af vedtægter eller aftale med selskabet.

Forslagets nr. 3 er en videreførelse af anpartsselskabslovens § 3, stk. 2, nr. 1, og aktieselskabslovens § 2, stk. 2, nr. 2, om besiddelse af stemmerettigheder.

I henhold til den tidligere retstilstand, er der alene tale om en tilpasning til det overordnede begreb vedrørende ændringen af besiddelseskravet i forhold til de nye muligheder for valg af ledelsesform.

Forslagets nr. 4 tillægger den, der råder over flertallet af det faktiske antal stemmer ved deltagelse på henholdsvis generalforsamlingen eller i selskabets øvrige tilsvarende ledelsesorganer, moderselskabsstatus. Det er ved udformningen ikke tilsigtet at give mulighed for, at moderselskabsstatus alene tillægges på baggrund af de fremmødte stemmer på den enkelte generalforsamling, men at det skal være på baggrund af en mere permanent rådighed over stemmer. Hvis det dog kan ses af tidligere generalforsamlinger, at f.eks. 40 pct. af de samlede stemmerettigheder i et selskabet er tilstrækkelig til at opnå bestemmende indflydelse - og moderselskabet har over 40 pct. af stemmerne, må det antages, at der foreligger et koncernforhold.

Det foreslåede stk. 4 præciserer, at potentielle stemmerettigheder skal medtælles, også selvom de ikke er materialiseret, hvis den manglende materialisering alene beror på en ensidig beslutning om ikke at udløse disse. Det er kun stemmerettigheder, der er betinget af endnu ikke indtrufne forhold, der ikke skal medregnes. Dette sikrer, at det er det reelle billede af ejerkredsen, der udgør grundlaget for vurderingen af moder-datterselskab.

Det foreslåede stk. 5 præciserer, at stemmerettigheder, der besiddes af dattervirksomheder eller disses dattervirksomheder, ikke skal medtælles ved opgørelsen af stemmerettigheder. Det præciseres herved, at en beholdning af egne aktier vil reducere kravet til majoritet for et moderselskab forholdsmæssigt således, at det er de reelle ejerforhold, der afspejles. Der gives ikke mulighed for at foretage opkøb/udstedelse af egne aktier for derved at skjule det reelle ejerforhold.


[ Datterselskaber ] Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

[ Stemmeretter, tegningsretter mv. ] Stk. 4. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.

[ Opgørelse af stemmerettigheder (datterselskaber) ] Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.

Skifterettens og Sø- og Handelsrettens beføjelser

[ Skifterettens og Sø- og Handelsrettens beføjelser ] § 8. Hvor beføjelser i henhold til denne lov er henlagt til skifteretten, udøves de af skifteretten på selskabets hjemsted. Dog udøves beføjelserne af Sø- og Handelsretten i de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens § 4.

Sml. de tidl. love:
- ASL § 159
- APL § 76

Konkurslovens § 4 har flg. ordlyd:

"§ 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de i § 3 nævnte begæringer til Sø- og Handelsretten, jf. dog § 3, stk. 3"


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 8

Forslaget til bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 159 og anpartsselskabslovens § 76, og præciserer, at det er skifteretten på selskabets hjemsted, som har den stedlige kompetence ved beføjelser henlagt i medfør af denne lov.

Henvisningen i forslagets 2. pkt. skyldes den særlige kompetencefordeling, der findes i konkurslovens § 4, vedrørende de områder, der er henlagt under Københavns Byret, Retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby.


Kapitel 2

Registrering og frister

Registrering

[ Frist for registrering af oplysninger: 2 uger ] § 9. Registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov. Hvor anmelder ikke selv forestår registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 2 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet.

§ 9 omtales bl.a. i flg. bestemmelser:
- § 11: Ændringer i vedtægter, registrerede forhold mv.
- § 13, stk. 3: Ikke anvendelse ved frivilligt offentliggjorte dokumenter.
- § 16, stk. 3: Tvivl om lovlighed.
- § 32, stk. 2: Tegning af selskabskapital (overtegning).
- § 39: Valg af ledelse, revisor efter stiftelse.
- § 40: Registrering af kapitalselskab.
- § 148: Ændring af revisor.
- § 160: Indbetaling af værdier mv. ved kapitalforhøjelse.
- § 181: Erklæring ved udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter.
- § 190: Kapitalnedsættelse ved udlodning af andre værdier end kontanter.
- § 191: Beslutning om kapitalnedsættelse.
- § 193: Ikke-gennemførelse af kapitalnedsættelse.
- § 207: Redegørelse for selvfinansiering.
- § 251: Fusioner.
- § 269: Spaltninger.
- § 337: Omdannelse.

Se også § 12, stk. 2, nr. 1.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 9 - 20:
- ASL § 154, stk. 2-8,
- ASL § 156,
- ASL § 156 a,
- ASL § 157,
- ASL § 157 a,
- ASL § 158,
- ASL § 158 a,
- ASL § 158 b,
- ASL § 159 b, stk. 3,
- ASL § 179
- APL § 23, stk. 3,
- APL § 69, APL § 71,
- APL § 72, APL § 73,
- APL § 74, APL § 75,
- APL § 75 a,
- APL § 78, stk. 3,
- APL § 78 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 9

Med forslaget til § 9 er der i vidt omfang tale om en videreførelse af den gældende § 156, stk. 2, i aktieselskabsloven og § 71 i anpartsselskabsloven dog således, at det præciseres, at registreringspligtige oplysninger ifølge loven eller ifølge forskrifter udstedt i medfør af loven skal være optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette princip er knæsat ved 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF), som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Ifølge disse direktiver foreskrives det, at der i hver medlemsstat skal oprettes et register, hvor en række centrale oplysninger om kapitalselskaber registreres. Det påhviler det pågældende register at sikre offentlighed om de registrerede oplysninger.

Selskaberne og deres rådgivere betjener sig i stadig stigende omfang af digitale løsninger i kommunikation og registreringsforhold, f.eks. ved brug af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-registreringsløsninger. Hensyn begrundet i tidsmæssige forhold såsom ekspeditionstid, forsendelse m.v. er ikke længere så tungtvejende i lyset af den teknologiske udvikling. På denne baggrund foreslås det at forenkle de hidtil gældende generelle anmeldelsesfrister på henholdsvis 4 og 2 uger, således at der nu gælder én fælles, generel registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger.

En sådan ændring skal sikre, at ændringer i registrerede forhold kommer til offentlighedens kendskab hurtigt, men gør det samtidig muligt for det enkelte kapitalselskab at passe anmeldelsesprocedurerne ind i de løbende administrative opgaver. Den foreslåede ensretning af de generelle anmeldelsesfrister skal medvirke til at forenkle de administrative rutiner for kapitalselskaberne.

De pågældende registreringer kan gennemføres umiddelbart af de af kapitalselskabet bemyndigede personer ved brug af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-registreringsløsninger. Registreringens offentliggørelse i styrelsens it-system sker i så fald i umiddelbar forlængelse af registreringens gennemførelse. Registreringen skal som udgangspunkt være gennemført inden for de anførte frister, idet det antages, at digital selvregistrering fremover vil være det mest almindelige.

Hvor det ikke er muligt for en anmelder selv at registrere et forhold i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, enten fordi der ikke er udviklet selvregistreringsløsninger, fordi der foreligger tekniske forhindringer, eller fordi der foreligger andre grunde, skal det relevante forhold være anmeldt til styrelsen med henblik på registrering inden udløbet af fristen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selvregistreringsløsningen udvikles løbende, således at flere og flere anmeldelser kan foretages ved brug af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-registreringsløsninger. Det forhold, at registrering ikke kan ske ved de selvregistreringsløsninger, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiller til rådighed, afskærer ikke virksomheden fra at overholde anmeldelsesfristen, idet anmeldelse alternativt alene skal være foretaget over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at den registreringspligtige beslutning er truffet.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at hvor der i loven er fastsat pligt til, at et bestemt forhold skal registreres eller anmeldes, påhviler pligten det centrale ledelsesorgan. Alle medlemmer af ledelsesorganet vil således som udgangspunkt kunne ifalde ansvar for manglende registreringer eller anmeldelser.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter og meddelelser m.v., som i øvrigt skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Styrelsens it-system udvikles løbende, således at flere og flere offentliggørelser fremover kan foretages af anmelder selv. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat nærmere regler om, hvilke dokumenter og meddelelser mv., anmelder selv kan eller skal offentliggøre i it-systemet, jf. forslagets § 12, stk. 2, nr. 2.


[ Hvem påhviler pligten? ] Stk. 2. Pligten til at sikre, at registrering finder sted, eller at anmeldelse med henblik på registrering meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, påhviler selskabets centrale ledelsesorgan.

Se definitionen i af "centralt ledelsesorgan" i § 5, nr. 4.

[ Tilsvarende ved dokumenter/meddelelser ] Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på offentliggørelse af dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Hvor anmelder ikke selv forestår offentliggørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 2, nr. 2, skal dokumentet eller meddelelsen være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 2 uger efter at den pågældende begivenhed har fundet sted.

[ Registrering af direktion, bestyrelse og revisor mv. ] § 10. Medlemmerne af et kapitalselskabs direktion, bestyrelse og tilsynsråd og en eventuel revisor skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er ny, men der er tale om en præcisering af gældende ret. I den gældende aktieselskabslov og anpartsselskabslov fremgår det ikke udtrykkeligt, at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det følger imidlertid af regler, der er udstedt administrativt i medfør af lovens bemyndigelser hertil, idet der skal være offentlighed om selskabets ledelse, jf. 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 2, stk. 1, litra d. Dette kommer forudsætningsvist til udtryk i tegningsreglen i den gældende aktieselskabslovs § 60 og anpartsselskabslovs § 24 og bestemmelsen om anmeldelser og ledelsesændringer i aktieselskabslovens § 71, stk. 2.

Reglen om registrering gælder også for tilsynsrådet, når selskabet har valgt en ledelsesstruktur efter den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at der gælder en tilsvarende registreringspligt vedrørende selskabets eventuelle revisor, hvis selskabets generalforsamling har valgt en sådan til revision af årsrapporten, jf. § 144. Tilsvarende gælder, hvis vedtægterne tillægger andre en ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Samtidigt videreføres den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 156, stk. 2, 3. pkt., og anpartsselskabsloven § 71, stk. 2, 3. pkt., om, at revisorskifte i visse situationer skal forklares. Det er i den forbindelse præciseret, at pligten til forklaring påhviler det centrale ledelsesorgan. Bestemmelsen udspringer af artikel 38, stk. 2, i 8. direktiv om lovpligtig revision, direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006.

Efter artikel 38, stk. 2, kræves det, at både selskabet og revisor skal underrette den myndighed, der har ansvaret for det offentlige tilsyn, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb, jf. den foreslåede § 146. Der skal sammen med underretningen gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. Fratræder revisor inden hvervets udløb, påhviler det selskabets ansvarlige ledelse at sørge for, at registrering eller anmeldelse om revisorskifte vedlægges en fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan om årsagen til hvervets ophør. Det må bero på de konkrete omstændigheder, hvad der i den givne situation vil være en fyldestgørende forklaring.


[ Begrundelsespligt ved revisors fratræden ] Stk. 2. Fratræder revisor, jf. § 144, stk. 1, inden hvervets udløb, skal der med registreringen eller anmeldelsen vedlægges en fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan på årsagen til hvervets ophør.

[ Registreringspligtige ændringer (inkl. vedtægter) ] § 11. Sker der ændring i et kapitalselskabs vedtægter eller i noget andet forhold, der tidligere er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ændringen registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller anmeldes til styrelsen, jf. § 9.

Se også § 9.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 11

Som det fremgår af §§ 9 og 12, gælder der en række krav om anmeldelser i selskabsforhold for at sikre den nødvendige åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med kapitalselskabers virksomhed. Denne åbenhed og gennemsigtighed kræver, at det til stadighed sikres, at aktuelle oplysninger om registrerede kapitalselskaber er tilgængelige for offentligheden.

Den i § 11 foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer i registrerede forhold kommer til offentlighedens kendskab hurtigt. Henvisningen til § 9 har til formål at synliggøre, at ændringer skal registreres, henholdsvis anmeldes til styrelsen senest 2 uger efter den relevante beslutning er truffet, medmindre andet er bestemt i medfør af loven.


[ Elektronisk indlevering af dokumenter/anmeldelser ] § 12. Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form, jf. dog stk. 2. Dokumenterne er i retlig henseende ligestillede uanset formen. Hvor det i denne lov er krævet, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved personlig underskrift, ved maskinelt gengivet underskrift eller ved digital eller tilsvarende elektronisk signatur.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 12

Det foreslåede stk. 1 viderefører kravene til de dokumenter, der skal indleveres, i den gældende aktieselskabslovs § 154, stk. 3, 1. til 3. pkt., og § 179, stk. 1, samt anpartsselskabslovs § 69, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 78 a, stk. 1. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Af hensyn til lovens brugervenlighed er der lagt vægt på at undgå at komplicere lovteksten med tekniske og administrative bestemmelser, hvor disse mere hensigtsmæssigt kan fastsættes ved bekendtgørelse. En række af disse bestemmelser udspringer af de krav, som er fastsat i 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 2 og 3, samt ændringsdirektivets (2003/58/EF) artikel 3a. Hjemmelsbestemmelserne i den gældende aktieselskabslovs § 154, stk. 3-8, og anpartsselskabslovs § 69, stk. 2-7, foreslås videreført samlet i det foreslåede stk. 2.

I forlængelse heraf foreslås det, at mere detaljerede bestemmelser især af teknisk karakter fastsættes ved bekendtgørelse. Dette inkluderer også de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 158, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 75, stk. 1, om, hvilke oplysninger der straks skal offentliggøres, samt hvorvidt oplysninger mv. er offentligt tilgængelige eller ej, jf. forslagets stk. 2, nr. 4 og 5.

De nævnte oplysninger har hidtil dels fremgået umiddelbart af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og dels delvist fremgået af disse love, således at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har været tillagt bemyndigelse til at fastsætte supplerende eller uddybende forskrifter. Ud fra det overordnede sigte at skabe et klart og let tilgængeligt regelgrundlag foreslås det, at disse detaljerede bestemmelser af administrativ og teknisk karakter fastsættes ved bekendtgørelse.

Hvad angår spørgsmålet om offentliggørelse hurtigst muligt, skal dette ses i forlængelse af den foreslåede § 9, hvorefter hensigten i stadigt stigende omfang er at tilbyde kapitalselskaberne mulighed for selvregistrering med deraf følgende umiddelbar offentlighed. Ved hurtigst muligt skal forstås, at oplysningerne uden ugrundet ophold skal offentliggøres eller videregives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det forhold, at de af selskabet bemyndige umiddelbart kan foretage registreringen, sikrer hurtig opdatering af registreringspligtige oplysninger, hvilket er i selskabets og den berørte personkreds interesse. Endvidere er der på flere områder initiativer, der muliggør offentliggørelse på selskabernes hjemmesider, hvor selskaberne skal have eller har en sådan.

En oversigt over, hvor de nuværende hjemmelsbestemmelser foreslås videreført, er gengivet nedenfor:

- Aktieselskabslovens §§ 154, stk. 3, 4. pkt., og 179, stk. 2, samt anpartsselskabslovens §§ 69, stk. 2, 4. pkt., og 78 a, stk. 2, videreføres i forslagets stk. 2, nr. 3.

- Aktieselskabslovens § 154, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 3, videreføres i forslagets stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen gennemfører 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 3.

- Aktieselskabslovens § 154, stk. 5, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 4, videreføres i forslagets stk. 2, nr. 2.

- Aktieselskabslovens § 154, stk. 7, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 6, videreføres i forslagets stk. 2, nr. 6. Bestemmelsen gennemfører artikel 3 i 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF) som videreført ved ændringsdirektivet (2003/58/EF).

- Aktieselskabslovens § 154, stk. 8, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 7, videreføres i forslagets stk. 2, nr. 7. De samlede midler, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får tilført gennem gebyrer, kan bruges til opfyldelse af administrationen af selskabsretlige opgaver, hvad enten der er tale om udgifter til drift eller personale.

- Aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 1. pkt., og anpartsselskabslovens § 75, stk. 1, 1. pkt., omfattes af forslagets stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen gennemfører 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 2 og artikel 3.

- Aktieselskabslovens § 158, stk. 1, 2. og 3. pkt., og anpartsselskabslovens § 75, stk. 1, 2. og 3. pkt., omfattes af forslagets stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen gennemfører 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 2 og artikel 3.

For en nærmere uddybning af den foreslåede bemyndigelse i § 12, stk. 2, nr. 2, kan der henvises til bemærkningerne til forslagets § 9, stk. 3.

Hvad angår den foreslåede bemyndigelse i forslagets § 12, stk. 2, nr. 3, er det blandt andet tanken at udnytte denne til at fastsætte regler om, at anmelder selv kan eller skal offentliggøre fusions- og spaltningsplaner m.v. elektronisk i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selvbetjeningssystemer, når disse systemer er blevet udviklet hertil.


Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om

1) brug af samt anmeldelse og registrering i styrelsens it-system, herunder hvilke forhold anmelder selv kan eller skal registrere,

2) offentliggørelse af dokumenter og meddelelser m.v., herunder hvilke dokumenter mv., anmelder selv kan eller skal offentliggøre i styrelsens it-system,

3) elektronisk indsendelse af dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne lov, herunder hvilke dokumenter anmelder kan eller skal indsende elektronisk, om indsendelsens form, om krav til de anvendte elektroniske systemer og om anvendelse af elektronisk signatur,

4) hvilke oplysninger der hurtigst muligt skal offentliggøres,

5) hvorvidt oplysninger m.v. skal være offentligt tilgængelige,

6) gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., for bekendtgørelse, brugen af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling og

7) betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler og for ikke særligt prissatte ydelser.

[ Sprogkrav ved registrering/anmeldelse ] § 13. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om sprogkrav til den dokumentation, der indsendes i forbindelse med registreringer eller anmeldelser i kapitalselskaber.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 13

De dokumenter, som udarbejdes enten i forbindelse med eller efter generalforsamlingen eller til brug for et bestyrelsesmøde, og som senere anvendes som dokumentation i forbindelse med anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal efter de gældende regler være affattet på dansk. Hvis de er affattet på et andet sprog, skal dokumenterne været ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2007 (anmeldelsesbekendtgørelsen). I overensstemmelse med den nordiske sprogkonvention er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis at acceptere dokumenter på norsk eller svensk.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at dokumenter fremover også bør kunne indsendes på engelsk, således at dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fremover kan være på dansk (norsk eller svensk, jf. den nordiske sprogkonvention) og engelsk.

Hvis der er tale om et dokument udfærdiget på engelsk, finder udvalget ikke, at der er et afgørende hensyn at tage til offentligheden, idet det antages, at de fleste brugere af disse oplysninger i Danmark forstår engelsk. Det samme gælder for norsk og svensk.

På denne baggrund foreslås det i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke sprog styrelsen godtager i forbindelse med registreringspligtige oplysninger vedrørende aktie- og anpartsselskaber uden at kræve, at dokumenterne skal oversættes. I overensstemmelse med de tilkendegivelser, som er kommet til udtryk i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, er det på nuværende tidspunkt hensigten at tillade norsk, svensk og engelsk. Det er vurderingen, at brugere af selskabsoplysninger ikke vil opleve en sproglig barriere i forbindelse informationssøgning på disse sprog. Samtidig kan det lette de administrative byrder og fremme internationaliseringen, hvis det overlades til selskabernes valg at benytte det sprog, som ud fra selskabets administrative rutiner og kommunikation med investorer forekommer mest hensigtsmæssigt uden, at den sker en urimelig tilsidesættelse af hensynet til brugerne af selskabsoplysninger.

Det foreslåede stk. 2 og 3 viderefører den gældende aktieselskabslovs § 154, stk. 6, 2.-4. pkt., og anpartsselskabslovs § 69, stk. 5, 2.-4. pkt., om adgang til frivilligt at indgive og offentliggøre selskabsoplysninger på et officielt EU-sprog som et supplement til officielt indgivne registreringspligtige oplysninger og dokumentation i den forbindelse, jf. stk. 1. Bestemmelsen gennemfører 1. selskabsdirektivs artikel 3a, jf. direktiv 2003/58/EF.

Der er alene foretaget konsekvensrettelser som følge af forslagets stk. 1, der skaber mulighed for at tillade, at registrering eller anmeldelse og dokumentation i tilknytning hertil kan ske på andre sprog end dansk. Der er i øvrigt ikke tilsigtet materielle ændringer.


Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om, at frivillig registrering og offentliggørelse af selskabsoplysninger også kan ske på ethvert andet af Den Europæiske Unions officielle sprog ud over den pligtmæssige offentliggørelse på et af de sprog, der er tilladt efter stk. 1.

Stk. 3. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de dokumenter og oplysninger, som har været genstand for obligatorisk registrering og offentliggørelse, jf. stk. 1, og frivilligt offentliggjorte oversættelser heraf, jf. stk. 2, kan selskabet ikke gøre oversættelsen gældende mod tredjemand. Tredjemand kan derimod gøre den frivilligt offentliggjorte tekst gældende mod selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte den registreringspligtige version, som var offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. § 9, stk. 1, finder ikke anvendelse på frivilligt offentliggjorte dokumenter.

Se § 9.

[ Det Centrale Virksomhedsregister; it-systemet ] § 14. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen føres et register over selskaber, der er registreret i medfør af denne lov. Registrering og offentliggørelse i henhold til denne lov sker i styrelsens it-system.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 14

I § 14 foreslås de bestemmelser, der vedrører selve registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, samlet og sprogligt forenklet. Disse bestemmelser omfatter den gældende aktieselskabslovs § 158, stk. 2 og 3, og § 158 a samt den gældende anpartsselskabslovs § 75, stk. 2 og 3.

I stk. 1 foreslås det, at offentliggørelsen af det registrerede alene sker i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Herved ajourføres lovgivningen, idet der modsat, hvad der fremgår af ordlyden i den gældende anpartsselskabslov § 69, stk. 4, ikke længere sker offentliggørelse i Statstidende. Det er alene Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, der opfylder kravet om et centralt register i 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 3, stk. 1, som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Der er således ikke tale om en ændring i gældende praksis omkring offentliggørelse af selskabsretlige registreringer.

Det har siden 1989 været muligt at lade offentliggørelsen i it-systemet træde i stedet for offentliggørelse i Statstidende. Erfaringen har vist, at offentliggørelse i it-systemet er det mest hensigtsmæssige for både brugere og anmeldere i kraft af den hurtige offentliggørelse, effektive søgemuligheder og overvågningsfaciliteter.

I den gældende aktieselskabslov og anpartsselskabslov kaldes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentligt tilgængelige informationssystem »edb-system« eller »edb-informationssystem«. Med betegnelsen »it-system« er der tale om en sproglig modernisering, idet it-system« benyttes i stedet for »edb-system« og »edb-informationssystem«. Der tilsigtes ingen materielle ændringer.

Det foreslåede stk. 2 vedrører registreringens retsvirkning. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Den foreslåede bestemmelse opretholder de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 158, stk. 2, og § 158 a samt anpartsselskabslovens § 75, stk. 2. Der er herved tale om en gennemførelse af 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 3, stk. 5, i overensstemmelse med bestemmelsens affattelse ved direktiv 2003/58/EF. Direktivets artikel 3, stk. 5, fastlægger udtrykkeligt, at disse dokumenter ikke kan gøres gældende over for tredjemand for så vidt angår handlinger, der er foretaget inden den sekstende dag efter dagen for offentliggørelsen, dersom tredjemand godtgør, at den pågældende ikke kunne have haft kendskab hertil. Bevisbyrden påhviler således tredjemand. Tidsfristen, der ikke i øvrigt er sædvanligt anvendt i selskabsloven, har således udspring i nævnte direktivbestemmelse.

De gældende bestemmelser om forhold, der endnu ikke er offentliggjort i aktieselskabslovens § 158, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 75, stk. 3, har været en del af selskabslovgivningen siden 1930-loven. Disse bestemmelser foreslås opretholdt i stk.3.

Da offentliggørelse i Statstidende ikke længere finder sted, er der ikke behov for at videreføre den gældende regel om retsvirkningerne for henholdsvis selskab og tredjemand som følge af uoverensstemmelse mellem det offentliggjorte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system og Statstidende i aktieselskabslovens § 158, stk. 4.


[ Formodning for tredjemands kendskab efter offentliggørelse ] Stk. 2. Oplysninger, der er offentliggjort i it-systemet, anses for at være kommet til tredjemands kendskab. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter offentliggørelsen, såfremt det bevises, at tredjemand ikke kunne have haft kendskab til det offentliggjorte forhold.

[ Ikke offentliggjort endnu: Virkning over for tredjemand ] Stk. 3. Så længe offentliggørelse i it-systemet ikke har fundet sted, kan forhold, der skal registreres og offentliggøres, ikke gøres gældende mod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kendskab hertil. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er offentliggjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.

[ Registreringshindringer ] § 15. Registrering må ikke finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikke opfylder bestemmelser i denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller selskabets vedtægter. Registrering må heller ikke finde sted, hvis den beslutning, der lægges til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med de forskrifter, som er fastsat i loven, bestemmelser, der er fastsat i henhold til denne lov, eller som selskabets vedtægter fastlægger.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 15

Forslagets stk. 1 indeholder i store træk en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 157, stk. 1, i aktieselskabsloven og § 73, stk. 1, i anpartsselskabsloven. Dog afspejler ordlyden i den foreslåede bestemmelse den teknologiske udvikling, hvorefter langt størsteparten af registreringer vedrørende kapitalselskabers forhold foretages ved selvregistrering af de af kapitalselskabet bemyndigede ved brug af de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udviklede it-registreringsløsninger.

I de it-registreringsløsninger, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiller til rådighed for anmeldere, er det tilstræbt, hvor det er muligt, at udvikle dialogbokse og blokeringer for at mindske risikoen for fejl og registreringer i strid med loven og de i medfør af loven udstedte forskrifter og retningslinjer. Karakteren af de oplysninger, der skal registreres, og det materiale, der skal vedhæftes, gør det imidlertid ikke muligt i alle situationer at forhindre, at registreringer kan ske i strid med lovens forskrifter.

Det foreslås derfor i stk. 1, at registrering ikke må finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret, ikke er lovligt eller ikke er i overensstemmelse med selskabets vedtægter. Der er tale om en videreførelse af de principper, som kommer til udtryk i aktieselskabslovens § 157, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 73 suppleret med bestemmelser fastlagt i § 5 i anmeldelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2007. Der erindres i denne forbindelse om straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, om anmeldelse af urigtige oplysninger over for offentlig myndighed.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, at selvregistrering ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid med lovgivningens eller vedtægternes forskrifter. Det samme gælder i forbindelse med anmeldelser af forhold, der ikke kan gennemføres ved selvregistrering. Der henvises i denne forbindelse til den foreslåede § 17 vedrørende dokumentation for baggrunden for den foretagne anmeldelse og retsvirkningerne heraf.

Ved anmelder forstås den person eller det firma, der i forbindelse med det registreringspligtige forhold formelt anføres som anmelder. Hvis kapitalselskabet selv forestår registreringen eller anmeldelsen, sker dette således på selskabets vegne i overensstemmelse med de tegningsregler, der gælder for selskabet, eller i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om stillingsfuldmagt. Foretages registreringen eller anmeldelsen f.eks. af selskabets advokat, er det den pågældende advokat, der skal betragtes som anmelder, uanset om det er advokatens sekretær, der foretager handlingen.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, at anmelder har samme ansvar som efter stk. 1 og 2 for dokumenter, som anmelder offentliggør eller indsender til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder, uanset om anmelder selv foretager offentliggørelsen heraf i styrelsens it-system, hvor denne mulighed foreligger, eller anmelder indsender dokumenter mv., eksempelvis en fusionsplan, på papir eller indtaster denne elektronisk i styrelsens selvbetjeningssystemer, når der er udviklet it-løsninger hertil.


[ Anmelders indeståelse for lovlighed mv. ] Stk. 2. En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter m.v., som offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, eller som indsendes til styrelsen til offentliggørelse m.v. efter denne lov.

[ Anmeldelser: Afhjælpelige mangler mv. ] § 16. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel ved et anmeldt forhold kan afhjælpes ved en generalforsamlingsbeslutning eller ved vedtagelse af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, kan styrelsen fastsætte en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan registrering ikke finde sted.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 16

Den foreslåede § 16 forudsætter, at der er indgivet en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For at sikre en smidig sagsbehandling i samarbejde mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og kapitalselskaberne forslås det i stk. 1 at opretholde muligheden for at berigtige visse anmeldelser, hvis disse anmeldelser er mangelfulde. Styrelsen fastsætter i den forbindelse en frist, inden for hvilken berigtigelse skal have fundet sted. Berigtigelse forudsætter, at lovgivningen tillader det, eller at det på andet grundlag er tilladt at ændre på det anmeldte forhold.

Eksempelvis kan der ved generalforsamlingsbeslutning være givet til bestyrelsen bemyndigelse til at foretage mindre redaktionelle korrektioner i forbindelse med anmeldelse af vedtægtsændringer og lignende. Der kan alene blive tale om berigtigelser foranlediget af den konkret foreliggende anmeldelse. Den foreslåede adgang til at berigtige visse forhold indeholder ikke hjemmel til at foretage ændringer i allerede registrerede forhold.

Registrering må ikke finde sted, selvom anmelder ved selvregistrering har mulighed for at gennemføre registreringen.

Af hensyn til de afledede retsvirkninger som følger af, at registreringen ikke findes sted, foreslås det i stk. 2, at anmelder skal have meddelelse om registreringsnægtelsen og baggrunden herfor.

Det opleves i stigende grad, at der i selskaber opstår tvivl om lovligheden af registrerede eller anmeldte forholdte, eksempelvis fordi der er tvivl om ejerskabet til selskabet. Der kan være tale om et selskab, hvor to personer begge hævder, at de er den retmæssige ejer af selskabets kapitalandele eller af en sammenfaldende del af kapitalandele. I en sådan situation kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med tilstrækkelig klarhed fastslå, om en anmeldt beslutning er blevet til på det korrekte grundlag. Samtidig kan den beskrevne situation resultere i, at der ikke kan træffes beslutninger på et selskabs generalforsamling, enten fordi der er uenighed om ejerforholdet eller, fordi ingen af de to kapitalejere har majoriteten af stemmerne.

I stk. 3 foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan træffe beslutning om at stille indgivne anmeldelser om registreringer i bero, indtil forholdet er afklaret, f.eks. ved at ejerskabet til kapitalandelene er afklaret. Dette kan ske ved, at styrelsen blokerer for selvregistrering i styrelsens it-system eller ved, at modtagne anmeldelser sættes i bero i styrelsen.

Afklaringen af ejerskabet til et selskab vil i henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens erfaring ofte forudsætte en bevisbedømmelse mv., som ligger uden for styrelsens kompetence. Den endelige adkomst til selskabet kan afklares på flere måder. Der kan eksempelvis være tale om en aftale mellem de involverede parter, mægling, voldgift eller en domstolsafgørelse.

Efter de gældende regler er det ikke muligt for offentligheden at få kendskab til, at der i et konkret selskab er tvivl om ejerforholdene. Det vurderes imidlertid, at det er relevant for offentligheden, herunder eventuelle fremtidige aftalepartnere mv., at få kendskab til denne tvivl. Det foreslås som følge heraf i stk. 3, 2. pkt., at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i styrelsens it-system kan offentliggøre oplysning om, at der er tvivl om ejerforholdene.

Hvor der er tvivl om ejerforholdene i selskabet, er det Erhvervs- Selskabsstyrelsens erfaring, at konflikter omkring selskabet blandt andet medfører, at de pågældende modstridende parter ikke kan blive enige om, hvem der skal lede selskabet og dermed være registreret som ledelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Efter de gældende regler fører det til, at de to parter i tvisten foretager gentagne registreringer eller anmeldelser om ledelsesændringer i det pågældende selskab. Det bliver således tilfældigt, hvem der på et givent tidspunkt er registreret som ledelse i selskabet.

Det foreslås derfor i stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med styrelsens registrering af, at der er tvivl om adkomsten til selskabet, kan registrere den hidtidige ledelses fratræden. Den mulighed er særligt tiltænkt tilfælde, hvor det som følge af tvivlen om adkomsten til selskabet ikke er muligt at fastslå, hvem der har retten til at vælge ledelsen, og hvilken ledelse der som følge heraf er valgt. Hjemlen vil således kun kunne udnyttes i særlige tilfælde, hvor der er begrundet tvivl om, hvem der besidder retten til at tegne selskabet, og hvor en registrering af ledelsens fratræden vurderes nødvendig for at forhindre unødige tab i selskabet.


[ Afvisning: Begrundelseskrav, skriftlighed mv. ] Stk. 2. Hvis registrering afvises efter stk. 1, skal anmelderen have skriftlig meddelelse om, at registrering ikke vil finde sted, og om begrundelsen herfor.

[ Tvivl om lovlighed af registrering ] Stk. 3. Bliver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af foretagne eller anmeldte registreringer, kan styrelsen træffe beslutning om, at registreringer efter § 9, stk. 1, ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om, at registrering ikke kan finde sted, og om begrundelsen herfor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere i styrelsens it-system offentliggøre en meddelelse om grundlaget for styrelsens beslutning.

[ Tvinge ledelsen til at gå af ] Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i de tilfælde, som er omfattet af stk. 3, tillige registrere ledelsens fratræden.

[ Udlevering af relevante oplysninger om lovlighed mv. ] § 17. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige, for at der kan tages stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven og kapitalselskabets vedtægter er overholdt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 17

Der er tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 156 a og 157 a samt anpartsselskabslovens §§ 72 og 74. Det foreslåede stk. 1 giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at kræve supplerende oplysninger om såvel nystiftelser som ændringer af enhver art. Denne bestemmelse stammer fra lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til også efterfølgende i indtil 3 år fra registreringstidspunktet at kunne kræve dokumentation eller visse nærmere bestemte supplerende oplysninger for anmeldelsens eller registreringens lovlighed, jf. § 12. Fristen er ændret fra 5 til 3 år i overensstemmelse med de almindelige forældelsesregler.

Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 157 a og anpartsselskabslovens § 74. Bestemmelsen stammer oprindelig fra ændringen i selskabslovgivningen i 1989 i forbindelse med, at det blev muligt for kapitalselskaberne selv at foretage visse registreringer on-line direkte i registeret. Udviklingen i den mellemliggende tid har medført, at denne selvregistrering udgør en væsentlig andel af de selskabsregistreringer, som foretages.

Der er tale om eventuel stikprøvevis at indhente oplysninger, der har til formål at kvalitetssikre og udvikle Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentlige it-system, herunder at efterleve de krav om offentlighed og gennemsigtighed, der skal sikre den nødvendige tillid blandt brugerne til de registrerede og offentliggjorte oplysninger. EU retten fastsætter med dette formål for øje en række krav til offentlighed og gennemsigtighed i selskabsforhold.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget. Opfyldes kravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet opløst efter reglerne i § 226.

Foreligger der en begrundet mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold hos den, som oplysningerne skal indhentes fra, og forholdet kan forventes at føre til, at der indgives politianmeldelse, vil styrelsen afstå fra at indhente sådan dokumentation, men overlade den videre behandling til politimæssig efterforskning.


[ Efterfølgende krav om dokumentation ] Stk. 2. Ved registrering og anmeldelse efter regler fastsat i medfør af dette kapitel kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Opfyldes kravene i henhold til 1. og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om nødvendigt foranledige kapitalselskabet opløst efter reglerne i § 226.

Se § 226.

[ Offentliggørelse: Stiftere, ledelsen mv. ] § 18. Oplysninger om navn og adresse på stiftere samt om navn, stilling og adresse på medlemmerne af ledelsen skal til enhver tid fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder i både aktive og opløste selskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse oplysninger ikke skal fremgå.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 18

Forslaget viderefører i vidt omfang de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 158 b og anpartsselskabslovens § 75 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør således i dag stilling, navn og adresse på personer, som er tilknyttet et aktieselskab som bl.a. stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører. 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF), som ændret ved direktiv 2003/58/EF, stiller krav om offentlighed om disse oplysninger. Oplysningerne trækkes fra Det Centrale Personregister, og der påhviler således ikke fratrådte medlemmer af ledelsen en pligt til at opdatere registret.

For bestyrelsesmedlemmer og direktører er oplysningen om stillingsbetegnelsen, hvad angår funktionen i det pågældende kapitalselskab relevant af hensyn til reglerne om, hvem der kan forpligte kapitalselskabet udadtil. Det fremgår af forslagets § 135, at et kapitalselskab forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af det samlede centrale ledelsesorgan, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Denne tegningsret kan begrænses på ganske bestemte måder således, at den kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Det er derfor nødvendigt, jf. stk. 1, at opretholde offentliggørelsen af bestyrelsesmedlemmers og direktørers stillingsbetegnelse som følger af deres funktion i det pågældende kapitalselskab.

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 blev der i den gældende aktieselskabslovs § 158 b, stk. 2, og anpartsselskabslovs § 75 a, stk. 2, indført en øvre grænse på 20 år for opdatering af personoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Forud herfor blev disse oplysninger til stadighed opdateret. Grænsen på 20 år blev foreslået, idet den var sammenfaldende med den dengang gældende generelle forældelsesfrist.

Da den generelle forældelsesgrænse, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, efterfølgende i 2007 er ændret, foreslås det i stk. 2 at reducere opdateringsperioden til 10 år i overensstemmelse med den nu gældende forældelsesfrist. Det er alene opdateringen, der ophører efter 10 år, jf. stk. 2, idet personoplysningerne til stadighed vil kunne fremskaffes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Grænsen for opdatering blev imidlertid indført, da disse oplysninger efter en længere årrække må antages at være af begrænset værdi i forbindelse med information om persontilknytninger i selskabsforhold.


[ Ophør af opdatering vedr. personoplysninger ] Stk. 2. Opdatering af personoplysninger efter stk. 1 ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være registreret i en virksomhed, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

[ E&S ret til elektronisk kommunikation ] § 19. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er i retlig henseende ligestillet uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg. Bekræftelse af elektroniske dokumenters ægthed skal dog ske med digital signatur eller tilsvarende elektronisk signatur.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 19

Forslaget viderefører de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 154, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 69, stk. 1, om at breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder og modtager, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret. Disse bestemmelser blev indsat ved lov nr. 449 af 7. juni 2001 og har til formål at fremtidssikre bestræbelser på at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere de administrative rutiner og indføre e-administration, dels for at lette kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, dels for at lette kommunikationen internt i det offentlige.


[ Domstolsbehandling af tvister vedr. registreringer ] § 20. Mener nogen bortset fra i tilfælde, der omfattes af § 109, at en registrering vedrørende en beslutning, som er truffet af generalforsamlingen eller selskabets ledelse, er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om sletning af registreringen under domstolene.

§ 109 vedrører kapitalejeres og ledelsesmedlemmers adgang til at anlægge sag om en ulovlig generalforsamlingsbeslutning.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 20

Med forslaget er der tale om en videreførelse af den gældende § 159 b, stk. 3, i aktieselskabsloven og § 78, stk. 3, i anpartsselskabsloven om, at kun domstolene kan afgøre spørgsmålet om en registrerings sletning. Det er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand, men alene foreslået mindre sproglige tilpasninger og præciseringer.

Bestemmelsen vedrører alene afgørelse af spørgsmål om registreringer, der er udløst af beslutninger, som er truffet af kapitalselskabets generalforsamling eller ledelse.

Bestemmelsen er f.eks. blevet anvendt i konflikter, hvor et kapitalselskab uberettiget har anvendt et andet kapitalselskabs navn.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan alene administrativt ændre registreringer, hvis der er tale om en utilsigtet fejlskrift fra anmelders side i de tilfælde, hvor anmeldelse er registreret ved brug af de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilbudte it-registreringsløsninger. Tilsvarende kan der ske korrektioner af registreringer, der er foretaget i forbindelse med sagsbehandling i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis fejlen beror på en sagsbehandlerfejl. Det samme er tilfældet, hvis det registrerede åbenbart er en nullitet.

Der er ikke hjemmel til at erklære et selskab for ugyldigt eller omgøre en beslutning om f.eks. stiftelsen under henvisning til bl.a. skatteretlige forhold eller andre forhold, som måtte resultere i, at den allerede trufne beslutning bliver mindre fordelagtig. Det er endvidere heller ikke muligt at ændre på allerede registrerede forhold som følge af praksisændringer eller efterfølgende lovændringer.


[ Frist for sagsanlæg ] Stk. 2. Sag herom skal være anlagt mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Retten sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør oplysning om sagens udfald i styrelsens it-system.

Frister

[ Beregning af frister ] § 21. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling kan eller skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år før en nærmere angiven begivenhed finder sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen før denne begivenhed.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 21 - 23:
- ASL § 154 a
- APL § 70


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 21

Da det har stor betydning for kapitalselskaberne, kapitalejerne og kapitalselskabernes rådgivere, at der er klarhed om beregning af lovens frister, foreslås de nugældende regler om fristberegning i aktieselskabslovens § 154 a og anpartsselskabslovens § 70 tydeliggjort ved at opdele bestemmelserne i flere selvstændige paragraffer (forslagets §§ 21-23). Formålet hermed er at sikre ensartede og utvetydige fristbestemmelser og forebygge fortolkningstvivl. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer.

Den foreslåede § 21 angiver, hvordan fristberegningen skal ske i de tilfælde, hvor loven foreskriver, at en nærmere angiven handling skal foretages forud for en begivenhed. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis.

Er fristen for at foretage handlingen eksempelvis fastsat som senest 2 uger før generalforsamlingen, skal handlingen være foretaget senest den 15. dag før generalforsamlingen.

Følgende eksempel kan illustrere fristberegningen i den situation, hvor handlepligten ligger forud for den konkrete begivenhed:

Efter forslaget til § 98 skal dagsorden og de fuldstændige forslag gøres tilgængelig til eftersyn for kapitalejerne senest 2 uger før generalforsamlingen. Hvis generalforsamlingen skal afholdes fredag den 18. juli 2008, beregnes 2-ugers perioden fra og med dagen før generalforsamlingen og 2 uger bagud. Det betyder, at dagsordenen og de fuldstændige forslag skal være gjort tilgængelige for kapitalejerne senest torsdag den 3. juli 2008.


[ Fristudløb på helligdag, i weekend mv. ] Stk. 2. Udløber fristen for at foretage handlingen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, vil handlingen skulle foretages senest den sidste hverdag forinden.

[ Beregning af frister: Handling tidligst på et bestemt tidspunkt ] § 22. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling eller beslutning tidligst kan foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen eller beslutningen fra dagen efter denne begivenhed. Handlingen eller beslutningen kan tidligst foretages, dagen efter at fristen er udløbet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 22

På en række områder fastslås med dette lovforslag, at kapitalejerne eller de personer, der handler på kapitalselskabets vegne, tidligst kan foretage en handling eller træffe beslutning efter udløbet af en nærmere angiven frist. Fristen for, hvornår handlingen eller beslutningen tidligst kan foretages, beregnes her fra dagen efter den begivenhed, der udløser fristen. Det kan eksempelvis være beslutning om gennemførelse af fusion, jf. forslaget til § 245, stk. 1.

Er fristen for at træffe en beslutning eksempelvis fastsat som tidligst 4 uger efter offentliggørelsen af en nærmere angivet begivenhed i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, kan beslutningen tidligst træffes den 29. dag efter offentliggørelsen.

Følgende eksempel kan illustrere fristberegningen i denne situation:

Fusionsplan og vurderingsmandserklæring er offentliggjort tirsdag den 1. april 2008. Beslutning om at gennemføre fusionen må da tidligst træffes onsdag den 30. april 2008.

Bestemmelsen om, at fristen forlænges til den efterfølgende hverdag efter eksempelvis en weekend, foreslås ikke medtaget her. Forslaget til § 22 tydeliggør derved, at der ikke er noget til hinder for, at der kan disponeres i forhold vedrørende et kapitalselskab, selv om der er tale om weekend, helligdag mv., forudsat at lovgivningens formkrav i øvrigt er overholdt. Der er ikke herved tilsigtet ændringer i forhold til den gældende praksis.

Udløber fristen f.eks. en lørdag, vil det som udgangspunkt være muligt at afholde generalforsamling om søndagen, hvis selskabet finder det hensigtsmæssigt. De ansvarlige bør dog være opmærksom på, at der ikke må foreligge konkrete forhindringer, der i urimeligt omfang vanskeliggør deltagelse fra visse grupper af kapitalejere eller lignende forhold. I sådanne situationer kan forholdet blive omfattet af selskabslovgivningens såkaldte generalklausul, jf. forslaget til § 108, og erstatningsreglerne i forslagets kapitel 23.


[ Beregning af frister: Handling senest på et bestemt tidspunkt ] § 23. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 23

Den foreslåede § 23 regulerer det forhold, hvor en handling skal være foretaget senest ved udløbet af fristen. Den første dag, fristen løber, er dagen efter, at begivenheden indtræder. Fristerne er formuleret således, at den pågældende handling eller beslutning skal være foretaget senest på dagen for fristens udløb.

I tilfælde, hvor fristen er angivet i år, jf. stk. 4, og det på grund af skudår forekommer, at fristen udløber på en årsdag (den 29. februar), som ikke eksisterer det pågældende år, udløber fristen den 28. februar det pågældende år.

For eksempel vil udløbsdagen for en frist, hvis denne er angivet som »senest 2 uger efter«, være den sidste dag i den 2. uge efter dagen for den handling eller beslutning, der udløser fristen. Træffes beslutningen således på en tirsdag, vil fristen udløbe om tirsdagen 2 uger senere.

Materiale, der skal modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal være modtaget i styrelsen senest kl. 24.00 ved fristdagens udløb. Uden for styrelsens åbningstid anses materiale, der er modtaget elektronisk eller i styrelsens postkasse senest ved fristdagens udløb, for rettidigt modtaget.

Udløber fristen en fredag, skal materialet eksempelvis være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest denne fredag ved døgnets udløb.


Stk. 2. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.

Stk. 3. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.

Stk. 4. Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden.

Stk. 5. Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest foretages den førstkommende hverdag derefter.

Kapitel 3

Stiftelse

Stiftere

[ Stiftere ] § 24. Et kapitalselskab kan oprettes af en eller flere stiftere.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 3
- APL § 4


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 24

I stk. 1 foreslås det, at et kapitalselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., 1. led, og aktieselskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget viderefører den gældende retstilstand efter anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven, hvorefter alle fysiske såvel som juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, kan stifte et aktie- eller anpartsselskab i Danmark. Personligt drevne virksomheder kan således ikke stifte et anparts- eller aktieselskab.

Juridiske personer, der kan stifte et kapitalselskab, er eksempelvis den danske stat, danske kommuner, interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, selskaber med begrænset ansvar, foreninger og erhvervsdrivende fonde.

Der stilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl.

Det tidligere bopælskrav til stiftere blev ophævet ved lov nr. 226 af 31. marts 2004. Ændringen medførte, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger mv.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et selskab i Danmark, uanset stifterens nationalitet og bopæl eller hjemsted. Om en udenlandsk person har den fornødne handleevne og retsevne til at stifte et kapitalselskab, afgøres efter lovgivningen i det land, hvortil personen er knyttet ved domicil eller nationalitet. Denne retstilstand foreslås videreført i forslaget. Stifterens bopæl eller hjemsted skal fortsat opgives i stiftelsesdokumentet, jf. den foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1, så det er muligt at få kontakt med stifteren. Som hidtil vil stifterens navn og bopæl eller hjemsted blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvor oplysningerne er offentligt tilgængelige.

Kravene til en stifters handleevne og retsevne fremgår af forslagets stk. 2-4.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at en stifter ikke må være under betalingsstandsning eller konkurs. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 4, stk. 2, 1. led, og aktieselskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Tvangsakkord i henhold til konkurslovens kapitel 19-23 og frivillig akkord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifte et kapitalselskab.

Efter stk. 3 skal en fysisk person være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 4, stk. 2, 2. led, og aktieselskabslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Det har hidtil været antaget, at en juridisk person skal have retsevne for at kunne være stifter. Med forslagets § 24, stk. 4, er dette krav nu udtrykkeligt fastslået. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan være stifter af et andet aktie- eller anpartsselskab. Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. forslagets § 41, der viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 12 og anpartsselskabslovens § 12.

I praksis har det givet anledning til tvivl, om dødsboer kan optræde som stifter af et kapitalselskab. Hertil bemærkes, at et dødsbo ikke kan optræde som stifter, hvis boet er afsluttet og udloddet inden registreringen af det kapitalselskab, der ønskes oprettet. Er boet derimod ikke afsluttet, har et solvent dødsbo både rets- og handleevne. Bobestyreren tegner således dødsboet og repræsenterer dette i retssager. Bobestyreren kan pådrage sig et ansvar, hvis det viser sig, at der ingen midler er i boet, eller der på anden måde viser sig at være et stifteransvar i forbindelse med, at boet optræder som stifter. Bobestyreren indestår desuden for kapitalens tilstedeværelse på tidspunktet for kapitalselskabets registrering.

Tilsvarende synspunkter som de ovenfor anførte vedrørende dødsboer gør sig gældende for likvidationsboer.

Endvidere bemærkes, at et kapitalselskab, som er under tvangsopløsning ved skifteretten, ikke kan optræde som stifter af et andet kapitalselskab. Hvis kapitalselskabet imidlertid opfylder betingelserne for at blive genoptaget efter reglerne om genoptagelse i lovforslagets kapitel 14 om opløsning, der viderefører reglerne i aktieselskabslovens § 126, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 62, stk. 3, og kapitalselskabet udnytter denne mulighed, kan det genoptagne kapitalselskab - efter dets registrering - optræde som stifter af et andet kapitalselskab.

Kravene til stifter i forslagets stk. 2-4 skal være opfyldt ved stiftelsesdokumentets underskrivelse, og indtil registrering har fundet sted.

Ovennævnte krav til stiftere suppleres af det særlige civilretlige og strafferetlige ansvar, der er forbundet med at være stifter. Bestemmelser herom findes i § 12 i den gældende aktieselskabslov og § 12 i den gældende anpartsselskabslov, som videreføres i forslagets § 41, stk. 3, og i straffelovens § 296.


[ Krav: Ikke under konkurs/rekonstruktion ] Stk. 2. En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

[ Krav: Myndighed; ej værgemål mv. ] Stk. 3. Hvis stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og må ikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i værgemålsloven.

[ Krav: Juridiske personer ] Stk. 4. Hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Stiftelsesdokument

[ Stiftelsesdokument ] § 25. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde kapitalselskabets vedtægter.

Dvs. at et stiftelsesdokument (inkl. vedtægter) skal oprettes i forbindelse med selskabets stiftelse. Afhængig af om stiftelsen f.eks. sker ved apportindskud, skal der evt. udarbejdes flere dokumenter.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 25 og 27 (og BEK § 3):
- ASL § 3, stk. 1,
- ASL § 5, ASL § 6
- APL § 4, stk. 1, §§ 6-8

For så vidt angår andre virksomhedstyper, se også erhvervsvirksomhedslovens § 10, stk. 4 m.fl.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 25

I § 25 foreslås det, at stifteren - eller stifterne, hvis der er flere stiftere - skal oprette og underskrive et stiftelsesdokument. Tilsvarende bestemmelser findes i dag i anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., og aktieselskabslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Stiftelsesdokumentet skal underskrives personligt eller ved fuldmægtig med specialfuldmagt til at underskrive stiftelsesdokumentet.

Underskriften kan være en fysisk underskrift, en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur, jf. forslagets § 12, der viderefører de gældende rammer for anvendelse af forskellige former for underskrift i aktieselskabslovens §§ 154 og 179 og anpartsselskabslovens §§ 69 og 78 a.

Stiftelsesdokumentet skal opfylde kravene i §§ 26 og 27. I bemærkningerne til disse bestemmelser er ændringer i forhold til de gældende regler omtalt.

Kapitalselskabets vedtægter skal indgå i stiftelsesdokumentet. Kravene til vedtægterne fremgår af forslagets §§ 28 og 29. Der henvises til disse bestemmelser og bemærkningerne hertil, hvor ændringer i forhold til de gældende regler også er omtalt.


[ Stiftelsesdokument: Indholdskrav ] § 26. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om

Se yderligere, eventuelle krav til stiftelsesdokumentet i § 27.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 26

De gældende regler for stiftelsesdokumenter fremgår i dag af aktieselskabslovens §§ 5 og 6 samt anpartsselskabslovens §§ 6 - 8. Indholdskravene til stiftelsesdokument og vedtægter i anpartsselskaber er på visse punkter forskellig fra de krav, der stilles til de samme dokumenter i aktieselskaber. Det skyldes især, at de to former for kapitalselskaber har en forskellig struktur.

De væsentligste forskelle i de gældende regler er følgende:

- I et anpartsselskab skal der gives oplysning om anparternes fordeling på stifterne. I aktieselskaber er der ikke et tilsvarende krav om, at stifterne skal tegne hele kapitalen.

- I et aktieselskab skal der gives oplysninger, der vedrører den konstituerende generalforsamling eller senere generalforsamlinger. Der gælder ikke krav om konstituerende generalforsamling i anpartsselskaber, og anpartshaverne kan, hvis de er enige, træffe beslutninger på anden måde end på generalforsamlinger.

- I et aktieselskab skal der gives oplysning om aktiernes pålydende, om aktierne skal lyde på navn eller ihændehaver, og om aktierne skal være ikke-omsætningspapirer. I et anpartsselskab udstedes der ikke fysiske anparter, men der skal i stedet oprettes en anpartshaverfortegnelse bl.a. med oplysning om størrelsen af den enkelte anpartshavers andel af den samlede anpartskapital.

- I et aktieselskab skal der gives oplysninger om selskabets bestyrelse. Da anpartsselskaber ikke nødvendigvis har nogen bestyrelse, skal der i vedtægterne i stedet oplyses om, hvilken slags ledelse anpartsselskabet har.

De gældende krav til indholdet af stiftelsesdokument og vedtægter bygger i vidt omfang på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der alene gælder for aktieselskaber. I artikel 2 og 3 stilles krav til, hvad der mindst skal være oplyst i kapitalselskabets stiftelsesdokument eller vedtægter. Det er i det væsentlige disse krav, der ligger til grund for de danske regler om mindsteindholdet i stiftelsesdokument og vedtægter for både aktieselskaber og anpartsselskaber.

2. direktiv forudsætter, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter, men sondrer ikke mellem, om en oplysning fremgår af stiftelsesdokumentet eller af vedtægterne. Også i 1. selskabsdirektiv, der gælder for såvel aktieselskaber som anpartsselskaber, er det forudsat, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter.

I dette lovforslag minimeres forskellen mellem anpartsselskaber og aktieselskaber. Det sker blandt andet ved, at det gældende krav om, at en eller flere stiftere af et anpartsselskab skal tegne hele anpartskapitalen, ikke videreføres. Der er ikke efter gældende ret et tilsvarende krav til stifterne af et aktieselskab om selv at tegne aktierne. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til dette lovforslags § 30.

Efter de gældende regler er det ikke muligt at stifte et selskab med virkning fremad i tid. Som argument herfor er det blevet anført, at aktieselskabslovens § 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, om kapitalselskabets overtagelse af forpligtelser, der er indgået i tidsrummet mellem kapitalselskabets stiftelse og registrering, forhindrer, at et kapitalselskab stiftes med virkning fremad i tid. Med dette lovforslags § 41, stk. 2, gives der mulighed for, at et kapitalselskab kan stiftes med virkning frem i tid. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for stiftelser frem i tid.

Den foreslåede § 26 indeholder minimumskravene til stiftelsesdokumentet for alle kapitalselskaber i lyset af disse to væsentlige ændringer for stiftelsessituationen.

I det foreslåede stk. 1 er oplysningerne om identifikation af stifter, jf. stk. 1, nr. 1, og fristerne for tegning og indbetaling af kapitalandelene, jf. stk. 1, nr. 3, en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 5, nr. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 6, nr. 1 og 3. Kravet om oplysning om, til hvilken kurs kapitalandelene tegnes, jf. stk. 1, nr. 2, viderefører aktieselskabslovens § 5, nr. 2.

Oplysningskravet for så vidt angår tidspunktet for stiftelsens retsvirkning, jf. stk. 1, nr. 4, er nyt og udspringer af forslaget om at tillade stiftelse med virkning frem i tid i den foreslåede § 41, stk. 2. Der henvises til forslagets § 40, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil.

En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der i tidsperioden frem til virkningstidspunktet for kapitalselskabets stiftelse ikke kan indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne, jf. forslagets § 41, stk. 2.

Skal stiftelsen have virkning straks, kan der derimod disponeres på kapitalselskabets vegne efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet - men den, der indgår forpligtelsen på selskabets vegne, hæfter personligt for dispositionerne, indtil selskabet på registreringstidspunktet overtager forpligtelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 41.

Det foreslås endvidere, at et kapitalselskab også skal kunne stiftes med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. forslagets § 40, stk. 6. Dette gælder allerede i dag ved indskud af en bestående virksomhed, som reguleres i den gældende aktieselskabslovs § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3. Som noget nyt foreslås det, at en regnskabsmæssig virkning tilbage i tid også skal være mulig i forbindelse med indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab.

Denne mulighed for at stifte et kapitalselskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid er baggrunden for, at det i stk. 1, nr. 5, foreslås, at det i stiftelsesdokumentet skal oplyses, fra hvilket tidspunkt stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende. Oplysningen skal angive »en bestemt dato«, og det er således ikke tilstrækkeligt blot at referere til for eksempel »regnskabsårets begyndelse« i det indskudte selskab.

I stk. 1, nr. 6, foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 5, nr. 5, om at de anslåede omkostninger ved stiftelsen skal oplyses i stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen gennemfører oplysningskravet i 2. selskabsdirektivs artikel 3, litra j. 2. selskabsdirektiv gælder imidlertid kun for aktieselskaber, og der er ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid fundet det naturligt at udstrække et så basalt informationskrav til også at gælde anpartsselskaber, fordi tegning af anparter foreslås at kunne ske til en videre kreds end i dag, hvor alle anparter skal tegnes af stifterne. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen også skal gælde for anpartsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 30.


1) navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for kapitalselskabets stiftere,

2) tegningskursen for kapitalandelene,

3) fristerne for tegningen og indbetalingen af kapitalandelene,

4) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning, jf. § 40, stk. 3-5,

Se også § 40.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 26

De gældende regler for stiftelsesdokumenter fremgår i dag af aktieselskabslovens §§ 5 og 6 samt anpartsselskabslovens §§ 6 - 8. Indholdskravene til stiftelsesdokument og vedtægter i anpartsselskaber er på visse punkter forskellig fra de krav, der stilles til de samme dokumenter i aktieselskaber. Det skyldes især, at de to former for kapitalselskaber har en forskellig struktur.

De væsentligste forskelle i de gældende regler er følgende:

- I et anpartsselskab skal der gives oplysning om anparternes fordeling på stifterne. I aktieselskaber er der ikke et tilsvarende krav om, at stifterne skal tegne hele kapitalen.

- I et aktieselskab skal der gives oplysninger, der vedrører den konstituerende generalforsamling eller senere generalforsamlinger. Der gælder ikke krav om konstituerende generalforsamling i anpartsselskaber, og anpartshaverne kan, hvis de er enige, træffe beslutninger på anden måde end på generalforsamlinger.

- I et aktieselskab skal der gives oplysning om aktiernes pålydende, om aktierne skal lyde på navn eller ihændehaver, og om aktierne skal være ikke-omsætningspapirer. I et anpartsselskab udstedes der ikke fysiske anparter, men der skal i stedet oprettes en anpartshaverfortegnelse bl.a. med oplysning om størrelsen af den enkelte anpartshavers andel af den samlede anpartskapital.

- I et aktieselskab skal der gives oplysninger om selskabets bestyrelse. Da anpartsselskaber ikke nødvendigvis har nogen bestyrelse, skal der i vedtægterne i stedet oplyses om, hvilken slags ledelse anpartsselskabet har.

De gældende krav til indholdet af stiftelsesdokument og vedtægter bygger i vidt omfang på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der alene gælder for aktieselskaber. I artikel 2 og 3 stilles krav til, hvad der mindst skal være oplyst i kapitalselskabets stiftelsesdokument eller vedtægter. Det er i det væsentlige disse krav, der ligger til grund for de danske regler om mindsteindholdet i stiftelsesdokument og vedtægter for både aktieselskaber og anpartsselskaber.

2. direktiv forudsætter, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter, men sondrer ikke mellem, om en oplysning fremgår af stiftelsesdokumentet eller af vedtægterne. Også i 1. selskabsdirektiv, der gælder for såvel aktieselskaber som anpartsselskaber, er det forudsat, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter.

I dette lovforslag minimeres forskellen mellem anpartsselskaber og aktieselskaber. Det sker blandt andet ved, at det gældende krav om, at en eller flere stiftere af et anpartsselskab skal tegne hele anpartskapitalen, ikke videreføres. Der er ikke efter gældende ret et tilsvarende krav til stifterne af et aktieselskab om selv at tegne aktierne. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til dette lovforslags § 30.

Efter de gældende regler er det ikke muligt at stifte et selskab med virkning fremad i tid. Som argument herfor er det blevet anført, at aktieselskabslovens § 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, om kapitalselskabets overtagelse af forpligtelser, der er indgået i tidsrummet mellem kapitalselskabets stiftelse og registrering, forhindrer, at et kapitalselskab stiftes med virkning fremad i tid. Med dette lovforslags § 41, stk. 2, gives der mulighed for, at et kapitalselskab kan stiftes med virkning frem i tid. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for stiftelser frem i tid.

Den foreslåede § 26 indeholder minimumskravene til stiftelsesdokumentet for alle kapitalselskaber i lyset af disse to væsentlige ændringer for stiftelsessituationen.

I det foreslåede stk. 1 er oplysningerne om identifikation af stifter, jf. stk. 1, nr. 1, og fristerne for tegning og indbetaling af kapitalandelene, jf. stk. 1, nr. 3, en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 5, nr. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 6, nr. 1 og 3. Kravet om oplysning om, til hvilken kurs kapitalandelene tegnes, jf. stk. 1, nr. 2, viderefører aktieselskabslovens § 5, nr. 2.

Oplysningskravet for så vidt angår tidspunktet for stiftelsens retsvirkning, jf. stk. 1, nr. 4, er nyt og udspringer af forslaget om at tillade stiftelse med virkning frem i tid i den foreslåede § 41, stk. 2. Der henvises til forslagets § 40, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil.

En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der i tidsperioden frem til virkningstidspunktet for kapitalselskabets stiftelse ikke kan indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne, jf. forslagets § 41, stk. 2.

Skal stiftelsen have virkning straks, kan der derimod disponeres på kapitalselskabets vegne efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet - men den, der indgår forpligtelsen på selskabets vegne, hæfter personligt for dispositionerne, indtil selskabet på registreringstidspunktet overtager forpligtelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 41.

Det foreslås endvidere, at et kapitalselskab også skal kunne stiftes med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. forslagets § 40, stk. 6. Dette gælder allerede i dag ved indskud af en bestående virksomhed, som reguleres i den gældende aktieselskabslovs § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3. Som noget nyt foreslås det, at en regnskabsmæssig virkning tilbage i tid også skal være mulig i forbindelse med indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab.

Denne mulighed for at stifte et kapitalselskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid er baggrunden for, at det i stk. 1, nr. 5, foreslås, at det i stiftelsesdokumentet skal oplyses, fra hvilket tidspunkt stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende. Oplysningen skal angive »en bestemt dato«, og det er således ikke tilstrækkeligt blot at referere til for eksempel »regnskabsårets begyndelse« i det indskudte selskab.

I stk. 1, nr. 6, foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 5, nr. 5, om at de anslåede omkostninger ved stiftelsen skal oplyses i stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen gennemfører oplysningskravet i 2. selskabsdirektivs artikel 3, litra j. 2. selskabsdirektiv gælder imidlertid kun for aktieselskaber, og der er ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid fundet det naturligt at udstrække et så basalt informationskrav til også at gælde anpartsselskaber, fordi tegning af anparter foreslås at kunne ske til en videre kreds end i dag, hvor alle anparter skal tegnes af stifterne. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen også skal gælde for anpartsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 30.


5) fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende, jf. § 40, stk. 6, og

6) hvorvidt kapitalselskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.

[ Stiftelsesdokument: Yderligere krav til indhold ] § 27. Stiftelsesdokumentet skal endvidere indeholde bestemmelser om følgende forhold, hvis der er truffet beslutning herom:

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 27

Forslagets § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, om, at stiftelsesdokumentet skal oplyse de beslutninger, der måtte være truffet om, at stiftere eller andre skal tillægges særlige rettigheder eller fordele, eller om at der med stiftere eller andre skal indgås en aftale, der påfører selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 6 og anpartsselskabslovens § 8 skal kapitalselskabets stiftelsesdokument indeholde oplysninger om særlige rettigheder eller fordele, som i forbindelse med stiftelsen er tillagt stifter eller andre. Der kan eksempelvis være tale om en stifters ret til at bebo en lejlighed i en af kapitalselskabet overtaget ejendom, eller en pensions- eller licensydelse.

Der kan ikke tillægges en bestemt navngiven person livsvarigt medlemskab af en bestyrelse, men bestemmelsen udelukker ikke, at en bestemt person hvert fjerde år vælges til en bestyrelsespost.

En økonomisk forpligtelse, der omfattes af forslagets stk. 1, nr. 2, er eksempelvis den situation at et kapitalselskab skal forpagte en stifters virksomhed. Oplysningskravet skal i sådan en situation sikre, at der - sammen med redegørelsen efter stk. 2 - er grundlag for at vurdere, om værdien af det forpagtede er i overensstemmelse med forpagtningsafgiften.

Kravet om oplysning om, hvorvidt der kan tegnes kapitalandele mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), jf. stk. 1, nr. 3, viderefører aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 1, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Ifølge disse regler skal stiftelsesdokumentet indeholde oplysning om de beslutninger, der eventuelt er truffet om, at aktier eller anparter kan tegnes ved indskud af andre værdier end kontanter. Reglerne om indskud af andre værdier end kontanter skal ses i sammenhæng med forslagets §§ 36 og 37, hvorefter der ved indskud af værdier skal udarbejdes en vurderingsberetning. Der henvises til forslagets bemærkninger herom. Oplysning om, hvorvidt der kan foretages indskud i andre værdier end kontanter, er endvidere af væsentlig betydning for kapitalejerne i kapitalselskaber med udestående kapital, fordi et sådant indskud medfører, at hele kapitalen skal indbetales, jf. forslagets § 33, stk. 1, 4. pkt.

De mindre kapitalselskaber, der kan fravælge revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal endvidere oplyse, hvorvidt kapitalselskabets årsrapporter ikke skal revideres fremover, jf. stk. 1, nr. 4, hvilket er en videreførelse af aktieselskabslovens § 6, stk. 1, nr. 4, og anpartsselskabslovens § 6, nr. 4.

Det foreslåede stk. 1, nr. 5, er en ny bestemmelse om, at den indbetalte del af den tegnede aktiekapital skal oplyses. Bestemmelsen, der er en gennemførelse af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra g, er blevet aktuel på baggrund af muligheden for at have såkaldt »udestående kapital« - det vil sige kapital, der er tegnet, men ikke indbetalt. Efter forslagets § 33, stk. 1, skal kapitalselskaber have indbetalt mindst 25 pct. af den tegnede selskabskapital, dog mindst 50.000 kr.

Kravet i det foreslåede stk. 2 om udarbejdelse af en redegørelse viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 6, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 8, stk. 2. Denne redegørelse bør indeholde oplysninger, der i hovedtræk beskriver vilkårene for den økonomiske forpligtelse for aktieselskabet, herunder om en eventuel overtagelse af forpligtelser, kreditering af en overdragers tilgodehavende, kontant vederlag, overtagne sikkerhedsstillelser mv. Stifterne skal i redegørelsen erklære sig om bedømmelsesgrundlaget for deres vurdering.

Stk. 3 i forslaget er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6, stk. 4. Henvises der i stiftelsesdokumentet til et dokument, uden at dokumentets hovedindhold er gengivet, skal det pågældende dokument vedhæftes stiftelsesdokumentet. Dokumentet vil herefter blive betragtet som en del af stiftelsesdokumentet.

Aftaler om forhold, der er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke er blevet godkendt heri, kan ikke gøres gældende over for selskabet ifølge forslagets stk. 4, der viderefører den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6, stk. 5. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 6, stk. 5, er formuleret anderledes end den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 8, stk. 3, men det fremgår af bemærkningerne hertil, at der alene er tale om sproglige forskelle uden realitetsforskel. Reglen har til formål at beskytte såvel kapitalejere som kreditorer mod, at ukendte krav dukker op. En aftale, der er uomtalt i stiftelsesdokumentet, kan ikke efterfølgende godkendes af stifterne med den virkning, at den indgår i stiftelsesdokumentet.


1) Særlige rettigheder eller fordele, der skal tilkomme stiftere eller andre,

2) indgåelse af aftale med stiftere eller andre, hvorved der kan påføres kapitalselskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse,

3) at kapitalandele kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, jf. § 35,

4) at kapitalselskabets årsrapport ikke skal revideres, hvis kapitalselskabet kan fravælge revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, og

5) størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på tidspunktet for stiftelse.

[ Redegørelsespligt ] Stk. 2. I stiftelsesdokumentet skal stifterne redegøre for de omstændigheder, som er af betydning for bedømmelsen af de bestemmelser, der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen angives navn og bopæl for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.

[ Bilag skal vedhæftes ] Stk. 3. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette.

[ Aftaler skal være indeholdt ] Stk. 4. Aftaler om forhold, der er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes deri, har ikke gyldighed over for kapitalselskabet.

Vedtægter

[ Vedtægter: Indholdskrav ] § 28. Vedtægterne for et kapitalselskab skal indeholde oplysning om:

Det er ikke længere et krav, at man i vedtægterne angiver hvilken kommune selskabet er hjemhørende i.

Ændringer af vedtægterne skal registreres hos E&S jf. § 11.

Om angivelser vedr. ejerbog, se bl.a. § 50, stk. 3, § 51, stk. 1 og 4 og § 54, stk. 3.

Om udstedelse og annullering af ejerbeviser, kapitalklasser mv., se § 60, stk. 1, 5 og 6. Om mortifikation af ejerbeviser, se § 66, stk. 3.

Om forkøbsrettigheder, se § 67, stk. 1, 3 og 4.

Om samtykke til overgang af kapitalandele, se § 68.

Om indløsning se § 69.

Om nedsættelse af selskabskapitalen ved indløsning af kapitalandele (amortisation), se § 74.

Om fravigelse af lovens form- og fristregler ved beslutninger truffet på generalforsamlingen, se § 76, stk. 3.

Om elektronisk generalforsamling, se § 77, stk. 1. Om elektronisk kommunikation mellem selskab og kapitalejere, se § 92, stk. 3.

Om anvendelsen af regler for aktieselskaber optaget til handel på et reguleret marked, se § 84, stk. 3.

Om stedet for generalforsamlingens afholdelse, se § 87. Om indkaldelse til generalforsamlingen mv. se § 94 og § 95, stk. 1.

Om kapitalejeres ret til at forlange ekstraordinær generalforsamling, se § 89, stk. 2 og 3.

Om sprogvalg, hvad angår generalforsamlingen, se § 100.

Om kapitalejernes adgang til at stille spørgsmål, se § 102, stk. 3.

Om kapitalejers forpligtelser ved afstemninger og skriftligt stemmeafgivelse se § 104. Om afstemningsregler se § 105.

Om vedtægtsændringer se §§ 106 - 107.

Om offentlige myndigheds adgang til at udpege medlemmer af bestyrelse eller tilsynsråd, se § 120, stk. 2.

Om valgperiode for bestyrelse/tilsynsråd se § 120, stk. 4.

Om bestyrelsesmedlemmers mv. fuldmagt til andre medlemmer, se § 124, stk. 2.

Om stemmregler i bestyrelse mv. se § 124, stk. 3.

Om koncernsprog og bestyrelsesmødesprog, se § 126, stk. 3.

Om tegningsregler se § 135.

Om formålsbestemmelser se bl.a. § 136, stk. 2.

Om incitamentsaflønning af ledelsesmedlemmer, se § 139, stk. 2.

Om ledelsens bemyndigelse til kapitalforhøjelse, se § 155.

Om uovedragelighed af fortegningsret og forlods ret til at tegne kapitalandele mv., se § 162.

Om udstedelse af konvertible gældsbreve og warrants, se § 168 og § 170.

Sml. desuden tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 28 og 29:
- ASL § 4, ASL § 5
- APL § 5


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 28

I den gældende aktieselskabslov § 4 og anpartsselskabslov § 5 beskrives de indholdsmæssige minimumskrav til selskabets vedtægter. Disse er således for aktieselskabers vedkommende:

- Selskabets navn, hjemsted, formål og regnskabsår,

- aktiekapitalens størrelse, aktiernes pålydende og aktionærernes stemmeret,

- hvorvidt aktierne er navneaktier eller ihændehaveraktier,

- hvorvidt aktierne er ikke-omsætningspapirer,

- antallet af bestyrelsesmedlemmer og revisorer,

- indkaldelse til generalforsamlinger og hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling,

- hvorvidt der er særlige rettigheder for nogle aktier,

- hvorvidt der er indskrænkninger i aktiernes omsættelighed,

- hvorvidt der er indløsningspligt.

Da anparter ikke kan udbydes til offentligheden er kravene til indholdet af et anpartsselskabs vedtægter mindre.

Den foreslåede § 28 fastslår mindstekravene til et kapitalselskabs vedtægter. Der er intet til hinder for, at der under iagttagelse lovens øvrige regler optages supplerende bestemmelser i et kapitalselskabs vedtægter.

De grundlæggende oplysningskrav til et kapitalselskabs vedtægter fremgår af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) om samordning af garantier til beskyttelse af såvel kapitalejernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, jf. artikel 2 og 3. Dette direktiv finder imidlertid udelukkende anvendelse for aktieselskaber, men for at bevare en ensartethed i vedtægtsformen foreslås mindstekravene at gælde for både aktie- og anpartsselskaber.

Lovforslagets § 29 indeholder supplerende krav til, hvilke oplysninger der skal optages i et kapitalselskabs vedtægter, såfremt kapitalselskabet har udnyttet muligheden for at træffe visse beslutninger. For en nærmere gennemgang af disse regler henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende ret er det udelukkende vedtægterne samt bilag hertil, som binder kapitalselskabet. Eventuelle ejeraftaler (aktionæraftaler og anpartshaveraftaler), jf. § 5, nr. 6, er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, jf. dette forslags § 82. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gældende praksis kan der ikke i et kapitalselskabs vedtægter henvises til en aktionæraftale eller anpartshaveraftale. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret for dette område. For at undgå uklarhed om ejeraftalers status, vil det således fortsat ikke være muligt at henvise til en ejeraftale i vedtægterne. Ønsker et kapitalselskab, at et forhold, der reguleres i en ejeraftale, skal gælde generelt for selskabet, må dette optages i vedtægterne ved generalforsamlingens beslutning efter de almindelige regler om vedtægtsændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette forslags § 82.

De foreslåede bestemmelser i § 28, nr. 1-4, 6 og 7, om navn, formål, kapitalens størrelse, rettigheder, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår er en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr.1, 3, 4 og 8, og i anpartsselskabslovens § 5, nr. 1, 3, 4 og 7. Formuleringen af visse af kravene er dog forenklet.

Efter forslagets § 28, nr. 3, skal vedtægterne oplyse størrelsen på selskabskapitalen og dens fordeling. Det skal således oplyses, om aktierne eller anparterne er fordelt med nominel værdi, som er den hidtil benyttede opdelingsmetode i danske aktieselskaber og anpartsselskaber, eller om selskabet benytter muligheden for at udstede kapitalandele uden nominel værdi. I så fald skal der i stedet angives antallet af udstedte kapitalandele.

Det foreslåede nr. 4 stiller krav om, at »kapitalandelenes rettigheder« skal oplyses. Dette udtryk dækker over en række af de nuværende krav. Der skal under dette punkt blandt andet oplyses om kapitalejerens stemmeret, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 5, og anpartsselskabslovens § 5, nr. 5, rettigheder vedr. repræsentation, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 8, og udnævnelse, samt hvorvidt kapitalandelene skal lyde på navn eller ihændehaver, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, og hvorvidt kapitalandelene skal være ikke-omsætningspapirer, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 12. Såfremt der er tale om særlige rettigheder, der ikke gælder alle kapitalandele, skal disse oplyses i medfør af forslagets § 29, nr. 5, og kapitalandelene skal opdeles i klasser, jf. forslagets § 45.

Efter forslagets nr. 5 skal der oplyses om kapitalselskabets ledelsesorganer. Vedtægterne skal således oplyse den valgte ledelsesstruktur, jf. forslagets § 111. Vedtægterne skal endvidere oplyse om antallet af medlemmer i aktieselskabers ledelsesorganer - et krav, der følger af 2. selskabsdirektiv, artikel 2, litra d. Der foreslås således for aktieselskabers vedkommende mere detaljerede krav end i de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6, der alene vedrører antallet af bestyrelsesmedlemmer og deres valgperiode. I et anpartsselskab skal der også i dag oplyses om »selskabets ledelse«, jf. anpartsselskabslovens § 5, nr. 6.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har anbefalet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder en vejledning indeholdende en omtale af mindstekravene til vedtægter. Vejledningen vil - udover at indeholde en generel orientering - også omfatte en omtale af udvalgte relevante emner. Vejledningen til udformning af vedtægten er et tilbud, som det er frivilligt for kapitalselskaberne at gøre brug af. Vejledningen vil kunne anvendes som grundlæggende orientering for de kapitalselskaber, der selv ønsker at udforme deres vedtægter, eller som supplement til professionel rådgivning vedrørende udformningen af et kapitalselskabs vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil derudover ikke yde rådgivning om den konkrete udformning et selskabs vedtægter.

2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra a, stiller krav om, at et aktieselskabs hjemsted oplyses i vedtægterne, i stiftelsesoverenskomsten eller i et særskilt dokument, som offentliggøres. Bestemmelsen er implementeret i dansk ret i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og bestemmelsen findes tillige i anpartsselskabslovens § 5, nr. 2. Kravet om, at hjemstedet skal fremgå af vedtægterne, indebærer, at et selskab, der flytter fra én kommune til en anden, skal foretage en vedtægtsændring og anmelde denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I praksis er reglen til gene særligt for mindre selskaber, og det sker ikke sjældent, at et selskab flytter, uden at dette følges af en vedtægtsændring.

Oplysningen om selskabets hjemsted er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af stor betydning i forhold til anlæggelse af retssag mod selskabet, og det er vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter.

Udvalget til modernisering af selskabsretten har overvejet, om begge hensyn kunne opfyldes ved at ændre kravet om, at hjemstedet skulle fremgå af vedtægterne, til at oplysningen om selskabets hjemsted blot skulle være registreringspligtig. Dermed ville man undgå behovet for vedtægtsændring ved flytning over kommunegrænser, og hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

2. selskabsdirektiv omfatter alene aktieselskaber. Det er således umiddelbart muligt at fjerne kravet om registrering af hjemsted for så vidt angår anpartsselskaber. For aktieselskabers vedkommende stiller direktivet ikke krav om, at oplysningen skal gives i vedtægterne. Oplysningen kan gives i »et særskilt dokument, der offentliggøres« - og i medfør af ændringen af 1. selskabsdirektiv ved direktiv 2003/58/EF, artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaten endda pålægge alle eller visse selskaber at indgive de dokumenter, der skal offentliggøres, elektronisk. På denne baggrund har Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefalet, at oplysning af hjemsted ikke skal oplyses i vedtægterne - medmindre kapitalselskabet selv ønsker det - men blot skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvor oplysningen er offentligt tilgængelig i lighed med en række andre oplysninger.

Oplysning om hjemsted vil derfor fremover blive omfattet af anmeldelsesbekendtgørelsens krav. Dette vil udgøre en væsentlig lempelse for ikke alene de mange små anpartsselskaber, men også for alle andre kapitalselskaber, der herved fritages for at skulle gennemføre en vedtægtsændring for at kunne opdatere denne oplysning. Kapitalselskabet vil fortsat kun kunne have ét hjemsted, og dets postadresse skal ligge i den registrerede hjemstedskommune.

Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 7, skal der i dag gives en række oplysninger om selskabets eventuelle revisor i vedtægterne. Det krav foreslås ligeledes ophævet, da der ikke stilles krav om sådanne oplysninger efter 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).


1) Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne,

2) kapitalselskabets formål,

3) selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi,

4) kapitalandelenes rettigheder,

5) kapitalselskabets ledelsesorganer,

Om ledelsesorganerne skriver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

"I selskabsloven anvendes udtrykkene det øverste og det centrale ledelsesorgan. Disse udtryk er anvendt, fordi selskaberne i selskabsloven har frihed til at vælge mellem flere forskellige ledelsesmodeller.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse vil anvendelse af begreberne øverste og centrale ledelsesorgan i et selskabs vedtægter ikke skabe tilstrækkelig klarhed overfor tredjemand for, hvilket ledelsesorganer der findes i selskabet.

Selskaberne skal derfor i deres vedtægter tage stilling til ledelsesstrukturen og benævne disse som enten bestyrelse, direktion eller tilsynsråd.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil derfor stille krav om, at et selskabs tegningsregel udformes således, at tredjemand umiddelbart ved at læse vedtægterne vil kunne læse, hvem der kan tegne selskabet.

En tegningsregel, der lyder: Selskabet tegnes af to medlemmer af det centrale ledelsesorgan, vil derfor efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse ikke leve op til selskabslovens krav."



Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 28

I den gældende aktieselskabslov § 4 og anpartsselskabslov § 5 beskrives de indholdsmæssige minimumskrav til selskabets vedtægter. Disse er således for aktieselskabers vedkommende:

- Selskabets navn, hjemsted, formål og regnskabsår,

- aktiekapitalens størrelse, aktiernes pålydende og aktionærernes stemmeret,

- hvorvidt aktierne er navneaktier eller ihændehaveraktier,

- hvorvidt aktierne er ikke-omsætningspapirer,

- antallet af bestyrelsesmedlemmer og revisorer,

- indkaldelse til generalforsamlinger og hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling,

- hvorvidt der er særlige rettigheder for nogle aktier,

- hvorvidt der er indskrænkninger i aktiernes omsættelighed,

- hvorvidt der er indløsningspligt.

Da anparter ikke kan udbydes til offentligheden er kravene til indholdet af et anpartsselskabs vedtægter mindre.

Den foreslåede § 28 fastslår mindstekravene til et kapitalselskabs vedtægter. Der er intet til hinder for, at der under iagttagelse lovens øvrige regler optages supplerende bestemmelser i et kapitalselskabs vedtægter.

De grundlæggende oplysningskrav til et kapitalselskabs vedtægter fremgår af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) om samordning af garantier til beskyttelse af såvel kapitalejernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, jf. artikel 2 og 3. Dette direktiv finder imidlertid udelukkende anvendelse for aktieselskaber, men for at bevare en ensartethed i vedtægtsformen foreslås mindstekravene at gælde for både aktie- og anpartsselskaber.

Lovforslagets § 29 indeholder supplerende krav til, hvilke oplysninger der skal optages i et kapitalselskabs vedtægter, såfremt kapitalselskabet har udnyttet muligheden for at træffe visse beslutninger. For en nærmere gennemgang af disse regler henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende ret er det udelukkende vedtægterne samt bilag hertil, som binder kapitalselskabet. Eventuelle ejeraftaler (aktionæraftaler og anpartshaveraftaler), jf. § 5, nr. 6, er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen, jf. dette forslags § 82. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gældende praksis kan der ikke i et kapitalselskabs vedtægter henvises til en aktionæraftale eller anpartshaveraftale. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret for dette område. For at undgå uklarhed om ejeraftalers status, vil det således fortsat ikke være muligt at henvise til en ejeraftale i vedtægterne. Ønsker et kapitalselskab, at et forhold, der reguleres i en ejeraftale, skal gælde generelt for selskabet, må dette optages i vedtægterne ved generalforsamlingens beslutning efter de almindelige regler om vedtægtsændringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette forslags § 82.

De foreslåede bestemmelser i § 28, nr. 1-4, 6 og 7, om navn, formål, kapitalens størrelse, rettigheder, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår er en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr.1, 3, 4 og 8, og i anpartsselskabslovens § 5, nr. 1, 3, 4 og 7. Formuleringen af visse af kravene er dog forenklet.

Efter forslagets § 28, nr. 3, skal vedtægterne oplyse størrelsen på selskabskapitalen og dens fordeling. Det skal således oplyses, om aktierne eller anparterne er fordelt med nominel værdi, som er den hidtil benyttede opdelingsmetode i danske aktieselskaber og anpartsselskaber, eller om selskabet benytter muligheden for at udstede kapitalandele uden nominel værdi. I så fald skal der i stedet angives antallet af udstedte kapitalandele.

Det foreslåede nr. 4 stiller krav om, at »kapitalandelenes rettigheder« skal oplyses. Dette udtryk dækker over en række af de nuværende krav. Der skal under dette punkt blandt andet oplyses om kapitalejerens stemmeret, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 5, og anpartsselskabslovens § 5, nr. 5, rettigheder vedr. repræsentation, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 8, og udnævnelse, samt hvorvidt kapitalandelene skal lyde på navn eller ihændehaver, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, og hvorvidt kapitalandelene skal være ikke-omsætningspapirer, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 12. Såfremt der er tale om særlige rettigheder, der ikke gælder alle kapitalandele, skal disse oplyses i medfør af forslagets § 29, nr. 5, og kapitalandelene skal opdeles i klasser, jf. forslagets § 45.

Efter forslagets nr. 5 skal der oplyses om kapitalselskabets ledelsesorganer. Vedtægterne skal således oplyse den valgte ledelsesstruktur, jf. forslagets § 111. Vedtægterne skal endvidere oplyse om antallet af medlemmer i aktieselskabers ledelsesorganer - et krav, der følger af 2. selskabsdirektiv, artikel 2, litra d. Der foreslås således for aktieselskabers vedkommende mere detaljerede krav end i de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6, der alene vedrører antallet af bestyrelsesmedlemmer og deres valgperiode. I et anpartsselskab skal der også i dag oplyses om »selskabets ledelse«, jf. anpartsselskabslovens § 5, nr. 6.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har anbefalet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udarbejder en vejledning indeholdende en omtale af mindstekravene til vedtægter. Vejledningen vil - udover at indeholde en generel orientering - også omfatte en omtale af udvalgte relevante emner. Vejledningen til udformning af vedtægten er et tilbud, som det er frivilligt for kapitalselskaberne at gøre brug af. Vejledningen vil kunne anvendes som grundlæggende orientering for de kapitalselskaber, der selv ønsker at udforme deres vedtægter, eller som supplement til professionel rådgivning vedrørende udformningen af et kapitalselskabs vedtægter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil derudover ikke yde rådgivning om den konkrete udformning et selskabs vedtægter.

2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra a, stiller krav om, at et aktieselskabs hjemsted oplyses i vedtægterne, i stiftelsesoverenskomsten eller i et særskilt dokument, som offentliggøres. Bestemmelsen er implementeret i dansk ret i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og bestemmelsen findes tillige i anpartsselskabslovens § 5, nr. 2. Kravet om, at hjemstedet skal fremgå af vedtægterne, indebærer, at et selskab, der flytter fra én kommune til en anden, skal foretage en vedtægtsændring og anmelde denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I praksis er reglen til gene særligt for mindre selskaber, og det sker ikke sjældent, at et selskab flytter, uden at dette følges af en vedtægtsændring.

Oplysningen om selskabets hjemsted er en væsentlig oplysning, der bl.a. er af stor betydning i forhold til anlæggelse af retssag mod selskabet, og det er vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter.

Udvalget til modernisering af selskabsretten har overvejet, om begge hensyn kunne opfyldes ved at ændre kravet om, at hjemstedet skulle fremgå af vedtægterne, til at oplysningen om selskabets hjemsted blot skulle være registreringspligtig. Dermed ville man undgå behovet for vedtægtsændring ved flytning over kommunegrænser, og hjemstedet vil til enhver tid fremgå af de offentligt tilgængelige oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

2. selskabsdirektiv omfatter alene aktieselskaber. Det er således umiddelbart muligt at fjerne kravet om registrering af hjemsted for så vidt angår anpartsselskaber. For aktieselskabers vedkommende stiller direktivet ikke krav om, at oplysningen skal gives i vedtægterne. Oplysningen kan gives i »et særskilt dokument, der offentliggøres« - og i medfør af ændringen af 1. selskabsdirektiv ved direktiv 2003/58/EF, artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaten endda pålægge alle eller visse selskaber at indgive de dokumenter, der skal offentliggøres, elektronisk. På denne baggrund har Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefalet, at oplysning af hjemsted ikke skal oplyses i vedtægterne - medmindre kapitalselskabet selv ønsker det - men blot skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvor oplysningen er offentligt tilgængelig i lighed med en række andre oplysninger.

Oplysning om hjemsted vil derfor fremover blive omfattet af anmeldelsesbekendtgørelsens krav. Dette vil udgøre en væsentlig lempelse for ikke alene de mange små anpartsselskaber, men også for alle andre kapitalselskaber, der herved fritages for at skulle gennemføre en vedtægtsændring for at kunne opdatere denne oplysning. Kapitalselskabet vil fortsat kun kunne have ét hjemsted, og dets postadresse skal ligge i den registrerede hjemstedskommune.

Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 7, skal der i dag gives en række oplysninger om selskabets eventuelle revisor i vedtægterne. Det krav foreslås ligeledes ophævet, da der ikke stilles krav om sådanne oplysninger efter 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).


6) indkaldelse til generalforsamling og

7) kapitalselskabets regnskabsår.

[ Vedtæger: Yderligere indholdskrav (ophørstidspunkt, beslutninger mv.) ] § 29. Vedtægterne for et kapitalselskab skal endvidere indeholde oplysning om de beslutninger, der efter denne lov skal optages i vedtægterne, og om det seneste ophørstidspunkt for kapitalselskabet, hvis kapitalselskabets levetid er begrænset.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 29

Forslagets § 29 indeholder krav til de oplysninger, der skal gives i vedtægterne, hvis kapitalselskabet har valgt at træffe en række beslutninger, som fremgår af bestemmelsen.

Efter forslagets § 135, stk. 3, kan der foretages visse begrænsninger i ledelsesmedlemmernes tegningsret. Oplysning om sådanne begrænsninger er væsentlige for såvel aftaleparter som investorer, og det foreslås derfor i nr. 1, at de skal optages i vedtægterne. Denne bestemmelse er en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 6, og § 60, stk. 3, 1. pkt., og anpartsselskabslovens § 24, stk. 3, 1. pkt. For nærmere omtale af de mulige begrænsninger i tegningsretten henvises til bemærkningerne til forslagets § 135.

Forslagets nr. 2-4 indebærer, at vedtægterne skal indeholde oplysninger om eventuelle særlige bestemmelser, der måtte være vedtaget i kapitalselskabet om afholdelse af generalforsamling på andre sprog end dansk, jf. forslagets § 100, samt elektronisk generalforsamling, jf. forslagets § 77, og elektronisk kommunikation mellem kapitalselskabet og kapitalejerne, jf. forslagets § 92. Oplysning om elektronisk deltagelse i generalforsamling eller anvendelse af elektroniske dokumenter m.m. skal i dag gives i medfør af aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 7 og 8.

Forslagets nr. 5-8 har hidtil alene været gældende for aktieselskaber. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid vurderet, at disse oplysninger er centrale for enhver kapitalejer. Bestemmelserne er derfor foreslået udvidet til også at gælde for anpartsselskaber.

Efter forslagets nr. 5 skal et kapitalselskabs vedtægter endvidere indeholde oplysninger om særlige rettigheder for nogle kapitalandele. Dette oplysningskrav, der viderefører den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra e. Hvis et kapitalselskabs kapitalandele skal have forskellige rettigheder, skal disse opdeles i klasser, jf. forslagets § 45. Ved særlige rettigheder kan der eksempelvis være tale om ret til forlods udbytte, stemmeretsdifferentiering eller særlig indflydelse på bestyrelsesvalg. De særlige rettigheder skal angives klart. Generelle rettigheder, der gælder ens for alle kapitalandele, skal oplyses i medfør af forslagets § 28, nr. 4.

I henhold til forslagets nr. 6, der viderefører den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 3, skal vedtægterne endvidere indeholde oplysninger herom, hvis kapitalejerne er forpligtet til at lade deres kapitalandele indløse, jf. forslagets § 48, stk. 2. Ved en sådan bestemmelse må det endvidere anføres, hvem der har retten til at indløse samt et eventuelt fastsat tidspunkt eller betingelser for indløsningspligtens indtræden. Samtidig skal indløsningskursen eller beregningsmetode oplyses.

Efter det foreslåede nr. 7, der viderefører aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 2, skal vedtægterne indeholde oplysning herom, hvis der er vedtaget indskrænkninger i kapitalandelens omsættelighed, jf. forslagets § 48, stk. 2.

En typisk indskrænkning i kapitalandeles omsættelighed kan være, at den øverste ledelse skal godkende eventuelle overdragelser, eller at øvrige kapitalejere ved overdragelse har forkøbsret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 48, stk. 2.

Udgangspunktet i forslagets § 50 om ejerbogen er - som i dag - at ejerne ikke har adgang til at se ejerbogen. Kapitalejerne kan imidlertid vælge at tillade en videre adgang til kapitalselskabets ejerbog, jf. forslagets § 51, stk. 4, og af hensyn til fremtidige investorer og kapitalejere er det nødvendigt at oplyse om sådanne regler i vedtægten, jf. det foreslåede nr. 8. Dette krav er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Forslagets nr. 9 om, at der skal oplyses om en eventuel begrænsning i selskabets levetid, har ikke hidtil været et krav i dansk ret. Det følger imidlertid af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 2, litra e, at »selskabets varighed« skal oplyses i vedtægter eller stiftelsesoverenskomst, såfremt denne varighed ikke er ubegrænset.

Er et kapitalselskab oprettet med henblik på en midlertidig levetid, for eksempel for at gennemføre et byggeri, anlæg eller lignende projekt, der afsluttes efter en forud bestemt periode, hvorefter selskabet opløses, skal dette fremgå af selskabets vedtægter. En sådan oplysning kan være værdifuld for såvel investorer, kreditorer og ikke mindst potentielle kreditorer, hvis krav mod selskabet kan opstå efter selskabets opløsning.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også den situation, hvor et selskab stiftes med henblik på at skulle spaltes i to nye selskaber, således at det oprindeligt stiftede selskab ophører. Vedtægterne skal i alle tilfælde, hvor et kapitalselskab ved stiftelsen forudses at have en begrænset levetid, angive enten den seneste dato for selskabets ophør eller den længste periode efter stiftelsen, hvor selskabet kan bestå.


Tegning af selskabskapital

[ Tegning af kapitalandele ] § 30. Tegning af kapitalandele skal ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 30 - 32:
- ASL § 7, ASL § 8
- APL § 4, stk. 1,
- APL § 10

Om indbetaling af selskabskapital se BEK § 4 og de tidl. gældende love ASL § 13 og APL § 13.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 30

Den foreslåede § 30 om de formelle krav til tegning af kapitalandele er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., med visse ændringer. Der er i dag ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven.

Stiftelsen af et anpartsselskab sker i dag i én arbejdsgang - ved en simultan stiftelse - hvor stifteren eller stifterne opretter og underskriver et stiftelsesdokument, hvori anpartsselskabets vedtægter indgår som en integreret del. Dermed anses anpartsselskabet for stiftet. Da stifter skal tegne anparterne efter de gældende regler, er der ikke behov for en mere omfattende procedure. Stiftelsen anses dog først for endelig, når anpartsselskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og anpartsselskabet dermed har opnået retsevne som juridisk person.

I modsætning til anpartsselskabsloven stiller aktieselskabsloven ikke krav om, at stifterne af et aktieselskab skal tegne aktier i selskabet. Aktierne kan tegnes helt eller delvist af andre end aktieselskabets stiftere. Det er netop karakteristisk for et aktieselskab, at aktieselskabets aktier frit kan udbydes til offentligheden. Aktieselskabslovens §§ 9 og 10 indeholder derfor regler om afholdelse af en konstituerende generalforsamling.

Stiftelsen af et aktieselskab sker således efter gældende ret som udgangspunkt i flere arbejdsgange - ved en successiv stiftelse. Først underskriver stifteren eller stifterne et stiftelsesdokument med udkast til vedtægter. Derefter indbyder stifterne interesserede investorer til at tegne aktier på fremlagte tegningslister. Endelig indkalder stifterne aktietegnerne til en konstituerende generalforsamling, hvor der træffes endelig beslutning om stiftelse af aktieselskabet og afholdes valg til ledelsen m.m.

I praksis stiftes aktieselskaber dog typisk ved en simultan stiftelse ligesom anpartsselskaber, da det i dag er muligt at afholde den stiftende generalforsamling uden forudgående indkaldelse, hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen, og alle godkendte aktietegnere er enige heri, jf. aktieselskabslovens § 9, stk. 2.

Kravet om, at anpartskapitalen skal tegnes af stifterne i den gældende § 4, stk. 1, 1. pkt., i anpartsselskabsloven, er oprindeligt indsat for at hindre, at tegningen af anparter blev udbudt til en videre kreds, idet anpartsselskaber forudsattes at have en »sluttet deltagerkreds«, jf. bemærkningerne til lov nr. 371 af 13. juni 1973. Anpartsselskabsformen er fortsat en mere enkel kapitalselskabsform beregnet til et begrænset antal deltagere, men Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har fundet, at der ikke længere er nogen begrundelse for at opretholde kravet om, at alle anparter skal tegnes af stifterne. På denne baggrund foreslås det, at kravet afskaffes.

Som en konsekvens heraf vil det fremover kunne forekomme, at selskabskapitalen i et anpartsselskab ikke er blevet fuldt tegnet på tidspunktet for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, ligesom det i dag kan være tilfældet i et aktieselskab.

Ophævelsen af kravet om, at stifterne skal tegne den fulde anpartskapital, gør det nødvendigt at sikre identifikationen af eventuelt udefra kommende anpartstegnere.

Det foreslås derfor i § 30, at tegningsproceduren bliver ens for de to kapitalselskabsformer. Forslaget medfører, at den, der tegner kapitalandele i forbindelse med stiftelsen af et aktie- eller anpartsselskab, skal identificeres enten på selve stiftelsesdokumentet, i fortegnelsen over ejere eller på tegningslister, der er vedlagt stiftelsesdokumentet og eventuelt relevante bilag. Dette krav skal iagttages, hvad enten der er tale om en stifter eller en udefrakommende kapitalejer. Med henblik på at give stifterne mest mulig fleksibilitet, er der ikke foretaget en udtømmende opregning af, på hvilke dokumenter selve tegningen sker, men alene nævnt, at det kan ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Der vil dog af praktiske grunde skulle være en form for liste over tegnerne. Den nye bestemmelse regulerer imidlertid ikke nærmere formen heraf.

Også anparter kan udbydes til tegning. Det fremgår imidlertid af forslagets § 1, stk. 3, at anparter ikke kan udbydes til offentligheden. Det vil således kun være muligt at udbyde tegning af anparter til en begrænset kreds. At tegning af anparter ikke kan udbydes »til offentligheden«, skal forstås således, at udbuddet skal ske til en nærmere defineret gruppe. Som eksempel kan nævnes, at en henvendelse gennem en annonce i en avis, hvad enten der er tale om en landsdækkende eller en lokal avis, som udgangspunkt må anses for så udefineret, at der er tale om udbud til offentligheden. En annonce kan dog begrænses til at angå en bestemt gruppe, for eksempel avisens abonnenter eller beboere i et bestemt lokalområde, og i så fald vil annoncen ikke være i strid med forbuddet mod at udbyde anparter til offentligheden.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., om hvornår det kan gøres gældende, at tegningsproceduren ikke har opfyldt de formelle forskrifter, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse. I praksis registreres langt de fleste stiftelser af kapitalselskaber allerede i dag via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, webreg. Ved denne type stiftelser er der således ikke noget tidsrum mellem indsendelse af anmeldelsen og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er dermed heller ikke mulighed for at gøre indsigelse i denne periode.

Indsigelser om mangler ved tegningen kan indbringes for domstolene.


[ Kapitalandele: Ikke forbehold el. underkurs ] § 31. Kapitalandele kan ikke tegnes under forbehold eller til underkurs.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 31

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., og anpartsselskabslovens § 10, 1. pkt., er tegning af aktier/anparter under forbehold ugyldig. En aktie eller anpart kan således ikke tegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller at bestemte personer erhverver kapitalandele i kapitalselskabet.

Disse bestemmelser videreføres med visse sproglige moderniseringer i den foreslåede § 31. De gældende bestemmelser accepterer imidlertid, at en tegning, der er ugyldig, kan lovliggøres, hvis der ikke gøres indsigelse inden tegningens registrering, jf. aktieselskabslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 10, 2. pkt. Denne del af de gældende bestemmelser foreslås ikke videreført. Vurderingen er, at et klart forbud mod tegning under forbehold er enklere at forholde sig til. Samtidig fører »lovliggørelses-bestemmelsen« i aktieselskabslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., ikke til et andet resultat end den foreslåede § 31, da forbeholdet under alle omstændigheder også efter gældende ret vil bortfalde, hvis aktietegningen som følge af en manglende eller for sen indsigelse alligevel bliver bindende.

I den foreslåede § 31 er det gældende forbud mod tegning til underkurs i aktieselskabslovens § 13, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 13, stk. 1, endvidere indarbejdet. Forbuddet, der er en gennemførelse af artikel 8, stk. 1, i 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), indebærer, at kapitalandele ikke må udstedes til et beløb lavere end andelens pålydende - dvs. under kurs 100.

I forhold til stykaktier og stykanparter betyder dette, at en stykaktie eller en stykanpart ikke kan tegnes for et mindre beløb, end den andel af den samlede selskabskapital, som aktien eller anparten repræsenterer.


[ Stiftere accepterer kapitalandele ] § 32. Stifterne bestemmer, om tegningen af kapitalandele kan accepteres, jf. dog § 31.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 32

Den gældende bestemmelse om stifternes accept af tegningen i aktieselskabslovens § 8 foreslås videreført med enkelte sproglige tilretninger i forslagets § 32, stk. 1-3. I konsekvens af, at tegningen for anpartsselskabernes vedkommende foreslås udvidet til en videre kreds end stifterne, jf. forslagets § 30, foreslås bestemmelsen om accept af tegning udvidet til også at omfatte anpartsselskaber.

Det er stifternes ret at acceptere eller forkaste tegningen, jf. den foreslåede § 32, stk. 1, der svarer til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Det antages, at stifterne ikke har pligt til at udøve kritik med hensyn til tegnernes økonomiske forhold. Ved stifterne imidlertid, at tegnerne er usolide, kan de efter omstændighederne pådrage sig ansvar, hvis selskabet efterfølgende lider tab. Det er særlig vigtigt at forholde sig til en sådan viden om usolide tegnere, såfremt et kapitalselskab udnytter de foreslåede regler om mulighed for udestående kapital, jf. forslagets § 33.

I tilfælde af overtegning kan stifterne foreslå en forhøjelse af selskabskapitalen, jf. stk. 4, eller stifterne kan nedsætte det tegnede beløb og fordele kapitalandelene blandt de enkelte tegnere ved reduktion, stk. 2, 2. pkt.

Hvis stifterne har foretaget en reduktion af tegningen efter det foreslåede stk. 2, følger det imidlertid af den almindelige aftaleret, at tegneren ikke i alle tilfælde er bundet af sit tilbud om at tegne kapitalandele. Har tegneren eksempelvis ønsket at erhverve en vis indflydelse i kapitalselskabet kan den pågældende, afhængig af omstændighederne, være berettiget til helt at annullere sin tegning, hvis den foretagne reduktion bevirker, at den pågældende ikke opnår den forudsatte indflydelse.

Det gældende forbud i aktieselskabslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., mod at tildele en stifter kapitalandele for et mindre beløb, end den pågældende har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet, opretholdes i den foreslåede § 32, stk. 2, 2. pkt. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at stiftere vildleder potentielle tegnere ved selv at tegne sig for et stort beløb og dermed give udtryk for stor tillid til kapitalselskabets økonomiske bæredygtighed - for så, når investeringen er på plads, selv at trække sig.

Den nuværende bestemmelse i aktieselskabslovens § 8 hviler på den opfattelse, at tegningslistens fremlæggelse er en opfordring til at gøre tilbud, jf. betænkning nr. 540/1969 om en fælles-nordisk aktieselskabslovgivning

Denne opfattelse videreføres i forslaget. At underskrive tegningslisten anses således for at afgive et tilbud, og tilbuddet skal først accepteres af stifterne, før aftalen er bindende, og tegneren betragtes som kapitalejer. Såfremt stifterne benytter adgangen til ikke at acceptere et tilbud om tegning, skal den pågældende tegner hurtigst muligt underrettes, jf. den foreslåede § 32, stk. 3, nr. 1. Som led i ensretningen af sprogbrugen i selskabsloven er fristen for underretning ændret fra »straks« til »hurtigst muligt«. Der er tilsigtet materielle ændringer herved.

Stifterne er frit stillede med hensyn til, om de vil acceptere tegningen - dog er de forpligtede til at afvise, hvis tegningen er ugyldig, for eksempel ved at der i strid med forslagets § 31 er afgivet tilbud om at tegne under forbehold, jf. § 32, stk. 3, nr. 2. I så fald skal tegneren hurtigst muligt orienteres.

Har stifterne været nødsaget til at foretage en reduktion af de tegnede kapitalandele som følge af overtegning, jf. forslagets § 32, stk. 2, 1. pkt., skal de berørte tegnere hurtigst muligt orienteres, jf. § 32, stk. 3, nr. 3.

Underretning om, at den påtænkte tegning enten ikke bliver til noget eller er nedsat, kan være afgørende for den pågældende tegners øvrige dispositioner. Derfor hedder det i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 8, at underretningen skal gives »straks«. Udtrykket »straks« kan imidlertid give anledning til fortolkningsmæssige vanskeligheder, idet der kan indtræffe uforskyldte omstændigheder, der gør det umuligt for stifterne at få afgivet denne besked med det samme. Som led i en generel ændring af sprogbrugen er det derfor foreslået, at formuleringen ændres til, at underretningen skal ske »hurtigst muligt«. I praksis indebærer dette ingen ændring af fristen, men formuleringen tager højde for, at der kan tænkes situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre at kontakte tegneren umiddelbart. Det er således fortsat reglen, at underretningen i de i stk. 3 nævnte tilfælde skal gives så snart, beslutningen er truffet, og at alle kommunikationsmidler om nødvendigt må bringes i anvendelse.

De beslutninger, der omfattes af den foreslåede § 32 - accept af tegningen, reduktion, tegningens ugyldighed eller fremsættelse af forslag om kapitalforhøjelse mv. - skal træffes af stifterne. Det forudsættes således, at i de tilfælde, hvor der er mere end en stifter, handler gruppen af stiftere i enighed. Et flertal af stiftere kan således ikke gennemtvinge kapitalselskabets stiftelse imod et mindretals ønske. Denne beskyttelse af den enkelte stifter modsvarer dels stifteransvaret, dels forpligtelsen til at opfylde en eventuel forpligtelse ifølge stiftelsesdokumentet til at tegne kapitalandele.

De foreslåede bestemmelser i § 32, stk. 3, nr. 1-3, svarer i indhold til den gældende § 8, stk. 2, i aktieselskabsloven. Der er ikke tilsigtet ændringer i gældende ret.

Hvis stifterne i tilfælde af overtegning ønsker at stifte kapitalselskabet med en højere selskabskapital end angivet i vedtægterne, skal forslag herom forelægges for tegnerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 4. Det samme er tilfældet, hvis stifterne i tilfælde af undertegning ønsker at stifte kapitalselskabet med en lavere selskabskapital end angivet i vedtægterne. I aktieselskaber skal selskabskapitalen dog mindst være på 500.000 kr., jf. forslagets § 4, stk. 2.

Beslutning om at stifte kapitalselskabet med en højere eller lavere selskabskapital end angivet i vedtægterne kræver samtykke fra samtlige stiftere og kapitaltegnere. Dette svarer til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 10, stk. 2, sidste pkt., der dog ikke giver mulighed for at nedsætte kapitalen.

Den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 5, viderefører aktieselskabslovens § 10, stk. 1, med redaktionelle ændringer som følge af, at der efter lovforslaget ikke længere stilles krav om afholdelse af en konstituerende generalforsamling. Er selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er kapitalselskabets stiftelse således bortfaldet. Dermed er kapitaltegnernes forpligtelser ligeledes bortfaldet. Beløb, som kapitaltegnerne har indbetalt i forbindelse med tegningen, skal tilbagebetales. Omkostningerne ved stiftelsen kan dog fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.


[ Overtegning ] Stk. 2. I tilfælde af overtegning skal stifterne inden registrering eller anmeldelse til registrering, jf. §§ 9 og 40, træffe beslutning om, hvor mange kapitalandele der tilkommer hver enkelt tegner. Der kan ikke tildeles en stifter kapitalandele for et mindre beløb, end stifteren ifølge stiftelsesdokumentet vil tegne.

Se § 9 og § 40.

[ Stifteres underretningspligt ] Stk. 3. Stifterne skal hurtigst muligt underrette de personer, der har tegnet kapitalandele i et kapitalselskab, hvis

1) tegningen ikke er accepteret,

2) stifterne finder tegningen ugyldig eller

3) der er foretaget nedsættelse af det tegnede beløb som følge af overtegning.

[ Samtykkekrav ved højere/lavere selskabskapital ] Stk. 4. Forslag om at stifte kapitalselskabet med en højere eller lavere selskabskapital end angivet i vedtægterne kan alene vedtages med samtykke fra samtlige stiftere og kapaitaltegnere, jf. § 39, stk. 2.

[ Kapital ej fuldt tegnet eller accepteret ] Stk. 5. Er selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er kapitalselskabets stiftelse og dermed kapitaltegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales. Omkostningerne ved stiftelsen kan dog fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.

Indbetaling af selskabskapital

[ Mindstekrav til selskabskapital ] § 33. Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr. Fastsættes en overkurs, skal overkursen indbetales fuldt ud, uanset at en del af selskabskapitalen ikke indbetales. Indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. § 35, skal hele selskabskapitalen dog indbetales.

Tilsvarende gælder ved stiftelsen af selskabet, jf. § 40, stk. 2. Ved "indskud af andre værdier end kontanter" hentydes der til såkaldt apportindskud.

Sml. § 4, stk. 2 (om selskabskapitalkrav til hhv. ApS og A/S).

Se også § 35.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 33

2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) giver i artikel 9, stk. 1, medlemsstaterne mulighed for at tillade udskudt betaling af den del af selskabskapitalen, der overstiger 25 pct. Det vil sige, at de resterende 75 pct. kun skal indbetales på anfordring fra kapitalselskabet.

Denne regel var tidligere udnyttet i dansk ret, således at halvdelen af den tegnede selskabskapital skulle være indbetalt, dog mindst den lovpåbudte aktie- eller indskudskapital, jf. de daværende bestemmelser i aktieselskabslovens § 11, stk. 2, som affattet ved lov nr. 370 af 13. juni 1973, og anpartsselskabslovens § 6, stk. 2, som affattet ved lov nr. 371 af 13. juni 1973. For aktieselskabernes vedkommende stammede disse regler helt tilbage fra 1930-lovens § 14.

Ved kapitalforhøjelse skulle en fjerdedel af den nytegnede kapital med tillæg af en eventuel overkurs indbetales, jf. den daværende bestemmelse i aktieselskabslovens § 36, stk. 2, som affattet ved lov nr. 370 af 13. juni 1973, og anpartsselskabslovens § 23 som affattet ved lov nr. 371 af 13. juni 1973. Bestemmelserne udgik af aktieselskabsloven ved lov nr. 1060 af 23. december 1992 med den begrundelse, at delvis indbetaling af selskabskapitalen i praksis var uhyre sjældent forekommende.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at udviklingen har medført, at det nu er hensigtsmæssigt at give adgang til at lade tegnet selskabskapital udestå i lighed med reguleringen i de øvrige EU-lande bortset fra Norden. En betydelig del af disse lande har tilsvarende - og i nogle tilfælde mere lempelige - regler for den anpartsselskabslignende selskabstype. I England kan anpartsselskaber således have en kapital, der alene består af garantitilsagn fra tegnerne.

Udvalget har vurderet, at en lempelse af indbetalingskravet vil kunne mindske de økonomiske byrder for kapitalejerne uden at tilsidesætte kreditorernes interesser væsentligt, fordi der fortsat gælder en pligt til at indbetale den resterende selskabskapital på anfordring. I stedet for fuld indbetaling, som kræves efter gældende ret, vil enten en del eller hele selskabskapitalen udestå som en personlig fordring på kapitalejeren.

På denne baggrund foreslås det i § 33, stk. 1, 1. pkt., at mindst 25 pct. af selskabskapitalen indbetales. Derudover gælder der et krav om, at der altid skal indbetales mindst 50.000 kr. Dette indebærer, at 25 pct.-reglen først slår fuldt igennem for anpartsselskaber, der har en selskabskapital på mindst 200.000 kr.

I aktieselskaber skal selskabskapitalen være på mindst 500.000 kr., jf. forslagets § 4, stk. 2. For aktieselskaber indebærer forslaget derfor, at der altid skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen.

Hvis selskabet stiftes med en overkurs, skal der mindst indbetales 25 pct. af selskabskapitalen samt hele overkursen, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt.

Et selskab kan i vedtægterne træffe bestemmelse om, at en større del af selskabskapitalen eller hele selskabskapitalen skal være indbetalt. Den procentdel af kapitalen, der kræves indbetalt, skal være ens for alle kapitalejere, hvad enten der er tale om et aktieselskab eller et anpartsselskab, med mindre det i vedtægterne er bestemt, at nogle klasser kan have en anden indbetalingsgrad end andre klasser. Dog kan ingen klasser have en indbetalingsgrad på under 25 pct. En kapitaltegner kan indbetale yderligere kapital end den af kapitalselskabet krævede, når den pågældende måtte ønske det, jf. forslagets § 34, stk. 2. Det er dog væsentligt at bemærke, at en indbetalt selskabskapital ikke kan tilbageføres uden iagttagelse af reglerne om kapitalafgang i forslagets kapitel 11, uanset om det beløb, der er indbetalt, overstiger lovens krav om 25 pct. af selskabskapitalen dog mindst 50.000 kr.

Konstaterer et kapitalselskabs ledelse, at en fordring angående udestående kapital på en kapitalejer er uerholdelig - eventuelt i forbindelse med, at den udestående kapital er indkaldt - gælder det her som i andre situationer, at ledelsen er omfattet af de for denne lov generelt gældende ansvarsregler, jf. forslagets kapitel 23. Ledelsen må søge fordringen inddrevet med de almindelige retsmidler, der gælder for simple fordringer, herunder udlæg og inkasso, medmindre det fremgår af de relevante selskabsretlige dokumenter, at kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

Det har været overvejet, om der skulle indsættes direkte adgang i lovforslaget til tvangsfuldbyrdelse af krav om indbetaling af udestående kapital. Da en kreditor imidlertid allerede efter de generelle regler, der gælder for kreditforhold, har mulighed for at sikre sig, at et krav kan tvangsfuldbyrdes, er det fundet mest hensigtsmæssigt at lade samme regulering gælde for kapitalselskaber. Et kapitalselskab, der vil have mulighed for at tvangsfuldbyrde sit krav på udestående kapital, må derfor, i lighed med andre kreditorer, udtrykkeligt bestemme i tegningsdokumentet, at dette kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.

Selskabet kan afskrive fordringen i overensstemmelse med de gældende regler i skattelovgivningen. Fordringen indregnes og måles i øvrigt efter de almindelige regler i årsregnskabsloven. Kapitaltegneren har ingen forpligtelse til at meddele selskabet eventuelle økonomiske vanskeligheder før det tidspunkt, hvor selskabet vælger at indkalde resten af kapitalen. Om nødvendigt må selskabskapitalen nedsættes tilsvarende, hvis kapitalen ikke indbetales efter påkrav herom. En sådan disposition kan bringe et kapitalselskab under kapitalkravet på 500.000 kr. hhv. 50.000 kr., jf. § 4, og i så fald har selskabet valget mellem enten at foretage en samtidig kapitalforhøjelse eller gennemføre en omdannelse til anpartsselskab.

Tilsvarende kan det komme på tale at nedsætte selskabskapitalen, hvis kapitalselskabet ønsker at nedskrive fordringer på kapitalejerne. Også i dette tilfælde kan den situation opstå, at et kapitalselskab kommer under en aktiekapital på 500.000 kr. hhv. 50.000 kr. og derfor må tage stilling til, om man ønsker at gennemføre en samtidig kapitalforhøjelse eller en omdannelse til anpartsselskab.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 1, 3. pkt., at den indbetalte andel måles i forhold til hver enkelt kapitalandel - dvs. hver enkelt aktie eller anpart, jf. § 5, nr. 14. Det er således ikke muligt at opfylde kravet i 1. pkt. om indbetaling af 25 % af selskabskapitalen ved større indbetalinger fra en del af kapitalandelene.

Adgangen til at lade tegnet selskabskapital udestå gælder i henhold til det foreslåede stk. 1, 4. pkt., kun selskabskapital, der tegnes kontant. Anvendes apportindskud, dvs. indskud i andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen indbetales, og indbetalingen skal ske forud for registrering, jf. forslagets §§ 35-38, ligesom det er tilfældet efter gældende ret. Kravet om indbetaling af hele kapitalen er begrundet i, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at have udestående kapital, når der er foretaget apportindskud, på grund af den løbende værdiforringelse af apportindskuddet. Kravet gælder også ved efterfølgende kapitalforhøjelser og medvirker til at skabe lighed mellem indskydere af værdier og indskydere af kontanter.

2. selskabsdirektiv tillader, at udestående aktiekapital også kan anvendes ved apportindskud, men direktivet sætter en grænse på fem år. Denne tidsgrænse er udtryk for, at en sådan henstand med indbetaling af apportindskud ikke er uproblematisk. Denne mulighed er ikke udnyttet i den foreslåede bestemmelse, da Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at der ikke er et praktisk behov på nuværende tidspunkt for at tillade udestående aktiekapital ved indskud i værdier.

Dette gælder også i relation til anpartsselskaber, hvor 2. selskabsdirektiv ikke finder anvendelse. Også hvis kun en enkelt kapitalejer blandt flere ønsker at indbetale sin andel helt eller delvist i andre værdier end kontanter, skal den fulde selskabskapital således indbetales.

Efterfølgende indbetaling af udestående kapital i form af apportindskud kræver ledelsens samtykke og finder i øvrigt sted under anvendelse af de regler om vurdering, der anvendes ved tegning i øvrigt. Det samme gælder betaling i form af modregning af kapitalselskabets gæld til kapitalejeren, jf. forslagets § 34, stk. 4 og 5.

Beslutningen om at indkalde den udestående del af den tegnede selskabskapital træffes i såvel aktie- som anpartsselskaber af det centrale ledelsesorgan, jf. den foreslåede § 33, stk. 2. Kapitalen indkaldes på anfordring - det vil sige uden yderligere dokumentation for kravet. Fristen for betaling er to uger fra modtagelsen af indkaldelsen, medmindre et længere varsel, der dog højst kan være fire uger, er fastsat i vedtægterne. Denne regel er baseret på 2. selskabsdirektiv, der foreskriver, at fristen mindst skal være 1 uge og højst må være 1 måned. I lyset af den generelle ensretning af fristerne i i dette forslag, er der her foreslået to henholdsvis fire uger.

Ved indkaldelsen forudsættes princippet om kapitalandelenes ligebehandling iagttaget, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at nogle klasser skal indkaldes før eller efter andre klasser.

Det centrale ledelsesorgans indkaldelse af udestående kapital sker på baggrund af den løbende vurdering af, hvorvidt kapitalselskabets kapital er forsvarlig og står i rimeligt forhold til kapitalselskabets aktiviteter. Om ledelsens ansvar for, at kapitalselskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab, henvises i øvrigt til forslagets §§ 115, 116 og 118, der bl.a. viderefører den gældende aktieselskabslovs § 54, stk. 3.

Den foreslåede § 33, stk. 3, viderefører den gældende § 13, stk. 3, i såvel aktie- som anpartsselskabsloven, hvorefter kapitalselskabets fordringer på indbetalinger på kapitalandele ikke kan afhændes eller pantsættes. Denne regel er en beskyttelse af kapitaltegneren i det gensidige forhold mellem kapitalselskabet og kapitaltegneren. Hvis selskabet kunne pantsætte sine fordringer på udestående kapital, ville resultatet være, at kapitaltegneren var forpligtet til at betale til tredjemand, selvom denne tredjemand ikke har indflydelse på, om selskabet opfylder sin del af kontrakten i form af udlevering af de til indbetalingen svarende kapitalandele.

I det foreslåede stk. 4 fastslås det, at såvel den tegnede som den indbetalte kapital skal anføres, hvis selskabskapitalens størrelse er anført på de dokumenter mv., der er nævnt i stk. 1. Afgrænsningen af de dokumenter mv., der omfattes af bestemmelsen, er nærmere omtalt i bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 4. Denne regel opfylder kravet til de oplysninger om selskabets kapital, et kapitalselskab skal angive på breve og bestillingssedler i medfør af 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF), artikel 4.


[ Kræve betaling af ikke-indbetalt kapital ] Stk. 2. Ikke indbetalt selskabskapital kan af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan kræves indbetalt på anfordring. Fristen for betaling er mindst 2 uger. Der kan i vedtægterne fastsættes et længere varsel, der dog ikke kan overstige 4 uger.

[ Fordringer uoverdragelige ] Stk. 3. Kapitalselskabets fordringer på indbetalinger på kapitalandele kan ikke afhændes eller pantsættes.

[ Oplysningspligt på brevpapir mv. ] Stk. 4. Anføres selskabskapitalens størrelse på breve og andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på kapitalselskabets hjemmeside, skal såvel den tegnede som den indbetalte kapital anføres.

[ Kapitalejerens rettigheder ift. indbetaling af kapitalandele ] § 34. En kapitalejers rettigheder efter denne lov består, uanset om kapitalandelen er fuldt indbetalt, jf. dog stk. 3.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslagets § 33, der som noget nyt åbner op for udskudt indbetaling af selskabskapitalen.

Det foreslås i § 34, stk. 1, at en kapitalejer, som jf. § 33 ikke har indbetalt det fulde beløb på en kapitalandel, har de samme forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser efter lovforslaget, som hvis kapitalandelen var fuldt indbetalt, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 3. Med forvaltningsmæssige beføjelser menes eksempelvis retten til at deltage, tage ordet og stemme på generalforsamlingen. Med økonomiske beføjelser menes eksempelvis retten til at modtage udbytte.

Efter forslagets § 34, stk. 2, 1. pkt., har en kapitalejer pligt til at foretage indbetaling på en kapitalandel i et kapitalselskab, når selskabets centrale ledelsesorgan har fremsat krav herom i overensstemmelse med § 33, stk. 2.

Selv om der ikke er fremsat krav om betaling, kan en kapitalejer dog til enhver tid frivilligt foretage indbetaling af det udestående beløb på en kapitalandel, jf. den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. Dette kan eksempelvis være fordelagtigt, hvis kapitalejeren ønsker at overdrage kapitalandelen, da vedkommende derved undgår at komme til at hæfte solidarisk med erhververen for den resterende indbetaling af kapitalandelen efter forslagets stk. 6.

Ønsker kapitalejeren at foretage frivillig indbetaling på en kapitalandel, skal det fulde udestående beløb på den pågældende kapitalandel indbetales på én gang, medmindre vedtægterne giver mulighed for, at der kan foretages indbetalinger af mindre beløb ad gangen. Baggrunden for dette er, at indbetaling af mindre beløb kan blive administrativt byrdefulde for selskabet, eksempelvis i forbindelse med selskabets registrering af størrelsen på den indbetalte del af selskabskapitalen, eller i de tilfælde hvor kapitalselskabet angiver størrelsen på den tegnede og den indbetalte selskabskapital i brev og andre forretningspapirer m.v. i medfør af forslagets § 33, stk. 4.

I de situationer, hvor ledelsen har indkaldt enten hele eller en del af den udstående kapital, mister en kapitalejer, der ikke har foretaget rettidig indbetaling på en kapitalandel, de forvaltningsmæssige beføjelser for hele sin kapitalpost, det vil sige den samlede beholdning af kapitalandele, den pågældende ejer i selskabet, indtil betalingen er foretaget og registreret i selskabet, jf. forslagets stk. 3, 1. pkt. Har den pågældende eksempelvis valgt at indbetale det krævede på én aktieklasse, men undladt at betale det krævede på en anden aktieklasse, kan der hverken stemmes eller udøves andre rettigheder for den ene eller den anden kapitalklasse.

Den pågældende kan således ikke udnytte sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost, før betalingen er registreret forud for generalforsamlingen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne overholder deres betalingsforpligtelser over for selskabet, således at selskabet kan have tillid til, at udestående kapital vil blive indbetalt på forlangende, når selskabet har behov for kapitalen.

Uanset at en kapitalejer har undladt rettidigt at efterkomme det centrale ledelsesorgans krav om indbetaling af udestående beløb på en kapitalandel, bevarer kapitalejeren imidlertid sine økonomiske beføjelser, herunder retten til udbytte m.v., i forhold til den pågældende kapitalandel, jf. forslagets § 34, stk. 3, 2. pkt. Det centrale ledelsesorgan kan dog modregne kapitalselskabets krav på indbetaling af kapitalen i udbytte m.v., som kapitalejeren er berettiget til, jf. bestemmelsens 3. pkt. Undlader ledelsen at benytte muligheden for at modregne i udbyttet, kan ledelsesmedlemmerne efter omstændighederne pådrage sig ansvar, hvis selskabet lider tab derved.

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at selskabskapitalen ikke er fuldt indbetalt, ikke er til hinder for, at kapitalselskabet forhøjer selskabskapitalen med nye kapitalandele, herunder ikke fuldt indbetalte kapitalandele, jf. forslagets § 33.

En kapitalejer, som har en fordring på kapitalselskabet, kan ikke bringe fordringen i modregning mod sin forpligtelse til at foretage indbetaling på kapitalandelen ifølge tegningen, medmindre kapitalselskabets centrale ledelsesorgan samtykker heri, jf. forslagets § 34, stk. 4, der viderefører princippet i § 13, stk. 2, i henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Samtykke må ikke gives, hvis modregningen kan skade kapitalselskabet eller dets kreditorer. Indskud af fordringen på kapitalselskabet er en form for apportindskud. Det er derfor yderligere en betingelse, at det i stiftelsesdokumentet er oplyst, at selskabets kapitalandele kan tegnes ved indskud i andre værdier end kontanter, jf. forslagets § 27, stk. 1, nr. 3. Hvis der gives samtykke til modregningen og dermed til apportindskuddet, indebærer dette, at hele selskabskapitalen skal indbetales, jf. forslagets § 33, stk. 1, 4. pkt.

Ønsker en kapitalejer i øvrigt at indskyde andre værdier til dækning af sin betalingsforpligtelse ifølge tegningen, forudsætter et sådant apportindskud ligeledes, at denne mulighed har været forudsat i stiftelsesdokumentet, jf. forslagets § 27, stk. 1, nr. 3. Derudover stilles der - som ved modregning - krav om ledelsens accept, jf. forslagets § 34, stk. 5. Der skal udarbejdes vurderingsberetning efter de almindelige regler herom, jf. bestemmelsens henvisning til §§ 36-38. Også her medfører ledelsens accept af apportindskud, at hele selskabskapitalen skal indbetales, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt.

I § 34, stk. 6, foreslås det, at en kapitalejer, der overdrager en ikke fuldt indbetalt kapitalandel, hæfter solidarisk med erhververen og senere erhververe for den udestående betaling på kapitalandelen. Herved sikres det, at forpligtelsen i henhold til ikke fuldt indbetalte kapitalandele ikke undgås ved overdragelse til personer eller selskaber uden betalingsevne, samtidig med at overdrageren løses fra sin forpligtelse.

Den solidariske hæftelse ved overdragelse vil i praksis vanskeliggøre optagelsen af sådanne aktier til offentlig handel, på trods af at det i børsretten som udgangspunkt er tilladt at optage delvist indbetalte aktier til handel på et reguleret marked. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid vurderet, at der ikke er et særligt stort eller praktisk behov for at kunne gennemføre sådanne handler, og den solidariske hæftelse ved handel med kapitalandele, der ikke er fuldt indbetalt, foreslås derfor generelt for alle former for kapitalselskaber.


[ Indbetaling af kapitalandele: Ret og pligt ] Stk. 2. En kapitalejer har pligt til at foretage indbetaling på en kapitalandel, når det centrale ledelsesorgan anmoder herom, jf. § 33, stk. 2. En kapitalejer har dog til enhver tid ret til at betale det udestående beløb på en kapitalandel, uanset at det centrale ledelsesorgan ikke har fremsat anmodning herom. Kapitalejeren skal da indbetale det fulde udestående beløb på den pågældende kapitalandel, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

[ Virkning af uretmæssig undladelse af indbetaling ] Stk. 3. Har en kapitalejer undladt rettidigt at efterkomme det centrale ledelsesorgans krav om indbetaling af udestående beløb på en kapitalandel, kan kapitalejeren ikke udøve sin stemmeret på generalforsamlingen for nogen del af sin kapitalpost i selskabet, og den pågældendes kapitalpost anses ikke for repræsenteret på generalforsamlingen, før beløbet er indbetalt og registreret i kapitalselskabet. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse. Det centrale ledelsesorgan kan modregne kapitalselskabets krav på indbetaling af kapitalen i udlodninger fra selskabet, som den pågældende kapitalejer er berettiget til som kapitalejer.

[ Kapitalejers modregning over for selskabet ] Stk. 4. En kapitalejer kan ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan bringe fordringer på kapitalselskabet i modregning mod sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb. Samtykke må ikke gives, hvis modregningen kan skade kapitalselskabet eller dets kreditorer.

[ Betaling af udestående beløb ved apportindskud ] Stk. 5. En kapitalejer kan ikke uden samtykke fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan indskyde andre værdier end kontanter til opfyldelse af sin forpligtelse til at indbetale udestående beløb. Samtykke må ikke gives, hvis indskuddet kan skade kapitalselskabet eller dets kreditorer. Der skal desuden udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i §§ 36 og 37, medmindre erhvervelsen er omfattet af § 38.

Se § 36 og § 37.

[ Hæftelse ved overdragelse af kapitalandel ] Stk. 6. Overdrager en kapitalejer en ikke fuldt indbetalt kapitalandel, hæfter vedkommende solidarisk med erhververen og senere erhververe for den resterende indbetaling af kapitalandelen.

Særligt om indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter

[ Apportindskud ] § 35. Indskud i andre værdier end kontanter, dvs. apportindskud, skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 35 - 37:
- ASL § 6, stk. 2,
- ASL § 6 a, ASL § 6 b
- APL § 7


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 35

I forslagets § 35, stk. 1, fastslås de grundlæggende krav til indskud i andre værdier end kontanter, også kaldet apportindskud. Indskuddet skal have en økonomisk værdi, og indskuddet kan ikke bestå i pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse. Disse krav fremgår i dag af aktieselskabslovens § 6, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 1.

Det har været overvejet, om det var muligt at lempe det gældende forbud mod at indskyde en fordring på stiftere og kapitalejere i aktieselskabslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., og anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, sidste pkt. Indskud af en fordring ville i givet fald være et apportindskud, og indskuddet ville derfor få den virkning, at hele selskabskapitalen skulle indbetales fuldt ud, jf. forslagets § 33, stk. 1. Dette ville i sagens natur ikke kunne lade sig gøre, idet der netop var tale om en fordring. 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) giver i artikel 9, stk. 2, mulighed for, at der kan gives en frist på fem år for indbetaling af apportindskud. Denne bestemmelse, der ikke foreslås gennemført i dansk ret, ville dog alligevel ikke fuldt ud løse problemet, idet en fordring kan løbe i længere tid end 5 år.

Det gældende forbud mod indskud af fordringer på stiftere og kapitalejere har til formål at sikre selskabskapitalens effektive indbetaling og imødegå den misbrugsrisiko, der er forbundet med disse fordringer. Dette forbud opretholdes i det foreslåede stk. 2. Fordringer på stiftere og kapitalejere kan således hverken indskydes eller overtages af et kapitalselskab.

Øvrige fordringer vil fortsat kunne indskydes i eller overtages af kapitalselskabet, hvis fordringen angår pligten til at erlægge penge, artsbestemte eller individuelt bestemte genstande, men kan ikke, hvis den skal kunne indskydes i selskabet, angå pligten til at udføre et arbejde eller levere en tjenesteydelse, jf. § 35, stk. 1.

Indskydes en fordring på tredjemand, vil kravene til apportindskud skulle opfyldes. Dette betyder, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, som danner grundlag for beslutningen om indskud af fordringen, jf. forslagets § 36. Endvidere medfører fordringens status som apportindskud, at det fulde beløb, der er tegnet, skal indbetales, jf. § 33, stk. 1, 4. pkt. I dette tilfælde anses indskuddet for foretaget i det øjeblik, fordringen overgår fra indskyderens formuesfære til kapitalselskabets. Fordringens løbetid er således underordnet og giver ikke anledning til vanskeligheder, hverken i forhold til dette forslags krav om indbetaling af den fulde kapital eller i forhold til 2. direktivs tidsfrister.


[ Indskydelse af fordringer på stiftere/kapitalejere ] Stk. 2. Fordringer på stiftere eller kapitalejere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant.

[ Krav om vurderingsberetning ved apportindskud ] udgangspunkt § 36. Skal kapitalselskabet overtage andre værdier end kontanter, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde

Se dog § 38 om undtagelsestilfælde.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 36

Både den gældende aktieselskabslov og anpartsselskabslov indeholder særlige regler for tegning af kapitalandele ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3. Formålet med disse beskyttelsesregler er især at tilgodese hensynet til kapitalselskabets kreditorer og eventuelle kapitalejere med minoritetsposter.

De eksisterende regler betyder, at hvis aktier eller anparter tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud), skal stiftelsesdokumentet som udgangspunkt vedhæftes en vurderingsberetning fra en uvildig, sagkyndig vurderingsmand. Vurderingsberetningen skal bl.a. indeholde en erklæring om, at den ansatte værdi af apportindskuddet mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier/anparter, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Disse regler foreslås videreført i § 36, stk. 1, nr.1-3.

Aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, nr. 4, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 2, nr. 4, oplister kravene til indholdet af den erklæring, der skal udarbejdes, hvis aktier eller anparter kan tegnes mod apportindskud. Hvis erklæringen ikke opfylder disse grundlæggende krav, vil kapitalen ikke kunne anses for indbetalt. Hvis vurderingsmanden er en godkendt revisor, vil erklæringen være omfattet af erklæringsbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af revisorloven, og skal være udfærdiget som en erklæring med høj grad af sikkerhed. Kravene til erklæringen foreslås videreført i § 36, stk. 1, nr. 4.

Da vurderingsberetningen efter § 36, stk. 1, danner grundlag for beslutningen om at acceptere det indskudte, er det vigtigt, at oplysningerne har den fornødne aktualitet. I forslagets § 36, stk. 2, videreføres derfor kravet i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 4, om, at vurderingsberetningen ikke må være ældre end 4 uger på det tidspunkt, hvor stiftelsesdokumentet underskrives. Disse regler er i overensstemmelse med 2. selskabsdirektiv, artikel 10 a, stk. 1, nr. 2. Er vurderingsberetningen ikke mere end 4 uger gammel, vil den således kunne danne grundlag for overtagelsen af tilsvarende apportindskud uden en fornyet vurdering. Vurderingsberetningen er en erklæring med høj grad af sikkerhed som reguleret i revisorloven.

Overtager kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for kapitalselskabet, jf. de gældende regler i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3, der foreslås videreført i § 36, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse gives der endvidere som noget nyt mulighed for, at der foretages indskud i en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab. Kravet om åbningsbalance vil i så fald også gælde denne type indskud.

Åbningsbalancen skal udarbejdes efter reglerne i årsregnskabsloven. Det gældende forbud mod forbehold i åbningsbalancen medfører, at et forbehold i ledelsespåtegningen/stifternes påtegning på åbningsbalancen for et selskab, der ikke er underlagt revisionspligt, betyder, at selskabet ikke kan registreres. Kravene til ledelsens eller stifternes påtegning er altså overensstemmende med kravene til en revisionspåtegning. For kapitalselskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, betyder dette, at stifterne eller ledelsen med påtegningen på den ureviderede åbningsbalance indestår for værdiernes tilstedeværelse. Som følge af reduktionen af revisionspligten for visse små virksomheder, som blev gennemført i årsregnskabsloven i 2006, blev bl.a. aktieselskabslovens § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3, ændret ved lov nr. 246 af 27. marts 2006. Herefter har der kun været krav om revision af åbningsbalancen for selskaber, der er undergivet revisionspligt. Udgangspunktet er således, at hvis det modtagende selskab ikke overskrider størrelserne for at være fritaget for revisionspligt i årsregnskabslovens § 135, og i øvrigt ikke er omfattet af revisionspligt efter anden lovgivning, er der ikke krav om, at åbningsbalancen skal revideres.

Disse bestemmelser er videreført i forslagets § 36, stk. 3, dog er der for klarhedens skyld tilføjet i sidste punktum, at også en revisionspåtegning skal være uden forbehold.


1) en beskrivelse af hvert indskud,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) angivelse af det vederlag, som er fastsat for overtagelsen, og

4) erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.

[ Maks. 4 uger gammel ] Stk. 2. Vurderingen må ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsesdokumentets underskrivelse. Overskrides fristen, må vurderingen foretages på ny.

[ Overtagelse af virksomhed: Krav om åbningsbalance mv. ] Stk. 3. Overtager kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for kapitalselskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Ad skattefri virksomhedsomdannelse:
Vær desuden opmærksom på 6 måneders fristen i lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 6, såfremt selskabet stiftes efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Nævnte frist regnes fra omdannelsesdatoen (dvs. - kort sagt - dagen efter sidste dag i årsregnskabet), jf. nævnte lovs § 3, hvilket for personligt ejede virksomheder (der følger kalenderåret) vil sige, at registreringen skal ske senest 30. juni.

[ Apportinskud: Krav til vurderingsberetning ] § 37. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 37

Den foreslåede bestemmelse om de nærmere krav til vurderingsmændene og deres arbejde er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 b. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven, men i den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 7, stk. 2 henvises til aktieselskabslovens § 6 b.

Den foreslåede bestemmelse vedrører både aktie- og anpartsselskaber. Der er foretaget en sproglig modernisering af bestemmelsen, men der er ikke derved tilsigtet ændringer i gældende ret.

I henhold til den foreslåede § 37, stk. 1, skal vurderingsberetningen udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Stifterne vil også efter den foreslåede bestemmelse kunne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en godkendt revisor. Der er også fortsat mulighed for, at skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan udpege vurderingsmænd.

I det foreslåede stk. 2 fastslås det, at bestemmelserne om revisors uafhængighed i kapitel 4 i lov om godkendte revisorer finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.

I den foreslåede stk. 3 videreføres den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 b, stk. 4, der også finder anvendelse på anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 7, stk. 2, om, at vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige. Vurderingsmændene kan fra stifterne eller kapitalselskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.

Dette indebærer, at kapitalselskabets ledelse skal give enhver vurderingsmand, der er omfattet af bestemmelsen, de oplysninger, som må anses for at være af betydning for bedømmelsen af den vurderingsopgave, han eller hun har påtaget sig.

Hvis kapitalselskabet er et moderselskab, vedrører bestemmelsen oplysninger af betydning for bedømmelsen af koncernen.

Henvisningen til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens 54 b er ikke videreført, da denne bestemmelse er dækket af det foreslåede stk. 3.


[ Oplysningspligt, uafhængighed mv. ] Stk. 2. §§ 133 og 149 i denne lov og § 24 i revisorloven finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.

§ 133 omhandler oplysningspligt over for revisor. § 149 omhandler revisors ret til at kræve visse oplysninger af selskabets ledelse.

Revisorlovens § 24 stiller krav til revisorens uafhængighed.

[ Vurderingsmændenes adgang til oplysninger ] Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller kapitalselskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.

[ Undtagelse til krav om vurderingsberetning ] undtagelse § 38. Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning efter § 36, stk. 1, gælder ikke ved indskud af:

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 38

Den foreslåede bestemmelse findes ikke i gældende ret, men foreslås gennemført på baggrund af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), som ændret ved direktiv 2006/68/EF, artikel 10 a.

Det fremgår af den foreslåede § 38, stk. 1, at man kan undlade at lade udarbejde en vurderingsberetning i henhold til § 36, hvis indskuddet allerede har været genstand for en anerkendt uafhængig sagkyndig vurdering. Undtagelsen omfatter indskud af aktiver, der er særskilt værdiansat i en årsrapport for det forudgående regnskabsår, som er aflagt i henhold til 4. direktiv om årsregnskaber og revideret i henhold til 8. direktiv om revision, samt offentligt handlede værdipapirer.

I den nævnte ændring af 2. selskabsdirektiv, artikel 10 a, stk. 1, præciseres det, at medlemsstaterne kan undlade at kræve vurderingsberetning ved indskud af:

- Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til det vægtede gennemsnit, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder,

- aktiver, hvis dagsværdi har været genstand for en anerkendt uafhængig sagkyndig vurdering, og dagsværdien fastsættes til en dato, som ikke ligger mere end 6 måneder før aktivernes faktiske overdragelsesdato, og vurderingen er foretaget i overensstemmelse med generelt anerkendte vurderingsstandarder og -principper, samt

- aktiver, hvis dagsværdi stammer fra det lovpligtige regnskab for det forudgående regnskabsår.

De nye muligheder for at undlade vurderingsberetninger gælder således, hvor aktivet allerede har været genstand for en vurdering, der er så objektiv, aktuel og generelt anvendelig, at vurderingen uden risiko kan anvendes i forbindelse med det pågældende indskud. Der kan eksempelvis være tale om værdipapirer, der handles på et reguleret marked, eller aktiver, der for nylig har været vurderet af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse. Det er således ikke muligt at indskyde værdier på baggrund af eksempelvis prisstatistikker for de pågældende aktiver eller vurderinger fra diverse forhandlere uden at få udarbejdet en vurderingsberetning af en uafhængig vurderingsmand.

Adgangen til at undlade at udarbejde en vurderingsberetning ved indskud af aktiver, der er individuelt målt til dagsværdi og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, jf. forslagets § 38, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at regnskabet er revideret. Det konkrete aktiv skal fremgå af balancen i regnskabet, for at betingelsen om individuel måling og præsentation kan anses for opfyldt. Det afgørende er således ikke, hvilken virksomheds regnskab oplysningen findes i, men derimod om oplysningen angår netop det indskudte aktiv. Det må dog forventes, at aktivet normalt vil fremgå af regnskabet fra den virksomhed, som indskyder aktivet. Målingen af det pågældende aktiv skal, som i de øvrige tilfælde hvor det er muligt at undlade at indhente vurderingsberetning, være aktuel. Det er således kun oplysninger fra det forudgående regnskabsår, der kan anvendes. Er der grund til at antage, at en måling fra det forudgående regnskabsår ikke svarer til værdien på indskudstidspunktet, kan ledelsen efter omstændighederne blive ansvarlig for eventuelle tab, der påføres selskabet som følge af anvendelsen af en måling, der ikke afspejler den aktuelle dagsværdi.

For så vidt angår indskud af værdipapir uden udarbejdelse af en vurderingsberetning, er det en forudsætning i 2. selskabsdirektiv, at den værdi, værdipapirerne indskydes til, er »det vægtede gennemsnit, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder som defineret i samme direktivs artikel 4, stk. 1, nr. 14, i en tilstrækkelig lang periode, som skal fastlægges i national lovgivning,« jf. artikel 10 a, stk. 1, nr. 1. Denne periode foreslås i § 38, stk. 1, nr. 2, fastsat til 4 uger, der skønnes at være tilstrækkelig lang tid til at udjævne de almindelige udsving i kursen, der er sædvanlige for værdipapirer.

Er der imidlertid tale om usædvanligt store udsving i denne periode, er det op til kapitalselskabets ledelse at vurdere, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, der gør gennemsnitskursen uanvendelig, eller om gennemsnitskursen i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi. Ledelsen kan efter omstændighederne blive ansvarlig for eventuelle tab, der påføres selskabet som følge af anvendelsen af en kurs, der er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller andet, der medfører, at det ikke er den aktuelle værdi, der afspejles.

I det foreslåede stk. 2 implementeres direktivets krav om, at kapitalselskabets centrale ledelsesorgan skal udarbejde en erklæring, hvis muligheden for at undlade at indhente en vurderingsberetning benyttes.

Erklæringen skal indeholde en beskrivelse af aktivet og dets værdi, oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen, en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af de aktier, der skal udstedes som vederlag, samt en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering.

Samtidig er det fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at det er den almindelige ansvarsregel, der finder anvendelse, hvis ledelsen har benyttet muligheden for at undlade at indhente en vurderingsberetning ved indskud af et aktiv, og indskuddet viser sig at være til skade for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne.

Det kan således være ansvarspådragende, hvis ledelsen ikke har varetaget kapitalselskabets eller ejernes interesser, f.eks. ved at indskuddet påfører selskabet løbende udgifter. Det kan også være ansvarspådragende for ledelsen, hvis erhvervelsen ikke stemmer overens med kapitalselskabets økonomiske og / eller likviditetsmæssige stilling, eller hvis f.eks. en ejendom er indskudt til en værdi svarende til den offentlige vurdering, men hvor ejendommen reelt er usælgelig.

I det foreslåede stk. 3 fastslås, at erklæringen efter stk. 2 skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system senest samtidig med, at stiftelsen eller anmeldes til registrering. Hvis erklæringen ikke er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i hænde på dette tidspunkt, kan stiftelsen af selskabet ikke registreres.


1) Aktiver, som er individuelt målt og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, i overensstemmelse med regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder, eller i et regnskab for en udenlandsk virksomhed, der er udarbejdet efter reglerne i Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (78/660/EØF) med senere ændringer eller i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 (83/349/EØF) med senere ændringer og forsynet med en revisionspåtegning.

2) Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der optages til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for stiftelsesdokumentets underskrivelse. Vurderingsberetning efter § 36, stk. 1, skal dog udarbejdes, hvis kapitalselskabets centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi.

[ Ledelsesorganets ansvar og erklæring ] Stk. 2. Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at et indskud i henhold til stk. 1 ikke er til skade for kapitalselskabet eller dets kapitalejere eller kreditorer, og skal udarbejde en erklæring, der indeholder

1) en beskrivelse af aktivet og dets værdi,

2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3) en udtalelse om, at de angivne værdier mindst svarer til værdien af og i givet fald overkursen for de kapitalandele, der skal udstedes som vederlag, og

4) en udtalelse om, at der ikke er opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindelige vurdering.

[ Offentliggørelse af erklæring ] Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan skal offentliggøre erklæringen efter stk. 2 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest samtidig med at stiftelsen registreres eller anmeldes til registrering.

Valg af ledelse og eventuel revisor m.v.

[ Efterfølgende valg af ledelse og revisor ] § 39. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af kapitalselskabet er foretaget valg af kapitalselskabets ledelse og eventuel revisor, skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumenterne afholde generalforsamling i kapitalselskabet til valg af kapitalselskabets ledelse og eventuel revisor. Stiftelsen og den valgte ledelse samt en eventuel revisor skal registreres eller anmeldes, jf. § 9.

Se § 9 om registreringspligt.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 39

Den foreslåede § 39, stk. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 10, stk. 4, med de ændringer der følger af, at der ikke længere stilles krav om afholdelse af en stiftende generalforsamling.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om valg af anpartsselskabets ledelse og eventuelt revisor i forbindelse med stiftelsen af anpartsselskabet, men det følger forudsætningsvis af andre bestemmelser, at anpartsselskabets stiftelse ikke kan registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før der er foretaget valg af anpartsselskabets ledelse og eventuelt revisor.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af et aktie- eller anpartsselskab er foretaget valg af kapitalselskabets ledelse og eventuelt revisor, skal stifterne som hidtil indkalde til generalforsamling med henblik på dette. Den i bestemmelsen nævnte generalforsamling kan fortsat være den stiftende generalforsamling, hvis der afholdes en sådan.

Hvis selskabet ønsker at udnytte muligheden for først at vælge ledelse og revisor efter stiftelsen - og dermed give kapitalejerne indflydelse på valget - er det væsentligt at holde sig registreringsfristerne for øje. Beslutningen om kapitalselskabets stiftelse skal registreres eller anmeldes, jf. forslagets § 9, senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. forslagets § 40, stk. 1. Valg af ledelse og revisor skal ligeledes foretages af generalforsamlingen inden udløbet af de 2 uger og derefter anmeldes indenfor 2 uger fra valget.


Registrering

[ Registrering af stiftelse ] § 40. Kapitalselskabet skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Er registrering ikke sket eller anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af denne frist, kan registrering ikke finde sted.

Sml. ift. tidl. gældende lovgivning mv.:
- ASL § 11,
- APL § 11,
- BEK §§ 4 og 5

Se § 9 om registreringspligt.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 40

Det følger af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 11, stk. 1, at bestyrelsen skal anmelde aktieselskabet til registrering senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.

Af anpartsselskabslovens § 11, stk. 1, fremgår, at det øverste ledelsesorgan skal anmelde anpartsselskabet til registrering senest 8 uger efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for denne frist, kan registrering ikke finde sted.

Den lange anmeldelsesfrist for aktieselskaber på 6 måneder er historisk begrundet, bl.a. som følge af reglerne om konstituerende generalforsamling i aktieselskaber.

Der er siden indførelsen af de gældende regler sket en væsentlig udvikling indenfor den teknologi, der benyttes til kommunikation mellem kapitalselskaber og selskabsdeltagere indbyrdes og mellem borgere og offentlige myndigheder. På denne baggrund foreslås det, at fristerne ensrettes for aktie- og anpartsselskaber.

Set i lyset af den generelle ensretning af fristerne i lovforslaget foreslås det derfor i § 40, stk. 1, at et kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. forslagets § 9, senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Vedrørende fortolkning af fristen kan der henvises til forslagets § 23 og bemærkningerne hertil. Overskridelse af fristen vil medføre registreringsnægtelse.

Hvis kapitalselskabet stiftes med virkning fremad i tid, jf. stk. 3 og 4, er kravet stadig, at selskabet skal registreres eller anmeldes, jf. § 9, senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, uanset at stiftelsen først får virkning efter dette tidspunkt.

Registreringen af kapitalselskabet er en gyldighedsbetingelse for stiftelse af selskabet som en juridisk person med begrænset ansvar, og har i øvrigt betydning for stifternes frigørelse fra ansvar. Pligten til at sikre, at registrering finder sted, påhviler kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, jf. forslagets § 9, stk. 2. Konsekvensen af overskridelse af fristen er som hidtil, at selskabet betragtes som ikke stiftet, og at de, som har indgået aftaler på vegne af selskabet, hæfter personligt herfor. Hvis stiftere og kapitaltegnere fortsat ønsker selskabet stiftet, må hele stiftelsesprocessen starte forfra.

Det følger af de gældende bestemmelser i § 11, stk. 2, i henholdsvis aktie- og anpartsselskabsloven, at registrering af kapitalselskabets stiftelse ikke kan ske, medmindre kapitalandelenes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt indbetalt til kapitalselskabet, og der sammen med anmeldelsen til registrering er indsendt bevis for indbetalingen.

Disse regler skal sikre, at den samlede selskabskapital er til stede i kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen. Det er således efter gældende ret ikke muligt at lade nogen del af den tegnede selskabskapital udestå som en personlig fordring på kapitalejeren, og den fulde tegnede selskabskapital skal indbetales kontant eller ved apportindskud.

I forslagets § 33, stk. 1, foreslås det at give mulighed for, at alene 25 pct. af selskabskapitalen indbetales, dog mindst 50.000 kr. Som konsekvens heraf foreslås det i § 40, stk. 2, at registrering forudsætter indbetaling af mindst 25 pct. af selskabskapitalen i kapitalselskaber, dog mindst 50.000 kr.

Dette krav indebærer, at der i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab i praksis vil blive stillet krav om, at det ved registreringen af stiftelsen skal dokumenteres, at mindst 25 pct. af selskabskapitalen med tillæg af en evt. overkurs, jf. § 40, stk. 2, 2. pkt. og mindst 50.000 kr., er indbetalt. I praksis anerkendes dokumentation i form af bankbilag underskrevet af banken, klientkontoudtog eller erklæringer fra en advokat om, at kapitalen er indbetalt på en klientkonto, eller fra en revisor om, at der foreligger en kontant kassebeholdning i kapitalselskabet under stiftelse. Kopi af en check eller udskrift fra netbank vil fortsat ikke udgøre tilstrækkelig dokumentation.

Skal selskabskapitalen indbetales helt eller delvist med andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen være indbetalt fuldt ud, jf. forslagets § 33, stk. 1, 4. pkt.

Når der er tale om stiftelse i andre værdier end kontanter, må det af hensyn såvel til de øvrige kapitalejere som til kapitalselskabets kreditorer sikres, at den vurdering, der ligger til grund for accepten af indskuddet, er så aktuel som mulig. For så vidt angår beslutningen om at stifte selskabet, er der i gældende ret klare grænser for, hvor gammel vurderingsberetningen må være, når der træffes beslutning. Efter de gældende bestemmelser, der videreføres i den foreslåede § 36, stk. 2, må vurderingsberetningen således ikke være foretaget mere end 4 uger før underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har fundet det hensigtsmæssigt at give kapitalselskaber, hvor selskabskapitalen betales ved indskud af kontanter, en fleksibel mulighed for at kunne beslutte, at stiftelsen først skal have virkning på et senere tidspunkt end stiftelsestidspunktet. På denne baggrund foreslås det i § 40, stk. 3, at stiftelsen kan tillægges retsvirkning fra et senere tidspunkt end stiftelsesdokumentets underskrift, jf. dog stk. 4 og 5. Retsvirkningen kan således udskydes til en bestemt fremtidig dato, som er anført i stiftelsesdokumentet, med de begrænsninger, der følger af stk. 4 og 5.

For kontantstiftelser kan virkningstidspunktet ikke udstrækkes længere end 12 måneder efter stiftelsesdokumentets underskrift, jf. det foreslåede stk. 4. For de kontantstiftelser, der skal have virkning fremad i tid, kan virkningstidspunktet fastlægges til et hvilket som helst tidspunkt mellem underskriftsdatoen og det senest mulige virkningstidspunkt i medfør af stk. 4.

Ved valg af virkningstidspunkt må det imidlertid haves for øje, at virkningstidspunktet ved stiftelse i kontanter skal være sammenfaldende med starten af kapitalselskabets første regnskabsår, uanset at den foreslåede bestemmelse i stk. 4, giver mulighed for at udskyde virkningstidspunktet i længere tid. Hvis stiftelsesdokumentet eksempelvis er underskrevet den 1. februar år X, og kapitalselskabet ønsker, at dets første regnskabsår skal starte den 1. juli år X, skal virkningstidspunktet for stiftelsen ligeledes fastsættes til den 1. juli år X. Dette følger af årsregnskabslovens § 19, stk. 1.

Efter forslaget gælder muligheden for at udskyde retsvirkningen af stiftelsen i op til 12 måneder efter stiftelsesdokumentets underskrift alene for kapitalselskaber, hvor selskabskapitalen indbetales i kontanter. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at muligheden for at udskyde retsvirkningen af stiftelsen af et kapitalselskab, hvor selskabskapitalen er indskudt i andre værdier end kontanter, bør begrænses til tidspunktet for selskabets registrering, henholdsvis anmeldelse til registrering, da der her ville være risiko for, at vurderingen af de værdier, selskabet skulle overtage, havde ændret sig for meget fra beslutningstidspunktet til virkningstidspunktet for selskabets stiftelse.

På denne baggrund foreslås det i forslagets § 40, stk. 5, at hvis kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter, kan virkningstidspunktet ikke udstrækkes længere end til tidspunktet for kapitalselskabets registrering, henholdsvis anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvilket vil sige højst 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. det foreslåede stk. 5, der henviser til fristen i stk. 1.

Er der tale om indskud af en bestående virksomhed eller af en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, kan stiftelsen tillægges regnskabsmæssig virkning med tilbagevirkende kraft fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, indskuddet vedrører, jf. forslagets § 40, stk. 6. Den regnskabsmæssige virkning kan altså begynde maksimalt 18 måneder før, stiftelsen i øvrigt får virkning, jf. årsregnskabslovens § 15. Det retlige virkningstidspunkt kan dog som ved alle stiftelser med apportindskud ikke være senere end registreringstidspunktet, jf. forslagets § 40, stk. 5. I disse tilfælde bliver virkningstidspunktet og begyndelsen på første regnskabsår ikke sammenfaldende.


[ Krav vedr. selskabskapital ved stiftelse ] Stk. 2. Kapitalselskabet kan ikke registreres, medmindre mindst 25 pct. af den samlede kapital, dog mindst 80.000 kr., jf. § 4, stk. 2, er indbetalt, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt. Er der fastsat en overkurs, skal denne være indbetalt fuldt ud, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt. Ved registrering eller anmeldelse efter stk. 1 skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet.

[ Tidspunkt for stiftelsens retsvirkning ] udgangspunkt Stk. 3. Stiftelsen af kapitalselskabet har retsvirkning fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift eller fra den senere dato, som er anført i stiftelsesdokumentet, jf. dog stk. 4 og 5.

[ Senest retsvirkning v/ apportindskud ] modifikation Stk. 4. Hvis selskabskapitalen betales ved indskud af kontanter, kan stiftelsen ikke tillægges retsvirkning senere end 12 måneder efter stiftelsesdokumentets underskrift.

[ Senest retsvirkning v/ apportindskud ] modifikation Stk. 5. Hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen skal overtage andre værdier end kontanter, kan stiftelsen ikke tillægges retsvirkning senere end tidspunktet for kapitalselskabets registrering eller anmeldelse til registrering, jf. stk. 1.

[ Regnskabsmæssigt virkningstidspunkt ved overtagelse af virksomhed ] modifikation Stk. 6. Hvis kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen overtager en allerede bestående virksomhed eller overtager en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, kan stiftelsen tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten vedrører.

[ Virkning: Ikke-registreret selskab ] § 41. Et kapitalselskab, der ikke er registreret, kan ikke erhverve rettigheder, indgå forpligtelser eller være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet selskabskapital og andre søgsmål vedrørende tegningen. Selskabet skal til sit navn føje ordene »under stiftelse«.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår stk. 1, 3 og 4:
- ASL § 12
- APL § 12


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 41

Den foreslåede § 41, stk. 1-3, viderefører de gældende bestemmelser i § 12 i henholdsvis aktie - og anpartsselskabsloven og fastslår princippet om, at et kapitalselskab ikke kan anses for endeligt stiftet, før det er registreret.

Det fastslås således i stk. 1, at et kapitalselskab, der ikke er registreret, ikke kan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager, bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet selskabskapital og andre søgsmål vedrørende tegningen. Et kapitalselskab under stiftelse vil heller ikke selv kunne være stifter. Derimod følger det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis, at et kapitalselskab under stiftelse kan tegne aktier, hvis det stiftende kapitalselskab er blevet registreret, når det kapitalselskab, der er tegnet aktier i, registreres eller anmeldes til registrering.

Det samme gælder i forhold til omstruktureringer, idet ledelsen i et kapitalselskab under stiftelse eksempelvis kan offentliggøre en fusionsplan, hvis indsendelsen sker samtidigt med stiftelsessagen. Den endelige beslutning om fusionens gennemførelse kan først træffes efter kapitalselskabets registrering.

De gældende regler i aktie- og anpartsselskabslovene giver ikke mulighed for en fortolkning, der tillader stiftelser med virkning fremad i tid. Dette følger af, at aktieselskabslovens § 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, om kapitalselskabets overtagelse af forpligtelser, der er indgået i tidsrummet mellem kapitalselskabets stiftelse og registrering, forhindrer, at et kapitalselskab stiftes med virkning fremad i tid.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at der i praksis er behov for at kunne stifte et kapitalselskab fremad i tid. Dette kan være en fordel i forhold til den praktiske tilrettelæggelse af en stiftelse eller en virksomhedsomdannelse, der indebærer en stiftelse af et nyt kapitalselskab.

I det foreslåede stk. 1, 2. pkt., videreføres de gældende regler i aktieselskabslovens § 12, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 4, om, at et kapitalselskab, der ikke er registreret, skal tilføje ordene »under stiftelse« til sit navn. Bestemmelsen har til formål at sikre, at det står klart for eventuelle kreditorer, at stiftelsen af kapitalselskabet endnu ikke er registreret, og selskabet endnu ikke kan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Dette krav om signalering af selskabets status svarer til reglerne om, hvornår et selskab i sit navn skal tilføje »i likvidation«, jf. de gældende regler i aktieselskabslovens § 116, stk. 4, »under tvangsopløsning«, jf. de gældende regler i aktieselskabslovens § 117, stk. 3, og »under konkurs«, jf. de gældende regler i aktieselskabslovens § 128, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, gives der mulighed for at stifte kapitalselskaber fremad i tid. Dette indebærer, at alle stiftere skriver under på et tidligt tidspunkt, men at stiftelsen først får retsvirkning fra et senere tidspunkt. Det er en forudsætning, at det fremgår klart af stiftelsesdokumentet fra hvilken bestemt dato, stiftelsen skal have virkning. Det er således ikke muligt at stifte et kapitalselskab »med virkning fra den dag kapitalselskabet registreres« eller lignende.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., kan der indgås forpligtelser på selskabets vegne i perioden mellem stiftelsesbeslutningen og registreringen, og disse forpligtelser overtages af selskabet ved registreringen.

Den foreslåede adgang til at stifte et kapitalselskab med virkning fremad i tid muliggør imidlertid, at stiftelsens seneste virkningstidspunkt og registreringstidspunktet ikke er sammenfaldende. For at forhindre tvivl om, hvem der hæfter for en aftale i de tilfælde, hvor stiftelsen først skal have virkning på et senere tidspunkt end ved underskrivelsen, præciseres det i det foreslåede stk. 2, at for så vidt angår disse stiftelser kan der ikke i tidsperioden frem til virkningstidspunktet for kapitalselskabets stiftelse indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne. Modsætningsvist kan der som hidtil godt indgås forpligtelser på selskabets vegne i den forholdsvis korte periode mellem beslutningstidspunktet og registreringstidspunktet, der kan komme på tale for de stiftelsesbeslutninger, der skal have virkning straks - det vil sige ved underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

I stk. 3 fastslås, at de personer, som har indgået en forpligtelse eller har medansvar herfor, hæfter solidarisk for denne, hvis den før registreringen indgås på kapitalselskabets vegne. Ved registreringen overtager kapitalselskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget kapitalselskabet efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen, der svarer til de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, finder anvendelse i de tilfælde, hvor stiftelsesbeslutningen skal have virkning straks, og hvor der i perioden mellem beslutningstidspunktet og registreringstidspunktet er indgået forpligtelser på selskabets vegne. I disse tilfælde må det afgøres efter de almindelige fuldmagtsregler, om selskabet, når det er registreret, er forpligtet af dispositionen.

Det foreslåede stk. 4, der viderefører de gældende bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens og anpartsselskabslovens § 12, stk. 3, vedrører forholdet til aftaleparter, der vidste, at kapitalselskabet ikke var registreret. Sådanne aftaleparter kan hæve aftalen, hvis registrering ikke er sket eller anmeldelse ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen på 2 uger i § 40, stk. 1, eller hvis registrering nægtes.

Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan parten hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret. Fristen på 2 uger i § 40, stk. 1, regnes fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Overskrides denne frist, kan registrering ikke finde sted.

Forslaget ændrer ikke på den gældende retstilstand, hvorefter der ikke kan ændres på grundlaget for stiftelsen. Det skal i den forbindelse fastslås, at stiftelsen af et kapitalselskab ikke efterfølgende kan tilsidesættes, eksempelvis som led i en skatteretlig omgørelse.

1. selskabsdirektiv, der gælder både for aktieselskaber og anpartsselskaber, fastslår således udtømmende i direktivets artikel 11, stk. 2, under hvilke omstændigheder, der kan blive tale om ugyldighed. Det forhold, at en skatteretlig disposition, der er gennemført i forbindelse med kapitalselskabets stiftelse, underkendes af de kompetente skattemyndigheder, er ikke nævnt i 1. selskabsdirektivs artikel 11, stk. 2. Der er således i dansk ret ikke hjemmel til at erklære et kapitalselskab for ugyldigt, ligesom der ikke er hjemmel til at omgøre stiftelsen under henvisning til skatteretlige forhold.


[ Rettigheder/forpligtelser før stiftelsesdato ] Stk. 2. Stiftes et kapitalselskab med en stiftelsesdato, der ligger senere end datoen for underskrivelse af stiftelsesdokumentet, kan der ikke i tidsperioden frem til retsvirkningen for kapitalselskabets stiftelse erhverves rettigheder eller indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne.

[ Hæftelse: Forpligtelser mellem stiftelse og registrering ] Stk. 3. For en forpligtelse indgået på kapitalselskabets vegne efter datoen for underskrivelse af stiftelsesdokumentet, men før registreringen, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager kapitalselskabet de rettigheder og forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet eller er pådraget kapitalselskabet efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.

[ Aftaler indgået under forudsætning af stiftelse mv. ] Stk. 4. Er der før kapitalselskabets registrering truffet en aftale, og vidste den anden aftalepart, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, hvis registrering ikke er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af fristen efter § 40, stk. 1, eller hvis registrering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis andet er aftalt. Var aftaleparten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret.

Efterfølgende erhvervelser

[ Efterfølgende erhvervelser ] § 42. Hvis et aktieselskab erhverver aktiver fra en stifter, skal det centrale ledelsesorgan i aktieselskabet til brug for generalforsamlingens beslutning om godkendelse af erhvervelsen udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen, hvis

Se dog § 44, stk. 2.

Sml. i tidl. gældende lovgivning mv.:
- ASL § 6 c
- APL § 9
- BEK § 6


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 42

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6 c skal generalforsamlingen godkende erhvervelser af formueværdier fra en stifter eller en aktionær, der er aktieselskabet bekendt, når erhvervelsen sker i tiden fra stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 2 år efter, at aktieselskabet er blevet registreret, og vederlaget svarer til mindst 1/10 af aktiekapitalen.

I disse tilfælde skal der til brug for generalforsamlingen udarbejdes en vurderingsberetning (og eventuelt en overtagelsesbalance) fra en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse for erhvervelsen. Dette gælder dog ikke sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller erhvervelser på et reguleret marked. Reglen bygger på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 11.

Efter administrativ praksis anses aktieselskabets erhvervelser fra en overdrager også for omfattet af reglen, hvis overdrageren har en sådan tilknytning til en stifter eller en aktionær, at overdrageren reelt må betragtes som stifter/aktionær. Dette anses efter administrativ praksis for tilfældet, hvis stifteren ejer overdrageren 100 pct. eller omvendt, og hvis både stifteren og overdrageren er et aktie- eller anpartsselskab.

Reglen om efterfølgende erhvervelser i anpartsselskabslovens § 9 svarer til den tilsvarende regel for aktieselskaber. Formålet med reglerne om efterfølgende erhvervelser er at forhindre omgåelse af kravene til en vurderingsberetning mv. i forbindelse med et kapitalselskabs stiftelse. Hensynet bag reglen er således primært hensynet til kapitalselskabets kreditorer og minoritetsaktionærer/-anpartshavere.

De gældende bestemmelser går på visse punkter ud over, hvad der er påkrævet i henhold til 2. selskabsdirektiv. I henhold til artikel 11 i 2. selskabsdirektiv er det således kun påkrævet, at medlemsstaterne skal lade direktivets regel finde anvendelse på aktieselskabers efterfølgende erhvervelser, og kun når aktieselskabets efterfølgende erhvervelser er fra stiftere. Generalforsamlingens samtykke er endvidere ikke nødvendigvis et gyldighedskrav.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at der ikke er behov for at videreføre den gældende regel i anpartsselskabslovens § 9, og at reglen i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 6c fremover bør begrænses mest muligt og dermed ikke bør gælde for aktionærer, men alene stiftere. Udvalget har bl.a. lagt vægt på, at den eksisterende regel let kan omgås ved brug af en stråmand.

Udvalget har generelt vurderet, at man bør fjerne de nationale krav, der ligger ud over direktiverne med henblik på udnytte de givne rammer bedst muligt. Reglerne om vurdering ved efterfølgende erhvervelser skal fremover alene finde anvendelse på aktieselskaber og da kun i det omfang, hvor de er direktivpligtige. Derudover gør brugen af skuffeselskaber til en vis grad kontrollen af dispositioner mellem selskabet og dets stiftere forældet, idet reglerne ikke tager højde for, at et selskab kan stiftes som skuffeselskab og dermed allerede være 2 år gammelt i det øjeblik, det erhverves af den person, der rent praktisk kan sidestilles med en stifter.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, er der derfor alene krav om, at det centrale ledelsesorgan i aktieselskaber skal udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen, hvis erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 24 måneder efter, at aktieselskabet er registreret, og vederlaget mindst svarer til en tiendedel af aktiekapitalen. Bestemmelsen vedrører kun stiftere og ikke længere aktionærer. Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke anpartsselskaber.

Efter gældende ret antages det, at en aftale om efterfølgende erhvervelse er uden retlig virkning, hvis ikke generalforsamlingen har godkendt aftalen. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har bl.a. af hensyn til aftaleerhververes mulighed for at støtte ret på aftaler indgået med ledelsen umiddelbart fundet denne retsvirkning meget vidtgående. I stedet skønnes det mere hensigtsmæssigt at lade den almindelige ansvarsregel for bestyrelsen finde anvendelse, hvis ledelsen ved erhvervelsen ikke varetager kapitalselskabets eller kapitalejernes interesser, eller hvis erhvervelsen ikke stemmer overens med kapitalselskabets økonomiske eller likviditetsmæssige stilling. Der henvises i den forbindelse til dette lovforslags § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5, der viderefører den gældende aktieselskabslovs § 54.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det derfor, at kapitalselskabets centrale ledelse er ansvarlig for, at et indskud i værdier også fra andre end stiftere ikke er til skade for kapitalselskabets, dets kapitalejere eller kreditorer.


1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift, og indtil 24 måneder efter at kapitalselskabet er registreret, og

2) vederlaget svarer til mindst 1/10 af selskabskapitalen.

[ Ledelsesorganets ansvar ] Stk. 2. Aktieselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver ikke er til skade for aktieselskabet eller dets aktionærer eller kreditorer.

[ Erhvervelse af aktiver fra stifter: Vurderingsberetning ] udgangspunkt § 43. Hvis et aktieselskab erhverver aktiver fra en stifter og erhvervelsen er omfattet af § 42, stk. 1, skal der desuden udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i §§ 36 og 37, medmindre erhvervelsen er omfattet af § 38.

Se dog § 44, stk. 2.

Se desuden § 36, § 37 og § 38.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 43

På baggrund af anbefalingerne fra Udvalget til Modernisering af Selskabsretten videreføres reglerne om efterfølgende erhvervelser ikke for anpartsselskabernes vedkommende. Den foreslåede bestemmelse i § 43, der med visse ændringer viderefører de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 6 c, stk. 2, gælder kun aktieselskaber. Den tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 9, stk. 2, foreslås ikke videreført.

Forslaget medfører, at reglerne om efterstiftelse ikke går videre end nødvendigt efter 2. selskabsdirektiv. Kravet om udarbejdelse af vurderingsberetning i § 43 angår således alene erhvervelser fra stiftere. Erhvervelser fra aktionærer, som hidtil har været sidestillet hermed, foreslås udeladt af bestemmelsen.

I det foreslåede stk. 1 fastslås det, at ledelsen i et aktieselskab skal lade en eller flere uvildige vurderingsmænd udarbejde en vurderingsberetning om indskuddet. Bestemmelsen vedrører ikke anpartsselskaber. For en nærmere begrundelse heraf henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 42.

Med henvisningen til § 38 gives der mulighed for i visse tilfælde at frafalde kravet om en vurderingsberetning i forbindelse med en kapitalforhøjelse, når kapitalandele i forbindelse med en kapitalforhøjelse tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter. Undtagelserne omfatter indskud af offentligt handlede værdipapirer og andre pengemarkedsinstrumenter, som værdiansættes til en gennemsnitskurs samt aktiver, der er særskilt værdiansat i en årsrapport for det forudgående regnskabsår, som er aflagt i henhold til 4. regnskabsdirektiv og revideret i henhold til 8. direktiv om revision. Det er muligt at tillade tilsvarende undtagelser for kravet om en vurderingsberetning ved et aktieselskabs erhvervelse af formuegoder fra stiftere eller aktionærer.

Hvis undtagelsen i § 38 benyttes til ikke at indhente en vurderingsberetning fra en uvildig erklæringsmand, skal selskabets centrale ledelse efterfølgende offentliggøre en erklæring, der nærmere redegør for grundlaget for dispositionen og de økonomiske vurderinger, der er lagt til grund. Denne erklæring skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest to uger efter beslutningen, jf. § 38, stk. 3.

For en beskrivelse af indholdet af lempelsen og de typer aktiver, der er undtaget fra kravene i stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 38.

De gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 6c og anpartsselskabslovens § 9 vedrørende generalforsamlingens godkendelse og offentliggørelse heraf, foreslås ikke videreført. Det er i stedet præciseret i § 42, stk. 2, at ledelsen er ansvarlig for, at den efterfølgende erhvervelse ikke sker på bekostning af kapitalejeres eller kreditorers interesser. Dette emne er nærmere belyst i bemærkningerne til § 42.

I stk. 2 foreslås det, at såfremt selskabet skal overtage en bestående virksomhed fra en stifter inden for 2 års-grænsen, skal balancen efter den foreslåede § 36, stk. 3, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed. Dette er en videreførelse af gældende ret for aktieselskaber.

Bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. forslagets § 382.


[ Overtagelsesbalance ved bestående virksomhed ] modifikation Stk. 2. Hvis det erhvervede efter stk. 1 er en bestående virksomhed, skal balancen efter § 36, stk. 3, dog udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

[ Offentliggørelsesfrist ] § 44. Redegørelse efter § 42 og vurderingsberetning efter § 43 skal af det centrale ledelsesorgan offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen om indskuddet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 44

I den foreslåede stk. 1, fastslås det, at redegørelsen efter § 42 og vurderingsberetningen efter § 43 skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for en frist på 2 uger regnet fra bestyrelsens beslutning. Bestemmelsen bygger på artikel 11, nr. 2, i 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der kræver både en efterprøvelse af værdiansættelsen og en offentliggørelse heraf.

I det foreslåede stk. 2 præciseres det, at kravet om redegørelse og vurderingsberetning ikke gælder kapitalselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager denne type dispositioner med uafhængige parter. Ved vurderingen af, om en disposition, der er sjældent forekommende, er en »sædvanlig forretningsmæssig disposition«, kan der også ses på kutyme inden for branchen. Hvis selskabet allerede har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter, taler dette for, at der er tale om en sædvanlig disposition. Såvel selve transaktionen som vilkårene - herunder betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. - skal være de samme, som når transaktionen gennemføres med tredjemand.


[ Ikke ved sædvanlige dispositioner ] Stk. 2. §§ 42 og 43 finder ikke anvendelse på aktieselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Kapitel 4

Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Kapitalandele

[ Kapitalandels rettigheder; kapitalklasser ] § 45. I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser. I så fald skal vedtægterne angive de forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalandele, og størrelsen af den enkelte klasse.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår §§ 45 - 49:
- ASL § 17, ASL § 18,
- ASL § 27,
- ASL § 67, stk. 1
- APL § 14,
- APL § 15


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 45

Med den i 1. pkt. foreslåede bestemmelse er der tale om en videreførelse af den gældende ligeretsgrundsætning, der er kommet til udtryk i aktieselskabslovens § 17 og i anpartsselskabslovens § 14. Ligeretsgrundsætningen betyder, at selskabet skal behandle kapitalejere i samme situation lige.

Forhold, der knytter sig til den enkelte kapitalejer eller kapitalejergruppes situation, kan imidlertid betyde, at alle kapitalejere ikke er stillet lige. Den kapitalejer, der har en lille post kapitalandele, vil således have mindre indflydelse på selskabet end den kapitalejer, som besidder en kontrollerende kapitalandelspost. Tilsvarende vil den kapitalejer, som f.eks. ved pantsætningsaftale har afskåret sig fra at disponere over sine ejerandele, ikke være ligestillet med selskabets øvrige kapitalejere. Forskellig behandling af kapitalejere kan også være konkret begrundet i præceptive danske eller udenlandske retsregler, på baggrund af fyldestgørende dokumentation for straf- eller erstatningsansvar.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i de hidtil gældende regler om, at kapitalejere i samme situation har lige ret. Denne ligeretsgrundsætning gælder også som et grundlæggende princip i den europæiske selskabsret, jf. f.eks. 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 42, hvorefter medlemsstaternes lovgivning skal sikre en lige behandling af aktionærer, der befinder sig i samme situation.

Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for vedtægtsmæssigt at aftale særlige rettigheder for visse grupper af kapitalejere, hvis blot det sikres, at kapitalejere, der befinder sig i samme situation, stilles lige.

Også for anpartsselskaber gælder noget tilsvarende. Der er således ikke noget til hinder for, at anpartshavere vedtægtsmæssigt fraviger ligeretsgrundsætningen.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har tilkendegivet, at det fortsat bør overlades til kapitalselskaberne og investorerne selv at tilrettelægge, hvorledes kapitalstrukturen skal være i det enkelte kapitalselskab, og herunder at afgøre, hvad der kendetegner en klasse, og hvor mange klasser et selskab ønsker sine kapitalandele opdelt i. Herved sikres kapitalselskaberne mulighed for at indrette det enkelte kapitalselskabs kapitalstruktur på en måde, der er tilpasset selskabets behov. Udvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale en differentiering mellem aktie- og anpartsselskaber, hvad angår kapitalklasser, hvorfor bestemmelsen i forslagets 2. pkt. foreslås at gælde for begge typer af selskaber.

For at sikre den fornødne klarhed skal det fremgå af kapitalselskabets vedtægter, hvis der er forskellige klasser i det pågældende kapitalselskab. Er dette tilfældet, skal vedtægterne indeholde oplysning om, hvorledes forskelligheden kommer til udtryk, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt.

Det forudsættes, at ligeretsgrundsætningen og generalklausulen om majoritetsmisbrug gælder både ved beslutningen om at oprette en klasse og ved senere ændringer eller ophævelse af sådanne klasser.


[ Stemmeret ] § 46. Alle kapitalandele har stemmeret. Det kan dog i kapitalselskabets vedtægter bestemmes, at visse kapitalandele er uden stemmeret, og at visse kapitalandeles stemmeværdi afviger i forhold til øvrige kapitalandele.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 46

Det foreslås i § 46 at genindføre muligheden for, at kapitalselskaber kan udstede stemmeløse kapitalandele. Ved aktieselskabsloven af 1973 blev der indført forbud mod at udstede stemmeløse aktier, dog således, at aktier uden tilknyttet stemmeret, der var tegnet inden lovens ikrafttræden, ikke ændre retsstilling. Efter gældende ret kan der således ikke udstedes nye stemmeløse aktier i aktieselskaber, mens der kan udstedes stemmeløse anparter i anpartsselskaber.

I lyset af de valgmuligheder, der er tilgængelige ved valg af finansielle instrumenter, har Udvalget til Modernisering af Selskabsretten ikke fundet, at loven bør opstille restriktioner for indholdet af den investeringsaftale, som et selskab måtte ønske at indgå med sine investorer. Det har været udvalgets opfattelse, at investorerne må formodes at være bevidste om de forskellige investeringers karakteristika baseret på den høje grad af gennemsigtighed, der præger både selskabs- og børsretten. Stemmeløse kapitalandele vil antagelig kun i begrænset omfang tiltrække investorer, men allerede i dag er der mulighed for at investere i erhvervsobligationer, der med hensyn til indflydelse er stillet som stemmeløse kapitalandele. Det skal præciseres, at stemmeforskelle alene kan foretages gennem aktieklasser, jf. forslagets § 45 stk. 1.

I en undersøgelse foretaget for EU-Kommissionen i 2007 er der ikke påvist en årsagssammenhæng mellem lige indflydelse og en gunstigere udvikling i virksomhedernes økonomiske resultater.

En ophævelse af restriktionerne bør kun have virkning for nyudstedte kapitalandele. Ønsker et kapitalselskab at ændre stemmerettigheder for eksisterende kapitalandele, må dette ske efter de sædvanlige majoritetsregler, hvilket ofte vil forudsætte i det mindste klassemajoritet efter forslagets § 107, stk. 3, og i visse tilfælde samtykke fra samtlige berørte kapitalejere efter princippet i § 108.

Efter gældende ret medtages stemmeløse kapitalandele ikke ved beregningen af kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens §§ 78 og 79, fordi der i beregningen efter disse to bestemmelser ud over afgivne stemmer også indgår den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Stemmeløse kapitalandele medtælles således ikke, selv om de er til stede på generalforsamlingen.

Allerede efter gældende ret er det endvidere tilladt at lade stemmerettighederne være knyttet til intervaller, f.eks. at besiddelse mellem 1-5 aktier giver én stemme, mellem 6-10 giver to stemmer osv. Det er også muligt at lade denne skala være degressiv, sådan at 1-5 aktier giver 10 stemmer, 6-10 aktier giver 9 stemmer, osv.

Efter gældende ret er den maksimale grænse for forskelle i aktieklasserne fastsat i vedtægterne dog 1:10.

Som konsekvens af udvalgets tilkendegivelser om, at kapitalejerne selv bør tilrettelægge kapitalstrukturen og i den forbindelse fastlægge, hvad der kendetegner en klasse, videreføres aktieselskabslovens § 67, stk. 1, 2. pkt., ikke. Der vil således ikke længere gælde et krav om, at stemmeværdien af visse kapitalandele ikke må overstige 10 gange stemmeværdien af nogen anden kapitalandel. Det er fortsat udgangspunktet, at kapitalandele har stemmeret, men udgangspunktet vil fremover kunne fraviges ved en vedtægtsbestemmelse. Ved affærdigelsen af stk. 1 er det tillagt betydning at »visse« forudsætter, at der altid er mindst én kapitalandel, der har stemmeret.

Den degressive stemmeskala kan benyttes af selskaber, der ønsker et spredt ejerskab, f.eks. regionale pengeinstitutter, og kan eventuelt kombineres med et stemmeloft. Besiddelse af yderligere aktier giver således ikke flere stemmer. Den progressive skala kan benyttes til at koncentrere kontrol, sådan at investorer, der ikke ønsker at investere større beløb i selskabet, ikke får samme indflydelse som investorer, som har investeret store beløb. Herved udgør det et alternativ til den nuværende metode med faste stemmeretsforskelle, der ligeledes tilgodeser en koncentration af kontrol.

Eksempler på de former for aktier, der på nuværende tidspunkt kan forestilles, er således:

Aktier med højere eller lavere stemmeværdi end andre aktier eller nominelle aktier med samme værdi, herunder stemmeløse aktier med eller uden repræsentationsret.

Aktier, hvor stemmeretten forhøjes i forhold til besiddelsestid (anciennitetsaktier eller loyalitetsaktier).

Endelig kan aktier have økonomiske særrettigheder. Det er allerede kendt, at aktier kan have præferencestilling, f.eks. fortrinsret til udbytte.

Det foreslås med stk. 2 at tydeliggøre retstilstanden, således at kapitalselskaber får valgfriheden mellem, om disse eventuelle stemmeløse kapitalandele skal medtælles ved beregningen af et kvalificeret flertal i situationer, som er omfattet af §§ 106 eller 107.

Det kan efter omstændighederne være en fordel for et kapitalselskab at udstede stemmeløse kapitalandele, der ikke kan deltage i afstemninger om almindelige forhold på generalforsamlingen, jf. § 106, men vil være berettiget til at deltage i afstemningen om vigtigere forhold, der kræver kvalificeret majoritet. Nogle investorer vil måske kunne acceptere ikke at have indflydelse på selskabets ordinære drift, såfremt de har indflydelse på ekstraordinære forhold.

Dette kan opnås ved at skelne mellem, om de stemmeløse kapitalandele skal anses for repræsenterede eller ej, dvs. om de skal medtælles som repræsenteret kapital ved en afstemning efter §§ 105-107.

Som et nyt selskabsretligt begreb introduceres derfor »repræsentationsret«, jf. § 5, nr. 23, for de stemmeløse kapitalandele, hvis andel af kapitalen således skal medtælles. Hvis de stemmeløse kapitalandele er tillagt repræsentationsret i vedtægterne, skal de medtages i beregningen af det kvalificerede flertal, uanset at de stemmer blankt, fordi de er stemmeløse. Hvis de stemmeløse kapitalandele ikke er tillagt repræsentationsret i vedtægterne, deltager de ikke i afstemningen på nogen måde.

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændring i de rettigheder, som tilkommer såvel nye som allerede eksisterende stemmeløse kapitalandele. Disse kapitalandele bør i alle sammenhænge stilles som de øvrige kapitalandele, f.eks. give adgang til generalforsamlingen, ret til at tale og stille forslag eller udøve andre rettigheder, som tilkommer kapitalejere. Disse rettigheder bør fortsat tilfalde ejere af stemmeløse kapitalandele, uanset om de er tillagt repræsentationsret eller ikke.


[ Repræsentationsret for stemmeløse andele ] Stk. 2. Stemmeløse kapitalandele har kun repræsentationsret, hvis det fremgår af vedtægterne.

[ Udstedelse af kapitalandele ] § 47. Et kapitalselskab kan udstede kapitalandele med nominel værdi eller som stykkapitalandele eller en kombination heraf.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 47

Det er generelt forudsat, at selskabskapitalen og de enkelte kapitalandele relaterer sig til et entydigt, nominelt beløb.

Ifølge aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 5, skal aktiernes nominelle beløb fremgå af vedtægterne. Det er endvidere bestemt, at det beløb, der indbetales for en aktie, ikke må være mindre end aktiens pålydende (tegning til underkurs).

Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse, men det fremgår dog forudsætningsvist af anpartsselskabslovens § 13, stk. 1, at en anpart skal have en pålydende værdi.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har overvejet fordele og ulemper med hensyn til det eksisterende system med aktier, der har en nominel værdi. Fordelen er dels, at det er et velkendt system og dels, at der er en klar forbindelse mellem den registrerede selskabskapital og aktiernes nominelle værdi.

Den gennemførte undersøgelse over forhold i andre lande (landeundersøgelsen) viser imidlertid, at stykaktier vinder frem, og stykaktier er således allerede indført i en lang række lande, herunder i Finland og Sverige.

Efter udvalgets opfattelse er der tale om en logisk form for kapitalandele, der undgår den vildledning, som kan følge af de nominelle kapitalandeles »pålydende« beløb. Den nominelle værdi er alene en historisk oplysning ved tegningen, der ikke har direkte betydning for kapitalandelens retsstilling eller økonomiske stilling i øvrigt. I praksis er der ikke væsentlig forskel på de to typer kapitalandele. Dette kan illustreres med følgende eksempler om henholdsvis registreret selskabskapital og prisfastsættelse af kapitalandele:

Et selskab ønskes stiftet med en selskabskapital på 1 mio. kr. uden overkurs, hvilket skal fordeles på 100.000 styk kapitalandele.

Hvis selskabet bruger kapitalandele med en nominel værdi, vil hver kapitalandel skulle have en nominel værdi på 10 kr., og prisen vil være 10 kr. per styk. I selskabets vedtægter oplyses, at der er udstedt 100.000 styk kapitalandele af en nominel værdi på 10 kr. per stk., og at aktiekapitalen er 1 mio. kr.

Hvis selskabet bruger stykkapitalandele, vil hver stykkapitalandel koste det samme som ved nominelle kapitalandele, nemlig 10 kr. per styk. I vedtægterne vil stå, at selskabets selskabskapital er 1 mio. kr. fordelt på 100.000 styk kapitalandele.

Et selskab er vurderet til at have en værdi på 4 mio. kr. Det har en selskabskapital på 1 mio. kr. fordelt på 100.000 styk kapitalandele. Det følger heraf, at hver kapitalandel vil koste 40 kr. per styk, fordi værdien findes som, selskabets handelsværdi divideret med antallet af kapitalandele.

Som det fremgår, er der ingen forskel ved værdiansættelsen mellem kapitalandele med en nominel værdi og stykkapitalandele. Hvis kapitalselskabet imidlertid har benyttet kapitalandele med en nominel værdi, vil det normalt komplicere angivelsen af handelskursen, fordi denne må udtrykkes i forhold til kapitalandelens nominelle værdi. Handelsprisen må altså oplyses som kurs 400, fordi hver enkelt kapitalandel nu handles til en pris fire gange dens nominelle værdi. Dette er unødvendigt ved stykkapitalandele, fordi deres handelsværdi findes direkte ved ovennævnte formel.

Udvalget er af den opfattelse, at stykkapitalandele tilbyder samme gennemsigtighed og klarhed over selskabets kapitalstruktur som kapitalandele med nominel værdi. Udvalget har endvidere ikke kunnet finde væsentlige argumenter imod indførelsen af stykkapitalandele. På denne baggrund foreslås det i stk. 1, at muligheden for at have stykaktier eller stykanparter indføres i dansk ret.

Efter gældende ret kan kapitalandele i samme klasse udstedes i forskellige nominelle størrelser. Det kan ikke lade sig gøre ved stykkapitalandele, og ønskes denne mulighed bevaret, må selskabet anvende kapitalandele med en nominel værdi.

Stykkapitalandele kan i lighed med nominelle kapitalandele have forskellige stemme- og økonomiske rettigheder, hvilket da skal fremgå af vedtægterne.

Eksisterende nominelle kapitalandele kan omdannes til stykkapitalandele. Den foreslåede ændring giver mulighed for, at både nystiftede og eksisterende selskaber kan vælge mellem kapitalandele med nominel værdi og stykkapitalandele. Der er derimod ikke pligt til at eksisterende nominelle aktier skal omdannes til stykaktier. Dermed gives danske selskaber mest mulig fleksibilitet til at tilpasse deres kapitalstruktur individuelt.

Et selskab kan også kombinere nominelle kapitalandele med stykkapitalandele. Et allerede stiftet selskab med nominelle kapitalandele kan f.eks. forhøje selskabskapitalen og lade forhøjelsen ske ved stykkapitalandele. Værdien af hver stykkapitalandel findes da som den enkelte kapitalandels andel af kapitalforhøjelsen set i forhold til den samlede kapital. Værdien (kursen) af begge typer kapitalandele beregnes på samme måde (selskabets værdi/antallet af kapitalandele). Det er fortsat et krav, at det skal fremgå af selskabets vedtægter, hvilke typer kapitalandele selskabet har udstedt.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at stykkapitalandele ikke har en pålydende værdi, og at hver stykkapitalandel udgør en lige stor andel af selskabskapitalen.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, hvordan andelen af selskabskapitalen bestemmes, alt efter om der er tale om kapitalandele med nominel værdi eller stykkapitalandele.


[ Stykkapitalandele ] Stk. 2. Stykkapitalandele har ingen pålydende værdi. Hver stykkapitalandel udgør en lige stor andel i selskabskapitalen.

[ Bestemmelse af andel ] Stk. 3. Andelen i selskabskapitalen bestemmes for kapitalandele med nominel værdi efter forholdet mellem den pålydende værdi og selskabskapitalen og for stykkapitalandele efter antallet af udstedte andele.

[ Omsættelighed af kapitalandele ] § 48. Kapitalandele er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lovgivningen.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 48

Den foreslåede § 48 svarer til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 18 samt anpartsselskabslovens § 15 og regulerer omsættelighed samt indløselighed. Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Det antages i dansk ret, at kapitalandele er frit omsættelige, medmindre andet følger af lov. Yderligere kan anpartsselskaber frit regulere omsættelighed og indløsningsbestemmelser gennem vedtægterne, hvorimod dette for aktieselskaber alene er muligt i relation til navneaktier.

Det foreslåede stk. 1 er en sammenskrivning af bestemmelserne i aktieselskabslovens § 18, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 15, stk. 1, bortset fra muligheden for at fastsætte bestemmelser om omsættelighed eller indløsning i vedtægterne. Dette forhold reguleres nu i forslagets stk. 2.

Det foreslåede stk. 2 bestemmer, at vedtægterne kan fastlægge regler for omsættelighed og indløsning for navnekapitalandele. Bestemmelsen er en videreførelse af aktieselskabeslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., som blev indsat ved ændringen af aktieselskabsloven i 1973 for at begrænse mulighederne for misbrug i forbindelse med beskyttelse af aktionærminoriteter med ihændehaveraktier. Ved forslaget videreføres desuden den gældende regel i anpartsselskabslovens § 15 om, at anparters omsættelighed kan reguleres i vedtægten. Dette følger af, at en anpart altid er en navnekapitalandel.

Ved forslaget videreføres gældende ret således, og anparter kan fortsat ikke udstedes som ihændehaverbeviser. Det foreslåede stk. 2 implementerer fortsat 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 3, litra d.


[ Navnekapitalandele: Begræsning af omsættelighed ] Stk. 2. Kapitalandele kan udstedes på navn. Vedtægterne kan i så fald fastsætte begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning. Aktier kan endvidere udstedes til ihændehaver.

Se også § 49.

[ Erhvervelse af navnekapitalandel ] § 49. Erhververen af en navnekapitalandel kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, medmindre erhververen er noteret i ejerbogen eller erhververen har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye andele ved kapitalforhøjelse.

Se også § 48, stk. 2.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 49

Den foreslåede § 49 svarer til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 27. Der er med den nye affattelse af bestemmelsen ikke tilsigtet materielle ændringer, bortset fra at bestemmelsen udvides til også at omfatte anparter. Bestemmelsen regulerer, at erhververen af en navnekapitalandel ikke kan udøve de rettigheder, som tilkommer en kapitalejer, før denne er noteret i ejerbogen eller har anmeldt sig som berettiget til notering. Erhververen vil dog altid kunne udnytte retten til udbytte og andre direkte økonomiske rettigheder.

Bestemmelsen bygger på den gængse sondring mellem kapitalejeres forvaltningsmæssige rettigheder og deres økonomiske rettigheder overfor selskabet. Reglen indebærer, at legitimationen er knyttet til noteringen i ejerbogen for så vidt angår udøvelsen af de til en navnekapitalandel hørende forvaltningsmæssige rettigheder, herunder navnlig retten til at stemme på generalforsamlingen. Notering i ejerbogen er derimod ikke nødvendig for at legitimere navnekapitalejeren til udøvelse af dennes økonomiske rettigheder. For ejere af ihændehaveraktier er notering ikke nødvendig som legitimation jf. dog § 84 om registreringsdato. § 84 har forrang med hensyn til udøvelse af de forvaltningsmæssige rettigheder, hvis kapitalselskabet har en registreringsdato. Kapitalejeres legitimation vil som hovedregel være knyttet til besiddelsen af ejerbeviset. Dog vil ejerbogen være legitimation for ejerskab til navneandele, jf. forslaget til § 50.

Hvis kapitalselskabet med hjemmel i vedtægterne har udstedt kuponer, som skal benyttes ved udbetaling af udbytte, eller hvis der er udstedt tegningsretsbeviser eller delbeviser eller påbudt benyttelse af en bestemt kupon i forbindelse med en kapitalforhøjelse, vil kapitalejerens legitimation til at hæve udbytte respektive deltage i kapitalforhøjelse være knyttet til disse dokumenter.


Ejerbog

[ Ejerbog ] § 50. Det centrale ledelsesorgan skal hurtigst muligt efter selskabets stiftelse oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere.

Ejerbogen blev tidligere benævnt f.eks. "anpartshaverfortegnelse" eller "aktionærfortegnelse".

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår stk.1  og 3 og § 51, stk. 1 - 3:
- ASL § 25
- APL § 16


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 50

I stk. 1 foreslås det, at det centrale ledelsesorgan hurtigst muligt efter selskabets stiftelse skal oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere (ejerbog). Kapitalselskabets indberetningspligt, jf. forslagets § 58, gælder ligeledes ved selskabets stiftelse.

Forslaget viderefører med få ændringer den gældende retstilstand efter anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven, hvorefter anpartsselskaber skal oprette en anpartshaverfortegnelse, jf. anpartsselskabslovens § 16, og aktieselskaber skal oprette en aktiebog, jf. aktieselskabslovens § 25.

Oprettelsen skal efter den foreslåede bestemmelse ske hurtigst muligt, hvorved ordlyden bliver ensrettet med ordlyden i lov om værdipapirhandel m.v. § 29.

Som efter de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 16, stk. 1, og aktieselskabslovens § 25, stk. 1, har det centrale ledelsesorgan ansvaret for førelsen af ejerbogen.

Ejerbogen kan som hidtil, jf. aktieselskabslovens § 26, stk. 1, føres ved et betryggende løsblads- eller kortsystem og kan også føres elektronisk eller på anden dermed ligestillet måde. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

I den foreslåede bestemmelse bliver mulighederne i aktieselskabslovens § 26, stk. 1, om mulighederne for bl.a. at anvende et betryggende løsbladssystem ikke nævnt udtrykkeligt længere, idet det forudsættes, at selskabets centrale ledelsesorgan skal sikre, at ejerbogen føres på betryggende vis.

Det foreslåede stk. 2 giver som noget nyt også mulighed for at føre ejerbogen ved, at selskabet registrerer oplysningerne, jf. § 52, stk. 1, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (ejerregister).

Hvis et selskab udnytter muligheden i forslagets stk. 3 for at lade en af selskabet valgt person føre ejerbogen, overgår ansvaret for at føre ejerbogen til den pågældende person. For at sikre, at kapitalejerne er bekendt med, hvem der fører ejerbogen, foreslås det i stk. 3, at denne oplysning skal fremgå af selskabets vedtægter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter forslagets stk. 3, 2. pkt. fastsætte nærmere bestemmelser om personer, der fører ejerbøger, herunder hvilke betingelser der skal opfyldes, for at andre end det centrale ledelsesorgan kan føre ejerbogen. Denne hjemmel vil blive udnyttet, hvis det viser sig, at der opstår behov for en yderligere regulering. Reguleringen vil f.eks. kunne foretages ved at udstede en bekendtgørelse, der begrænser et selskabs muligheder for frit at kunne vælge en person til at føre ejerbogen.

Ejerbogen skal indeholde oplysninger om samtlige selskabets kapitalandele, dvs. også ihændehaveraktier, når et aktieselskab har udstedt sådanne. Derudover skal ejerbogen som udgangspunkt indeholde de oplysninger, der fremgår af § 52.

For anpartsselskaber består der allerede efter de gældende regler en pligt til at registrere samtlige anpartshavere med navn, bopæl samt størrelsen af deres anparter, jf. anpartsselskabslovens § 16, stk. 2.

For aktieselskaber foreslås det at videreføre det system, hvor notering på navn derudover er pligtmæssig ved aktiernes udstedelse, men ikke ved senere transport af aktier, se bemærkningerne til § 53, stk. 1. Pligten omfatter alle aktier, som faktisk udstedes til en navngiven aktionær. Noteringspligten gælder således ikke alene i tilfælde, hvor aktierne ifølge vedtægterne skal lyde på navn, men også i tilfælde, hvor de efter vedtægterne kan lyde på navn eller ihændehaver, og aktietegneren har valgt at få aktierne udstedt på sit navn. Dette gælder dog kun så længe grænserne i § 55, stk. 1, ikke overskrides, se bemærkningerne til den foreslåede § 55, stk. 1.


[ Ejerbog i ejerregistret ] Stk. 2. 3) Ejerbogen kan føres, ved at selskabet registrerer oplysningerne efter § 52 og § 56, stk. 2, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 58.

Se også § 58.

[ Krav vedr. ejerbog ] Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at ejerbogen føres af en person, som er valgt af selskabet, på selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn og adresse på den person, der fører ejerbogen. Hvis det er en juridisk person, er det tilstrækkeligt, at cvr-nummeret fremgår. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at personer kan føre ejerbøger, herunder hvilke betingelser den pågældende skal opfylde.

Se desuden § 28 om de generelle krav til vedtægter.

[ Ejerbog: Yderliger krav til ejerbogen ] § 51. Ejerbogen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder. Vedtægterne skal oplyse, hvor ejerbogen føres, hvis dette ikke sker på selskabets registrerede hjemsted. Ejerbogen skal føres inden for EU/EØS-området.

Sml. i tidl. gældende lovgivning mv., hvad angår stk. 6:
- ASL § 25 a,
- APL § 17, stk. 1 og 2,
- BEK § 7, stk. 1 og 2

Om de almindelige krav til vedtægter, henvises til § 28.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 51

Med bestemmelsen foreslås det, at retstilstanden videreføres med mindre ændringer.

I det foreslåede stk. 1 videreføres retstilstanden, jf. anpartsselskabslovens § 17, stk. 2, og aktieselskabslovens § 26, stk. 2, idet det fastholdes, at ejerbogen skal være tilgængelig for offentlige myndigheder. Ordlyden ensrettes og moderniseres i tråd med sammenskrivningen af de to selskabslove, hvorfor ordene »på selskabets kontor« i aktieselskabslovens § 26, stk. 2, udgår. Set i lyset af den teknologiske udvikling bør der være flere måder, hvorpå der kan gives myndighederne adgang til ejerbogen.

Det er i stk. 1 præciseret, at vedtægterne skal oplyse, hvor ejerbogen fysisk føres, hvis dette ikke sker på selskabets registrerede adresse. Dermed videreføres i store træk bestemmelsen i aktieselskabslovens § 26, stk. 5, hvorefter vedtægterne kan angive et andet sted end selskabets registrerede hjemsted, hvor ejerbogen skal være tilgængelig. Samtidig understreges det, at dette i så fald skal ske indenfor EU/EØS-området. Dette krav er indsat af hensyn til, at ejerbogen skal være tilgængelig for myndighederne, herunder at adgang skal kunne tilvejebringes uden anvendelse af unødige ressourcer som f.eks. rejseomkostninger. I det omfang en ejerbog føres elektronisk, og myndighederne konkret har adgang til den, er det dog ikke et krav, at serveren befinder sig indenfor EU/EØS.

Stk. 1 skal som noget nyt også gælde for anpartsselskaber. Baggrunden herfor er, at reglerne for begge selskabstyper ensrettes, hvorved også anpartsselskaberne får mulighed for eksempelvis at vælge en person, der fører ejerbogen. Denne mulighed øger fleksibiliteten for anpartsselskaberne og kan f.eks. udnyttes i anpartsselskaber med et stort antal anpartshavere.

Det foreslåede stk. 2 viderefører store dele af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 26, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 17, stk. 2. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan i henhold til den foreslåede § 140, skal ejerbogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan i henhold til den foreslåede § 141, skal moderselskabets ejerbog være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Ved stk. 3 sikres det, at ejerbogen alene er tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet i SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem eller i tilsynsorganet i SE-selskaber med det to-strengede ledelsessystem. Medarbejderrepræsentation i SE-selskaber omfatter både medarbejderne i selskabet og dets datterselskaber. Der er således ikke en opdeling mellem selskabsrepræsentation og koncernrepræsentation, som det kendes fra dansk ret. Det betyder, at bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i relation til § 52.

Forslaget sikrer således, at den retsstilling, der gælder, hvor der er valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabslovens regler, på samme måde gælder for SE-selskaber med vedtægtsmæssig hjemsted i Danmark, hvor der er valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til SE-medarbejderdirektivet og loven til implementering af SE-medarbejderdirektivet. Dette er i overensstemmelse med SE-forordningens formål, jf. artikel 9 og 10. Ejerbogen er alene tilgængelig for andre end medlemmer af selskabets kompetente organ, når der ikke er medarbejderrepræsentation i organet, uanset om grundlaget for medarbejderrepræsentation er selskabslovens regler eller de regler, som gælder for SE-selskaber i relation til medarbejderindflydelse.

Det foreslåede stk. 4 viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 26, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 17, stk. 4, 1. pkt. Herefter kan det i vedtægterne bestemmes, at ejerbogen tillige skal være tilgængelig for kapitalejerne, herunder på elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring.

Det foreslåede stk. 5 viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 26, stk. 6, og anpartsselskabslovens § 17, stk. 4, 2. pkt. Er ejerbogen, jf. § 50, stk. 2, tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter § 51, stk. 1-4, ved at give de berettigede efter stk. 1-4 adgang til den elektroniske ejerbog. Som noget nyt tilføjes det, at selskabets forpligtelser er opfyldt, hvis selskabet indberetter oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (Ejerregister), jf. § 50, stk. 2, og § 52. Baggrunden herfor er, at oplysningerne i dette register er offentligt tilgængelige, jf. den foreslåede § 58, stk. 3.

Det foreslåede stk. 6 viderefører anpartsselskabslovens § 17, stk. 2, hvorefter ejerbogen under alle omstændigheder skal være tilgængelig for enhver anpartshaver. Aktieselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.


[ Ejerbogs tilgængelighed for medarbejderrepræsentanter ] Stk. 2. I selskaber, hvor medarbejderne er berettigede til at vælge medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan i henhold til § 140, men hvor denne ret ikke er udnyttet, skal ejerbogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan i henhold til § 141, skal moderselskabets ejerbog være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige danske koncernselskaber.

Se også § 140.

[ Tilsvarende for SE-selskaber ] Stk. 3. Stk. 2 om selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt angår medarbejderindflydelse.

[ Ejerbogens tilgængelighed for kapitalejere ] Stk. 4. 4) I vedtægterne kan det bestemmes, at ejerbogen tillige skal være tilgængelig for kapitalejerne, herunder elektronisk, jf. dog stk. 5 og 6. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

[ Ejerregistret ] Stk. 5. 5) Er ejerbogen efter § 50, stk. 2, tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 1-4 ved at give de berettigede efter stk. 1-4 adgang til den elektroniske ejerbog. Selskabets forpligtelser er opfyldt, hvis selskabet indberetter oplysningerne, jf. § 52, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (ejerregisteret), jf. § 58, stk. 2.

Som noget nyt i selskabsloven etableres et ejerregister over ejerandele på 5 pct. og derover.

Se bl.a. § 58.

[ Tilgængelighed for anpartshavere ] Stk. 6. I anpartsselskaber skal ejerbogen være tilgængelig for enhver anpartshaver.

[ Ejerbog: Indholdskrav mv. ] § 52. Kapitalandelene skal indføres i nummerfølge i ejerbogen, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. Ejerbogen skal for selskaber, som ikke har udstedt ejerbeviser eller har udstedt navnekapitalandele, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, indeholde oplysninger om alle kapitalejere og panthavere, dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandelenes størrelse, de stemmerettigheder, der er knyttet hertil, oplysninger om kapitalejeres navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende navne, cvr-nr. og hjemsted. Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen efter § 53, stk. 1, vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren.

Sml. i tidl. gældende lovgivning mv., hvad angår BEK § 7, stk. 3 og SEL §§ 52-54:
- ASL § 26


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 52

Med bestemmelsen foreslås en ændring af de oplysninger, der i dag skal fremgå af en anpartshaverfortegnelse henholdsvis en aktiebog, og som fremover skal fremgå af ejerbogen.

Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabsloven § 16, stk. 2, skal anpartshaverfortegnelsen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle anpartshavere eller panthavere samt om størrelsen af deres anparter.

For aktieselskaber gælder i dag, jf. aktieselskabslovens § 25 a, stk. 1, at aktieselskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller som ikke har aktier, der er udstedt gennem en værdipapircentral, skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer eller panthavere samt om størrelsen af deres aktier. For navneaktier skal aktionærens navn indføres.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 udvides oplysningskravet, således at bestemmelsen også vil omfatte kapitalejerens eller panthaverens eventuelle CVR-nummer, dato for erhvervelsen eller afhændelsen af kapitalandele, andelenes størrelse og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren.

Det udvidede oplysningskrav foreslås indført for meddelelser fra selskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 58, for at kunne identificere kapitalejeren. Med den foreslåede bestemmelse sikres et ensartet datagrundlag.


[ Underretning om ejerskifte/pantsætning ] § 53. Kapitalejeren eller panthaveren skal underrette kapitalselskabet om ejerskifte eller pantsætning. Meddelelse fra kapitalejeren eller panthaveren skal være modtaget i selskabet, senest 2 uger efter at ejerskifte eller pantsætning er sket. Meddelelsen skal indeholde de oplysninger om den nye kapitalejer eller panthaver, som er nævnt i § 52. Ved overdragelse af aktier gælder der ingen noteringspligt, jf. dog § 54, stk. 3.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 53

I forbindelse med ejerskifte eller pantsætning skal de oplysninger, der er nævnt i § 52, stk. 1, meddeles til selskabet, således at de kan indføres i ejerbogen. Med den foreslåede bestemmelse sker der ikke en ændring af noteringspligten for aktieselskaber, se bemærkningerne til § 54, stk. 3. Efter de gældende regler skal en anpartshaver eller panthaver meddele enhver ændring til selskabet, jf. anpartsselskabslovens § 16, stk. 2, og den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil derfor ikke medføre øgede administrative byrder. Meddelelsen til selskabet er en sikringsakt, der har retsstiftende virkning overfor tredjemand jf. anpartsselskabsloven § 18, stk. 1. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Efter de gældende regler, jf. anpartsselskabslovens § 16, stk. 2, 3. pkt., har anpartshaverne og panthaverne 4 uger til at give selskabet meddelelse om ejerskifte eller pantsætning. Med lovforslaget nedsættes tidsfristen fra 4 uger til 2 uger. Forslaget skal sikre aktualiteten af de oplysninger om ejer- og stemmeandele, som anpartshaveren eller panthaveren meddeler selskabet. Fristen ensrettes herudover med fristen for meddelelser om store kapitalbeholdninger, jf. § 55, som skal indberettes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 58. Med den foreslåede bestemmelse ændres noteringspligten for aktieselskaber dog ikke, hvilket tydeliggøres med en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 3, jf. også bemærkningerne til § 54, stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i ejerbogen med de i stk. 1 angivne oplysninger, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. En hindring vil f.eks. kunne være, at vedtægterne indeholder indskrænkninger i omsætteligheden. Selskabet henholdsvis føreren af ejerbogen kan betinge indførelsen af, at erhverver eller panthaveren dokumenterer sin ret. I stk. 2 videreføres dermed den efter anpartsselskabslovens § 16, stk. 2, 2. pkt. og aktieselskabslovens § 25 a, stk. 1, 2. og 3 pkt. gældende oplysningsforpligtelse. Anpartsselskabsloven indeholder ingen bestemmelse, hvorefter indførelsen kan betinges af, at erhveren eller panthaveren dokumenterer sin adkomst. Dette følger dog af de almindelige principper, hvorfor der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet materielle ændringer.

Notering i ejerbogen skal efter stk. 2 fortsat dateres, jf. anpartsselskabslovens § 16, stk. 2, 4. pkt., og aktieselskabslovens § 25, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslåede stk. 3 fastslår, at der på forlangende skal udstedes bevis for indførelse i ejerbogen. Bekræftelse af indførelse i ejerbogen skal også gives til eventuelle panthavere. Bestemmelsen viderefører den gældende retstilstand, jf. anpartsselskabslovens § 16, stk. 3, og aktieselskabslovens § 25 a, stk. 2. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.


[ Indførelse i ejerbogen ] Stk. 2. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i ejerbogen med angivne oplysninger om den nye kapitalejer eller panthaver, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Selskabet, henholdsvis føreren af ejerbogen, kan betinge indførelsen af, at erhververen eller panthaveren dokumenterer sin ret. Indførelsen i ejerbogen skal dateres.

[ Bevis for indførelse i ejerbogen ] Stk. 3. Selskabet henholdsvis føreren af ejerbogen skal på forlangende af en kapitalejer eller en panthaver udstede bevis for indførelse i ejerbogen.

[ Ejerbog: Aktieselskaber uden aktiebreve ] § 54. For aktieselskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller som ikke har aktier udstedt gennem en værdipapircentral, skal oplysningerne efter § 52 fremgå af ejerbogen, dog indføres ihændehaveraktier kun med løbenummer. Aktierne indføres i ejerbogen i numerisk rækkefølge, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 54

Bestemmelsen i den foreslåede § 54 gælder kun for aktieselskaber og viderefører med mindre ændringer den gældende retstilstand.

Ejerbogen indeholder en oversigt over samtlige kapitalandele. Efter det foreslåede stk. 1 skal der desuden fremgå en række oplysninger af ejerbogen for aktieselskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller som ikke har aktier, der er udstedt gennem en værdipapircentral, samt for navneaktier. Bestemmelsen viderefører dermed aktieselskabslovens § 25 a, stk. 1, 1. pkt., dog med den ændring, at ejerbogen fremover skal indeholde de udvidede oplysninger, som kræves i henhold til § 52, stk. 1. Efter de gældende regler er der kun krav om oplysning om navn, bopæl samt størrelsen af aktierne.

Har et selskab udstedt aktiebreve, er der ikke behov for, at oplysningerne, jf. § 52, fremgår af ejerbogen, da det vil være muligt at fastslå kapitalejerens identitet via aktiebrevene. Det samme gælder for kapitalselskaber, som har aktier udstedt gennem en værdipapircentral. Her er det værdipapircentralen, der registrerer oplysningerne, således at der ikke er behov for at indføre oplysningerne i ejerbogen. Er der udstedt ihændehaveraktier, indføres disse i ejerbogen med løbenummer. Oplysninger i henhold til § 52 skal ikke indføres i ejerbogen for ihændehaveraktier. Hermed videreføres retstilstanden efter aktieselskabslovens § 25, stk. 1, sidste pkt.

Stk. 1, 2. pkt., viderefører retstilstanden efter aktieselskabslovens § 25, stk. 1, 6. pkt. Aktierne skal indføres i ejerbogen i nummerfølge, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. Aktier, der er registreret i en værdipapircentral, identificeres ikke ved hjælp af løbenummer og registreringsnummer.

Ejerbogen skal også indeholde oplysning om aktiebrevets nummer i tilfælde, hvor aktiebrevet omfatter flere aktier, og om de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende, jf. det foreslåede stk. 2. Det foreslåede stk. 2 viderefører retstilstanden efter aktieselskabslovens § 25, stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 viderefører reglerne om, at der ved transport af aktier ikke skal gælde nogen noteringspligt, men at erhverver af en navneaktie har ret til at forlange sig noteret, såfremt den pågældende dokumenterer sin adkomst, og der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, jf. aktieselskabslovens § 25, stk. 3, 1. pkt.

En hindring vil kunne være, at vedtægterne indeholder indskrænkninger i omsætteligheden. Det centrale ledelsesorgan eller personen, der fører ejerbogen, kan foretage en prøvelse, inden indførelsen sker.

Foretrækker en kapitalejer ikke at være noteret i ejerbogen, kan den pågældende alene udøve de økonomiske, og ikke de forvaltningsmæssige rettigheder, der er knyttet til den pågældendes ejerandele. Muligheden for at være anonym står ikke åben for kapitalejere i selskaber, som ikke har udstedt ejerbeviser, eller som ikke har ejerandele, der er udstedt gennem en værdipapircentral, jf. § 54, stk. 1.

Notering i ejerbogen skal dateres, jf. § 53, stk. 2, der henviser til § 52.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., viderefører retstilstanden efter aktieselskabslovens § 25, stk. 4, hvorefter der skal ske påtegning af aktiebrevet om stedfunden notering enten af selskabet eller af personen, der fører ejerbogen. Alternativt kan der, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af aktiebrevet udstedes bevis for, at notering er sket. Den alternative mulighed for at deponere aktiebreve mod bevis for notering tager især hensyn til aktier, der omsættes i udlandet. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Forslaget bibeholder adgangen til at benytte nominee-ordninger i aktieselskaber i samme omfang som efter gældende retstilstand. Der er fortsat ikke adgang til brug af nominee-ordninger i anpartsselskaber.


[ Aktiebrev omfattende flere aktier ] Stk. 2. Hvis et aktiebrev omfatter flere aktier, skal ejerbogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets løbenummer, de omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende.

[ Notering af navn ved ejerskifte ] Stk. 3. Har en navneaktie skiftet ejer, og er der ikke efter vedtægterne noget til hinder for erhvervelsen, skal den nye ejers navn noteres, såfremt denne fremsætter begæring herom og dokumenterer sin adkomst. Selskabet henholdsvis føreren af ejerbogen skal give navneaktien påtegning om stedfunden notering eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.

Meddelelse om betydelige kapitalposter

[ Meddelelse om betydelige kapitalposter ] § 55. Enhver, der besidder kapitalandele i et kapitalselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når

Se § 56 om de nærmere krav til meddelelsen.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 55-57, BEK § 8:
- ASL § 28 a,
- ASL § 28 b,
- ASL § 28 d
- APL § 17, stk. 3


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 55

Efter den nuværende selskabslovgivning udgør aktiebogen, storaktionærfortegnelsen og anpartshaverfortegnelsen registreringer af ejerskab. Efter de gældende regler skal der i aktieselskaber føres to registre over ejerne, mens der i anpartsselskaber kun skal føres ét.

Det foreslås, at aktiebogen og storaktionærregisteret samles for aktieselskaber således, at både aktieselskaber og anpartsselskaber fremover kun skal føre ét register over kapitalejerne. Den eksisterende opdeling mellem aktiebogen og storaktionærfortegnelsen opretholdes derfor ikke.

Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, indeholder regler for, hvornår et selskab skal underrettes om kapitalandelsbesiddelser. Oplysningerne skal som udgangspunkt indføres i ejerbogen, jf. den foreslåede § 56, stk. 1. Derudover skal selskabet efter den i § 58 foreslåede bestemmelse hurtigst muligt registrere de modtagne oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (Ejerregister). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til § 58.

Udtrykket »enhver« i stk. 1 knytter forbindelsen til det udvidede besiddelsesbegreb for de kapitalselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Meddelelsespligten omfatter både navne- og ihændehaveraktier. Endvidere omfattes også selskabets egne aktier.

I anpartsselskaber er der efter de gældende regler i anpartsselskabslovens § 17, stk. 3, alene pligt til at meddele selskabet, hvis alle anparter forenes på én hånd eller ikke længere er forenet på én hånd. Selskabet skal i så fald senest 4 uger efter have meddelelse herom, samt om eneanpartshaverens fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted. Efter den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 17, stk. 3, skal disse oplysninger være offentligt tilgængelige.

Kravet følger af artikel 3 i 12. selskabsdirektiv (89/667/EØF) om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar.

Med de foreslåede bestemmelser i § 58 vil oplysninger om eneanpartshavere blive offentligt tilgængelige via ejerregisteret, jf. § 58, stk. 3.

Samtidig udvides med den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, anpartshavernes indberetningspligt til selskabet, således at der gælder samme krav for både anpartsselskaber og aktieselskaber.

Ifølge de gældende regler for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 28 a, stk. 1, nr. 1, skal enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, give meddelelse herom til selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

Med den gældende regel indtræder pligten til at give meddelelse i praksis først ved en registreret kapital på 2.000.000 kr. i og med, at aktiens pålydende skal udgøre mindst 5 pct. og minimum 100.000 kr. Dermed vil en aktionær, der ejer op til 20 pct. af en samlet aktiekapital på 500.000 kr., ikke skulle indberette efter de gældende regler.

Denne gruppe af kapitalejere vil imidlertid kunne udøve en væsentlig indflydelse på selskabets beslutninger, og det er derfor i offentlighedens interesse, at der bliver åbenhed også om disse ejerforhold.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1 fjernes derfor minimumsgrænsen på 100.000 kr. Ændringen betyder, at enhver kapitalejer, der ejer 5 pct. af den registrerede kapital, skal give meddelelse til selskabet.

Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. finder anvendelse på selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Reglerne for flagning i lov om værdipapirhandel m.v. og aktieselskabsloven har hidtil fulgt hinanden, og det anses for hensigtsmæssigt, at de så vidt muligt fortsat er ens. Tærskelværdierne for flagning bør være ens, idet der ikke bør stilles strengere krav til kapitalejere i selskaber, som ikke har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, end det er tilfældet i selskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked. En kapitalejer i et selskab, som har ejerandele optaget til handel på et reguleret marked, der ejer 100 pct. af selskabskapitalen, vil dog fortsat skulle give meddelelse, idet det for aktieselskaber følger af artikel 3 i 12. selskabsdirektiv.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, at en ændring skal indberettes, når denne bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 pct. eller grænserne på 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalen eller selskabets samlede stemmerettigheder nås eller ikke længere er nået. Det samme gælder, når ændringen bevirker, at grænsen i nr. 1 ikke længere er nået.

Bestemmelsen gennemfører dels gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF) regler om procentgrænser samt 12. selskabsdirektiv regler om at samlet ejerskab af ejerandele.

Grænserne på 1/3 og 2/3 gør det lettere at konstatere, om der blandt selskabets kapitalejere findes enten et mindretal, der kan forhindre, eller et flertal, der kan gennemføre vedtægtsændringer.

Det foreslåede stk. 2 viderefører de i dag regulerede besiddelsesforhold, der foruden ejerskab omfatter pant og kontrollerede selskabers kapitalandelsbesiddelser, jf. aktieselskabslovens § 28 a, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, omfatter såvel fysiske som juridiske personer, der udøver kontrollerende indflydelse, og stk. 2, nr. 2, indeholder den begrænsning, at stemmeretten kun skal anses for overført til panthaver, hvis denne erklærer at have til hensigt at udøve den.

For aktionærer, der har aktier i et selskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, gælder derudover indberetningspligten, jf. § 29 i lov om værdipapirhandel mv. Bekendtgørelse nr. 1225 af 22. oktober 2007 om storaktionærer fastlægger, hvilke aktionærer, der er omfattet af pligten til at give meddelelse i medfør af § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. Det er fortsat hensigten, at Finanstilsynet skal udstede denne bekendtgørelse.

Efter aktieselskabslovens § 28 a, stk. 3 i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. kan der fastsættes regler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1, for så vidt angår aktier i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller optaget til handel på en alternativ markedsplads. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 456 af 21. maj 2007 om meddelelsespligten i henhold til § 28 a i aktieselskabsloven.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 viderefører aktieselskabslovens § 28 a, stk. 3, dog præciseres det, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der fastsætter de nærmere regler.

Herefter vil det gælde, at aktionærer eller andre fysiske og juridiske personer, der besidder aktier i et selskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, og som i medfør af bekendtgørelse om storaktionærer ikke er omfattet af pligten til at give meddelelse efter § 29 i lov om værdipapirhandel mv., heller ikke er omfattet af pligten til at give meddelelse efter § 55. Der skal dog altid gives meddelelse efter § 55, hvis besiddelsesgrænsen på 100 pct. nås eller ikke længere nås.


1) kapitalandelenes stemmeret udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller

2) ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapitalen nås eller ikke længere er nået.

[ Definition: "Besiddelse" ] Stk. 2. Til besiddelse efter stk. 1 medregnes

§ 7 omhandler bestemmende indflydelse i koncernforhold.

1) kapitalandele, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have den forbindelse, som er nævnt i § 7, og

2) kapitalandele, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den.

[ Fastsættelse af nærmere regler ] Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af kapitalandele efter stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler, som fraviger stk. 1, for så vidt angår aktier i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, herunder regler om kortere meddelelsesfrist.

[ Krav til meddelelse efter § 55 ] § 56. Meddelelse efter § 55 skal gives til selskabet, senest 2 uger efter at en af grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået. Selskabet indfører oplysningerne i ejerbogen.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 56

Forslaget viderefører i vidt omfang den for aktieselskaber gældende retstilstand og indfører som noget nyt samme regler for anpartsselskaber.

Efter den gældende bestemmelse for aktieselskaber har aktionæren 4 uger til at give meddelelse til selskabet om storaktionærbesiddelser, jf. aktieselskabslovens § 28 b, stk. 1, 1. pkt. Med forslaget i stk. 1 nedsættes tidsfristen fra 4 uger til 2 uger. Ændringen skal sikre aktualiteten af de oplysninger om ejer- og stemmeandele, som meddeles selskabet, og svarer til den i dette lovforslag foreslåede generelle anmeldelsesfrist på 2 uger. Selskabet skal hurtigst muligt efter at have modtaget meddelelsen foretage indberetning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. forslaget til § 58, stk. 1. Se nærmere herom under bemærkningerne til § 58.

Kravene til indholdet af meddelelsen fremgår af det foreslåede stk. 2. Efter den gældende bestemmelse for aktieselskaber skal aktionærernes meddelelse til selskabet ved storaktionærbesiddelser indeholde oplysning om fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende CVR-nummer og hjemsted, kapitalandele af aktier med deres pålydende, samt hvilken klasse de tilhører.

Den foreslåede ændring i stk. 2 udvider oplysningspligten for kapitalejere, idet der udover de oplysninger, der skal gives i dag, også skal oplyses om eventuelt CVR-nummer og datoen for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandele. Derudover skal der oplyses om antallet af kapitalandele, samt hvilken klasse de tilhører, såfremt selskabets kapital er inddelt i klasser.

De udvidede oplysningskrav foreslås for at kunne identificere kapitalejeren, når der sker indberetning til styrelsen. Identifikation af kapitalejere, som ikke er danske statsborgere, og juridiske personer, som ikke er registreret under dansk CVR-nummer, kan ikke ske ved hjælp af CPR- eller CVR-nummer. Denne gruppe kapitalejere skal derfor identificere sig på anden entydig måde. For udenlandske personer kan det f.eks. ske ved kopi af pas, og for udenlandske selskaber kan det f.eks. ske ved officielt bevis for, at de er lovligt bestående i hjemlandet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Dato for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandele er en nødvendig oplysning for at få fastlagt ejerforholdet i et selskab. Særligt i sager om undersøgelse af økonomisk kriminalitet er oplysningen vigtig. Desuden kan åbenhed om ejerkredsen bag selskabet på et givet tidspunkt øge tilliden til selskabet og dermed fremme interessen for at handle med selskabet og eventuelt indgå som selskabsdeltager.

Storaktionærfortegnelsen skal efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 28 b, stk. 3, for aktieselskaber være tilgængelig på selskabets hovedkontor. På hovedkontoret er det som udgangspunkt en begrænset kreds, der har adgang til at se fortegnelsen. Alle andre kan ved at rette skriftlig henvendelse til selskabet bestille en udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr. Disse oplysninger foreslås fremover samlet i et offentligt register, jf. forslagets § 58.

Som følge af, at pligten for aktieselskaberne til at føre en særskilt fortegnelse over store kapitalejere ikke videreføres, vil det ikke længere være muligt at bestille udskrifter over storaktionærer hos selskabet. Forslaget er en konsekvens af, at enhver i henhold til forslagets § 58 kan få oplysninger om store kapitalejere direkte hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Efter det foreslåede stk. 3 skal meddelelsen tillige indeholde oplysning om kapitalandelenes størrelse hhv. pålydende værdi samt de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Meddelelsen til selskabet kan gives i forbindelse med meddelelsen om ejerskifte eller pantsætning, jf. § 53, stk. 1.


[ Indholdskrav til § 55-meddelelsen ] Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om dato for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandelene, antallet af kapitalandele, og eventuelt hvilken klasse de tilhører, kapitalejerens fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende navn, cvr-nummer og hjemsted. Er kapitalejeren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

[ Indholdskrav til § 55-meddelelsen (kapitalandele, stemmerettigheder mv.) ] Stk. 3. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om kapitalandelenes størrelse henholdsvis pålydende værdi og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil. Meddelelsen til selskabet kan gives i forbindelse med meddelelsen efter § 53, stk. 1.

[ Fastsættelse af nærmere regler ] § 57. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om meddelelse efter § 55 om besiddelse af aktier i statslige aktieselskaber, herunder om,

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 57

Bestemmelsen viderefører aktieselskabslovens § 28 d i store træk.

Aktieselskabslovens § 28 d giver økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om hvad der skal medregnes som besiddelse og øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås, at det fremover er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal medregnes som besiddelse og om meddelelse heraf. Det foreslås endvidere at ensrette ordlyden med ordlyden i lov om værdipapirhandel m.v. § 29, således at meddelelsen fremover skal ske hurtigst muligt.

Endvidere udgår kravet om at indberette besiddelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da selskabet fremover har pligt til at indberette oplysningerne i ejerregisteret, se bemærkningerne til § 58.

Der er i dag udstedt bekendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber. Der vil blive udstedt en ny bekendtgørelse med hjemmel i forslagets § 57 til erstatning af den eksisterende.


1) hvad der skal medregnes som besiddelse, og

2) at meddelelse til selskabet skal ske hurtigst muligt.

Ejerregister

[ Registreringspligt: Oplysninger efter § 55 ] § 58. 6) Selskabet skal, hurtigst muligt efter at selskabet har modtaget meddelelse efter § 55, stk. 1, registrere oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 58

Med den foreslåede § 58 indføres der en ny pligt for kapitalselskaber. Selskaberne skal hurtigst muligt efter, at selskabet har modtaget meddelelse, jf. § 55, typisk fra kapitalejeren eller panthaveren, registrere oplysningerne, jf. § 55, stk. 1, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (Ejerregister). Tilsvarende oplysninger skal ikke indberettes til andre offentlige myndigheder som udgangspunkt. Der kan dog forekomme særligt lovhjemlede krav, der fortsat vil bestå. Kapitalselskabets indberetningspligt gælder ligeledes ved selskabets stiftelse. Pligten til registrering af ejerandele omfatter alene kapitalandele, hvis størrelse eller stemmeret er eller overstiger 5 pct.

Indberetningspligten omfatter ikke selskaber, der fører ejerbogen ved indberetning af oplysningerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, jf. § 50, stk. 2. Grunden hertil er, at oplysningerne i så fald allerede er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Det foreslås i stk. 2, at også alle senere ændringer hurtigst muligt skal indberettes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, såfremt ændringen medfører, at en af de i § 55 angivne grænser passeres.

Meddelelsen skal indeholde de i § 56, stk. 2-3, indeholdte oplysninger.

Henvisningen til de generelle registreringsregler i kapitel 2 skal ses i lyset af, at der ikke er nogen konkret frist for ajourføring af ejerbogen i § 50, stk. 2. Hvis et selskab fører ejerbogen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, og ejerbogen ikke er opdateret, træder den generelle registreringsfrist på 2 uger i kraft. Dette skal sikre, at de ejeroplysninger, offentligheden får adgang til i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er aktuelle.

Indberetningspligten til kapitalselskabet er uafhængig af, om kapitalejeren er dansk eller udenlandsk statsborger, og om vedkommende har bopæl eller hjemsted i Danmark eller udlandet. Kapitalselskaber skal tilsvarende indberette erhvervelse eller afhændelse af egne aktier, som ligger inden for den fastsatte ramme i den foreslåede § 55.

Enhver, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, har i dag ifølge lov om værdipapirhandel m.v. § 29 pligt til hurtigst muligt at underrette markedspladsen om oplysninger om ejerforhold på 5 pct. eller mere af kapitalen eller af stemmerne i selskabet, når grænser på 10, 15, 20, 25, 50 pct. overskrides, samt når 1/3- eller 2/3-grænsen passeres.

Med forslaget udvides det eksisterende selskabsregister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at enhver kan få aktuel samt historisk information online om ejer- og stemmeforhold på 5 pct. eller mere, når de fastsatte grænser overskrides.

Med den foreslåede udvidelse af selskabsregistret samles og offentliggøres oplysninger om større kapital- og stemmeandele i samtlige danske aktie- og anpartsselskaber, herunder i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. det foreslåede stk. 3.

For anpartsselskaber er der efter gældende ret kun offentlighed omkring ejerskab i anpartsselskaber, der har en kapital på mindst 500.000 kr. Indberetningspligten foreslås at gælde alle kapitalselskaber, og dermed også alle anpartsselskaber, uanset deres kapital, da hensynene til bl.a. gennemsigtighed og bekæmpelse af økonomiske kriminalitet er de samme i alle typer kapitalselskaber, uanset størrelse.

De almindelige regler om registrering i forslagets kapitel 2 finder tilsvarende anvendelse.


[ Indberetning af ændringer ] Stk. 2. Selskabet skal endvidere hurtigst muligt indberette enhver ændring til de oplysninger, som er indberettet efter stk. 1, såfremt ændringen bevirker, at en af grænserne i § 55, stk. 1, nås eller ikke længere er nået.

[ Offentliggørelse af oplysninger ] Stk. 3. Oplysninger modtaget i henhold til stk. 1 og 2 offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Reglerne i kapitel 2 om registrering finder tilsvarende anvendelse.

Ejerbeviser

[ Ejerbeviser: Krav til indhold mv. ] § 59. Et ejerbevis omfatter en eller flere kapitalandele. Et ejerbevis, der omfatter flere kapitalandele, skal angive ejerbevisets løbenummer, løbenumre, som er omfattet af ejerbevisets kapitalandele, og kapitalandelenes eventuelle pålydende.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvada angår SEL §§ 59 og 60:
- ASL § 21, ASL § 22


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 59

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at et ejerbevis kan omfatte flere kapitalandele. Bestemmelsen svarer til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 22. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand herved, bortset fra at bestemmelsen udvides til også at omhandle anparter.


[ Udstedelse og annullering af ejerbeviser ] § 60. Det centrale ledelsesorgan kan beslutte at udstede og annullere ejerbeviser. Der kan alene udstedes ejerbeviser, såfremt det er bestemt i vedtægterne, jf. dog § 64, stk. 1, eller hvor ejerbeviser er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, hvorefter der skal udstedes ejerbeviser for samtlige kapitalandele, medmindre ejerbeviser udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Se også § 64, stk. 1.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 60

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler for udstedelse og annullation af ejerbeviser for kapitalandele, herunder i forbindelse med ejerbeviser udstedt gennem en værdipapircentral samt for kapitalandele, der er udstedt som ihændehaver- eller omsætningspapirer. Ligeledes indeholder bestemmelsen regler om krav til indholdet af ejerbeviser. Bestemmelsen viderefører aktieselskabslovens § 21 i sit hele. Dog tilpasses den til også at omhandle anparter, og der foretages en sproglig tilpasning.

Adgangen til at undlade udstedelse af ejerbeviser har tidligere af hensyn til behovet for en hensigtsmæssig omsætningsbeskyttelse ved overdragelse af kapitalandele været begrænset til kapitalselskaber, hvis kapitalandele hverken er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren. Det var tidligere forudsat, at beslutning om afskaffelse af ejerbeviser kunne træffes af kapitalselskabets bestyrelse.

Beslutning om afskaffelse af ejerbeviser kan efter forslaget træffes af selskabets centrale ledelsesorgan. Hvis et aktieselskab har udstedt ihændehaveraktier, kræver afskaffelsen en vedtægtsændring, hvilket forudsætter en generalforsamlingsbeslutning.

Hvis kapitalselskabet efter en beslutning om afskaffelse af ejerbeviser ikke har modtaget samtlige ejerbeviser, ligestilles den manglende aflevering af et eller flere ejerbeviser med en begæring om udstedelse af ejerbeviser, der udelukker afskaffelse af ejerbeviserne, såfremt flertalskravet i den foreslåede § 60 herved opfyldes. Hvis et ejerbevis er bortkommet, finder bestemmelserne i dette forslags § 66, stk. 3, om mortifikation anvendelse. Såfremt en kapitalejer ikke har afleveret ejerbeviset, kan kapitalejeren alene udøve økonomiske rettigheder, men ikke forvaltningsmæssige rettigheder, svarende til de bestemmelser, der følger af manglende notering i ejerbogen. Når ejerbeviset er afleveret, kan kapitalejeren atter udøve alle rettigheder.

Den foreslåede bestemmelse omhandler også anparter. Derudover ændres de gældende regler for udstedelse af ejerbeviser i aktieselskaber, idet udviklingen går i retning af at afskaffe ejerbeviser. Muligheden og behovet for udstedelse af ejerbeviser må antages at være af begrænset værdi. Desuden vil det fremover være muligt at få udstedt bevis for indførelse i ejerbogen, jf. §§ 53 og 54. Hvor det hidtil har været muligt for kapitalejere, der ejede 10 pct. af aktierne i selskabet, at kræve udstedelse af egentlige ejerbeviser, skal dette fremover tiltrædes af kapitalejere, som besidder en majoritet, der sædvanligvis kræves for vedtægtsændringer.

Det foreslåede stk. 2 indeholder forbud mod at udstede eller transportere ejerbeviser til ihændehaveren, såfremt der gælder indskrænkninger i kapitalandelenes omsættelighed, eller hvis kapitalejerne er forpligtede til at lade deres kapitalandele indløse.

Det foreslåede stk. 3 indeholder bestemmelse om, at ejerbeviser ikke må udleveres, forinden kapitaltegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eftersom registrering er en gyldighedsbetingelse.

Det foreslåede stk. 4 indeholder dels bestemmelserne om det obligatoriske mindsteindhold af oplysninger i ejerbeviset, dels lovens krav til underskrift af ejerbeviser.

Det foreslåede stk. 5 angiver, at ejerbeviset skal angive eventuelt tilhørsforhold til kapitalklasse, såfremt disse forefindes i kapitalselskabet. Bestemmelsen er alene en videreførelse af den tidligere bestemmelse, der var en kodificering af almindelig selskabsretlig praksis.

Det foreslåede stk. 6 angiver, hvilke bestemte informationer, ejerbeviser skal indeholde, såfremt vedtægterne indeholder disse.

Det foreslåede stk. 7 indeholder en regel om, at ejerbeviset som en obligatorisk bestanddel skal indeholde et forbehold om, at der efter udstedelsen kan være truffet bestemmelser, som ændrer kapitalejerens retsstilling med hensyn til de forhold, hvorom det indeholder oplysninger.

Der har tidligere været tvivl om, hvorvidt den gode tro er afgørende for erhververens ekstinktive omsætningsbeskyttelse, og om den knytter sig til kapitalandelen som sådan eller til de registrerede vedtægter. Derfor klargør den foreslåede bestemmelse nu, at erhververen af en kapitalandel ikke kan stole på, at kapitalandelen altid indeholder fuldstændige eller rigtige oplysninger om dennes retsstilling, men er henvist til at søge oplysning herom i den seneste udgave af kapitalselskabets registrerede vedtægter. At det centrale ledelsesorgan så vidt muligt skal drage omsorg for, at ejerbeviserne får påtegning om sådanne ændringer, er for en ordens skyld fastslået udtrykkeligt i stk. 7, 2. pkt.


[ Begrænsninger for udstedelse ] Stk. 2. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan aktiebreve dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til aktieselskabet kan overdrages til ihændehaver.

[ Udlevering af ejerbeviser ] Stk. 3. Ejerbeviser må ikke udleveres, før kapitaltegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitalandele noteret på navn må kun udleveres til kapitalejere, der er noteret i ejerbogen.

[ Ejerbeviser: Indholdskrav ] Stk. 4. Ejerbeviser skal angive selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer, kapitalandelens løbenummer og dennes størrelse eller pålydende værdi. Ejerbeviset skal endvidere angive, om ejerbeviset skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, samt ejerbevisets udstedelsesdag eller -måned. Ejerbeviser skal underskrives af det centrale ledelsesorgan. Underskriften kan dog gengives ad mekanisk vej.

[ Angivelse af klasse ] Stk. 5. Såfremt der efter vedtægterne kan udstedes kapitalandele af forskellige klasser, skal ejerbeviset angive, til hvilken klasse det hører.

[ Ejerbevisets indhold: Vedtægtsbestemmelser ] Stk. 6. Ejerbeviset skal endvidere angive de bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om

1) at kapitalandelene skal noteres som betingelse for stemmeret,

2) at der til nogle kapitalandele er knyttet særlige rettigheder,

3) at kapitalejere skal være forpligtet til at lade deres kapitalandele indløse,

4) at kapitalandelene ikke skal være omsætningspapirer,

5) at der skal gælde indskrænkninger i kapitalandelenes omsættelighed, og

6) at kapitalandele skal kunne mortificeres uden dom.

[ Ejerbeviser: Krav vedr. forbehold ] Stk. 7. Ejerbeviser skal indeholde et forbehold om, at der efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse vedrørende de forhold, der er nævnt i stk. 6, nr. 3-5, som ændrer kapitalejerens retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal det centrale ledelsesorgan så vidt muligt drage omsorg for, at ejerbeviserne får påtegning herom eller ombyttes med nye ejerbeviser.

Aktier udstedt gennem værdipapircentral

[ Oplysningspligt over for værdipapircentral ] § 61. For aktier udstedt gennem en værdipapircentral skal kapitalselskabets centrale ledelsesorgan sikre, at centralen hurtigst muligt får oplysninger om følgende forhold og senere ændringer heri:

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 61-63:
- ASL § 23 a,
- ASL § 23 b,
- ASL § 23 c,
- ASL § 23 d


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 61

Bestemmelsen viderefører den nugældende § 23 a i aktieselskabsloven. Der er alene foretaget sproglige tilpasninger.

Den vigtigste aktieretlige konsekvens af en udstedelse gennem en værdipapircentral er, at ejerbeviset erstattes af de oplysninger, der skal anmeldes til centralen. Af hensyn til børsomsætningen er det fundet vigtigt, at det af en værdipapircentrals registre fremgår, hvis aktier skal noteres som betingelse for stemmeret, og hvis der til nogle kapitalandele er knyttet særlige rettigheder. Endvidere er det væsentligt, at visse oplysninger om kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse registreres i en værdipapircentral. Øvrige bestemmelser for kapitalforhøjelse, indløsning af aktier og stemmeretsbegrænsning mv. vil fremgå af selskabernes vedtægter eller de konkrete beslutninger herom.

Det er derimod ikke nødvendigt, at der i en værdipapircentral skal registreres alle de oplysninger, der i dag skal angives i aktiebrevet i medfør af § 60, stk. 6. En kapitalejer kan således aldrig erhverve ret mod selskabet efter ejerbevisets indhold, såfremt vedtægterne efter ejerbevisets udstedelse er ændret på en måde, der medfører, at kapitalandelen ikke længere har den retsstilling, der fremgår af ejerbeviset.

I § 61 videreføres reglen således om, at et selskab, hvis kapitalandele er udstedt gennem en værdipapircentral, skal sikre, at centralen hurtigst muligt får oplysninger om en række forhold og senere ændringer heri. Der kan være tale om beslutninger truffet af generalforsamlingen eller det centrale ledelsesorgan. Som led i ensretningen af sprogbrugen i selskabsloven er fristen for modtagelse af oplysninger ændret fra »straks« til »hurtigst muligt«. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer herved.

Stk. 1 præciserer den gældende aktieselskabslovs princip om, at det er bestyrelsens ansvar, at generalforsamlingens beslutninger føres ud i livet. Det er derfor fundet naturligt, at det derfor også er det centrale ledelsesorgan, der får ansvaret for, at en værdipapircentral hurtigst muligt modtager de oplysninger, der efter nærværende bestemmelse skal meddeles til en værdipapircentral.

Nr. 1 bestemmer, at selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system skal meddeles værdipapircentralen. Det modsvarer bestemmelsen om de oplysninger, der efter aktieselskabslovens § 21, stk. 3, skal fremgå af et aktiebrev.

Nr. 2 fastslår, at oplysning skal gives både om selskabets fulde aktiekapital samt om dennes fordeling på aktier med angivelse af disses pålydende. Hvis der er forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse. Specifikationen i nr. 2 svarer til kravene i årsregnskabslovens § 44.

Nr. 3 og 4 fastslår, at hvor der til nogle kapitalandele er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser, eller hvis kapitalandelene skal noteres som betingelse for stemmeret, skal disse oplysninger fremgå af værdipapircentralens registre. De særlige rettigheder eller forpligtelser, der kan være knyttet til nogle aktier, kan f.eks. bestå i, at aktionæren skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse, og at der skal gælde indskrænkninger i aktiens omsættelighed, jfr. forslagets § 60, stk. 6, nr. 2-5.

Stk. 2 præciserer, at indtil selskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, vil der bestå en vis usikkerhed om, hvorvidt selskabet vil komme til eksistens. I praksis handles aktier i selskaber, der endnu ikke er registreret i selskabsregisteret, derfor kun i begrænset omfang. Der er således ikke væsentlige omsætningshensyn for selskaber, der endnu ikke er registreret, og det er af ordenshensyn i stk. 2 fundet rigtigt at præcisere, at et selskabs aktier ikke kan udstedes gennem en værdipapircentral, før det er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Eftersom registreringen i en værdipapircentral har til formål at skabe grundlag for omsætningen af rettigheder, videreføres det i stk. 3, at det centrale ledelsesorgan ved kapitalforhøjelsen skal sikre, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier registreres i værdipapircentralen. Det skal angives, hvor mange rettigheder, der kræves til erhvervelse af nye kapitalandele. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. De registreringer, der foretages efter stk. 3, vedrører alene beslutninger, som umiddelbart giver aktionæren rettigheder. Der vil således ikke straks efter vedtagelsen skulle ske registrering af en generalforsamlingsbeslutning, der bemyndiger det centrale ledelsesorgan til at udvide selskabskapitalen. Registreringen skal først finde sted, når bemyndigelsen udnyttes.

Registrering i en værdipapircentral er nødvendig af hensyn til muligheden for at omsætte rettigheder over kapitalandele umiddelbart efter rettighedernes stiftelse. Derfor skal registreringen ske hurtigst muligt i centralen, dvs. at anmeldelse ikke kan afvente det tidspunkt, hvor beslutningerne kræves registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der vil af den grund opstå en periode, hvor rettighedernes eksistens ikke er registreret i styrelsens it-system og dermed ikke er endeligt fastslået. Derfor skal det fremgå af registreringen i en værdipapircentral, såfremt de rettigheder, der er registreret i centralen, ikke tillige er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Endvidere skal registreres i centralen, hvis en kapitalandel endnu ikke er fuldt indbetalt.

Stk. 4 viderefører af omsætningshensyn reglen om, at det centrale ledelsesorgan skal sikre, at beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i værdipapircentralen hurtigst muligt efter beslutningens vedtagelse. Også her er begrebet »hurtigst muligt« anvendt frem for »straks«, uden at der er tilsigtet materielle ændringer herved.

Hjemlen i stk. 5 til at fastsætte nærmere regler videreføres den hidtidige hjemme i aktieselskabslovens § 23 a, stk. 5, der ikke er udnyttet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men giver mulighed for at udvide værdipapircentralsystemet til andre værdipapirer, som selskaberne udsteder. Som eksempel herpå kan nævnes udbyttegivende gældsbreve, konvertible obligationer, warrants, optioner og futures.


1) Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i registeret for kapitalselskaber.

2) Selskabets selskabskapital med angivelse af antal aktier og størrelsen af disse og for navneaktiers vedkommende tillige aktionærens navn og adresse. Hvis der er forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse.

3) Om der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser.

4) Om aktierne skal noteres som betingelse for stemmeret.

[ Aktieudstedelse kræver forudgående registrering ] Stk. 2. Aktier kan ikke udstedes gennem en værdipapircentral, før selskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

[ Krav ved kapitalforhøjelser ] Stk. 3. Ved kapitalforhøjelser skal det centrale ledelsesorgan sikre, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye aktier. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. Er kapitalforhøjelsen ikke registreret i registeret for kapitalselskaber, eller er en aktie endnu ikke fuldt indbetalt, skal det centrale ledelsesorgan foranledige dette registreret i en værdipapircentral.

[ Registrering ved kapitalnedsættelse ] Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal sikre, at beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i en værdipapircentral hurtigst muligt efter beslutningens vedtagelse.

[ Fastsættelse af nærmere regler ] Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1-4.

§ 62. Hvis et aktieselskabs aktier skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet hurtigst muligt give en værdipapircentral de oplysninger, som er nævnt i § 61.

[ Indlevering af aktier ] Stk. 2. Aktieselskabets eventuelle aktier skal indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.

[ Omkostninger ved aktieudstedelsen ] Stk. 3. Aktieselskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral. Aktieselskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at aktionærerne på aktieselskabets regning kan

1) få deres aktier m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) få meddelelse om udbytte m.v. og årlig kontoudskrift.

[ Udpegelse af kontoførende institut ] Stk. 4. Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på selskabets regning udfører de opgaver, som er nævnt i nr. 1 og 2, såfremt instituttet over for aktieselskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som aktieselskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.

[ Aktier indkaldt men ikke registreret i centralen ] § 63. Er der forløbet 3 år, efter at selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en værdipapircentral, uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret i centralen, kan det centrale ledelsesorgan ved en bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system opfordre aktionærer til inden for 6 måneder at sikre, at registrering sker. Når fristen er udløbet, uden at registrering er sket, kan det centrale ledelsesorgan for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan aktieselskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet aktieselskabet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 63

Bestemmelsen i forslaget regulerer situationer, hvor aktionærer ikke registrerer kapitalandele i en værdipapircentral ved selskabets overgang fra aktier i papirformat til dematerialiserede aktier indskrevet i en værdipapircentral. Bestemmelsen er opbygget over skabelonen fra aktieselskabslovens § 40 om udstedte, men ikke afhentede fondsaktier. Selskabets centrale ledelsesorgan er herefter berettiget til at sælge disse efterfølgende. Forslagets § 63 viderefører den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 23 d. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.


Annullering af ejerbeviser

[ Annullering af ejerbeviser ] § 64. Er et selskabs kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes aktiebreve.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 21, stk. 1,
- ASL § 21 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 64

Bestemmelsen i forslaget regulerer kapitalejeres ret til annullering af ejerbeviser. Der er med den foreslåede affattelse af bestemmelsen ikke tiltænkt materielle ændringer af retstilstanden for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 21 a, foruden udvidelsen til også at omhandle anparter.

Stk. 1 fastslår, at der ikke kan forlanges udstedt ejerbeviser i tilfælde, hvor selskabets ejerandele er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 7 i lov om værdipapirhandel mv.

Bestemmelsen i stk. 2 giver et kapitalselskab mulighed for at afskaffe allerede udstedte ejerbeviser. Kapitalselskabet skal kunne inddrage ejerbeviser til annullation. Da der er tale om navnekapitalandele, vil kapitalejerne som udgangspunkt være kendte. Indkaldelsen skal foretages på samme måde som indkaldelse til kapitalselskabets ordinære generalforsamling og ved særskilt meddelelse til alle noterede kapitalejere. For at give kapitalejerne tilstrækkelig tid til at reagere, f.eks. i forbindelse med en ferieperiode, skal indkaldelsesfristen være mindst 3 måneder.

I det foreslåede stk. 3 præciseres, at reglerne om inddragelse af kapitalandele ikke finder anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver. Begrænsningen findes også i § 60, hvorefter det ikke er muligt at undlade at udstede ejerbeviser for omsætningspapirer eller aktier udstedt til ihændehaver.


Stk. 2. Har kapitalselskabet udstedt ejerbeviser, kan selskabet inddrage disse til annullering med en frist på mindst 3 måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling, samt ved skriftlig meddelelse til alle kapitalejere, som er noteret i ejerbogen. De rettigheder, der tilkommer en kapitalejer, kan herefter først udøves, når ejerbeviset er afleveret til kapitalselskabet. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalandele, der er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver.

Overdragelse af kapitalandele

[ Overdragelse af kapitalandele; denunciation ] § 65. Overdragelse af en kapitalandel, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for hvilken der ikke er udstedt ejerbevis til eje eller pant, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre kapitalselskabet eller den, der fører ejerbogen, jf. § 50, stk. 3, fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 65 og 66:
- ASL § 24,
- ASL § 25 b
- APL § 18



Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 65

Bestemmelsen regulerer den tingslige beskyttelse ved overdragelse af kapitalejerandele og svarer nøje til gældsbrevslovens § 31, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er for aktier en naturlig konsekvens af overgangen til papirløse aktier i 1992. Forslagets § 65 svarer til de eksisterende bestemmelser i aktieselskabslovens § 25 b og anpartsselskabslovens § 18, og der er alene tale om en sammenskrivning af bestemmelserne til en enkelt bestemmelse. Der er således ikke foreslået materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand for aktier og anparter.

Det foreslåede stk. 1 sikrer erhververen mod krav fra overdragerens kreditorer, når kapitalselskabet henholdsvis føreren af ejerbogen har modtaget underretning om erhvervelsen. Underretningen beskytter erhververen, når den er kommet frem. Kapitalselskabet skal på forlangende give bevis for, at meddelelsen er modtaget.

Det foreslåede stk. 2 sikrer erhververen i situationen, hvor der er sket dobbelt overdragelse. I dette tilfælde er sikringsakten underretning til selskabet eller til føreren af ejerbogen. Hvis den sidste erhverver skal ekstingvere den førstes ret, skal selskabet, henholdsvis føreren af ejerbogen, have modtaget underretning om overdragelsen til den sidste erhverver først, og den sidste erhverver skal ved underretningen være i god tro. Det vil sige, at den pågældende hverken kendte eller burde kende den første erhververs ret. Ekstinktion indtræder, uanset at kapitalselskabet eller føreren af ejerbogen er vidende om overdragelsen til den første erhverver, hvis denne viden ikke beror på underretning som forudsat.

De beskrevne regler gælder tilsvarende, selvom selskabet fører aktiebogen direkte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, da styrelsen alene stiller et system til rådighed og ikke betragtes som fører af ejerbogen.


Stk. 2. Har en kapitalejer overdraget samme kapitalandel til flere erhververe, og er kapitalandelen omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud, når kapitalselskabet eller føreren af ejerbogen, jf. § 50, stk. 3, først har modtaget underretning om overdragelsen til den senere erhverver og den senere ejer var i god tro, da underretningen kom frem til kapitalselskabet eller føreren af ejerbogen.

[ Overdragelse af ejerbevis til eje/pant ] § 66. Overdrages et ejerbevis til eje eller pant, finder bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i kapitalselskabets vedtægter er taget utvetydigt og klart forbehold i ejerbeviset, f.eks. lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et aktiebrev, som er udstedt til ihændehaveren, vedbliver, selv om det forsynes med aktieselskabets påtegning om, at ejerens navn er noteret, at være et ihændehaverpapir, dersom navnet ikke er påført aktiebrevet.

Gældsbrevslovens § 14 omhandler indsigelser om umyndighed og manglende råderet ved overdragelse af negotiable gældsbreve.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 66

Bestemmelsen i forslaget regulerer den tingslige beskyttelse ved overdragelse af ejerbeviser samt reglerne for mortifikation af ejerbeviser. Forslagets § 66 svarer til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 24, og der er ikke tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen udover at den foreslås også at skulle omhandle anpartsselskaber.

I det foreslåede stk. 1 afspejles reglen i gældsbrevslovens § 14, stk. 1, der regulerer fortabelse af rettigheder til fordel for en godtroende omsætningserhverver. En godtroende erhverver af ihændehaverkapitalandele, der har modtaget kapitalandelen fra den, som sad inde med den, mister ikke sin ret på trods af, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at råde over kapitalandelen.

Stk. 2 bestemmer, at gældsbrevsloven finder tilsvarende anvendelse på udbyttekuponer, hvorefter disse behandles som ihændehavergældsbreve, ligesom de også undergives reglen i gældsbrevsloven § 15 om fortabelse af indsigelser til fordel for godtroende erhverver.

Stk. 3 regulerer mortifikationen uden dom. Mortifikation er rettens bestemmelse om, at et dokument ikke længere er gyldigt. Et mortificeret dokument er ikke længere bevis for den rettighed, som dokumentet indeholder.

Mortifikation uden dom sker ved kapitalselskabets centrale ledelsesorgan. Det centrale ledelssorgan må skønne over mortifikationens berettigelse efter de regler, der er givet for mortifikation ved dom, jf. mortifikationslovens bestemmelser herom. Er det centrale ledelsesorgan i begrundet tvivl om mortifikationens rigtighed, bør denne afvises, og vedkommende må herefter søge mortifikation ved dom.

Det foreslåede stk. 4 henviser til stk. 3, da der for kuponer og taloner skal sondres mellem de udbyttegivende og andre. Overdrages udbyttekuponer sammen med ejerbeviset, får erhververen ikke bedre ret til kuponerne, end denne gør med hensyn til kapitalandelen. Yderligere er det afgørende, om en kupon overdrages før eller efter, at udbytte er fastsat. Inden udbytte er fastsat gælder gældsbrevslovens § 14 ikke, jf. gældsbrevslovens § 24, stk. 3. Overdrages en kupon imidlertid efter, at udbytte er fastsat, behandles kuponen som et ihændehavergældsbrev, jf. gældsbrevslovens § 14, stk. 1, og § 24, stk. 1.


[ Udbyttekuponer ] Stk. 2. På udbyttekuponer finder bestemmelserne i §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve anvendelse.

Gældsbrevslovens §§ 24 og 25 omhandler overdragelse af udbyttekuponer mv. Iflg. § 24, stk. 1 gælder reglerne for ihændehavergældsbreve.

[ Mortifikation af ejerbeviser (uden dom) ] Stk. 3. Mortifikation af ejerbeviser uden dom kan kun ske, såfremt kapitalselskabets vedtægter og ejerbeviset indeholder bestemmelse herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af ejerbeviser, der ikke er omsætningspapirer, og

2) mindst 6 måneder ved mortifikation af andre ejerbeviser.

[ Mortifikation af kuponer ] Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med de tilhørende ejerbeviser, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 5

Omsættelighedsbegrænsninger og indløsning

Forkøbsret

[ Forkøbsrettigheder: Krav til vedtægter; dom ] § 67. Bestemmer vedtægterne, at der i tilfælde af overdragelse af kapitalandele skal tilkomme kapitalejere eller andre forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler herom, herunder om fristen for udøvelse af forkøbsretten. Hvis disse vedtægtsbestemmelser fører til en åbenbart urimelig pris eller åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, kan bestemmelserne helt eller delvis tilsidesættes ved dom.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 19


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 67

Bestemmelsen i forslaget regulerer den i danske kapitalselskaber hyppigt forekommende form for omsættelighedsbegrænsning, hvorved der vedtægtsmæssigt tillægges kapitalejere eller andre forkøbsret i tilfælde af overgang af kapitalandele. Den foreslåede § 67, svarer i væsentlig grad til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 19. Bestemmelsen er dog udvidet til også at omfatte anparter. Udvidelsen af bestemmelsen til også at omhandle anparter er begrundet med Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens ønske om at ensarte loven om aktie- og anpartsselskaber, til så vidt muligt fælles bestemmelser som led i moderniseringen af loven og derved også skabe klarhed over, hvad der gælder ved udnyttelse af forkøbsret i anpartsselskaber.

Det foreslåede stk. 1 er, med enkelte sproglige moderniseringer, en videreførelse af aktieselskabslovens § 19, stk. 1, hvorefter vedtægterne skal indeholde nærmere regler om forkøbsretten, herunder særlig om fristen for eventuelt accept, idet angivelse af en frist er en betingelse for, at vedtægtsbestemmelserne kan registreres. Derudover bestemmer aktieselskabslovens § 19 stk. 1, at åbenbart urimelige vilkår kan tilsidesættes ved dom. Bestemmelsens hovedsigte er de tilfælde, hvor prisen ikke fastsættes på baggrund af almindelige markedsmekanismer, og der ikke foreligger et tilbud fra tredjemand. Åbenbar urimelighed foreligger, når prisen er helt uventet og for alle parter uforudsigelig. Hvis der er tale om erhvervsdrivende parter, er kravet til den åbenbare urimelighed yderligere skærpet.

Det foreslåede stk. 2 udvider den nuværende adgang til udmeldelse af skønsmænd til også at gælde i forbindelse med domsforhandling om rimeligheden af de eksisterende vedtægtsbestemmelser. I de tilfælde, hvor vedtægtsbestemmelser fører til en urimelig pris eller åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, er det i dag sådan, at en skønsmand først kan værdiansætte aktierne, når vedtægtsbestemmelserne helt eller delvist er tilsidesat ved dom. Udvalget til Modernisering af Selskabsloven har vurderet, at der bør være adgang for kapitalejerne til at få udmeldt en skønsmand til vurdering af den pris, som skal finde anvendelse på en forkøbsret uden, at det først vurderes, om vedtægternes bestemmelse herom var rimelig. Dette bør gælde, uanset om vedtægterne foreskriver en metode til beregning af prisen eller fastsætter prisen som en fast sum.

Det foreslåede stk. 3, 1-2 pkt., er, med enkelte sproglige moderniseringer, en videreførelse af aktieselskabslovens § 19 stk. 2. I stk. 3, 3. pkt., foreslås det i forbindelse med omkostningerne til skønsmand, at det præciseres, at disse bæres af den kapitalejer, som ønsker vurderingen foretaget. Udgiften kan dog af domstolene pålægges kapitalselskabet, hvis skønsmandens vurdering afviger fra prisen og lægges til grund enten helt eller delvist. Omkostningerne skal som udgangspunkt påhvile den, der vil bestride prisen, for at undgå, at vurderingsmuligheden vil blive brugt uden fornøden grund. Forslagets stk. 3, 3. pkt., er en præcisering af de hidtidige regler, da aktionærer efter de gældende regler må gå til domstolene først for at få fastslået, at vedtægtsbestemmelsen om vurdering er urimelig, og herved bærer risikoen for omkostninger, såfremt anmodningen skønnes ubegrundet af retten.

Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af aktieselskabslovens § 19, stk. 3, hvorefter forkøbsretten skal udøves for hele posten af kapitalandele.


[ Syn- og skøn ] Stk. 2. Til brug for domsforhandlingen, jf. stk. 1, 2. pkt., kan parterne anvende reglerne om udmeldelse af skønsmand i stk. 3 både til vurderingen af, om prisen forekommer åbenbart urimelig, og for at fastlægge prisen.

[ Værdiansættelse af forkøbsret ] Stk. 3. Hvis vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for prisen ved udnyttelse af en forkøbsret, skal prisen, hvis der ikke opnås enighed om denne, fastsættes til kapitalandelenes værdi af en skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Skønsmandens afgørelse kan indbringes for retten. Sag herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmandens erklæring. Omkostningerne til skønsmanden bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmandsvurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, hvis skønsmandens vurdering afviger væsentligt fra prisen og lægges til grund enten helt eller delvis.

[ Forkøbsret for en del af kapitalandelene ] Stk. 4. Omfatter overdragelsen af kapitalandele flere kapitalandele, kan forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre vedtægterne giver ret hertil.

Samtykke til salg

[ Samtykke til salg ] § 68. Indeholder vedtægterne bestemmelser om samtykke til overgang af kapitalandele, skal afgørelse herom træffes snarest muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om samtykke, skal hurtigst muligt underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet, senest 4 uger fra anmodningen modtages, anses samtykke for givet.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 20


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 68

Bestemmelsen regulerer alle former for overgang af kapitalandele, hvor samtykke skal indhentes. § 68 svarer til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 20. Bestemmelsen udvides til også at omfatte anparter, der tidligere ikke var lovreguleret på området. Udvidelsen af bestemmelsen til også at omhandle anparter er begrundet med ønsket om at ensarte bestemmelsen for aktie- og anpartsselskaber til så vidt muligt fælles bestemmelser som led i moderniseringen.

Det foreslåede stk. 1 indeholder reglerne for afgørelse af en anmodning om samtykke samt en seneste frist, hvorefter manglende afgørelse sidestilles med samtykke.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 20, stk. 2, og præciserer, at såfremt vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at overgang af kapitalandele kræver »samtykke fra selskabet«, er det selskabets centrale ledelsesorgan, der træffer afgørelsen. Såfremt man ønsker spørgsmålet forelagt generalforsamlingen til afgørelse, må dette udtrykkeligt fremhæves i vedtægterne. Vedtægterne kan ikke bemyndige andre til at træffe afgørelsen, således ej heller f.eks. repræsentantskabet. Ved bestemmelsens affattelse er der ikke tilsigtet materielle ændringer for aktieselskaber udover kravet om at manglende samtykke skal begrundes. Herudover er der alene tale om en sproglig præcisering under hensyn til dette lovforslags udvidede muligheder for anvendelse af ledelsesstrukturer.

Det kræves, at afgørelsen begrundes, men det forudsættes som i gældende ret, at et afslag er sagligt begrundet i hensynet til kapitalselskabets tarv. Denne forudsætning om, at den samtykkeberettigede skal varetage kapitalselskabets tarv, medfører, at der kan tænkes situationer, hvor de, der er berørt af den ønskede overgang af kapitalandele, må anlægge sag mod selskabet med påstand om opnåelse af samtykke til en overdragelse, som antages at være nægtet af andre hensyn, herunder chikane.


Stk. 2. Er det i vedtægterne bestemt, at overgang af kapitalandele kun kan ske med samtykke fra kapitalselskabet, træffer selskabets centrale ledelsesorgan afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til generalforsamlingen. Såfremt der ikke gives samtykke, skal begrundelsen herfor fremgå af underretningen, jf. stk. 1.

Indløsning

[ Indløsning: Krav til vedtægter ] § 69. Hvis der i vedtægterne er bestemmelser om indløsning, skal disse bestemmelser oplyse betingelserne for indløsningen, og hvem der har ret til at forlange indløsning. § 67 finder tilsvarende anvendelse. Der skal ske en samlet indløsning af den enkelte kapitalejers kapitalandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 69 - 73:
- ASL § 20 a
- ASL § 20 b,
- ASL § 20 c,
- ASL § 20 d,
- ASL § 20 e


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 69

Med forslagets § 69 videreføres den gældende § 20 a i aktieselskabsloven. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet materielle ændringer for så vidt angår indløsning af aktier. Dette er derimod tilfældet for anpartsselskabers vedkommende, idet det foreslås, at kravene i forbindelse med vedtægtsbestemt indløsning udvides til også at finde anvendelse for anpartsselskaber.

Forud for anpartsselskabsloven af 1996 fandt enslydende regler for begge selskabsformer anvendelse. Med 1996 loven udgik disse af anpartsselskabsloven ud fra et regelforenklingssynspunkt. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid fundet, at der ikke er grund til at skelne mellem de to selskabsformer, for så vidt angår indløsning. Det bør således være et tilbud til begge former for kapitalselskaber, uanset at det i praksis må antages, at udskiftning i ejerkredsen i anpartsselskaber typisk vil ske efter konkret aftale.

Udgangspunktet er, at der skal ske en samlet indløsning af den enkelte kapitalejers ejerandel, medmindre bestemmelser i vedtægterne bestemmer andet.


[ Indløsningsret ] § 70. Ejer en kapitalejer mere end 9/10 af kapitalandelene i et kapitalselskab, og har ejeren en tilsvarende del af stemmerne, kan den pågældende kapitalejer bestemme, at de øvrige kapitalejere i kapitalselskabet skal lade deres kapitalandele indløse af den pågældende kapitalejer. I så fald skal de pågældende kapitalejere efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres kapitalandele til kapitalejeren.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 70

Bestemmelsen viderefører i store træk aktieselskabslovens gældende § 20 b og § 20 e vedrørende indløsningsret. Da bestemmelserne i aktieselskabslovens § 20 b og § 20 e stort set er enslydende, hvad enten der er tale om indløsning som følge af et foreliggende majoritetsejerskab, eller indløsningsretten udløses efter et gennemført overtagelsestilbud foreslås det at samle reglerne i §§ 70 og 71. Af hensyn til overskueligheden er reglerne opdelt i to bestemmelser.

Bestemmelsen gennemfører artikel 15 og 16 i direktiv om overtagelsestilbud (2004/25/EF). Da direktivet om overtagelsestilbud opstiller visse formkrav ved indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, er det nødvendigt på enkelte steder at fastsætte særlige bestemmelser for indløsning på dette grundlag.

Indløsning efter et overtagelsestilbud kan finde anvendelse både efter et frivilligt og et pligtmæssigt tilbud.

For anpartsselskabers vedkommende har der ikke siden anpartsselskabsloven af 1996 været nærmere regulering af indløsning af anpartshavere i anpartsselskaber. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har givet udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt at have en tilsvarende regel for anpartshavere, selv om anpartsselskabers kapitalandele ikke udbydes offentligt.

Stk. 1 fastslår, at én kapitalejer, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, som følge af sit ejerskab af mere end 9/10 af såvel kapital som stemmer har ret til at indløse de resterende kapitalejere. Ved opgørelse af kapitalbesiddelse medregnes alene kapitalandele, som ejes af den pågældende. Det er ikke en betingelse for anvendelsen af indløsningsretten, at der i vedtægterne er optaget bestemmelser om kapitalandeles indløselighed. En vedtægtsbestemmelse om, at kapitalandelene ikke er indløselige, er således ikke til hinder for indløsning i medfør af denne bestemmelse. Indløsning efter § 70 kan ikke anvendes af en gruppe af kapitalejere i forening.

Indløsningsretten i medfør af stk. 1 kan ikke begrænses til kun at omfatte en del af minoritetskapitalejerne. Vedtægterne kan med respekt af minoritetsbeskyttelsesreglerne bestemme, at der ikke skal ske en samlet indløsning.

Ejer et kapitalselskab egne kapitalandele, skal beholdningen af disse andele ikke indgå ved beregningen af ejerandelen i en indløsningssituation, idet dette blot er med til at sløre der reelle billede af ejerforholdene. Dette er en videreførelse af gældende retstilstand og begrundet, i at kapitalselskabet i modsat fald kunne nedskrive kapitalen med de egne kapitalandele og derved opnå samme resultat.

Til forskel fra den gældende aktieselskabslov§ 20 b, stk. 1, foreslås det, at der ikke længere stilles krav om, at beslutningen om indløsning skal træffes af majoritetsejeren og det centrale ledelsesorgan i fællesskab. Der gennemføres herved en ligestilling af regelgrundlaget mellem den generelle indløsningsret og indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud. Efter direktivet om overtagelsestilbud gælder der ikke noget krav om, at beslutning om indløsning skal træffes i fællesskab med det centrale ledelsesorgan. Som følge heraf er der ikke foreslået en særlig bestemmelse vedrørende tvangsindløsning efter et overtagelsestilbud, således som det er tilfældet med den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 20 e. Dette skyldes, at de foreslåede generelle regler om tvangsindløsning vil opfylde de betingelser, der er opstillet i de direktivbestemmelser, som den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 20 e bygger på i rådets direktiv om overtagelsestilbud (2004/25/EF).

Baggrunden for at foreslå denne ligestilling af den generelle indløsningsret og indløsning i forbindelse med et overtagelsestilbud er, at en kapitalejer, der besidder 9/10 af såvel ejerandel som stemmer, allerede på dette grundlag har den afgørende indflydelse. Dermed har majoritetskapitalejeren også mulighed for at ændre ledelsens sammensætning, jf. dog nedenfor vedrørende forslagets stk. 2. Det centrale ledelsesorgan befinder sig i en situation, hvor det kan være vanskeligt at fremme minoritetens interesser. Accept fra det centrale ledelsesorgan spiller dermed ikke en så afgørende rolle for minoritetsbeskyttelsen, at dette kan begrunde en opdeling af bestemmelsen.

Forslagets stk. 2 opstiller visse krav til indkaldelsens indhold, herunder at den nærmere fremgangsmåde for indløsningskursens fastsættelse skal være oplyst i indkaldelsen. Disse indholdsmæssige krav skal medvirke til, at minoritetsejerne på et forsvarligt grundlag kan vurdere deres retsstilling, herunder om der er grund til at stille spørgsmål ved indløsningskursen.

Endvidere foreslås det som noget nyt, at indkaldelsen skal indeholde en udtalelse fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan om de samlede betingelser for indløsningen. Som anført ovenfor, stilles der ikke længere krav om, at det centrale ledelsesorgan og majoritetsejeren i fællesskab beslutter at gennemføre en indløsning af minoritetsejerne. Uanset dette kan det være nyttigt for minoritetsejerne at blive gjort bekendt med det centrale ledelsesorgans synspunkter i forbindelse med indløsningen som led i vurderingen af deres retsstilling. Det er væsentligt at bemærke, at såfremt det centrale ledelsesorgan ikke vil afgive den pågældende udtalelse, så kan der ikke foretages den påtænkte indløsning. Såfremt denne situation måtte opstå, vil majoritetskapitalejeren have en ikke ubetydelig mulighed for at påvirke det centrale ledelsesorgans sammensætning, hvorfor problemstillingen anses for værende af overvejende midlertidig karakter.

Det foreslås i stk. 3 at videreføre reglen om, at en højere værdiansættelse, der er foretaget af skønsmænd eller retten som følge af uenighed om grundlaget for fastsættelse af indløsningskursen, også har gyldighed i forhold til de øvrige minoritetsejere. Reglen er en konsekvens af forslagets stk. 1, jf. ovenfor, idet den af skønsmændene én gang fastsatte indløsningskurs bør være den samme for samtlige kapitalandele, der jo alle indløses på samme tidspunkt. Vurderingen har dog kun gyldighed for hele minoritetsgruppen i det omfang, kapitalandelene tilhører samme klasse. Er der flere klasser, skal der ske særskilt vurdering, og hver vurdering har kun gyldighed inden for den pågældende klasse. Det bemærkes, at denne ligestilling kun gælder de kapitalejere, der omfattes af tvangsindløsningen. Kapitalejere, der har accepteret et overtagelsestilbud, er bundet heraf og har ikke adgang til en højere kurs, som måtte finde anvendelse ved tvangsindløsning.

Det foreslås endvidere, at omkostningerne i forbindelse med en vurdering afholdes af den, der har begæret vurderingen. Denne ændring skal medvirke til at sikre, at en begæring om skønsmandsvurdering fremsættes på et velunderbygget grundlag. Dog kan retten, der har udmeldt skønsmændene, pålægge den indløsende kapitalejer helt eller delvist at afholde omkostningerne, hvis skønsmændenes vurdering resulterer i en højere indløsningskurs.


[ Fremgangsmåde ved indløsning ] Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det ved indløsning oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i § 67, stk. 3, af en skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Er der tale om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud efter kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., finder reglerne heri om prisfastsættelse anvendelse ved indløsningen, medmindre en minoritetsejer fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand. Endvidere skal indkaldelsen indeholde den oplysning, som er omhandlet i stk. 3, 1. pkt. Endelig skal indkaldelsen indeholde en udtalelse fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan om de samlede betingelser for indløsningen.

[ Skønsmandens vurdering; omkostninger ] Stk. 3. Hvis skønsmandens vurdering eller en afgørelse efter § 67, stk. 3, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af kapitalejeren, har denne også gyldighed for de kapitalejere i samme klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af den, der har fremsat anmodning om kursfastsættelsen. Medfører en vurdering eller afgørelse en højere indløsningskurs end tilbudt af den indløsende kapitalejer, kan retten, der har udmeldt skønsmanden, pålægge den indløsende kapitalejer helt eller delvis at afholde omkostningerne.

[ Prisfastsættelse; EU/EØS-selskab ] § 71. Medfører en erhvervelse af aktier i et kapitalselskab, der har en eller flere aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, indløsning efter § 70, stk. 1, eller tilbudspligt efter § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., anvendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., medmindre en minoritetsejer fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. § 67, stk. 3.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 71

Den foreslåede bestemmelse viderefører de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 20 b og e jf. i øvrigt bemærkningerne til § 70.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 tages der højde for den konflikt, der ville kunne opstå, såfremt prisfastsættelsen kunne ske såvel i henhold til lov om værdipapirhandel m.v. og selskabsloven. I sådanne tilfælde har lov om værdipapirhandel m.v. som udgangspunkt forrang. Dog kan en minoritetsaktionær vælge, at regelsættet i henhold til denne lov skal finde anvendelse. Dette kan være relevant, hvor de faktiske omstændigheder giver en formodning for, at prisfastsættelsen efter de retningslinjer, der udstikkes i loven, vil føre til en mere retvisende pris.

Det fremgår af artikel 15, stk. 5, i direktivet om overtagelsestilbud (2004/25/EF), at en pris ved et frivilligt tilbud anses for at være rimelig, hvis tilbudsgiveren ved accept af tilbuddet har erhvervet mindst 90 pct. af den stemmeberettigede kapital, som var omfattet af tilbuddet. Efter et pligtmæssigt tilbud betragtes modydelsen i tilbuddet under alle omstændigheder som rimelig. Det bemærkes, at det følger af § 67, stk. 3, at en enkelt aktionær har ret til en skønsmandsvurdering, uanset at den pågældende er den eneste aktionær, der finder, at modydelsen ikke er rimelig. Bestemmelsen i stk. 3 skal forstås i overensstemmelse med dette.

Ifølge artikel 15, stk. 5, i direktivet om overtagelsestilbud kan indløsningsprisen antage samme form som modydelsen i tilbuddet eller bestå af kontanter. Her kan medlemslandene bestemme, at der i det mindste skal tilbydes kontanter som modydelse. Det foreslås derfor i stk. 2 at videreføre den gældende praksis om, at en kapitalejer, som bliver indløst, altid kan forlange, indløsningen sker i kontanter.

I overensstemmelse med direktivets artikel 15, stk. 4, foreslås det i stk. 3, at en tilbudsgiver, der ønsker at gøre brug af sin indløsningsret, skal fremsætte anmodning herom senest 3 måneder efter, at perioden for den pågældendes overtagelsestilbud er udløbet, idet denne ellers ikke vil kunne anvende den ved overtagelsestilbudet tilbudte pris, men herefter alene kan anvende reglerne i § 70. Dette betyder, at det er de almindelige regler om prisfastsættelse, såfremt der ikke kan opnås enighed om denne i dette forslags § 67, stk. 3, der finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige aktionærer, herunder beregningsregler for, hvornår tærsklen for indløsningsret er nået samt andre bestemmelser af mere detaljeret karakter i forbindelse med indløsningsprocessen. Den gældende bemyndigelse i medfør af aktieselskabslovens § 20 e er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 724 af 7. juni 2005.


[ Modydelse ved indløsning ] Stk. 2. Er der tale om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt., kan modydelsen ved indløsning være i samme form som angivet i tilbudsgiverens oprindelige overtagelsestilbud, eller den kan erlægges kontant. Minoritetsejere kan altid forlange kontantbetaling som modydelse ved indløsning.

[ Frist: Anmodning om indløsning ] Stk. 3. Anmodning om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt., skal fremsættes senest 3 måneder efter udløbet af tilbudsperioden i tilbudsgiverens overtagelsestilbud.

[ Fastsættelse af nærmere regler ] Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige kapitalejere, herunder hvordan aktieerhvervelserne skal opgøres i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt.

[ Manglende overdragelse til indløsende kapitalejer ] § 72. Har ikke alle kapitalejere inden for den frist, som er fastsat i § 70, stk. 1, overdraget deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer, skal de ved bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage kapitalandelene til kapitalejeren i overensstemmelse med § 70.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 72

Bestemmelsen om overdragelse af indløste kapitalandele i forslagets § 72 udvides aktieselskabslovens § 20 c til også at omfatte anparter, hvilket er en tilbagevenden til retstilstanden før 1992. Reglerne for anpartsselskaber var således reguleret i aktieselskabsloven frem til lovændringen i 1992, hvor den blev overført til anpartsselskabsloven § 14 e. Ved udfærdigelsen af den nye anpartsselskabslov i 1996 fandt man, at det var ufornødent at fastsætte regler for indløsning, og det blev således overladt fuldt ud til anpartshaverne at aftale sig til rette herom evt. gennem udfærdigelse af vedtægterne. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten anbefaler at udvide bestemmelsen til også at gælde for anparter med begrundelsen om at ensarte loven for aktie- og anpartsselskaber som led i moderniseringen.

Det foreslåede stk. 1 ændrer de gældende regler. Den i bestemmelsen nævnte bekendtgørelse kan efter forslaget offentliggøres løbende, fremfor kvartalsvis. Offentliggørelse i Statstidende er desuden erstattet af offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en længere frist end de 3 måneder løbende fra datoen for bekendtgørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Det foreslåede stk. 2 ændrer ikke ved den gældende retstilstand. Forslagets stk. 2 indebærer med henvisningen til § 71, stk. 3, at vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses.

Det foreslåede stk. 3, der ikke ændrer ved den gældende retstilstand for aktieselskaber, regulerer kapitalejerens ret til at frigøre sig efter fristens udløb ved at deponere indløsningssummen efter lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering bestemmelser og herefter overtage ejendomsretten til kapitalandelene.

Det foreslåede stk. 4, der ikke ændrer på den gældende retstilstand for aktieselskaber, bestemmer, at de tidligere udstedte ejerbeviser annulleres, og at nye ejerbeviser skal have påtegning om, at de erstatter annullerede ejerbeviser.


[ Krav til bekendtgørelsen ] Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 70, stk. 2. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 67, stk. 1, oplyses. Endelig skal det meddeles, at kapitalandelene efter udløbet af fristen i stk. 1 vil blive noteret i den indløsende kapitalejers navn i kapitalselskabets kapitalejerfortegnelse, og at retten til at forlange vurdering ved skønsmand fortabes ved fristens udløb.

[ Deponering af indløsningssum ] Stk. 3. Er kapitalandele ikke overdraget til den indløsende kapitalejer senest ved udløbet af den frist, der i overensstemmelse med stk. 1 er fastsat i forbindelse med bekendtgørelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, skal den indløsende kapitalejer hurtigst muligt til fordel for de pågældende kapitalejere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne kapitalandele, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

[ Annullering af ejerbeviser ved deponering ] Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de ejerbeviser, der er udstedt for indløste kapitalandele, for annullerede. Selskabets centrale ledelsesorgan drager omsorg for, at nye ejerbeviser får påtegning om, at de erstatter annullerede ejerbeviser.

[ Minoritetskapitalejer kan kræve sig indløst ] § 73. Ejer en kapitalejer mere end 9/10 af kapitalandelene i et selskab, og har kapitalejeren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetskapitalejere fordre sig indløst af kapitalejeren. § 67, stk. 3, samt § 70, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 73

Bestemmelsen regulerer minoritetskapitalejeres ret til at forlange sig indløst, såfremt en enkelt kapitalejer besidder mere end 90 pct. af kapitalandelene og tilsvarende stemmerettigheder. Reglen er en foranstaltning til beskyttelse af minoritetskapitalejere. Den foreslåede § 73 svarer til den eksisterende bestemmelser i aktieselskabslovens § 20 d, og der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand herved, dog udvides bestemmelsen til også at omfatte anparter. Udvidelsen af bestemmelsen til også at omhandle anparter er begrundet med ønsket om at ensarte bestemmelserne for aktie- og anpartsselskaber, som led i moderniseringen, jf. § 4,stk. 2.


Amortisation

[ Amortisation: Vedtægter ] § 74. I kapitalselskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af selskabskapitalen ved indløsning af kapitalandele efter forud fastsatte regler.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL § 74, BEK § 19, stk. 4:
- ASL § 47


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 74

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af reglerne i aktieselskabslovens § 47, stk. 1. Bestemmelsen udvides til også at omfatte anpartsselskaber.

I den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 47, stk. 2, er det fastsat, at aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Denne bestemmelse indeholder en præcisering af, at medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der efter nedsættelsen er fuld dækning for aktiekapitalen, fonden for amortiserede aktier, reserve for egne aktier, reserve for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Baggrunden for forslaget om ikke at videreføre reglen om bestyrelsens ansvar for selskabets kapitalberedskab, er, at et sådan ansvar allerede følger af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, der foreslås videreført med §§ 115 og 116.

Det fremgår af forslagets §§ 115-116 og 118, at selskabets ledelse skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Kapitalselskabets ledelse er således altid ansvarlig for, at der efter en nedsættelse er fuld dækning for de nævnte reserver mv.

Bestemmelsen skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på eller vidende om den mindskede soliditet eller væsentlige risici.

Ledelsen skal også i forbindelse med en kapitalnedsættelse påse, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis en vedtægtsmæssig, planlagt amortisation ikke stemmer overens med selskabets finansielle stilling eller kapitalberedskab, har ledelsen således en selvstændig pligt til at gøre kapitalejerne opmærksom herpå. Kapitalnedsættelsen kan ikke foretages med et beløb, der reducerer selskabskapitalen til under det lovmæssige minimumskrav, jf. § 4, stk. 2.


[ Vederlæggelse ved obligationer ] Stk. 2. Vederlæggelse af kapitalejerne, jf. stk. 1, kan ske ved udstedelse af obligationer, såfremt der er optaget bestemmelse herom i vedtægterne.

[ Ledelsesorganets iværksættelse af amortisation ] Stk. 3. Amortisation kan iværksættes af det centrale ledelsesorgan, for så vidt angår kapitalandele, som er tegnet, efter at bestemmelserne om nedsættelse er optaget i vedtægterne. Det centrale ledelsesorgan kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer.

[ Offentliggørelse: Kapitalnedsættelse ved amortisation ] § 75. Kapitalnedsættelse som led i en amortisation kan finde sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system af opfordring til kapitalselskabets kreditorer om at anmelde deres krav til selskabet, hvis nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte kapitalandele, jf. § 193.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 75

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af reglerne i aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 1. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer. Bestemmelsen udvides til også at omhandle anpartsselskaber.

I det foreslåede stk. 1 beskrives de tilfælde, hvor kapitalnedsættelsen kan finde sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system af opfordring til kreditorerne. Dette er tilfældet, hvis nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte kapitalandele.

De gældende regler i § 47, stk. 3, nr. 2 og 3, samt stk. 4, foreslås som led i den generelle forenkling af reglerne ikke videreført. De gældende bestemmelser vedrører den situation, hvor kapitalandelene enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og hvis et beløb svarende til de annullerede kapitalandeles pålydende værdi henlægges til en særlig fond.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at reglerne om amortisation bør forenkles ved at tilpasse dem til reglerne for andre kapitalnedsættelser.

Forslaget medfører, at der i forbindelse med kapitalnedsættelse til amortisation skal offentliggøres en meddelelse til kreditorerne i henhold til § 192. Det er samtidigt præciseret i § 193, stk. 4, at reglen om, at en kapitalnedsættelse automatisk bliver endelig 4 uger efter proklamaet, ikke gælder kapitalnedsættelser til amortisation, men at meddelelse til kreditorerne skal være offentliggjort mindst 4 uger inden tidspunktet for første kapitalnedsættelse.

Dette medfører, at reglerne om hensættelse på en særlig fond ved amortisation, der helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, heller ikke videreføres. Efter gældende ret kan denne reserve ikke elimineres på anden måde eller overføres til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud. Fonden kan således ikke benyttes til udlodning, men betragtes som en bunden reserve.

Da der fremover foreslås at skulle udstedes proklama i forbindelse med amortisation (medmindre der sker annullation af aktierne), videreføres aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 2 ikke. Derved opnås det at beløb fremkommet ved en amortisation kan overgå til de frie reserver og udloddes. Derved ville man eliminere den relativt komplicerede vurdering, der ligger i den gældende bestemmelse i § 47, stk.3, nr. 2. På denne baggrund foreslås bestemmelsen ikke videreført.


Kapitel 6

Generalforsamling

Kapitalejernes beslutningsret

[ Kapitalejernes beslutningsret ] § 76. Kapitalejernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet udøves på generalforsamlingen.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 65, stk. 1, 2, 4 og 5
- APL § 28, stk. 1 og 3


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 76

Efter de gældende regler udøves både anpartshavernes og aktionærernes ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet som udgangspunkt på en generalforsamling, jf. anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., og aktieselskabslovens § 65, stk.1, 1. pkt.

Denne retstilstand videreføres, samtidig præciseres det dog, at uanset om de deklaratoriske krav om form og frist vedrørende generalforsamlingen er fraveget, er der tale om en generalforsamling.

I det foreslåede stk. 1 fastslås det, at udgangspunktet er en generalforsamling i traditionel forstand, det vil sige, hvor deltagerne møder fysisk frem. Udgangspunktet kan dog fraviges, jf. stk. 2 og 3 samt bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kapitalejerne ikke kan udøve deres beføjelser ved at rette henvendelse til det øverste eller det centrale ledelsesorgan uden om generalforsamlingen, hvor alle kapitalejere har lige ret og mulighed for at være til stede.

Efter de gældende regler kan kapitalejere både i aktie- og i anpartsselskaber i enighed konkret træffe beslutninger på anden vis end på en generalforsamling, der bliver afholdt som et fysisk møde, jf. anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., og aktieselskabslovens § 65, stk. 1, 1. pkt.

Forslagets stk. 2 tydeliggør derfor alene, at kapitalejere - som det er tilfældet efter de gældende regler - konkret kan træffe beslutninger på anden måde end på en egentlig, fysisk generalforsamling, hvis de er enige herom. Der er dog stadig tale om en generalforsamling, selvom kapitalejerne konkret fraviger bestemmelsen i stk. 1. Dermed har kapitalejerne mulighed for at træffe beslutninger f.eks. ved skriftlig procedure. Endvidere kan generalforsamlingen konkret ved enighed beslutte en fravigelse af det generelle krav om en fysisk eller elektronisk generalforsamling uden at optage bestemmelser i vedtægterne herom.

Derudover er det muligt at holde en såkaldt »skrivebordsgeneralforsamling«. I sådanne tilfælde afholdes generalforsamlingen typisk af en advokat, som samtlige kapitalejere har bemyndiget dertil, uden at kapitalejerne er til stede på generalforsamlingen. Advokaten fungerer som dirigent og protokollerer de trufne beslutninger. Afholdelse af en skrivebordsgeneralforsamling kan især være relevant, hvis de punkter, der er på generalforsamlingens dagsorden, ikke nødvendiggør en drøftelse blandt kapitalejerne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis der skal foretages nogle rent tekniske ændringer af et selskabs vedtægt.

Det foreslås i stk. 3 som noget nyt, at det også i aktieselskaber generelt bliver muligt ved en vedtægtsbestemmelse at fravige kravet om en egentlig fysisk afholdt generalforsamling, jf. stk. 1. Dette er allerede efter de gældende regler muligt i anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 28, stk. 1.

Det foreslås, at beslutning herom skal træffes enstemmigt og skal optages i vedtægterne. For en ændring eller ophævelse gælder § 106. Der skal dog afholdes en generalforsamling, jf. stk. 1, dvs. med fysisk fremmøde, hvis kapitalejere, der ejer mere end 10 pct. af kapitalandelene i kapitalselskabet, fremsætter krav herom.

Det må forventes, at denne øgede fleksibilitet hovedsagligt vil blive brugt af aktieselskaber med en lille ejerkreds. Det vil formentlig være vanskeligt at opnå den fornødne enighed i aktieselskaber med en større og mere spredt ejerkreds.

I det foreslåede stk. 4 videreføres retstilstanden med, at det centrale ledelsesorgan kan bestemme, at andre end de i loven opregnede personer kan få adgang til at overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens kapitel 6 og anpartsselskabslovens kapitel 10 er der en række personer, som i kraft af deres tilknytning til et selskab har adgang til generalforsamlingen, f.eks. kapitalselskabets revisor.

Personer uden den nødvendige tilknytning til kapitalselskabet kan efter kapitalselskabets særlige tilladelse få lov at overvære generalforsamlingen, men dette forudsætter almindeligvis, at deltagernes identitet er kendt af kapitalselskabet.

Det foreslås i stk. 4 at videreføre den i såvel anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 28, stk. 3, som aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 65, stk. 5, gældende retstilstand om, at det centrale ledelsesorgan kan bestemme, at udenforstående generelt kan få adgang til at overvære en generalforsamling uden på forhånd at have indhentet kapitalselskabets tilladelse hertil, og uden at deres identitet er kendt af kapitalselskabet.

Denne mulighed gælder for såvel en fysisk som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, selvom muligheden formentlig navnlig vil være attraktiv for selskaber, der afholder en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. I disse situationer behøver deltagerne ikke at være opmærksomme på, om personer, der ikke har den fornødne tilknytning til kapitalselskabet, uberettiget overværer generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 5, at muligheden for at kunne træffe beslutninger under fravigelse af form- og fristkrav, ikke kan anvendes i de nævnte selskaber, det vil f.eks. sige, at generalforsamlingen enten skal holdes som et traditionelt fysisk møde eller som en delvis eller fuld elektronisk generalforsamling, jf. § 77, og at indkaldelsesform og -frist m.v. skal overholdes. Baggrunden herfor er bl.a., at reglerne for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, bygger på ufravigelige direktivkrav, blandt andet fra direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Statslige aktieselskaber ligestilles med disse, på grund af den offentlige interesse for disse selskaber.

Dermed videreføres retstilstanden, jf. aktieselskabslovens § 65, stk. 2, om at aktionærernes ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber og aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, samt i aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, alene kan udøves på en generalforsamling, der overholder lovens form- og fristkrav.

Der er derimod intet til hinder for, at f.eks. et statsligt aktieselskab eller et selskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, afholder en elektronisk generalforsamling, hvis pressen får mulighed for at koble sig på den elektroniske generalforsamling og derved følge generalforsamlingen, jf. de foreslåede regler i § 77.

Det har tidligere været drøftet, om der er risiko for, at pressens tilstedeværelse kan begrænse den frie debat på generalforsamlingen. Hvis generalforsamlingen afholdes elektronisk, f.eks. ved direkte transmission til offentligheden, er denne risiko næppe til stede. I andre tilfælde må det antages, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage bånd- eller filmoptagelser på mødet, bortset fra sædvanlig brug af journalistiske arbejdsredskaber.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 4, skal statslige aktieselskabers generalforsamlinger være åbne for pressen. Denne bestemmelse foreslås videreført i stk 6.

Selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, er ligeledes genstand for en tilsvarende offentlig interesse, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1069 af 4. september 2007 om betingelserne for officiel notering af værdipapirer. I disse typer selskaber er der således et særligt offentliggørelseshensyn, der medfører, at pressen skal have adgang til disse selskabers generalforsamlinger.


[ Fravigelse af form- og fristkrav (konkret) ] Stk. 2. Kapitalejernes beslutninger på generalforsamlingen kan konkret træffes under fravigelse af lovens og vedtægternes form- og fristkrav, hvis samtlige kapitalejere er enige herom, jf. dog stk. 5.

[ Fravigelse af form- og fristkrav (generel) ] Stk. 3. Kapitalejernes beslutninger på generalforsamlingen kan generelt træffes under fravigelse af lovens regler om form og frist, jf. dog stk. 5. Beslutning herom skal træffes enstemmigt, og regler herom skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på en ændring eller ophævelse af reglerne. Generalforsamlingen skal dog afholdes ved fysisk fremmøde, hvis kapitalejere, der ejer mere end 10 pct. af selskabets kapital, fremsætter krav herom.

Se også § 106.

[ Tredjemands overværelse af generalforsamling ] Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan kan bestemme, at andre end de personer, som er opregnet i denne lov, kan overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

[ Statslige selskaber; pressens adgang ] modifikation Stk. 5. Kapitalejerne i statslige aktieselskaber og i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, kan ikke træffe beslutninger under fravigelse af lovens regler om form og frist, jf. stk. 2 og 3. Det samme gælder for aktieselskaber, hvor det ved lov eller bekendtgørelse er fastsat, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen.

[ Statslige aktieselskabers generalforsamlinger ] Stk. 6. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen.

Elektronisk generalforsamling

[ Delvist elektronisk generalforsamling ] § 77. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan det centrale ledelsesorgan beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6.

Se dog § 93, stk. 4.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 65 a
- APL § 28 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 77

Efter de gældende regler kan der afholdes både delvis og fuldstændig elektroniske generalforsamlinger i både anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 28 a, stk. 1, og aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 65 a, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at retstilstanden videreføres med få ændringer. Der foreslås en ændring af majoritetskravet. Efter de gældende regler kræver indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling både det flertal, der kræves til en vedtægtsændring, og samtidig må 25 pct. af kapitalselskabets samlede stemmeberettigede kapital ikke stemme imod beslutningen, jf. anpartsselskabslovens §§ 28 a, stk. 1, og 33, stk. 1 og 2, og aktieselskabslovens §§ 65 a, stk. 2, og 78, stk. 1 og 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 106 ændres retstilstanden således, at beslutningen om indførelse af en fuldstændig elektronisk generalforsamling kun kræver det samme flertal som en ændring af kapitalselskabets vedtægter og dermed afskaffes kravet om det blokerende mindretal, se bemærkningerne nedenfor til stk. 2 og til den foreslåede § 106.

Derudover er bestemmelsens ordlyd tilpasset sprogligt.

Bestemmelsen giver udtrykkelig hjemmel til, at kapitalejerne også kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk på en generalforsamling uden at være fysisk til stede (elektronisk generalforsamling).

En elektronisk generalforsamling kan afholdes som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Ved en delvis elektronisk generalforsamling afholdes der et fysisk møde ligesom ved en traditionel fysisk generalforsamling, suppleret med mulighed for, at kapitalejere kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede. Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling afholdes der ikke noget fysisk møde, idet kapitalejerne udelukkende deltager elektronisk i generalforsamlingen.

I selskabsloven anvendes udtrykket elektronisk generalforsamling. Andre udtryk for det samme er: it-baseret generalforsamling, digital generalforsamling, virtuel generalforsamling mv. Med elektronisk generalforsamling forstås, at de pågældende kapitalejere udøver deres forvaltningsmæssige beføjelser på generalforsamlingen, dvs. retten til at deltage, ytre sig og stemme ved anvendelse af elektroniske medier uden at være fysisk til stede, f.eks. via telefon, internet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Loven bestemmer ikke nærmere, hvilke former for elektroniske medier og på hvilken måde de kan anvendes, da bestemmelsen bedst muligt skal kunne imødekomme kapitalejernes ønsker og behov i forskelligartede selskaber nu og i fremtiden, ligesom bestemmelsen også skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger.

Med denne bestemmelse implementeres samtidig artikel 8 i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Direktivets artikel 8 bestemmer, at medlemsstaterne skal tillade selskaberne at give deres aktionærer mulighed for en hvilken som helst form for deltagelse i generalforsamlinger ad elektronisk vej, især ved hjælp af en af eller alle følgende former for deltagelse:

a) direkte transmission af generalforsamlingen

b) direkte tovejskommunikation, således at aktionærerne kan kommunikere med generalforsamlingen fra en anden lokalitet

c) et system til afgivelse af stemmer enten før eller under generalforsamlingen, således at det ikke er nødvendigt at udpege en fuldmægtig, der er fysisk til stede på mødet.

Elektroniske medier kan anvendes på forskellig vis som hjælpemidler ved afholdelse af en fysisk generalforsamling.

En generalforsamling, kan f.eks. afholdes samtidig på flere forskellige lokaliteter, som er indbyrdes forbundet via storskærme, hvor kapitalejerne personligt eller via en fuldmægtig skal være fysisk til stede for at deltage i generalforsamlingen. En sådan generalforsamling er ikke omfattet af begrebet elektronisk generalforsamling.

Som et andet eksempel herpå kan nævnes, at der kan etableres en kommunikationskanal i form af telefon eller internet mv. til en fuldmægtig på generalforsamlingen. Uden for begrebet elektronisk generalforsamling falder endvidere de tilfælde, hvor kapitalejere eller andre end de i selskabsloven opregnede personer blot overværer generalforsamlingen via elektroniske medier.

Hvis generalforsamlingen bliver transmitteret via internettet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet, således at ikke fremmødte kapitalejere kan følge med, stille spørgsmål og stemme elektronisk, er der tale om en delvis elektronisk generalforsamling, som er omfattet af selskabsloven. Har kapitalejere alene fået adgang til at overvære en sådan it-transmitteret generalforsamling uden at kunne deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen, er der ikke tale om en elektronisk generalforsamling. Afgørende for, om en generalforsamling kan betegnes som elektronisk, er således, om de pågældende kapitalejere udøver deres forvaltningsmæssige beføjelser elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen.

Kompetencen til at beslutte elektronisk generalforsamling ligger med hensyn til en delvis elektronisk generalforsamling ved det centrale ledelsesorgan og med hensyn til en fuldstændig elektronisk generalforsamling ved generalforsamlingen.

Den delvis elektroniske generalforsamling er mindre indgribende for kapitalejerne, da de fortsat har mulighed for at deltage i generalforsamlingen ved fysisk fremmøde. På denne baggrund tillægges kompetencen til at indføre delvis elektronisk generalforsamling det centrale ledelsesorgan, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Herved opnås den størst mulige fleksibilitet for kapitalselskaberne samtidig med, at kapitalejernes interesser tilgodeses.

Ved den fuldstændig elektroniske generalforsamling ændrer generalforsamlingen derimod karakter, eftersom deltagelse i generalforsamlingen alene kan ske elektronisk. For nogle kapitalejere vil indførelsen af fuldstændig elektronisk generalforsamling medføre fordele, mens andre kapitalejers forhold vanskeliggøres. De krav, der stilles til vedtagelsen heraf, skal derfor tage rimeligt hensyn til begge kategorier af kapitalejere. På denne baggrund tillægges kompetencen til at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling generalforsamlingen og beslutningen skal tages med det flertal, der kræves til vedtægtsændring af hensyn til minoritetskapitalejerne, ligesom beslutningen skal optages i vedtægterne.

Bestemmelserne om fuldstændig elektronisk generalforsamling finder anvendelse, når dette indføres som en fast ordning i kapitalselskabet. Bestemmelserne er derfor ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige kapitalejere konkret har givet samtykke hertil.

I stk. 1 bestemmes det, at det centrale ledelsesorgan, medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan beslutte, at der som supplement til en traditionel fysisk generalforsamling gives adgang til, at kapitalejerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen uden at være fysisk til stede (delvis elektronisk generalforsamling).

Kernen i en delvis elektronisk generalforsamling er således fortsat den traditionelle fysiske generalforsamling, der blot suppleres med mulighed for, at kapitalejere kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen.

I vedtægterne kan der fastsættes nærmere betingelser og retningslinjer for anvendelsen af delvis elektronisk generalforsamling. Det er endvidere muligt i vedtægterne at gøre beslutningen om indførelse af delvis elektronisk generalforsamling til et generalforsamlingsanliggende, således at beslutning herom skal godkendes af generalforsamlingen. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal vedtages med det sædvanlige majoritetskrav til vedtægtsændring, medmindre andet fremgår af vedtægterne.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at generalforsamlingen kan beslutte, at der i stedet for den traditionelle fysiske generalforsamling alene afholdes elektronisk generalforsamling (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Ved denne form for generalforsamling er der ikke adgang til fysisk fremmøde, da generalforsamlingen ikke afholdes på en fysisk lokalitet, men udelukkende elektronisk via en opkobling for alle, der deltager i generalforsamlingen. Afstemningen foregår ligeledes elektronisk.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., skal det fremgå af generalforsamlingens beslutning, på hvilken måde elektroniske medier finder anvendelse ved afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling. Det er hensigten med denne formulering at give selskaberne mulighed for at indrette sig efter det enkelte selskabs behov. I selskaber med mange kapitalejere kan der være behov for et mere avanceret system, mens det i selskaber med få kapitalejere kan være tilstrækkeligt med et mere enkelt system. Formuleringen tager samtidig højde for, at forslaget skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at hvis generalforsamlingen beslutter at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling i kapitalselskabet som en fast ordning efter 1. pkt., skal beslutningen af hensyn til kommende kapitalejere optages i kapitalselskabets vedtægter. Bestemmelserne i § 106 finder anvendelse på vedtagelsen af beslutningen samt på ændringer heri, jf. det foreslåede stk. 2, 4. pkt. Dette indebærer, at beslutningen skal vedtages med det sædvanlige 2/3 flertal til vedtægtsændring. Reglen om, at kapitalejere, som repræsenterer 25 pct. af kapitalselskabets samlede stemmeberettigede selskabskapital, kan blokere for forslaget ved aktivt at stemme imod forslaget, foreslås ophævet. Grunden herfor er, at informationsteknologien er endnu mere udbredt, end da reglerne om elektronisk generalforsamling blev indført. Derudover tilstræbes en ensretning og strømlining af majoritetskravene i selskabsloven for at gøre den mere tilgængelig for kapitalejerne.

Indføres fuldstændig elektronisk generalforsamling ved kapitalselskabets stiftelse, skal der ikke stilles særlige majoritetskrav hertil. Det vil herefter fremgå af selskabets vedtægter, at generalforsamlingen holdes fuldt elektronisk, således at fremtidige investorer kan få kendskab og forholde sig hertil.

Selskabsloven indeholder ikke krav om, at kapitalselskaber, som indfører fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille nødvendigt udstyr til rådighed for de kapitalejere/deltagere, som ikke selv har adgang hertil. Noget sådant ville være meget omkostningskrævende, navnlig i store kapitalselskaber med en stor og skiftende kapitalejerkreds. Der er dog ikke noget til hinder for, at generalforsamlingen kan beslutte, at kapitalselskabet skal stille et sådant udstyr til rådighed.

I stk. 3 foreslås det, at det centrale ledelsesorgan, der har ansvaret for at tilrettelægge kapitalselskabets generalforsamling, fastsætter de nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer. Anvendelsen af elektroniske midler, der skal gøre det muligt for kapitalejerne at deltage i generalforsamlingen, må kun være underlagt de krav og begrænsninger, der er nødvendige for at fastslå kapitalejernes identitet og skabe sikkerhed omkring den elektroniske kommunikation, og kun for så vidt de står i rimeligt forhold til dette mål. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom. Endvidere skal det fremgå af indkaldelsen, hvordan kapitalejere tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Kapitalselskabet kan f.eks. give oplysning herom på sin hjemmeside eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Oplysningerne skal være let tilgængelige for kapitalejerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er det en forudsætning for afholdelse af delvis såvel som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at kapitalselskabets centrale ledelsesorgan drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Med bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der gælder de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling. Det anvendte system skal således være indrettet på en sådan måde, at kapitalejerne uhindret kan udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på en elektronisk generalforsamling, dvs. deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke kapitalejere som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer samt resultatet af afstemningerne.

Systemet skal kunne foretage en korrekt identifikation af hver enkelt deltager i generalforsamlingen, f.eks. ved brug af password eller anden form for identifikationsmekanisme, som deltagerene råder over. For at kunne deltage samt være repræsenteret elektronisk på generalforsamlingen skal deltageren ved generalforsamlingens begyndelse være opkoblet hertil, f.eks. via internettet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Registreringen af deltagerne og den kapital og stemmeret, de repræsenterer, kan f.eks. ske ved anvendelse af en logbog over de opkoblede deltagere. Systemet skal endvidere på pålidelig vis kunne registrere den enkelte on-line deltagers stemmeafgivning samt fastlægge det samlede afstemningsresultat.

Efter gældende ret er det et aktieselskabs bestyrelse, der er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse af generalforsamlingen. Anpartsselskabsloven indeholder ingen regler herom. Fremover vil denne pligt påhvile det centrale ledelsesorgan. I øvrigt overlades det til selskaberne selv udefra en nærmere vurdering af det enkelte selskabs behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til det anvendte system for at opnå fornøden sikkerhed.

Efter gældende ret ledes generalforsamlingen i et aktieselskab af en dirigent, der har ansvaret for at sikre, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt, samt for at kontrollere, at generalforsamlingen afvikles på lovlig og praktisk vis, jf. aktieselskabslovens § 75. Efter dette forslag skal reglen fremover af praktiske grunde også gælde for anpartsselskaber, se bemærkningerne til § 101. Ved en elektronisk generalforsamling skal dirigenten bl.a. forsikre sig om, at det anvendte system lever op til kravene i det foreslåede stk. 4. Ved elektroniske generalforsamlinger skal dirigenten ikke varetage flere opgaver end ved fysiske generalforsamlinger, men den praktiske udførelse af dirigentens hverv ændres som følge af brugen af elektroniske medier. Dirigenten vil i høj grad skulle basere sin ledelse af generalforsamlingen på de tekniske systemer, som registrerer og styrer forbindelsen til de kapitalejere og øvrige personer, der deltager elektronisk i generalforsamlingen. Dette er dog allerede i vidt omfang tilfældet ved afholdelsen af generalforsamlinger i større selskaber i dag, herunder navnlig i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Det er dirigentens opgave at tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse. Ved afviklingen af en elektronisk generalforsamling kan der f.eks. opstå en række tekniske problemer eller systemnedbrud, der kan medføre, at en eller flere deltagere afskæres fra at deltage i generalforsamlingen. Hvilken betydning dette skal have for afviklingen og gennemførelsen af generalforsamlingen, må dirigenten afgøre i den konkrete situation. Ved afgørelsen heraf må der bl.a. lægges vægt på, hvilken betydning det må forventes at have for dagsordenspunktets behandling og eventuelt afstemningen herom, at en eller flere kapitalejere er afskåret fra at deltage i generalforsamlingen som følge af tekniske problemer.

Konstateres det først efterfølgende, at en eller flere deltagere har været afskåret fra at deltage i generalforsamlingen på grund af tekniske problemer, kan der opstå spørgsmål om gyldigheden af de beslutninger, der blev vedtaget på generalforsamlingen. Ved afgørelsen heraf må der bl.a. lægges vægt på, om de tekniske problemer skyldes de pågældende kapitalejers egne forhold eller kapitalselskabets forhold, antallet af deltagere, der har været udelukket, samt om de pågældendes stemmer ville have haft betydning for afstemningens resultat.

Aktieselskabslovens § 65 a, stk. 5, og anpartsselskabslovens § 28 a, stk. 2, videreføres ikke. Efter bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 28 a, stk. 2, og aktieselskabslovens § 65 a, stk. 5, kan generalforsamlingen beslutte, at aktionærer henholdsvis anpartshavere, som deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne.

De nævnte bestemmelser har til formål at sikre, at en elektronisk generalforsamling kan afvikles inden for rimelige tidsmæssige rammer.

Ligesom ved en fysisk generalforsamling er det også ved såvel en delvis som en fuldstændig elektronisk generalforsamling dirigentens opgave at sikre, at der sker en rimelig afvikling af generalforsamlingen. På samme måde som ved en traditionel fysisk generalforsamling kan dirigenten af hensyn til generalforsamlingens afvikling inden for rimelig tid afslutte indtegningen af nye talere, hvor dirigenten skønner, at det pågældende emne er uddebatteret.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten finder, at bestemmelserne bør udgå, således at der gælder de samme bestemmelser for både fysisk og elektronisk afholdte generalforsamlinger. En ophævelse af reglen om, at visse spørgsmål skal stilles inden generalforsamlingen afholdelse, kan derudover være med til at fremme en aktiv deltagelse af kapitalejere i generalforsamlingen. Samtidig præciseres dirigentens beføjelser i § 101, stk. 2, hvorfor udvalget mener, at dirigenten kan holde orden, uanset hvor mange spørgsmål der stilles. Derudover kan ledelsen udnytte muligheden for at fastsætte en frist, indenfor hvilken kapitalejerne kan stille spørgsmål inden generalforsamlingens afholdelse, jf. § 102, stk. 3. Udvalget mener, at der på denne måde skabes de bedste rammer for en bred debat.

Det nye stk. 5 indeholder den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens i § 65 a, stk. 3, 3 pkt., og foreslås flyttet af systematiske grunde til et nyt stk. 6, således at bestemmelser, der kun gælder for aktieselskaber, følger efter de bestemmelser, der er fælles for begge selskabstyper.

Retstilstanden bevares, således at det i aktieselskaber, der har udstedt ihændehaveraktier, endvidere skal angives i indkaldelsen til generalforsamling, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst for at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af kontoudskrift fra et kontoførende pengeinstitut. Det tilføjes dog, at dette kun er relevant, hvis selskabet ikke har indført en registreringsdato, jf. den foreslåede § 84.

I stk. 6 foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling. Der kan ikke ske afvigelser med hensyn til kapitalejernes ret til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen, men afvigelser med hensyn til måden, disse rettigheder udøves på i forbindelse med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler. Dette indebærer f.eks., at enhver kapitalejer, som i henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 2, har »ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der«, ligeledes har ret til at deltage i og ytre sig på en elektronisk generalforsamling. Endvidere indebærer det f.eks., at aktionærens ret efter den foreslåede § 80, stk. 1, til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, ligeledes gælder, hvis kapitalselskabet har indført elektronisk generalforsamling.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 87 skal generalforsamling afholdes på kapitalselskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted. Efter bestemmelsens ordlyd skal generalforsamlingen således afholdes på en geografisk lokalitet. Vælger kapitalselskabet at afholde en traditionel fysisk generalforsamling suppleret med mulighed for, at de kapitalejere som ønsker det, kan deltage elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, skal afholdelsen af den fysiske generalforsamling fortsat finde sted på hjemstedet eller det i vedtægterne anførte sted.

Fastsættes det derimod i kapitalselskabets vedtægter, at kapitalselskabets generalforsamling skal afholdes som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, bortfalder kravet om afholdelse af generalforsamlingen på en geografisk lokalitet i sagens natur. Sådanne selskaber skal dog fortsat have et registreret hjemsted med tilknytning til en geografisk lokalitet. Dette skyldes bl.a., at kapitalselskabet skal have en adresse, hvortil offentlige myndigheder og andre kan sende brevpost til kapitalselskabet. Endvidere må hjemstedet anses for tidsangivende for generalforsamlingen, medmindre andet fastsættes i kapitalselskabets vedtægter.

Hvor det fremgår af lovgivningen, at kapitalselskabets generalforsamlinger skal være åbne for pressen, som det f.eks. er tilfældet i statslige aktieselskaber i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 76, stk. 6, er det en betingelse, at pressen får adgang til den elektroniske generalforsamling.


[ Fuldstændig elektronisk generalforsamling ] Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

[ Krav til elektroniske systemer mv. ] Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan kapitalejerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

[ Krav til afholdelse af elektronisk generalforsamling ] Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at kapitalselskabets centrale ledelsesorgan drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder kapitalejernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke kapitalejere der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

[ Dokumentation for ihændehaveraktier ] Stk. 5. Har et aktieselskab udstedt ihændehaveraktier og ikke indført en registreringsdato, jf. § 84, må det ligeledes angives i indkaldelsen, jf. stk. 3, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.

[ Lovens generelle regler gælder ] Stk. 6. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Møde- og stemmeret m.v.

[ Kapitalejers møderet mv. ] § 78. Enhver kapitalejer har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, jf. dog § 84, stk. 1.

Se også § 84.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 78 - 86:
- ASL § 28,
- ASL § 65, stk. 3,
- ASL § 66,
- ASL § 67, stk. 2, 3 og 4


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 78

Bestemmelsen i § 78 viderefører retstilstanden i aktieselskabslovens § 65, stk. 3, 1. pkt. Der findes ingen udtrykkelig bestemmelse i anpartsselskabsloven, men reglen antages af gælde på et ubestemt grundlag.

Bestemmelsen fastslår kapitalejeres almindelig ret til at møde og tage ordet på generalforsamlingen, se dog den foreslåede § 84. Dette gælder også med hensyn til stemmeløse kapitalandele. Dirigenten har dog ret til at tilrettelægge drøftelser samt emner, afskære indlæg mv., se § 101 og bemærkningerne hertil.


[ Flere ejere af en kapitalandel ] § 79. Ejes en kapitalandel af flere i forening, kan de til kapitalandelen knyttede rettigheder over for kapitalselskabet kun udøves gennem en fælles fuldmægtig.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 79

Den foreslåede bestemmelse er et supplement til legitimationsreglen i aktieselskabslovens § 27 og viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 28 uændret. Bestemmelsens anvendelsesområde udvides dog til også at gælde for anpartsselskaber.

Bestemmelsen er indført af praktiske hensyn, hvorefter samejere af en kapitalandel kun kan optræde overfor kapitalselskabet ved én fælles befuldmægtiget, som også kan være en af kapitalejerne. Disse praktiske hensyn gør sig gældende i både anparts- og aktieselskaber.


[ Generalforsamling: Møde ved fuldmægtig ] § 80. Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 80

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejernes indflydelse i et kapitalselskab udøves. På generalforsamlingen vælger kapitalejerne det øverste ledelsesorgan og stemmer om væsentlige anliggender for kapitalselskabet. Kapitalejernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for, at kapitalejerne kan udøve indflydelse på beslutningerne i kapitalselskabet og kontrollere, at det øverste ledelsesorgan i tilstrækkelig grad varetager kapitalejernes og kapitalselskabets interesser.

Efter de gældende regler for anpartsselskaber og aktieselskaber har kapitalejerne ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, jf. aktieselskabslovens § 66, stk. 1. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig regel herom, dog gælder efter de almindelige regler samme regel også for anpartsselskaber.

Det foreslåede stk. 1 fastslår en ufravigelig regel om, at kapitalejere har ret til at møde ved en af kapitalejeren frit valgt fuldmægtig, som såvel kan være en fysisk som en juridisk person. Kapitalejernes ret til at give fuldmagt kan ikke gyldigt indskrænkes, f.eks. således at fuldmagt alene kan gives til det øverste ledelsesorgan. Bestemmelsen viderefører dermed retstilstanden. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer. Aktieselskabslovens § 66, stk. 1, anden led, foreslås flyttet til en selvstændig paragraf, se bemærkningerne til det foreslåede § 81.

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 66, stk. 2, 1. pkt., uændret. Herefter skal en fuldmægtig fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt. Skriftlighedskravet kan opfyldes gennem en elektronisk fuldmagt, jf. bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 92.

Møder en kapitalejer ved en nominee, skal denne, i overensstemmelse med den gældende praksis, ligeledes fremlægge en skriftligt og dateret fuldmagt.

Som noget nyt foreslås det, at fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse kan gives på ubegrænset tid.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten mener, at udbredelsen af informationsteknologien gør, at det er blevet lettere for kapitalejere at holde sig ajour med hensyn til informationer om kapitalselskabet. Derudover gør informationsteknologien det muligt, at der kan gives instrukser til den befuldmægtigede under selve generalforsamlingen, hvis kapitalselskabet stiller det nødvendige udstyr til rådighed, som f.eks. adgang til internettet eller web-cast af generalforsamlingen (ikke at forveksle med reglerne om elektronisk generalforsamling, jf. den foreslåede § 77). En kapitalejer har således i dag lettere adgang til at udøve aktivt ejerskab, selvom kapitalejeren møder på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Som følge heraf foreslås det, at den gældende regel om, at en fuldmagt maksimalt kan gives for en periode på 12 måneder, lempes, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at hovedparten af fuldmagterne blot fornys standardmæssigt år efter år.

Efter den forslåede bestemmelse er det fremover muligt at give tidsubegrænsede fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse. Samtidig præciseres det dog, at sådanne fuldmagter altid skal kunne tilbagekaldes, dvs. også efter registreringsdatoen. Der må derfor ikke være stillet betingelser for tilbagekaldelsen af en fuldmagt.

Gives fuldmagten til en generalforsamling, hvor drøftelserne skal fortsætte ved en anden generalforsamling, f.eks. fordi vedtægterne kræver, at der tages stilling til et konkret emne på 2 generalforsamlinger, gælder fuldmagten også for denne efterfølgende generalforsamling, såfremt dagsorden for den anden generalforsamling afspejler den første.

Aftalelovens almindelige regler om fuldmagter gælder ligeledes for fuldmagter givet i henhold til selskabsloven. Tilbagekaldes fuldmagten efter selskabsloven, berører dette ikke det aftaleretlige forhold parterne imellem.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, implementeres med stk. 2 samtidig artikel 11, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF), der bl.a. ligeledes kræver, at fuldmægtige kun kan udpeges, og selskaberne kun underrettes herom skriftligt, hvilket tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af udpegelsen af en fuldmægtig.

Det fastslås i stk. 3, at fuldmægtigen kan stemme forskelligt på vegne af forskellige kapitalejere, hvis fuldmægtigen har modtaget fuldmagter fra flere kapitalejere. Der må ikke indføres begrænsninger med hensyn til det antal kapitalejere vedkommende repræsenterer. En kapitalejer skal dog stemme samlet på sine kapitalandele, medmindre andet er fastsat i vedtægterne.

I dag gælder for aktieselskaber med hensyn til fuldmagter generelt, at disse ikke kan gives for længere tid end 12 måneder og, at fuldmagter til bestyrelsen skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden, jf. aktieselskabesloven § 66, stk. 2.

Denne retstilstand foreslås i stk. 4 kun videreført for fuldmagter, der gives til kapitalselskabets ledelse.

Bestemmelsen foreslås opretholdt, fordi et kapitalselskabs ledelse ikke skal have mulighed for at indsamle blanco-fuldmagter fra kapitalejerne. Dette kan f.eks. ske ved, at ledelsen en gang om året udsender en fuldmagtsblanket, på hvilken den enkelte kapitalejer kan give ledelsen fuldmagt til at stemme på sine vegne i en periode på op til 12 måneder. Indsamling af sådanne såkaldte blanco-fuldmagter kan imidlertid være betænkelig, idet kapitalejern derved ikke altid opnår mulighed for at tage stilling til de konkrete dagsordenspunkter. Dette kan indebære, at ledelsen i realiteten kan få fuldmagt til at stemme for forslag, som i konkrete tilfælde er ukendt for kapitalejeren og kan stride mod kapitalejerens interesser. En vis beskyttelse herimod følger dog dels af ledelsens loyalitetspligt, dels af de almindelige fuldmagtsregler.

Ud fra et ønske om at styrke det aktive ejerskab foreslås det derfor at videreføre bestemmelsen, hvorefter en fuldmagt til kapitalselskabets ledelse kun kan gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Herved sikres det, at kapitalejere udfra den konkrete dagsorden tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at give ledelsen fuldmagt. Hermed udnyttes muligheden i direktivets artikel 10, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, sidste pkt., uændret. Bestemmelsen implementerer artikel 17, stk. 2, i direktiv (2004/109/EF) om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (transparensdirektivet). Herefter gælder, at et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal stille en skriftlig eller elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen.

Formålet er at lette aktionærernes adgang til at udøve deres rettigheder på generalforsamlingen ved fuldmagt. Aktionærerne er således ikke forpligtet til at anvende blanketten. Selskabet skal også anerkende en skriftlig og dateret fuldmagt, som ikke er påført selskabets blanket, men er anført i et andet dokument.

Selskabet bestemmer selv, hvordan det stiller fuldmagten til rådighed, f.eks. gennem tilgængelighed på selskabets hjemmeside eller gennem mulighed for at rekvirere denne telefonisk. Selskabet bestemmer ligeledes selv, om det stiller både en skriftligt og en elektronisk fuldmagt til rådighed eller kun én kategori.

Derudover implementeres ved stk. 5 artikel 11, stk. 1, 2. pkt., i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF), for selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Direktivets artikel 11, stk. 1, 2. pkt., kræver, at medlemsstaterne sikrer, at hvert enkelt selskab giver sine aktionærer mulighed for at anvende mindst én effektiv metode til underretning om udpegelsen ad elektronisk vej.

Pligten til at tilbyde mindst én metode til underretning af kapitalselskabet ad elektronisk vej gælder kun for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Muligheden for at udpege en fuldmægtig ad elektronisk vej skal dog også gælde for anpartsselskaber og aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, da der i disse selskaber ligeledes kan være behov herfor, jf. stk. 2, 4. pkt.

Med det foreslåede nye stk. 5 implementeres ligeledes artikel 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, i direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF), som foreskriver, at blandt andet udpegelsen af en fuldmægtig kun må være underlagt de formelle krav, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionæren og fuldmægtigen samt sikre mulighed for, at indholdet af stemmeinstrukserne verificeres, og kun i et omfang, hvor de står i et rimeligt forhold til disse mål.

Udøvelsen af kapitalejernes rettigheder gennem fuldmægtige må ikke begrænses på anden vis, end hvad der fremgår af selskabsloven. Vedtægterne kan således f.eks. ikke fastsætte stemmeretsbegrænsninger for fuldmagtshavere. Omvendt følger det af de almindelige regler, at der heller ikke kan indrømmes en fuldmagtshaver en bedre position end kapitalejeren og dermed fuldmagtsgiveren selv har. Fuldmægtigen kan derved maksimalt udøve de rettigheder fuldmagtsgiveren selv har, alt efter fuldmagtens ordlyd.


[ Krav til fuldmagten ] Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. En fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid. Tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

[ En fuldmægtig for flere kapitalejere ] Stk. 3. Har fuldmægtigen modtaget fuldmagter fra flere kapitalejere, kan fuldmægtigen stemme forskelligt på vegne af de forskellige kapitalejere.

[ Krav vedr. fuldmagter til ledelsen ] Stk. 4. Fuldmagt til kapitalselskabets ledelse kan ikke gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.

[ Aktieselskaber på regulerede markeder ] Stk. 5. Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal stille en skriftlig eller elektronisk fuldmagtsblanket til rådighed for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen, og der skal tilbydes aktionærerne mindst én metode til underretning af aktieselskabet om udpegningen af en fuldmægtig ad elektronisk vej. Udpegningen af en fuldmægtig, underretningen af aktieselskabet om udpegningen og udstedelsen af eventuelle stemmeinstrukser til fuldmægtigen må kun være underlagt de formelle krav, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionæren og fuldmægtigen samt sikre, at indholdet af stemmeinstrukserne verificeres, og kun i et omfang, hvor de står i et rimeligt forhold til disse mål. Tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af fuldmagt.

[ Medbringelse af rådgiver ] § 81. Kapitalejere eller fuldmægtige kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 81

Efter de gældende regler gælder for aktieselskaber, at en aktionær har ret til at møde sammen med en rådgiver, jf. aktieselskabslovens § 66, stk. 1. Anpartsselskabsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse herom, men samme regel gælder for anpartsselskaber efter de almindelige principper, således at også anpartshavere har ret til at møde sammen med en rådgiver.

Det er anerkendt, at der er et behov for, at en kapitalejer, der ikke mener sig i stand til selv at fremføre sine synspunkter på generalforsamlingen, kan møde sammen med en advokat eller anden rådgiver, der f.eks. på grund af sagkundskab kan varetage kapitalejerens interesser bedre end kapitalejeren selv. På den anden side er der ikke særlige grunde, der taler for i sådanne tilfælde at tvinge kapitalejeren til selv at udeblive fra generalforsamlingen og lade sig repræsentere ved fuldmægtig. Bestemmelsen giver på denne baggrund kapitalejeren ret til at møde frem på generalforsamlingen med en rådgiver.

Denne retstilstand videreføres med den foreslåede § 81, dog tilføjes det derudover, at også en fuldmægtig kan møde med en rådgiver. I praksis har der vist sig et behov herfor. Det har vist sig, at ikke blot kapitalejeren selv, men også en fuldmægtig, kan have behov for f.eks. særlig sagkundskab for at varetage kapitalejerns interesser bedst muligt. Det skal ikke komme kapitalejeren til skade, at der skal anvendes en fuldmægtig, hvis kapitalejeren selv f.eks. er forhindret i at deltage i generalforsamlingen.


[ Ejeraftaler bindende? ] § 82. Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.

Ejeraftaler blev tidligere benævnt anpartshaveroverenskomster eller aktionæroverenskomster.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 82

Med bestemmelsen i § 82 foreslås det som noget nyt, at aktionær- og anpartshaveraftaler reguleres i selskabsloven. Den nye bestemmelse i § 82 slår fast, at aftaler indgået mellem kapitalejere (ejeraftaler) ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.

Aktie- og anpartsselskabsloven har hidtil ikke indeholdt nærmere bestemmelser vedrørende ejeraftaler.

Det er dog almindeligt forekommende, at f.eks. en ejergruppe, enten den samlede kreds eller, i større selskaber, grupper af kapitalejere, indgår supplerende aftaler - overenskomster - der kan regulere forskellige forhold, men ofte handler om stemmeforhold, indflydelse, strategiske dispositioner, overdragelse af kapitalandele mv.

Aktionær- og anpartshaveraftaler indgås typisk i forbindelse med selskabets stiftelse eller i forbindelse med senere udskiftninger i ejerkredsen.

Der er i dag uklarhed om, hvilken retsstilling disse aftaler skal tillægges, hvis der er konflikt mellem ejeraftaler og beslutninger om kapitalselskabets forhold truffet i overensstemmelse med selskabslovgivningen.

Efter gældende domspraksis kan en aktionær- eller anpartshaveraftale få virkning for kapitalselskabet og dermed påvirke gyldigheden af selskabsretlige beslutninger under særlige omstændigheder, f.eks. såfremt samtlige kapitalejere er omfattet af aftalen, jf. højesterets dom i UfR 1996.1550H.

Det er i dag ligeledes uafklaret, om kapitalselskabet som sådan kan tiltræde ejeraftaler, og dermed i hvilket omfang kapitalselskabet kan blive bundet af sådanne aftaler.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten foreslår for at skabe en klar retstilstand, at aktionær- og anpartshaveraftaler reguleres i den nye selskabslov, og at det i den forbindelse præciseres at sådanne aftaler ikke er selskabsretligt bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på kapitalselskabets generalforsamling.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten finder således, at der er behov for at præcisere, at selskabsloven er øverst i det selskabsretlige retshierarki. Herefter kommer kapitalselskabets vedtægter, og først efter disse retskilder kommer en eventuel ejeraftale. En sådan ejeraftale må som følge heraf ikke være i strid med selskabslovgivningen eller det konkrete selskabs vedtægter.

Kapitalejerne kan i ejeraftalen aftale, at denne skal nyde forrang frem for vedtægterne i det indbyrdes forhold mellem kapitalejerne. Ved en overtrædelse af en sådan aftale vil det være de almindelige aftaleretlige misligholdelsesbeføjelser, der vil finde anvendelse herpå, hvorimod gyldigheden af generalforsamlingens beslutning ikke påvirkes heraf. Dog kan en misligholdelse af en ejeraftale indgå i vurderingen af, om en kapitalejer har misligholdt sine forpligtelser over for de øvrige kapitalejere eller kapitalselskabet, hvilket kan have selskabsretlige konsekvenser.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten finder således, at det vil skabe en klar retstilstand, såfremt det slås fast i selskabslovgivningen, at et kapitalselskab som sådant ikke kan blive selskabsretligt bundet af en aktionær- eller anpartshaveraftale.

Hvis et selskab ejer egne kapitalandele og i denne forbindelse indgår en ejeraftale, vil selskabet imidlertid kunne blive bundet som ejer interpartes, og efter omstændighederne kunne holdes ansvarlig for brud på aftalen efter de aftaleretlige regler.

Udvalget bemærker i denne forbindelse, at de selskabsretlige regler bygger på en forudsætning om, at kapitalejerne udøver deres indflydelse på kapitalselskabets generalforsamling, og at hvervet som f.eks. bestyrelsesmedlem er et personligt hverv, hvor den pågældende ikke er underlagt instruktion. Udvalget ønsker ikke denne forudsætning ændret.

For at tydeliggøre sprogbrugen med hensyn til sådanne aftaler foreslår udvalget endvidere begrebet »aktionæroverenskomster« ændret til »ejeraftaler«, hvilket tillige omfatter anpartshaveroverenskomster.

Kapitalejere kan derfor som hidtil indgå sådanne aftaler, men sådanne aftaler har ikke betydning for beslutningers selskabsretlige gyldighed. Aktionær- eller anpartshaveraftaler vil således på dette punkt adskille sig fra kapitalselskabets vedtægter. Aftalerne er således ikke bindende for beslutninger truffet på generalforsamlingen, der alene træffes i henhold til lov og vedtægter. Det kan indebære, at aftalen krænkes, hvilket kan have civilretlige, herunder aftaleretlige, konsekvenser for aftalens parter, men det berører ikke lovligheden af beslutninger truffet på generalforsamlingen eller deres registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer.

Den selskabsretlige regulering af ejerraftaler suppleres af den kapitalmarkedsretlige regulering, der gælder for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked.


[ Udpeget pengeinstitut ] § 83. Har et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, udpeget et pengeinstitut, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder, skal aktionærerne gøres bekendt med dette.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 83

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, 2. pkt. Med § 83 foreslås det, at oplysningerne fremover ikke skal fremgå af indkaldelsen, men at kapitalselskabet selv kan bestemme, hvordan aktionærerne gøres bekendt med oplysningen, f.eks. via selskabets hjemmeside.

Bestemmelsen i § 83 er en implementering af artikel 17, stk. 2, litra c, direktiv (2004/109/EF) om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (transparensdirektivet).


[ Reguleret marked: Registreringsdato afgørende for møderet mv. ] § 84. I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, fastsættes en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse skal være anmeldt til aktieselskabet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 84

Den gældende såkaldte kupregel i aktieselskabslovens § 67, stk. 2, der giver mulighed for suspension af stemmeretten efter overdragelse af aktien, blev indført i aktieselskabsloven af 1930 med det formål at beskytte kapitalselskabet og især den øverste ledelse mod overraskelser på generalforsamlingen. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Muligheden for at have vedtægtsbestemte noteringsfrister blev bevaret i aktieselskabsloven af 1973. Den tilladte noteringsfrist blev dog begrænset fra de oprindelige 6, først til 3 måneder og efterfølgende til tidspunktet for indkaldelsen af generalforsamlingen. Derudover blev det præciseret, at kravet om notering kun kan gøres gældende, hvor aktierne er erhvervet ved overdragelse.

I dag varetages hensynet bag aktieselskabslovens § 67, stk. 2, i høj grad af de ved lov nr. 289 af 8. maj 1991 indførte bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b og den tilhørende bekendtgørelse nr. 1225 af 22. oktober 2007 om storaktionærer. Disse bestemmelser, der gennemfører transparensdirektivet (2004/109/EF), sikrer offentlighed om og en løbende ajourføring af oplysninger om de større aktieposter.

Det er herefter opfattelsen, at hensynet til at beskytte aktieselskabet mod spekulantangreb ikke kan begrunde, at aktionærer stilles helt uden indflydelsesmulighed efter at have fået kendskab til dagsordenen for en kommende generalforsamling via indkaldelsen. Navnlig når henses til det øgede informationsniveau vedrørende større aktiebesiddelser og til den internationale tendens i retning af at sikre aktionærens adgang til en effektiv udnyttelse af stemmeretten, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå en fast registreringsdato.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 67, stk. 2, giver problemer særligt for udenlandske investorer. Dette fører i praksis regelmæssigt til, at en del stemmer fra udenlandske kapitalejere bliver afvist på grund af for sen navnenotering. Dette gælder især for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

En fast lovbestemt registreringsdato kan forbedre forholdene på det danske aktiemarked for udenlandske investorer. Dette kendes fra Sverige, Norge og England og indføres desuden også for selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ved implementeringen af artikel 7, stk. 2, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF).

En sådan registreringsdato er en dato, der er skæringsdag for, hvem der kan deltage og stemme på generalforsamlingen og i hvilket omfang. Efterfølgende afståelser eller erhvervelser påvirker ikke stemmeretten på generalforsamlingen. I praksis kan dette påvirke efterspørgslen eller prisen på aktien, hvorfor det ved handel med større aktieposter formodentlig vil forekomme, at erhvervelsen suppleres med en aftale om, at overdrageren møder frem og stemmer på en bestemt måde, eller at erhververen får blanco fuldmagt fra overdrageren.

Direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF) bestemmer, at registreringsdatoen højst må være 30 dage forud for datoen for den generalforsamling, den gælder for, jf. artikel 7, stk. 3. Derudover skal der som udgangspunkt mindst gå 8 dage fra den seneste tilladte dato for generalforsamlingens indkaldelse til registreringsdatoen, uden at de to nævnte datoer er medregnet heri.

I stk. 1 foreslås derfor, at der indføres en registreringsdato for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, således at aktionærernes ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til deres aktier fastsættes i forhold til de aktier, den pågældende aktionær besidder 1 uge før generalforsamlingen. Der skal gælde én bestemt registreringsdato for alle offentligt handlede selskaber. Vedtægterne kan derfor ikke bestemme en anden dato. Samtidig kan vedtægterne bestemme, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse skal være anmeldt til aktieselskabet. Beviset for status som aktionær må kun omfatte krav, der er nødvendige for at fastslå aktionærernes identitet, og kun for så vidt de står i rimeligt forhold til dette mål. Har den pågældende aktionær udstedt en fuldmagt, kan det ikke kræves, at den pågældende er aktionær på tidspunktet for fuldmagtens udstedelse. Det afgørende tidspunkt er registreringsdatoen.

I stk. 2 foreslås det, at de aktier, den pågældende aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af noteringen af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er noteret i ejerbogen.

Indførelse af en sådan registreringsdato indebærer, at kun aktionærer, der er registreret på denne dato, har ret til at møde frem og stemme på generalforsamlingen. Dermed er registreringsdatoen det tidspunkt, hvor aktionærernes retsstilling låses fast, hvilket både skaber klarhed for aktionærerne og for selskabets ledelse, der skal tilrettelægge generalforsamlingen.

Har et selskab en registreringsdato, er bestemmelserne i § 84, afgørende for en aktionærs mulighed for at udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder. For selskaber uden registreringsdato gælder § 49, 1. pkt. Registreringen i ejerbogen har forrang for registreringen i ejerregisteret, hvis der er uoverensstemmelse.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder kun for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, medmindre andet bestemmes i vedtægterne for et ikke offentligt handlet aktieselskab eller et anpartsselskab, jf. det foreslåede stk. 3. Ønsker et sådant selskab således at fastsætte en dato for en kapitalejers anmeldelse af sin deltagelse i en generalforsamling, skal der således også fastsættes en registreringsdato. Der kan ikke bestemmes længere eller kortere frister, end der er angivet i stk. 1.


[ Opgørelse af aktier ] Stk. 2. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

[ Vedtage reglerne uanset reguleret marked ] Stk. 3. I aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i anpartsselskaber kan vedtægterne bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

[ Ej stemmeret for selskabets egne andele ] § 85. For kapitalselskabets egne kapitalandele samt for et datterselskabs kapitalandele i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne kapitalandele medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige kapitalejere eller en vis stemmeflerhed enten af de kapitalandele, som er repræsenteret på generalforsamlingen, eller af kapitalselskabets samlede kapital.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 85

Bestemmelsen i § 85 om, at der ikke kan stemmes på egne kapitalandele og et datterselskabs kapitalandele i moderkapitalselskabet, svarer til den gældende regel i aktieselskabslovens § 67, stk. 3, og videreføres uændret. Som noget nyt udvides bestemmelsens anvendelsesområde til anpartsselskaber, da anpartsselskaber, jf. den foreslåede § 196, som noget nyt får mulighed for at erhverve egne anparter.


[ Begrænsning af stemmeret ved søgsmål ] § 86. En kapitalejer må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod kapitalejeren selv eller om kapitalejerens eget ansvar over for kapitalselskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis kapitalejeren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod kapitalselskabets.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 86

Med den foreslåede bestemmelse i § 86 videreføres den for anpartsselskaber og aktieselskaber gældende retstilstand, jf. aktieselskabslovens § 67, stk. 4. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men bestemmelsen gælder efter de almindelige principper også for anpartsselskaber, da hensynene er de samme. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt.

Bestemmelsen indeholder regler om, hvornår en kapitalejer er inhabil og dermed afskåret fra at stemme på generalforsamlingen.

En kapitalejer kan herefter ikke selv stemme på generalforsamlingen om søgsmål mod kapitalejeren selv eller om kapitalejerens eget ansvar over for kapitalselskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis kapitalejeren har en væsentlig interesse heri, der kan være stridende mod kapitalselskabets. Et medlem af kapitalselskabets øverste eller centrale ledelsesorgan må således ikke afgive stemme, f.eks. ved en afstemning om decharge. Dette hindrer dog ikke den pågældende i at deltage i behandlingen af emnet og tage ordet i denne forbindelse.


Tidspunkt og sted

[ Generalforsamling: Sted ] § 87. Generalforsamling skal afholdes på kapitalselskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling i enkeltstående tilfælde afholdes andetsteds.

Se dog § 93, stk. 4, om generalforsamlinger, som E&S indkalder til.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 87 og 88:
- ASL § 68, ASL § 69
- APL § 29, stk. 1 og 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 87

Med den foreslåede bestemmelse i § 87 videreføres retstilstanden både for anpartsselskaber og for aktieselskaber, jf. aktieselskabsloven § 68. Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men reglen antages også at gælde i anpartsselskaber, da hensynene er de samme.

Generalforsamlingen skal normalt afholdes på kapitalselskabets hjemsted. Det forhold, at selskabets hjemsted ikke længere skal fremgå af selskabets vedtægter, medfører således ikke, at ledelsen fremover frit kan vælge hvor generalforsamlingen skal afholdes. Kravet om oplysning af hjemsted følger af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF) og skal stadig anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, se nærmere herom i bemærkningerne til § 28. Vedtægterne kan dog bestemme, at generalforsamlingen skal eller kan afholdes på et andet nærmere angivet sted. Der ligger heri, at stedet ikke vilkårligt kan fastsættes af kapitalselskabets centrale ledelsesorgan. Ordene »nærmere angivet sted« indikerer, at der stilles visse krav til, hvordan stedet skal angives. »I Danmark« vil ikke være tilstrækkelig, hvorimod kravet vil være opfyldt ved en angivelse af en bestemt kommune. Det kan bestemmes i vedtægterne, at generalforsamlingen kan afholdes udenfor Danmark. Indkaldes generalforsamlingen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes i styrelsens hjemstedskommune, jf. § 93, stk. 4.

Det fastslås i bestemmelsens 2. pkt., at generalforsamling konkret kan afholdes andetsteds, hvis det under særlige omstændigheder er nødvendigt. Særlige omstændigheder omfatter traditionelle force majeure-situationer, såsom f.eks. naturkatastrofer, krigsudbrud mv., men begrebet kan også omfatte situationer, hvor det f.eks. viser sig, at der i hjemstedskommunen ikke er egnede ledige mødefaciliteter.


[ Generalforsamling: Dagsorden ] § 88. På den ordinære generalforsamling skal der træffes afgørelse om

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 88

Med den foreslåede bestemmelse i § 88 videreføres den gældende retstilstand for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 29, stk. 1, og 2, og aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 69.

For at gøre bestemmelsen lettere tilgængelig foreslås det, at rækkefølgen ændres, således at aktieselskabslovens § 69, stk. 1, bliver til § 88, stk. 2, og aktieselskabslovens § 69, stk. 2, bliver til § 88, stk. 1.

Bestemmelsens stk. 1 omhandler de forhold, som den ordinære generalforsamling skal tage stilling til. Generalforsamlingen skal træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Derudover kan generalforsamlingen i kapitalselskaber, der er fritaget for revision, på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport, beslutte en ændring af beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsrapporter. Dette betyder, at der udelukkende kan træffes beslutning om fravalg af revision for kapitalselskabets kommende årsrapporter på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Der er derimod intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Der kan eksempelvis være tale om, at et aktieselskab, der opfylder betingelserne for at fravælge revision, afholder ordinær generalforsamling den 15. marts 2008. På generalforsamlingen godkendes kapitalselskabets årsrapport for 2007. Samtidig træffer generalforsamlingen beslutning om at fravælge revision af kommende årsrapporter. Denne beslutning kan få virkning for årsrapporten for 2008. Der skal i så fald indsættes oplysning herom i tilknytning til ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2007. Det er som nævnt kun nødvendigt at træffe beslutning om fravalg af revision én gang, mens oplysningen herom skal gentages hvert år i den forudgående årsrapport, så længe beslutningen er gældende.

Hvis det var muligt at træffe beslutning om fravalg af revision på et andet tidspunkt end på den ordinære generalforsamling, hvor kapitalselskabets årsrapport for sidste regnskabsår godkendes, kunne det føre til en række uhensigtsmæssige situationer. Der ville således være en risiko for, at der kunne spekuleres i at undlade at få årsrapporten revideret, f.eks. hvor revisor har tilkendegivet, at vedkommende påtænker at tage forbehold. Endvidere kan der i visse tilfælde være en risiko for, at hensynet til kapitalejernes udøvelse af rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt.

Generalforsamlingen skal kunne træffe beslutning om til- eller fravalg af revision for de kommende årsrapporter. Generalforsamlingen skal således udelukkende træffe beslutning, hvis der skal ske ændringer i den hidtidige beslutning. Den hidtidige beslutning skal som følge heraf ikke bekræftes på kapitalselskabets kommende generalforsamlinger.

Er en årsrapport godkendt på en ordinær generalforsamling, men kræver en myndighed at der udarbejdes en ny, kan den nye årsrapport godkendes på en ekstraordinær generalforsamling.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal den ordinære generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges til kapitalejernes godkendelse.

Årsrapporten skal indsendes til og modtages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Fristen er forkortet til 4 måneder for statslige aktieselskaber samt for akiteselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Årsrapporten skal indsendes til styrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen.

Alle selskaber skal udfærdige og indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret.

Hvis generalforsamlingen eller ledelsen har besluttet, at årsrapporten skal være underkastet gennemgang (review) eller forsynes med en anden form for erklæring fra revisor, skal det være årsrapporten i denne form, der godkendes af generalforsamlingen.


1) godkendelse af årsrapporten,

Se også lov om finansiel virksomhed §§ 184 ff. vedr. årsrapporten i finansielle virksomheder.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 88

Med den foreslåede bestemmelse i § 88 videreføres den gældende retstilstand for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 29, stk. 1, og 2, og aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 69.

For at gøre bestemmelsen lettere tilgængelig foreslås det, at rækkefølgen ændres, således at aktieselskabslovens § 69, stk. 1, bliver til § 88, stk. 2, og aktieselskabslovens § 69, stk. 2, bliver til § 88, stk. 1.

Bestemmelsens stk. 1 omhandler de forhold, som den ordinære generalforsamling skal tage stilling til. Generalforsamlingen skal træffe beslutning om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Derudover kan generalforsamlingen i kapitalselskaber, der er fritaget for revision, på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport, beslutte en ændring af beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsrapporter. Dette betyder, at der udelukkende kan træffes beslutning om fravalg af revision for kapitalselskabets kommende årsrapporter på en ordinær generalforsamling, hvor der godkendes en årsrapport. Der er derimod intet til hinder for at træffe beslutning om tilvalg af revision på en ekstraordinær generalforsamling.

Der kan eksempelvis være tale om, at et aktieselskab, der opfylder betingelserne for at fravælge revision, afholder ordinær generalforsamling den 15. marts 2008. På generalforsamlingen godkendes kapitalselskabets årsrapport for 2007. Samtidig træffer generalforsamlingen beslutning om at fravælge revision af kommende årsrapporter. Denne beslutning kan få virkning for årsrapporten for 2008. Der skal i så fald indsættes oplysning herom i tilknytning til ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2007. Det er som nævnt kun nødvendigt at træffe beslutning om fravalg af revision én gang, mens oplysningen herom skal gentages hvert år i den forudgående årsrapport, så længe beslutningen er gældende.

Hvis det var muligt at træffe beslutning om fravalg af revision på et andet tidspunkt end på den ordinære generalforsamling, hvor kapitalselskabets årsrapport for sidste regnskabsår godkendes, kunne det føre til en række uhensigtsmæssige situationer. Der ville således være en risiko for, at der kunne spekuleres i at undlade at få årsrapporten revideret, f.eks. hvor revisor har tilkendegivet, at vedkommende påtænker at tage forbehold. Endvidere kan der i visse tilfælde være en risiko for, at hensynet til kapitalejernes udøvelse af rettigheder ikke tilgodeses tilstrækkeligt.

Generalforsamlingen skal kunne træffe beslutning om til- eller fravalg af revision for de kommende årsrapporter. Generalforsamlingen skal således udelukkende træffe beslutning, hvis der skal ske ændringer i den hidtidige beslutning. Den hidtidige beslutning skal som følge heraf ikke bekræftes på kapitalselskabets kommende generalforsamlinger.

Er en årsrapport godkendt på en ordinær generalforsamling, men kræver en myndighed at der udarbejdes en ny, kan den nye årsrapport godkendes på en ekstraordinær generalforsamling.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal den ordinære generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges til kapitalejernes godkendelse.

Årsrapporten skal indsendes til og modtages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Fristen er forkortet til 4 måneder for statslige aktieselskaber samt for akiteselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Årsrapporten skal indsendes til styrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen.

Alle selskaber skal udfærdige og indsende en af generalforsamlingen godkendt årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, der er omfattet af revisionspligten, indebærer kravet om en godkendt årsrapport, at årsrapporten også skal være revideret.

Hvis generalforsamlingen eller ledelsen har besluttet, at årsrapporten skal være underkastet gennemgang (review) eller forsynes med en anden form for erklæring fra revisor, skal det være årsrapporten i denne form, der godkendes af generalforsamlingen.


2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3) eventuel ændring af beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsrapporter, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, og

4) andre spørgsmål, som efter kapitalselskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

[ Tidsmæssigt krav ift. årsrapports indsendelse ] Stk. 2. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport fremlægges.

Ekstraordinær generalforsamling

[ Ekstraordinær generalforsamling ] § 89. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når det centrale ledelsesorgan, tilsynsrådet eller den generalforsamlingsvalgte revisor har forlangt det.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 70
- APL § 30


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 89

Den foreslåede bestemmelse i § 89 er resultatet af en sammenskrivning af den pågældende bestemmelse i aktie- og anpartsselskabsloven. Samtidig tages der højde for de foreslåede ændringer i kapitlet om selskabets ledelse. Derudover foreslås det, at aktionærer, der ejer 5 pct., og ikke som hidtil 10 pct., af aktiekapitalen fremover kan forlange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 70, skal ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder det hensigtsmæssigt. Aktieselskabslovens § 70, 2. pkt., bestemmer, at ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

For anpartsselskaber gælder efter anpartsselskabslovens § 30, at ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter, at det øverste ledelsesorgan, revisor eller en anpartshaver har forlangt det.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når det centrale ledelsesorgan, tilsynsrådet eller kapitalselskabets generalforsamlingsvalgte revisor har forlangt det, jf. det foreslåede stk. 1.

Det præciseres således, at det kun er den generalforsamlingsvalgte revisor som er valgt til at revidere årsrapporten, der kan indkalde generalforsamlingen.

For anpartsselskaber gælder i dag, at ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 uger efter, at det er forlangt. Det foreslås i bestemmelsen i stk. 2, at generalforsamlingen fremover, ligesom i aktieselskaber, ikke skal afholdes, men blot indkaldes senest 2 uger efter, at f.eks. en anpartshaver har forlangt det.

Derudover foreslås det i stk. 2, at det i anpartsselskaber er nok, at bare én anpartshaver har forlangt indkaldelsen af en ekstraordinær generalforsamling. Dette er en videreførelse af retstilstanden, jf. anpartsselskabslovens § 30.

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF) foreslås det som noget nyt i stk. 3 for aktieselskaber, at aktionærer, der ejer 5 pct. af selskabets kapital eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, eller som er tillagt ret hertil i vedtægterne, kan forlange, at der indkaldes en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde samtlige emner, som de pågældende ønsker drøftet. En ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes senest 2 uger efter, at det er forlangt af kaptialejerne med den i § 94 angivne varsel. Med hensyn til 2-ugers fristen er dette en videreførelse af retstilstanden for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 70, mens brøkdelen foreslås ændret til 5 pct. af aktiekapitalen.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 70 om, at repræsentantskabet kan indkalde generalforsamlingen, foreslås som følge af de foreslåede ændringer i kapitlet om selskabets ledelse ophævet. I denne forbindelse overtager det nye tilsynsråd repræsentantskabets rolle. Vælger et selskab ikke at indføre det 2-strengede ledelsessystem, men ønsker at have et repræsentantskab, skal repræsentantskabets eventuelle ret til at forlange indkaldt til en generalforsamling fastlægges i vedtægterne.

Med hensyn til indkaldelsesfrister, som skal overholdes, henvises til § 94 og bemærkningerne hertil.


[ Anpartshavers krav om generalforsamling ] Stk. 2. I anpartsselskaber kan enhver anpartshaver forlange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne indkaldes, senest 2 uger efter at det er forlangt.

[ Aktionærs krav om generalforsamling ] Stk. 3. I aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 5 pct. af selskabets kapital eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, eller som er tillagt ret hertil i vedtægterne, skriftligt forlange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne indkaldes, senest 2 uger efter at det er forlangt.

Dagsorden

[ Dagsorden ] udgangspunkt § 90. Enhver kapitalejer har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen til den ordinære generalforsamling, jf. dog stk. 2.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 90 og 91:
- ASL § 71, ASL § 74
- APL § 31, stk. 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 90

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører retstilstanden efter den i aktieselskabslovens gældende § 71 og anpartsselskabslovens § 31, stk. 2, med hensyn til den ordinære generalforsamling. Der foreslås dog ændringer som følge af implementeringen af direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF).

Det foreslåede stk. 1 slår som udgangspunkt fast, at enhver kapitalejer har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen til den ordinære generalforsamling. Herefter gælder, at retten til at sætte punkter på dagsordenen kun gælder for den ordinære generalforsamling. Med hensyn til den ekstraordinære generalforsamling erstattes retten til at kræve emner optaget på dagsordenen af retten til at kræve indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Det foreslås på denne baggrund i § 89, at aktionærer, der ejer 5 pct. af et aktivt selskab - og ikke som hidtil 10 pct. - fremover kan forlange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Retten til at sætte emner på dagsorden er en ret, der tilkommer kapitalejre. Er den pågældende på registreringsdatoen ikke kapitalejer, kan emnet slettes fra dagsordenen.

Det forslåede stk. 2 er en implementering af direktivets artikel 6, stk. 3, hvorefter der skal fastsættes et tidspunkt indtil hvilket retten til at sætte punkter på dagsordenen kan udøves. Den foreslåede bestemmelse gælder for den ordinære generalforsamling. Bestemmelsen skal også gælde for aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det foreslås, at stk. 2 ikke gælder for anpartsselskaber, således at anpartshavere ikke skal fremsætte deres krav skriftligt, og at der ikke er en udtrykkelig frist herfor, men at det som hidtil gælder, at punkter skal sættes på dagsordenen, såfremt dette kan nås.

Efter de gældende regler i aktieselskabsloven er der ingen udtrykkelige begrænsninger med hensyn til fastsættelsen af fristen for indgivelse af forslag til generalforsamlingen fra kapitalejerside. Reglen, der gælder både ved ordinær og ekstraordinær generalforsamling, går alene ud på, at begæringen skal imødekommes, når den fremkommer i så god tid, at emnet kan medtages i den i indkaldelsen til generalforsamlingen angivne dagsorden, jf. aktieselskabslovens § 71. Tilsvarende gælder for anpartsselskaber efter de almindelige principper.

De gældende regler indeholder den ulempe, at kapitalejere ikke med sikkerhed kan vide inden for hvilken frist, forslag skal være indleveret.

Derfor foreslås i stk. 2 for aktieselskaber, at der fremgår en udtrykkelig frist i loven på 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, idet forslag indleveret inden denne frists udløb under alle omstændigheder kan komme på dagsordenen for kapitalselskabets ordinære generalforsamling, samt at forslag modtaget efter denne dato optages på dagsordenen, hvis det centrale selskabsorgan kan nå dette.

Det bemærkes i den forbindelse, at en frist på senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse i langt de fleste tilfælde vil give selskaberne tilstrækkelig tid til at indarbejde eventuelle forslag i indkaldelsen.

I en del aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, foreskrives det i vedtægterne, at indkaldelse til generalforsamlingen skal offentliggøres i dagspressen.

Det kan ikke afvises, at det på grund af fristen i enkeltstående tilfælde kan give problemer for selskaberne at nå at optage eventuelle emner til dagsordenen fra aktionærerne i indkaldelsen, uanset de pågældende forslag er modtaget inden for den foreslåede 6 ugers periode. Det er dog samtidigt afgørende, at fristen for indlevering af forslag til generalforsamlingen ikke bliver så lang, at aktionærer er afskåret fra at bringe aktuelle emner op. Derfor foreslås en frist på 6 uger før generalforsamlingens afholdelse.

Hvis et forslag modtages efter udløbet af 6 ugers fristen, kan kapitalselskabets centrale ledelsesorgan afvise forslaget. Forslaget skal dog sættes på dagsordenen for generalforsamlingen, hvis det centrale ledelsesorgan finder, at det kan nå at komme med herpå. Det er det centrale ledelsesorgan, der selvstændigt foretager denne vurdering. I forhold til den ordinære generalforsamling sker der således ingen forringelse af aktionærernes adgang til at sætte emner på dagsordenen set i forhold til de gældende regler.

Krav skal fremsættes skriftligt, dvs. per brev eller ad elektronisk vej.

Efter det foreslåede stk. 3 skal aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, mindst 8 uger før generalforsamlingens afholdelse have offentliggjort, hvornår selskabets ordinære generalforsamling påtænkes afholdt samt dato for seneste fremsættelse af krav om optagelse af emner på dagsorden, medmindre tidspunkterne fremgår af vedtægterne. Således får aktionærerne en rimelig periode til at forberede og indsende eventuelle emner til dagsordenen.

En angivelse i vedtægterne om f.eks. at generalforsamlingen afholdes den første mandag i april, forbundet med en angivelse af seneste tidspunkt for fremsættelse af krav om optagelse af emner på dagsorden, er tilstrækkelig. Skubbes afholdelsen af generalforsamlingen f.eks. nogle dage på grund af sygdom eller lokalernes ledighed, efter at datoerne er offentliggjort, må dette ikke komme aktionærerne til skade. Aktionærernes mulighed for at fremsætte krav om optagelse af emner på dagsorden må ikke forringes af den grund. Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en fornyet offentliggørelse af datoerne, jf. dog § 94, stk. 1.


[ Betingelser for nye emner ] modifikation Stk. 2. I aktieselskaber skal aktionærer skriftligt over for det centrale ledelsesorgan fremsætte krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen til den ordinære generalforsamling. Fremsættes kravet, senest 6 uger før generalforsamlingen skal afholdes, har aktionæren ret til at få emnet optaget på dagsordenen. Modtager et aktieselskab kravet senere end 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, afgør det centrale ledelsesorgan, om kravet er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen.

[ Offentliggørelse af generalforsamlingsdato (reguleret marked) ] Stk. 3. Aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal senest 8 uger før dagen for den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggøre datoen for den påtænkte afholdelse af generalforsamlingen samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen for aktionærerne, medmindre begge tidspunkter fremgår af vedtægterne.

[ Sager uden for dagsordenen ] § 91. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis samtlige kapitalejere samtykker. Den ordinære generalforsamling kan dog altid træffe afgørelse om sager, jf. § 88, stk. 1, og afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.

Se også § 88.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 91

I overensstemmelse med de gældende regler i aktieselskabslovens § 74, og anpartsselskabslovens § 31, stk. 2, 2. pkt., bestemmes det, at der ikke kan træffes afgørelse i en sag, der ikke er sat på dagsordenen, medmindre der foreligger samtykke fra alle kapitalejere, dvs. ikke blot de kapitalejere, der deltager i generalforsamlingen. Det er dirigentens opgave at fastslå, om et sådant samtykke er givet. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der stilles ændringsforslag til de på dagsordenen optagne emner.


Elektronisk kommunikation

[ Beslutning om elektronisk kommunikation ] § 92. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om elektronisk kommunikation, dvs. om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen mellem kapitalselskabet og kapitalejerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2 og 3. Elektronisk kommunikation kan således anvendes mellem kapitalselskabet og kapitalejerne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 5 og § 12, stk. 1, 3. pkt.

Se også § 12, stk. 1.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 65 b
- APL § 28 b


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 92

Både i anpartsselskaber og i aktieselskaber kan der indføres regler om elektronisk kommunikation, jf. anpartsselskabslovens § 28 b, og aktieselskabslovens § 65 b.

Retstilstanden videreføres med mindre ændringer, og bestemmelsens ordlyd er tilpasset sprogligt.

Bestemmelsen giver hjemmel til anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem kapitalselskabet og kapitalejerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. De nævnte bestemmelser skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i den foreslåede § 12, stk. 1, 3. pkt., der giver hjemmel til at opfylde lovens underskriftskrav ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Det centrale ledelsesorgan såvel som kapitalejerne kan fremsætte forslag herom, jf. den foreslåede § 90. Indførelse af elektronisk kommunikation som en fast ordning i kommunikationen imellem kapitalselskabet og kapitalejerne er dermed en mulighed, som kapitalejerne frit kan vælge at indføre, hvis en tilstrækkelig majoritet finder det hensigtsmæssigt.

Det foreslåede majoritetskrav svarer til majoritetskravet ved indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling. Da majoritetskravet foreslås ændret for indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 77, stk. 2, foreslås det, at majoritetskravet for indførelse af elektronisk kommunikation ændres tilsvarende, se nedenfor.

Bestemmelsen giver alene hjemmel til at anvende elektronisk kommunikation imellem kapitalselskabet og dets kapitalejere. Er et formkrav indført i loven for at sikre tredjemands, herunder kreditorers, adgang til oplysninger mv. om kapitalselskabet, kan tredjemands stilling ikke forringes ved at nægte at gøre den ønskede information tilgængelig på den i bestemmelsen foreskrevne måde.

Det foreslås, at det overlades til selskaberne selv ud fra en nærmere vurdering af kapitalselskabets behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til de anvendte systemer for at opnå den fornødne sikkerhed ved anvendelsen af elektronisk kommunikation. De anvendte systemer bør give en så tilfredsstillende grad af sikkerhed for afsenders identitet, at afsender ikke efterfølgende kan afvise at have afsendt meddelelsen/dokumentet, og at meddelelsen/dokumentet ikke er blevet læst eller ændret undervejs.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt i loven at fastlægge bestemte teknologiske løsninger til opfyldelsen af de sikkerhedsmæssige krav, bl.a. fordi behovet vil variere meget fra selskab til selskab og fra situation til situation. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling sker så hurtigt, at regler herom hurtigt kan blive forældede.

I stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling og elektronisk post i kommunikationen imellem kapitalselskabet og kapitalejerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til selskabsloven. Bestemmelsen omhandler elektroniske dokumenter, som kan erstatte papirbaserede dokumenter. Det er dermed en forudsætning, at dokumentet er læsbart. Det forudsættes endvidere, at det elektroniske dokument uden bearbejdning kan udskrives i klarskrift.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at elektronisk kommunikation kan anvendes imellem kapitalselskabet og kapitalejere uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i loven, med de begrænsninger, der følger af stk. 5 vedrørende meddelelser mv. til kapitalejere, som i henhold til lovgivningen skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende eller via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Stk. 1, 2. pkt., henviser endvidere til den foreslåede § 12, stk. 1, 3. pkt. om digital signatur mv. I denne bestemmelse foreslås det, at hvor det i loven er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

En beslutning om anvendelse af elektronisk kommunikation kan med de begrænsninger, der som nævnt følger af stk. 5, vedrøre alle eller nogle af de meddelelser og dokumenter mv., som i henhold til selskabsloven skal udveksles imellem kapitalselskabet og kapitalejerne. I langt de fleste tilfælde kan elektronisk kommunikation således erstatte fremsendelse og fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. I det følgende nævnes nogle eksempler på, hvordan kommunikationen imellem kapitalselskabet og kapitalejerne kan tænkes at foregå elektronisk.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 80 har kapitalejere ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. I så fald skal fuldmægtigen efter § 80, stk. 2, »fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt« på generalforsamlingen. Med bestemmelsen i § 92 er det f.eks. muligt at vedtage, at fremlæggelsen af fuldmagten kan ske elektronisk ved, at fuldmagtsgiveren sender fuldmagten med elektronisk post til kapitalselskabet eller fuldmægtigen, f.eks. som vedhæftet dokument, forsynet med digital signatur. Fuldmægtigen kan herefter videresende den elektronisk til kapitalselskabet.

Efter den forslåede bestemmelse i § 101, stk. 3, skal der føres en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Med bestemmelsen i § 92 er det f.eks. muligt at vedtage, at protokollen kan føres elektronisk og underskrives af dirigenten ved anvendelse af digital signatur.

I stk. 2 foreslås det, at det af beslutningen skal fremgå, hvilke meddelelser mv. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Endvidere skal det fremgå af beslutningen, hvor kapitalejerne kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. Baggrunden for dette er bl.a., at kapitalejerne skal kunne vide præcis, hvor og hvordan de kan skaffe sig oplysninger om disse forhold, samt hvordan de kan komme i kontakt med kapitalselskabet. Det overlades således til generalforsamlingen og kapitalselskabet at vælge den kommunikationsform, der efter omstændighederne i fornødent omfang kan sikre bevis for afsendelse og indhold af de udvekslede meddelelser og dokumenter imellem kapitalselskabet og kapitalejerne.

Det foreslås i stk. 3, at beslutningen om at anvende elektronisk kommunikation skal optages i vedtægterne, så såvel kommende som eksisterende kapitalejere ved gennemgang af vedtægterne kan orientere sig om beslutningens indhold. Bestemmelserne i § 106 finder anvendelse på vedtagelsen af beslutningen samt på ændringer heri.

Dette indebærer, at beslutningen skal vedtages med det sædvanlige 2/3 flertal til vedtægtsændring. Reglen i den gældende anpartsselskabslovs § 33, stk. 2, og aktieselskabslovs § 78, stk. 2, om, at kapitalejere, som repræsenterer 25 pct. af kapitalselskabets samlede stemmeberettigede selskabskapital, kan blokere for forslaget ved aktivt at stemme imod forslaget, foreslås ophævet. Grunden til dette er, at informationsteknologien er endnu mere udbredt, end da reglerne om elektronisk kommunikation blev indført. Derudover foreslås samme ændring af majoritetskravet for indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, se bemærkningerne til den foreslåede § 77, stk. 2, hvorfor der foreslås en tilsvarende ændring her. Endvidere tilstræbes en ensretning og strømlining af majoritetskravene i selsakbsloven for at gøre den lettere tilgængelig for kapitalejerne.

Så der ikke kan opstå tvivl om retstilstanden, foreslås det i stk. 4, at selvom der ikke er indført elektronisk kommunikation imellem kapitalselskabet og kapitalejerne som en fast ordning efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan den enkelte kapitalejer og kapitalselskabet indbyrdes indgå aftale om at anvende elektronisk kommunikation i det omfang, de ønsker det. En sådan aftale kan indgås formløst. Det forudsættes, at aftalen ikke er i strid med loven eller kapitalselskabets vedtægter.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indeholder nogle begrænsninger i adgangen til at indføre elektronisk kommunikation imellem kapitalselskabet og kapitalejerne i de tilfælde, hvor det ved lov er foreskrevet, at kapitalselskabets meddelelser mv. til kapitalejere skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende eller via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen it-system. I sådanne tilfælde kan den ved lov anførte meddelelsesform ikke erstattes af elektronisk kommunikation, f.eks. offentliggørelse på kapitalselskabets hjemmeside, undtagen i det tilfælde, der er udtrykkeligt nævnt i stk. 5, dvs. den foreslåede § 95, stk. 3, 2. pkt.

Der foreslås henvist til forslagets § 95, stk. 3, 2. pkt. som svarer til aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 3. pkt. For indkaldelser via kapitalselskabets hjemmeside foreslås en specifik bestemmelse i § 95, stk. 2.

Med bestemmelsen i stk. 6 gennemføres transparensdirektivets (2004/109/EF) krav i artikel 17, stk. 3, litra c og d, om, at kapitalselskabet i forbindelse med beslutning eller konkret aftale om elektronisk kommunikation skal anmode navnenoterede kapitalejere om en elektronisk adresse, hvortil meddelelser mv. kan sendes. Det er kapitalejerens ansvar at sikre, at kapitalselskabet er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse. Kapitalselskabet afholder sine egne udgifter ved elektronisk kommunikation.


[ Krav til beslutningens indhold ] Stk. 2. Af beslutningen efter stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af beslutningen skal det tillige fremgå, hvor kapitalejeren kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation.

[ Optagelse i vedtægter ] Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf. dog stk. 4. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

[ Elektronisk kommunikation aftalt ] Stk. 4. Selv om generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation mellem kapitalselskabet og kapitalejerne efter stk. 1, kan kommunikationen foregå elektronisk mellem kapitalselskabet og en eller flere kapitalejere, hvis der mellem de pågældende er indgået aftale herom.

[ Lovbestemt pligter til anden offentliggørelse ] Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation kan ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Statstidende eller via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, hvor det ved lov er foreskrevet, at kapitalselskabets meddelelser m.v. til kapitalejere skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende eller via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Dette gælder ikke i det tilfælde, der er nævnt i § 95, stk. 3, 2. pkt.

[ Anmodning om e-mailadresse mv. ] Stk. 6. I den i stk. 1 og 4 nævnte situation skal kapitalselskaber anmode kapitalejere, der er navnenoteret i ejerbogen, om en elektronisk adresse, hvortil meddelelser m.v. kan sendes. Det er kapitalejerens ansvar at sikre, at kapitalselskabet er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse. Kapitalselskabet afholder sine egne udgifter ved elektronisk kommunikation.

Indkaldelse til generalforsamling

[ Indkaldelse til generalforsamling ] udgangspunkt § 93. Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af det centrale ledelsesorgan.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 93-99:
- ASL § 72, ASL § 73
- APL § 31, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 93

For aktieselskaber videreføres retstilstanden, i vid udstrækning jf. aktieselskabslovens § 72, mens bestemmelserne om indkaldelse til generalforsamlingen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen genindføres for anpartsselskaber. Der foreslås dog ændringer med hensyn til styrelsens kompetencer i stk. 2 og 4, samt ændringer som følge af de foreslåede ændringer i kapitlet om selskabets ledelse.

Efter anpartsselskabslovens § 31, stk. 1, og aktieselskabslovens § 72, stk. 1, indkaldes generalforsamlingen af anpartsselskabets øverste ledelsesorgan henholdsvis af aktieselskabets bestyrelse. Med det foreslåede i stk. 1 ligger kompetencen fremover hos det centrale ledelsesorgan, og det tilføjes, at det centrale ledelsesorgan også tilrettelægger generalforsamlingen.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, 1. pkt., kan en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på forlangende af f.eks. kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, når selskabet ingen bestyrelse har, eller når bestyrelsen undlader at indkalde til generalforsamlingen.

Denne retstilstand videreføres med den foreslåede bestemmelse i stk. 2. Har kapitalselskabet ikke et centralt ledelsesorgan eller undlader dette at indkalde generalforsamlingen i tilfælde, hvor dette skal ske, tillægger det foreslåede stk. 2 medlemmer af selskabsorganerne, kapitalejerne eller selskabets generalforsamlingsvalgte revisor ret til at forlange generalforsamlingen indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For at sikre, at generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, at styrelsen kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten, er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Har ledelsen eller generalforsamlingen i et kapitalselskab f.eks. valgt at lade en revisor udføre gennemgang (review), assistance med regnskabsopstilling eller andre opgaver af bogføringsmæssig karakter, kan revisor således ikke forlange generalforsamlingen indkaldt. Den pågældende revisor vil dog uafhængig heraf efter revisorloven have underretningspligt over for ledelsen, dvs. selskabs øverste og centrale ledelsesorgan, og i visse tilfælde Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med hensyn til økonomisk kriminalitet (SØK), jf. revisorlovens § 22.

Omkostningerne i forbindelse med en styrelsesgeneralforsamling afholdes af kapitalselskabet. Det drejer sig om samtidige omkostninger i forbindelse med generalforsamlingens planlægning, indkaldelse og afholdelse, herunder også omkostninger forbundet med tidsanvendelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens medarbejdere.

Kapitalselskabets ledelse har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for enhver revisor, der skal erklære sig om kapitalselskabets forhold, og selskabets centrale ledelsesorgan skal stille ejerbog, generalforsamlingsprotokol mv. til rådighed, jf. det foreslåede stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes ved fysisk fremmøde, selv om det i henhold til reglerne om elektronisk generalforsamling er fastsat i kapitalselskabets vedtægter, at generalforsamlingen skal afholdes delvist eller fuldstændigt elektronisk. Dette gælder ligeledes, hvis kapitalejerne har aftalt, at den omhandlede generalforsamling skal afholdes elektronisk. Styrelsen kan endvidere beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, selv om det er fastsat i selskabets vedtægter, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde, eller kapitalejerne har aftalt dette for den pågældende generalforsamling. Som noget nyt foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derudover har hjemmel til at beslutte, at generalforsamlingen skal holdes i styrelsens hjemstedskommune, i stedet for på selskabets hjemsted eller på et andet nærmere i selskabets vedtægter angivet sted.

Baggrunden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes ved fysisk fremmøde er, at det vil være meget tids- og omkostningskrævende, hvis styrelsen skal udvikle forskellige og specialindrettede systemer til de sjældne tilfælde, hvor styrelsen afholder generalforsamling i et konkret selskab. Tilsvarende gælder for styrelsens hjemmel til at beslutte, at generalforsamlingen skal holdes i styrelsens hjemstedskommune, da det kan være meget omkostningskrævende at holde en sådan generalforsamling et andet sted end i styrelsens hjemstedskommune. Og da udgifterne i forbindelse med styrelsens afholdelse af generalforsamling skal afholdes endeligt af kapitalselskabet, vil det endvidere være i kapitalselskabets interesse, at omkostningerne i forbindelse hermed minimeres.


[ E&S' indkaldelse til generalforsamling ] modifikation Stk. 2. Har kapitalselskabet ikke et centralt ledelsesorgan, eller undlader det centrale ledelsesorgan at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter anmodning fra et medlem af kapitalselskabets øverste eller centrale ledelsesorgan, kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, eller en kapitalejer. Styrelsen kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

[ Generalforsamlinger indkaldt af E&S ] Stk. 3. En generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og det centrale ledelsesorgan skal udlevere denne kapitalselskabets ejerbog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol, hvis der i henhold til lov om godkendte revisorer eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med kapitalselskabet har ført en revisionsprotokol. Udgifterne ved generalforsamlingen udlægges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men afholdes endeligt af kapitalselskabet.

[ E&S' beslutning om forsamlingens form mv. ] Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 77 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en generalforsamling, der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes ved fysisk fremmøde eller som delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, og uanset bestemmelserne i § 87, at den skal afholdes i styrelsens hjemstedskommune.

Se § 77 og § 87.

[ Indkaldelse til generalforsamling (frister) ] § 94. Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 2 uger før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 94

Efter de gældende regler i aktieselskabsloven må indkaldelsen ikke foretages før tidligst 4 uger forud for generalforsamlingen og skal ske senest 8 dage før denne. Den sidste frist kan i vedtægterne forlænges, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 1.

Anpartsselskabsloven bestemmer i § 31, stk. 1, at kapitalselskabets øverste ledelsesorgan indkalder til generalforsamling senest 8 dage før generalforsamlingen, medmindre vedtægterne tillader en kortere frist.

Det foreslås i stk. 1 at forlænge fristen fra 8 dage til 2 uger. En frist på 8 dage kan være meget kort varsel, især for udenlandske kapitalejere. Derudover kan en registreringsdato, jf. den foreslåede § 84, ikke fungere efter hensigten sammen med en indkaldelsesfrist på senest 8 dage. Udnytter et kapitalselskab fristen fuld ud og indkalder til generalforsamling 8 dage før, at denne skal afholdes, vil der ikke være tid for en kapitalejer til at registrere sig i ejerbogen efter at have fået kendskab til dagsordenen.

Med henblik på en forenkling og ensretning af fristerne for begge selskabstyper i selskabsloven foreslås det, at også indkaldelsesfristen for anpartsselskaber forlænges fra 8 dage til 2 uger.

Udskydes en generalforsamling mere end 4 uger, skal der finde fornyet indkaldelse sted.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 73, stk. 1, 3. pkt. videreføres ikke. Bestemmelsen fastsætter, at en vedtægtsændring, der ifølge vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, ikke må indkaldes, før den første er afholdt, og at det i indkaldelsen skal angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

Bestemmelsens stk. 2 gælder kun for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og er en implementering af artikel 5, stk. 1, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Direktivets artikel 5, stk. 1, bestemmer, at indkaldelsen til en ordinær generalforsamling skal udsendes senest den 21. dag før datoen for generalforsamlingens afholdelse. Men henblik på en forenkling og ensretning af fristerne i selskabsloven foreslås en frist på 3 uger. Denne frist skal også gælde for indkaldelser til ekstraordinære generalforsamlinger. Samtidig forlænges fristen for, hvornår en generalforsamling tidligst kan indkaldes, til 5 uger, hvilket giver selskaberne en periode på 2 uger til korrekt indkaldelse af generalforsamlingen, i stedet for blot 1 uge.

I de i § 354, stk. 4, og § 358 nævnte situationer kan generalforsamlingen indkaldes med et kortere varsel.


[ Indkaldelse: Aktieselskab på reguleret marked ] Stk. 2. For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelse til generalforsamling foretages tidligst 5 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 3 uger før generalforsamlingen, jf. dog § 339, stk. 4, og § 343.

[ Indkaldelse til generalforsamling: Hvordan? ] § 95. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 95

Retstilstanden for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 2, videreføres.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke udtrykkelige regler om formen for indkaldelse til generalforsamling. Indkaldelse skal dog ske i overensstemmelse med vedtægterne. Fremgår ikke andet af vedtægterne, skal indkaldelsen ske på forsvarlig måde.

Dermed videreføres retstilstanden, idet stk. 1 fastslår, at indkaldelsen som udgangspunkt skal ske i overensstemmelse med vedtægterne.

Det foreslås, at det i stk. 2 tydeliggøres, at indkaldelse kan ske via kapitalselskabets hjemmeside. Beslutningen skal optages i vedtægterne og bestemmelserne i § 106 skal finde anvendelse på beslutningen samt ændringer heri. § 92 gælder i øvrigt for kommunikationen mellem kapitalselskabet og kapitalejerne. Et selskab har således ikke pligt til at have en hjemmeside, medmindre det har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. stk. 4.

Bestemmelsen er en udmøntning af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65 b og anpartsselskabslovens § 28 b specifik for indkaldelser til generalforsamlinger via kapitalselskabets hjemmeside.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal indkaldelse til generalforsamling ske i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal dog ske skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Bestemmelsen i § 92 giver dog f.eks. mulighed for at vedtage, at indkaldelsen af de noterede aktionærer i stedet skal eller kan foregå elektronisk, f.eks. via elektronisk post med digital signatur. Denne retstilstand skal ikke ændres ved den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., som fastslår, at indkaldelse i aktieselskaber skal ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 3. pkt., skal der, hvis kapitalselskabet har udstedt ihændehaveraktier, ske indkaldelse til generalforsamling via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Denne retstilstand videreføres med stk. 3, 2. pkt. Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65 b, stk. 5, kan det i vedtægterne bestemmes, at indkaldelse via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system kan erstattes af elektronisk indkaldelse til generalforsamling. I overensstemmelse med gældende praksis præciseres det nu i stk. 2, at kapitalejer, der er noteret i ejerbogen, og som har fremsat begæring herom, skal modtage underretning om indkaldelsen, f.eks. via e-mail, og at indkaldelse alene via kapitalselskabets hjemmeside ikke er tilstrækkelig.

Bevirker en driftsforstyrrelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, at indkaldelsen ikke er blevet offentliggjort i systemet, men har der været omfattende omtale og annoncer m.m. i dagspressen vedrørende den pågældende generalforsamling, antages det, at kapitalejerne på den baggrund er oplyst om generalforsamlingens afholdelse.

Det foreslås i stk. 4 for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, at uanset om der sker indkaldelse på anden måde, skal indkaldelsen derudover offentliggøres via selskabets hjemmeside. Omkostningerne herfor bæres af aktieselskabet.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 5, stk. 2, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Direktivets artikel 5, stk. 2, kræver, at der skal bruges medier, som med rimelighed kan forventes at sikre, at oplysningerne rent faktisk når ud til offentligheden i hele EU og EØS, og på en måde, der sikrer hurtig adgang hertil på et ikke diskriminerende grundlag. En offentliggørelse via selskabets hjemmeside opfylder disse kriterier. Derudover slår direktivets artikel 5, stk. 2, 3. afsnit, fast, at et selskab under ingen omstændigheder må afkræve nogen specifik betaling for udsendelse af indkaldelsen på den foreskrevne måde.


Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at indkaldelse sker via kapitalselskabets hjemmeside, jf. dog stk. 3. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 106 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

Stk. 3. I aktieselskaber skal indkaldelse ske skriftligt til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Kan aktieselskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske via Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Stk. 4. Uanset om der tillige sker indkaldelse på anden måde, skal indkaldelsen i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, offentliggøres via aktieselskabets hjemmeside. Omkostningerne hertil afholdes af aktieselskabet.

[ Krav til indkaldelsen ] § 96. I indkaldelsen skal angives tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden, hvoraf det fremgår, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 96

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 73, stk. 3, regulerer, hvad der skal angives i en indkaldelse til generalforsamling. Det foreslås at flytte indholdet af aktieselskabslovens § 73, stk. 3, til stk. 1 i denne nye paragraf.

Indkaldelsen vil sædvanligvis angive dagsordenens punkter, men kan for den ordinære generalforsamlings vedkommende nøjes med at henvise til § 88, straks, eller evt. vedtægternes bestemmelse om, hvilke sager der skal afgøres på denne, jf. den foreslåede § 91, 2. pkt. Ved forslag til vedtægtsændringer skal disses væsentlige indhold angives i indkaldelsen, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt.

Efter stk. 2 skal indkaldelse til generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning efter § 77, stk. 2, § 92, stk. 1 eller 5, eller § 107, stk. 1 eller 2, indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer. Det foreslås, at der fremover ikke er krav om fremsendelse til enhver i ejerbogen noteret kapitalejer, da kravet om at »sende« kan medføre meget betydelige omkostninger for kapitalselskaber med mange kapitalejere. De kapitalejere, der ønsker at få tilsendt materialet kan gøre brug af muligheden i § 95, stk. 3, dvs. fremsætte begæring herom. Således opstår der ikke unødvendige omkostninger for fremsendelse af materiale til kapitalejere, der ikke ønsker at modtage materialet, fordi de f.eks. kan se det på hjemmesiden.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af retstilstanden, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 6, og anpartsselskabslovens §§ 28 a, stk. 3, og  28 b, stk. 3, og gælder fremover også for anpartsselskaber i situationer, hvor der skal træffes beslutning efter § 107, stk. 1 eller 2.


Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning efter § 77, stk. 2, § 92, stk. 1 eller 5, eller § 107, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer.

[ Yderligere krav til indkaldelse v/ reguleret marked mv. ] § 97. I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelsen udover oplysningerne i § 96 mindst indeholde:

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 97

Med det foreslåede stk. 1, nr. 1, videreføres retstilstanden efter den gældende § 73, stk. 5, 1. pkt., om indhold af indkaldelsen til generalforsamlingen for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Der foreslås dog tilføjelser til stk. 1, som implementerer artikel 5, stk. 3, litra b, c, d og e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber.

Det foreslås således i stk. 1, at indkaldelsen fremover, udover de i § 96 nævnte oplysninger, ligeledes skal indeholde en række andre oplysninger, som f.eks. registreringsdatoen, jf. § 84, stk. 1, med en tydeliggørelse af, at kun personer, der på denne dato er aktionærer, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.

Det foreslåede stk. 2 uddyber stk. 1, nr. 2.

Listen i nr. 2 er ikke udtømmende.

I det foreslåede stk. 3 videreføres retstilstanden for statslige aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, uændret. Herefter skal indkaldelsen i statslige aktieselskaber indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at den bekendtgøres for aktionærerne, hvilket i dag sker via www.offentlige-selskaber.dk.


1) En beskrivelse af aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret,

2) en tydelig og nøjagtig beskrivelse af de procedurer, som aktionærerne skal overholde for at kunne deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, jf. stk. 2,

3) registreringsdatoen, jf. § 84, stk. 1, med en tydeliggørelse af, at kun personer, der på denne dato er aktionærer, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen,

4) angivelse af, hvor og hvordan den komplette, uforkortede tekst til de dokumenter, der er nævnt i § 99, stk. 1, nr. 3 og 4, og dagsordenen kan fås og

5) angivelse af den internetadresse, hvor de oplysninger, der er nævnt i § 99, vil blive gjort tilgængelige.

Stk. 2. En tydelig og nøjagtig beskrivelse af de procedurer, som aktionærerne skal overholde for at kunne deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, jf. stk. 1, nr. 2, omfatter

1) aktionærernes ret til at stille spørgsmål, herunder en eventuel frist, jf. § 102, stk. 3,

2) proceduren for stemmeafgivelse ved fuldmagt, navnlig de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt, og en angivelse af, hvilke kommunikationsmidler kapitalselskabet accepterer i forbindelse med elektronisk meddelelse om udpegelse af fuldmægtige og

3) procedurerne for stemmeafgivelse per brev eller ad elektronisk vej.

Stk. 3. I statslige aktieselskaber skal indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Indkaldelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, senest samtidig med at den bekendtgøres for aktionærerne.

[ Offentliggørelse af dagsorden, årsrapport mv. før generalforsamling ] § 98. I aktieselskaber skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten gøres tilgængelige til eftersyn for aktionærerne senest 2 uger før generalforsamlingen, jf. dog § 99.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 98

Bestemmelsen viderefører aktieselskabslovens § 73, stk. 7, med mindre ændringer. For aktieselskaber, som har aktier optaget på et reguleret marked, gælder fremover derudover den foreslåede § 99.

Senest 2 uger før generalforsamlingen skal aktieselskaber, efter den foreslåede bestemmelse, gøre dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport, tilgængelige til eftersyn for aktionærerne.

Det foreslås, at fristen forlænges fra de gældende 8 dage til 2 uger som konsekvens af, at indkaldelsesfristen til generalforsamling foreslås forlænget fra senest 8 dage til 2 uger, se forslagets § 94, stk. 1.

Derudover foreslås, at kapitalselskabet ikke længere skal fremlægge dokumenterne for aktionærerne på selskabets kontor, men fremover selv skal kunne bestemme, hvordan dokumenterne gøres tilgængelige for aktionærerne, f.eks. via selskabets hjemmeside.

Derudover foreslås det, at kravet om, at selskabet samtidig skal tilstille dokumenterne enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom, udgår.

Aktionærerne har mulighed for at fravælge fremlæggelsen forud for generalforsamlingen, jf. forslagtes § 76, stk. 2 og 3.


[ Offentliggørelse af oplysninger (reguleret marked) ] § 99. Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal i en sammenhængende periode på 3 uger begyndende senest 3 uger før generalforsamlingen inklusive dagen for dennes afholdelse mindst gøre følgende oplysninger tilgængelige for sine aktionærer på sin hjemmeside:

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 99

I den foreslåede nye bestemmelse implementeres artikel 5, stk. 4, i om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF).

Herefter gælder, at aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, i en sammenhængende periode begyndende senest 21 dage forud for datoen for generalforsamlingen, inklusiv dagen for dens afholdelse, mindst skal gøre en række oplysninger tilgængelige for sine aktionærer på sin hjemmeside.

Der foreslås i stk. 1 en periode på 3 uger. Udsendes indkaldelsen til generalforsamlingen i medfør af § 354, stk. 4, og § 358, senere end 3 uger før datoen for generalforsamlingen, afkortes fristen i stk. 1 tilsvarende, jf. det foreslåede stk. 2.


1) Indkaldelsen.

2) Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver aktieklasse, hvis selskabets aktiekapital er opdelt i to eller flere aktieklasser.

3) De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.

4) Dagsordenen og de fuldstændige forslag.

5) I givet fald de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev, medmindre disse formularer sendes direkte til aktionærerne. Kan disse formularer af tekniske årsager ikke gøres tilgængelige på internettet, oplyser kapitalselskabet på sin hjemmeside, hvordan formularerne kan fås i papirform. I sådanne tilfælde sender kapitalselskabet formularerne til enhver aktionær, der ønsker det. Omkostningerne hertil afholdes af aktieselskabet.

Stk. 2. Udsendes indkaldelsen til generalforsamlingen i medfør af § 339, stk. 4, og § 343 senere end 3 uger før datoen for generalforsamlingen, afkortes fristen i stk. 1 tilsvarende.

Generalforsamlingens afholdelse

[ Generalforsamlingen: Sprog ] § 100. Generalforsamlingen afholdes på dansk, jf. dog stk. 2-4.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 100-103:
- ASL § 65, stk. 1,
- ASL § 75, ASL § 76,
- ASL § 76 a
- APL § 28, stk. 2,
- APL § 29, stk. 3 og 4


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 100

Den foreslåede § 100 indeholder nye bestemmelser med hensyn til sproget på generalforsamlingen og kapitalejernes ret til at beslutte på hvilket sprog, generalforsamlingen skal afholdes.

Udgangspunktet slås fast i det foreslåede stk. 1. Herefter afholdes generalforsamlingen på dansk.

Afholdelsen af generalforsamlinger er dog begrundet i et hensyn til kapitalejerne, hvorfor det som udgangspunkt må stå kapitalejerne frit for, om de foretrækker f.eks. en engelsksproget generalforsamling frem for en dansk.

Ejerkredsen i mange selskaber er ligesom kunde-, leverandør- og samarbejdsrelationerne i stigende grad international. Behovet for at måtte afholde generalforsamlinger på et andet sprog end dansk begrundes bl.a. med, at koncernsproget kan være et andet end dansk, at selskabet kan være optaget til handel på et udenlandsk reguleret marked, eller at kapitalselskabet har mange udenlandske kapitalejere.

Muligheden for at afholde generalforsamlinger elektronisk kan medføre et stigende antal udenlandske kapitalejere i de danske selskaber. Mange selskaber og særligt de selskaber, som har værdipapirer optaget på et reguleret marked, har taget nye initiativer for at tilgodese de udenlandske investorer og give dem de samme muligheder for at deltage i generalforsamlinger som danske. Der bliver således eksempelvis stillet materiale til rådighed på både dansk og engelsk, og kapitalejerne har i visse tilfælde mulighed for simultantolkning til engelsk.

Brug af simultantolkning sidestilles i praksis med afholdelse af generalforsamlingen på dansk. Afgørelse om afholdelse af generalforsamling på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk med mulighed for simultantolkning til dansk træffes derfor i tilfælde af uenighed ved simpelt flertal, jf. det foreslåede stk. 2.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten mener, at der skal gælde særlige regler for så vidt angår muligheden for afholdelse af generalforsamlingen på svensk, norsk eller engelsk på en generalforsamling.

Argumentet for at gøre forskel på en beslutning om afholdelse på svensk, norsk eller engelsk og en beslutning om andre sprog er, at det kan være mere indgribende for kapitalejerne, hvis det selskab, de har kapitalandele i, afholder generalforsamling på andre sprog, end hvis generalforsamlingen afholdes på et af disse sprog, da det antages, at et stor flertal af de berørte taler og forstår disse sprog.

Udvalgets holdning med hensyn til svensk eller norsk er, at en egentlig beslutning om afholdelse af generalforsamling på norsk eller svensk - på grund af det nordiske sprogfællesskab - alene bør kræve simpelt stemmeflertal. Dette ændrer ikke på, at deltagerne i en generalforsamling har mulighed for at tale dansk, norsk eller svensk, uden at dette kræver en særskilt beslutning eller afstemning, og uanset om generalforsamlingen holdes på dansk, svensk eller norsk. Uanset om der er tale om en egentlig beslutning om afholdelse af generalforsamlingen på svensk eller norsk, eller om der blot er tale om, at enkelte deltagere taler det pågældende sprog forudsættes det, at de øvrige kapitalejere ikke er tvunget til også at tale svensk eller norsk.

Udvalget ser desuden gerne, at en beslutning om, at generalforsamlingen kan afholdes på engelsk, kan træffes i samme udstrækning, som det er muligt at indføre svensk og norsk, dvs. med simpelt flertal.

Udvalget mener ikke, at der skal stilles krav om, at en beslutning om at afholde generalforsamlingen på svensk, norsk eller engelsk skal optages i selskabets vedtægter.

På denne baggrund foreslås det i stk. 3, at generalforsamlingen med simpelt flertal kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten finder derudover, at det både vil fremtidssikre loven og sikre de danske reglers konkurrencedygtighed i forhold til tiltrækning af udenlandske investorer og selskaber, hvis der gives mulighed for at afholde generalforsamling på andre sprog end dansk, svensk, norsk og engelsk.

Bestemmelsen i stk. 4 indfører på denne baggrund regler for afholdelse af generalforsamling på andre sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i §§ 107, stk. 2, nr. 6, og 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

Er det besluttet, at generalforsamlingen holdes på et andet sprog end dansk, foreslås det i stk. 5, at bestemmelsen i § 105 finder anvendelse på generalforsamlingens beslutning om, at generalforsamlingen fremover skal holdes på dansk.


[ Beslutning om sprog og tolk ] Stk. 2. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, samtidig med at der skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

[ Beslutning om visse sprog; uden tolk ] Stk. 3. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

[ Beslutning om øvrige sprog; uden tolk ] Stk. 4. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 6, og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

[ Beslutning om fremtidig afholdelse på dansk ] Stk. 5. Er det besluttet, at generalforsamlingen holdes på et andet sprog end dansk, kan det med simpelt flertal besluttes, at generalforsamlingen fremover skal afholdes på dansk. Beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Hvis beslutningen om det andet sprog er optaget i vedtægterne, skal det fremgå af beslutningen efter 1. pkt., om denne skal optages i vedtægterne, eller om vedtægterne ikke længere skal indeholde oplysninger om sprog på generalforsamlingen.

[ Sprogkrav til dokumenter ] Stk. 6. Dokumenter udarbejdet til generalforsamlingens brug i forbindelse med eller efter generalforsamlingen skal udarbejdes på dansk, jf. dog stk. 7 og 8.

[ Dokumenter: Nordiske sprog og engelsk ] Stk. 7. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at de i stk. 6 nævnte dokumenter udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

[ Dokumenter: Øvrige sprog ] Stk. 8. Generalforsamlingen kan beslutte, at de i stk. 6 nævnte dokumenter udarbejdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 7, og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

[ Generalforsamling: Dirigenten ] § 101. Der vælges en dirigent af generalforsamlingen blandt kapitalejerne eller uden for disses kreds, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 101

Efter det foreslåede stk. 1 vælges en dirigent af generalforsamlingen blandt kapitalejerne eller uden for disses kreds, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Ændringen i stk. 1 i forhold til aktieselskabslovens § 75, stk. 1, er af redaktionel karakter, og det af stk. 1 udgåede indhold flyttes til det forslåede stk. 2. Bestemmelsen gælder fremover også for anpartsselskaber.

Det bestemmes derefter i stk. 2, at dirigenten leder generalforsamlingen. Det foreslås, at dirigentens opgaver og beføjelser beskrives i stk. 2. Her bestemmes det, at dirigenten skal sikre, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde, og at dirigenten råder over de nødvendige beføjelser hertil, herunder retten til at tilrettelægge drøftelser, udforme afstemningstemaer, beslutte hvornår debatten er afsluttet, afskære indlæg og, om nødvendigt, bortvise deltagere fra generalforsamlingen. Hermed tydeliggøres dirigentens opgaver og beføjelser. En udvidelse af dirigentens opgaver eller beføjelser er ikke tilsigtet. Dirigenten kan delegere sine beføjelser til medhjælpere i det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt. Delegationen kan altid trækkes tilbage. Det hører til dirigentens opgaver at tage stilling til, hvad retsvirkningen skal være, hvis der på generalforsamlingen gøres indsigelse imod nogle forhold, som f.eks. spørgsmålet, om en fuldmagtsblanket udsendes efter indkaldelsesfristens udløb, eller om indkaldelsen til generalforsamling indeholder en beskrivelse af aktiekapitalens størrelse mv., jf. § 97, stk 1, nr 1.

Retstilstanden i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 75, stk. 2, videreføres i det foreslåede stk. 3, og gælder fremover også for anpartsselskaber. Herefter skal der føres en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen, der underskrives af dirigenten. Det foreslåede 2. pkt. viderefører bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65, stk. 1, sidste pkt., og anpartsselskabslovens § 28, stk. 2, 1. pkt. Det er afgørende, at beslutningerne kan dokumenteres efterfølgende. Derfor skal alle beslutninger indføres i kapitalselskabets forhandlingsprotokol. Det er således en betingelse, at de trufne beslutninger nedfældes skriftligt umiddelbart efter, at de er truffet. Detaljeringsgraden afhænger i høj grad af omstændighederne. Udgangspunktet er, at indlæg eller stillingtagen fra enkelte kapitalejere ikke skal refereres udtrykkeligt eller udførligt. Har en kapitalejer taget forbehold over for eller stemt imod en beslutning, har kapitalejeren dog krav på, at dette refereres i protokollen.

Forhandlingsprotokollen kan være underskrevet af en af kapitalejerne bemyndiget person.

I stk. 4 videreføres retstilstanden efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 75, stk. 3, hvorefter generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal være tilgængelig for kapitalejerne. Lignende gælder for anpartsselskabsloven, jf. § 28, stk. 2, 2. pkt. For at øge fleksibiliteten udgår ordene »på selskabets kontor«, således at det er op til selskabet at afgøre, hvordan udskriften gøres tilgængelig for kapitalejerne, f.eks. på selskabets hjemmeside evt. kun med adgang for kapitalejerne. Kapitalejerne har krav på en gennemlæsning. Protokollen eller udskriften kan ikke kræves udleveret eller tilsendt.

I stk. 5 foreslås en ny bestemmelse for aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen er en implementering af artikel 14, stk. 1 og 2, i direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF).

Direktivets artikel 14, stk. 1, bestemmer, at kapitalselskabet for hver beslutning som minimum skal fastslå

1) hvor mange aktier, der er afgivet gyldige stemmer for,

2) den andel af aktiekapitalen, som disse stemmer repræsenterer,

3) det samlede antal gyldige stemmer,

4) antallet af stemmer for og imod hvert beslutningsforslag, og

5) når det er relevant, antallet af ikke afgivne stemmer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, er en implementering af muligheden i direktivets artikel 14, stk. 1, 2. afsnit, hvorefter det kan bestemmes, man kan nøjes med at fastslå afstemningsresultatet for at sikre, at det krævede flertal er opnået for hver beslutning, hvis ingen af aktionærerne ønsker en fuldstændig redegørelse for afstemningen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, er en implementering af direktivets artikel 14, stk. 2, som bestemmer, at kapitalselskabet skal offentliggøre afstemningsresultaterne, jf. direktivets artikel 14, stk. 1, inden for en periode, dog ikke senere end 15 dage efter generalforsamlingen på sin hjemmeside. Der foreslås en frist på 2 uger.

Det bestemmes i stk. 8, at statslige aktieselskaber skal indsende en bekræftet udskrift til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at protokollen gøres tilgængelig, jf. stk. 4. Dette sker i dag via www.offentlige-selskaber.dk. Hermed videreføres retstilstanden efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 75, stk. 3, 2. pkt. Offentligheden får herigennem mulighed for at få indblik i de forhold, der behandles på kapitalselskabets generalforsamling, samt resultatet af drøftelserne.


[ Dirigentens beføjelser ] Stk. 2. Dirigenten skal lede generalforsamlingen og sikre, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Dirigenten råder over de nødvendige beføjelser hertil, herunder retten til at tilrettelægge drøftelser, udforme afstemningstemaer, beslutte, hvornår debatten er afsluttet, afskære indlæg og om nødvendigt bortvise deltagere fra generalforsamlingen.

[ Generalforsamling: Referat ] Stk. 3. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Alle beslutninger skal indføres i kapitalselskabets forhandlingsprotokol.

[ Frist for referat ] Stk. 4. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for kapitalejerne.

[ Ekstra krav v/ reguleret marked ] Stk. 5. Aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal for hver beslutning som minimum fastslå,

1) hvor mange aktier der er afgivet gyldige stemmer for,

2) den andel af aktiekapitalen, som disse stemmer repræsenterer,

3) det samlede antal gyldige stemmer,

4) antallet af stemmer for og imod hvert beslutningsforslag og,

5) når det er relevant, antallet af stemmeundladelser.

[ Ingen ønsker detaljerede afstemningsresultater ] Stk. 6. Ønsker ingen af aktionærerne i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, en fuldstændig redegørelse for afstemningen, jf. stk. 5, er det kun nødvendigt at fastslå afstemningsresultatet for at sikre, at det krævede flertal er opnået for hver beslutning.

[ Offentliggørelse på hjemmeside (reguleret marked) ] Stk. 7. Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøre afstemningsresultaterne på sin hjemmeside.

[ Bekræftet udskrift v/ statsligt A/S ] Stk. 8. For statslige aktieselskaber skal en bekræftet udskrift, senest samtidig med at protokollen gøres tilgængelig for aktionærerne, jf. stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

[ Generalforsamling: Ledelsens oplysningspligt ] § 102. Ledelsen skal, når det forlanges af en kapitalejer og det efter et skøn fra det øverste ledelsesorgan kan ske uden væsentlig skade for kapitalselskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og kapitalselskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også kapitalselskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 102

Det foreslåede stk. 1 viderefører retstilstanden fra aktieselskabslovens § 76, stk. 1. Anpartsselskabsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmelse herom, men samme regel gælder for anpartsselskaber efter de almindelige principper.

Kapitalselskabets ledelse har pligt til på en kapitalejers forespørgsel at meddele oplysning om forhold, der er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og kapitalselskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal tages på generalforsamlingen.

Herefter er kapitalselskabets ledelse som udgangspunkt forpligtet til på generalforsamlingen at besvare stillede spørgsmål, såfremt disse vedrører forhold af den i bestemmelsen omhandlede karakter. Kapitalejerens interesse i besvarelsen af sådanne spørgsmål må dog vige for kapitalselskabets, såfremt de begærede oplysninger ikke kan gives uden væsentlig skade for kapitalselskabet, idet der er tale om forretningshemmeligheder eller lignende, som kunne blive udnyttet af konkurrenter. Reglen gælder derfor ikke, når oplysningen efter skøn fra det øverste ledelsesorgan væsentligt kan skade kapitalselskabet.

Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 2 uger derefter fremlægges skriftligt hos aktieselskabet for aktionærerne, ligesom de skal sendes til de aktionærer, der har fremsat begæring herom, jf. den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal oplysningerne fremover ikke længere fremlægges skriftligt hos selskabet, men gøres tilgængelige for kapitalejerne. Selskabet kan dermed selv bestemme formen, som f.eks. ved at gøre dem tilgængelige for de pågældende på selskabets hjemmeside.

Med det foreslåede stk. 3 indføres adgang til at stille og få afklaret spørgsmål inden generalforsamlingen. En sådan mulighed er som udgangspunkt til fordel for både selskabet og kapitalejere. Adgangen til at stille spørgsmål skal ikke erstatte eller i øvrigt påvirke den almindelige ret for kapitalejere til at stille spørgsmål og føre en fri diskussion på selve generalforsamlingen. Det er det centrale ledelsesorgan, der kan træffe beslutningen om at indføre en sådan mulighed, og som i så fald kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer, således at fristen indenfor hvilken spørgsmålene kan stilles, fremgår af i vedtægterne.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og for statslige aktieselskaber, slår bestemmelsen i stk. 4 fast, at oplysningspligten efter stk. 1 og 2 også gælder for skriftlige spørgsmål stillet af en kapitalejer inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen.

Dermed videreføres adgangen til at få besvaret skriftlig stillede spørgsmål, jf. aktieselskabslovens § 76, stk. 3, uændret.

Spørgsmålsretten er med til at sikre, at kapitalejerne kan følge med i kapitalselskabets udvikling og dermed udøve indflydelse. Dette bidrager også til at øge ledelsens bevågenhed, idet den skal kunne redegøre for sine dispositioner.

Besvarelsen, der skal gives, kan afgives enten mundtligt på generalforsamlingen eller skriftligt. Besvares spørgsmålet skriftligt, skal spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for kapitalejerne ved generalforsamlingens begyndelse. Har kapitalselskabet modtaget et større antal skriftlige spørgsmål, vil kapitalselskabet eksempelvis kunne samle besvarelserne i en »avis«, som uddeles til kapitalejerne.

Det følger af aktieselskabslovens § 76, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at ledelsen kan undlade at besvare et spørgsmål, hvis besvarelse ikke kan ske uden væsentlig skade for kapitalselskabet. Ligeledes kan ledelsen efter forslagets stk. 4 undlade at besvare spørgsmålet, hvis kapitalejeren eller dennes fuldmægtig ikke er til stede på generalforsamlingen.

Den foreslåede spørgsmålsret indebærer, at kapitalselskabets ledelse får bedre mulighed for at forberede et svar. Dette har ikke mindst betydning, hvor der anmodes om en redegørelse for mere konkrete forhold. Stilles sådanne spørgsmål mundtligt på generalforsamlingen, må ledelsen undertiden afgive efterfølgende skriftlig besvarelse, jf. stk. 2. Fremkommer der skriftlige spørgsmål kort tid forinden generalforsamling, kan det ligeledes komme på tale at anvende stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 4, 4. og 5. pkt., er en implementering af artikel 9, stk. 2, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF). Er oplysningerne tilgængelige på aktieselskabets hjemmeside i form af en spørgsmål/svar-funktion anses spørgsmålet for besvaret. Besvarelsen skal i så fald ikke fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingen, idet svaret er tilgængelig for aktionærerne på hjemmesiden.


[ Pligt til senere tilgængeliggørelse ] Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 2 uger derefter gøres tilgængelige for kapitalejerne, ligesom de skal sendes til de kapitalejere, der har fremsat begæring herom.

[ Kapitalejeres adgang til at stille spørgsmål ] Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan kan beslutte, at kapitalejere kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som optages i vedtægterne. Det centrale ledelsesorgan kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer.

[ Reguleret marked: Også skriftlige spørgsmål ] Stk. 4. I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i statslige aktieselskaber gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen. Flere spørgsmål med samme indhold kan besvares med ét samlet svar. Spørgsmål anses for besvaret, hvis de pågældende oplysninger er tilgængelige på aktieselskabets hjemmeside i form af en spørgsmål/svar-funktion.

[ Generalforsamling: Revisors pligtet/rettigheder ] § 103. Kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, skal være til stede på generalforsamlingen, hvis et medlem af det øverste eller det centrale ledelsesorgan eller en kapitalejer anmoder herom.

Se § 144.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 103

Retstilstanden videreføres for aktieselskaber med mindre ændringer. Indholdet af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, 3 pkt., rykkes af redaktionelle grunde til et nyt stk. 4. Bestemmelsen er derudover opdateret sprogligt. Bestemmelsens anvendelsesområde foreslås udvidet til også at gælde for anpartsselskaber.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, har selskabets evt. generalforsamlingsvalgte revisor, som er valgt til at revidere selskabets årsrapport, ret til at være til stede på generalforsamlingen. En sådan revisor skal være til stede, hvis bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal selskabets evt. generalforsamlingsvalgte revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.

Hvis et aktieselskab, som ikke er omfattet af lovpligtig revision, vælger en revisor på generalforsamlingen for at få revideret årsrapporten, vil denne revisor få samme rettigheder og pligter, som hvis kapitalselskabet havde revisionspligt. Denne revisor vil derfor også have ret til at være til stede på generalforsamlingen samt have pligt hertil, hvis de i stk. 1 anførte personer anmoder herom.

Bestemmelsen regulerer derimod ikke de tilfælde, hvor revisor har udført gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring. Det vil som følge heraf afhænge af aftaleforholdet mellem revisor og kapitalselskabet, hvorvidt en revisor, der f.eks. har udført gennemgang, har ret eller pligt til at være til stede på generalforsamlingen.

En revisor vil, uanset om den pågældende udfører revision eller andet arbejde, efter revisorloven have underretningspligt over for ledelsen, og i visse tilfælde Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), med hensyn til økonomisk kriminalitet, jf. revisorlovens § 22.

Efter stk. 2 skal kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor besvare spørgsmål fra generalforsamlingen om den af revisor påtegnede »årsrapport mv.«, herunder eventuelle andre dokumenter med et regnskabsmæssigt indhold, f.eks. i forbindelse med særlige undersøgelser eller prospekter, som revisor har påtegnet. Mens ledelsen under henvisning til § 102 kan undlade at give oplysninger, hvis det indebærer skade for kapitalselskabet, kan revisor alene undlade at besvare spørgsmål fra generalforsamlingen, hvis revisors tavshedspligt derved bringes i fare. De to hensyn er ikke altid identiske.

Dette gælder, uanset om generalforsamlingen frivilligt har valgt at få årsrapporten revideret, eller om det skyldes, at kapitalselskabet er underlagt revisionspligt. Baggrunden er, at det kun er generalforsamlingsvalgte revisorer, som er valgt til at revidere årsrapporten, der har ret og eventuelt pligt til at være til stede på generalforsamlingen.

Bestemmelsen i stk. 2 regulerer ikke de tilfælde, hvor revisor har udført gennemgang (review) eller andet arbejde, der afsluttes med en erklæring. Det vil som følge heraf afhænge af aftaleforholdet mellem revisor og kapitalselskabet, hvorvidt en revisor, der f.eks. har udført gennemgang, har pligt til at besvare spørgsmål vedrørende bl.a. årsrapporten.

I stk. 3 videreføres bestemmelsen i aktieselskabslovens § 76 a, stk. 3, hvorefter kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, har ret til at deltage i det øverste ledelsesorgans møder under behandlingen af årsrapporter mv. Kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, har pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af det øverste ledelsesorgan anmoder herom.

Med det foreslåede stk. 4 videreføres aktieselskabslovens § 76 a, stk. 1, sidste pkt., som fremover dog skal gælde, når et aktieselskab har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og ikke blot med hensyn til obligationer.


[ Revisors besvarelse af spørgsmål ] Stk. 2. På generalforsamlingen skal kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som behandles på den pågældende generalforsamling.

[ Revisors deltagelse i møder om årsrapport mv. ] Stk. 3. Kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, har ret til at deltage i det øverste ledelsesorgans møder under behandlingen af årsrapporter m.v. og har pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af det øverste ledelsesorgan anmoder herom.

[ Revisors mødepligt (reguleret marked; statsligt A/S) ] Stk. 4. I aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og i statslige aktieselskaber skal selskabets generalforsamlingsvalgte revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.

Afstemninger

[ Kapitalejer skal stemme samlet ] udgangspunkt § 104. En kapitalejer skal stemme samlet på sine kapitalandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. dog stk. 3.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 104-107:
- ASL § 77, ASL § 78,
- ASL § 79
- APL § 32, APL § 33,
- APL § 34


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 104

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at en kapitalejer skal stemme samlet på sine kapitalandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet, se dog stk. 3 nedenfor. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Det kan være svært i praksis at gennemføre, at en kapitalejer afgiver forskellige stemmer på sine kapitalandele. Dette vil særligt gøre sig gældende, hvis dette sker på flere forskellige måder med hensyn til de forskellige beslutningsforslag på dagsordenen.

Er der imidlertid behov for at afgive forskellige stemmer på baggrund af en post af kapitalandele, og hvis det konkrete selskab finder det hensigtsmæssigt, kan der optages en bestemmelse herom i vedtægterne.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, implementerer stk. 2 artikel 12 i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF).

Det fremgår af direktivets artikel 12, at aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal kunne give deres aktionærer mulighed for at stemme skriftligt forud for generalforsamlingen. Derudover må skriftlig stemmeafgivelse kun underlægges de krav og begrænsninger, der er nødvendige for at sikre identifikation af aktionærerne, og kun for så vidt de står i rimeligt forhold til dette mål.

Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan drager omsorg for, at stemmeafgivelse per brev afvikles på betryggende vis. De nærmere forhold for stemmeafgivelsen per brev kan reguleres i vedtægterne, inden for de rammer loven sætter.

I denne forbindelse har Udvalget til Modernisering af Selskabsretten overvejet, om også aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal have denne mulighed. Imod dette taler, at det er mest hensigtsmæssigt, at kapitalejerne deltager i generalforsamlingen og i den debat, der føres her forud for beslutningerne. Imidlertid er afkrydsningsfuldmagter allerede tilladt. På denne baggrund tager den foreslåede bestemmelse, der tillader brevstemmer, og som også skal gælde for aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skridtet fuldt ud, da dette i praksis må sidestilles med instruktionsfuldmagter. De samme hensyn gør sig gældende for anpartsselskaber, hvorfor anpartshavere også skal have mulighed herfor.

Har selskabet modtaget brevstemmen, har kapitalejeren stemt om de pågældende forhold, og stemmen kan ikke tilbagekaldes. Heri adskiller en brevstemme sig væsentligt fra en fuldmagt, som kan tilbagekaldes til enhver tid, jf. § 80, stk. 2, dvs. så længe fuldmægtigen endnu ikke har gjort brug af fuldmagten.

For aktieselskaber foreslås i et nyt stk. 3, at en aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til at udøve sine stemmerettigheder i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning til andre aktier. Et eksempel herfor kan være en depotbank, der handler på vegne af en række kontohavere.

Dette er en implementering af bestemmelsen i artikel 13, stk. 4, i direktiv om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (2007/36/EF), der foreslås implementeret for både aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og for aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked. I anpartsselskaber er det op til anpartshaverne at træffe beslutning herom, hvis der opstår behov herfor.


[ Skriftlig stemmeafgivelse (brevstemmer) ] Stk. 2. Kapitalejere har mulighed for at brevstemme, dvs. for at stemme skriftligt, inden generalforsamlingen afholdes. I kapitalselskaber, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan denne mulighed fraviges i kapitalselskabets vedtægter. Skriftlig stemmeafgivelse må kun underlægges de krav og begrænsninger, der er nødvendige for at sikre identifikation af kapitalejerne, og kun for så vidt de står i rimeligt forhold til dette mål.

[ Professionel fuldmagt ] modifikation Stk. 3. I aktieselskaber har en aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), ret til at udøve sine stemmerettigheder i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning til andre aktier.

[ Afstemningsregler (simpelt flertal) ] § 105. Medmindre andet følger af denne lov eller kapitalselskabets vedtægter bestemmer andet, afgøres alle anliggender på generalforsamling ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er forslaget ikke vedtaget. Personvalg samt anliggender, hvor kapitalejerne skal stemme om flere muligheder ved én afstemning, afgøres ved relativt, simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Om valg af revisor, se § 144.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 105

Bestemmelsen viderefører den gældende hovedregel, jf. aktieselskabslovens § 77, og anpartsselskabslovens § 32, om at alle afgørelser på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre loven eller vedtægterne bestemmer andet. Simpelt flertal for en beslutning er ved for/imod afgørelser (binære valg), at der afgives flere stemmer for end imod.

Forslaget kræver kvalificeret majoritet ved alle vedtægtsændringer, jf. §§ 106 og 107, og vedtægterne kan i andre tilfælde stille vedtagelseskrav, der går ud over simpel majoritet.

Det præciseres, at et forslag ikke er vedtaget, når stemmerne står lige. Derudover præciseres det, at personvalg afgøres ved relativ, simpelt stemmeflertal, hvilket betyder, at den person, der har fået de fleste stemmer i forhold til de stemmer, som de andre kandidater har fået, er valgt. Tilsvarende gør sig gældende ved eventuelle andre beslutninger, hvor kapitalejerne på tilsvarende vis skal vælge mellem flere valgmuligheder ved én afstemning. Står stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Det præciseres, at der er tale om en deklaratorisk bestemmelse, som kan fraviges i vedtægterne. Fravigelsen kan dog kun ske til en strengere majoritet.


[ Ændring af vedtægter ] § 106. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. dog stk. 2. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i § 107.

Se § 107.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 106

Det foreslåede stk. 1 viderefører retstilstanden for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. For anpartsselskaber foreslås en ændring af majoritetskravet i forhold til den gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 33, stk. 1.

Efter de gældende regler i anpartsselskabslovens § 33, stk. 1, er en beslutning om ændring af vedtægterne gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst 2/3 af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne eller i anpartsselskabslovens § 34.

For aktieselskaber gælder i dag, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, at beslutning om ændring af vedtægterne som udgangspunkt skal tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Aktieselskabslovens § 78, stk. 3, bestemmer, at beslutning om vedtægtsændring i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i aktieselskabslovens § 79.

Med bestemmelsen foreslås det derfor som noget nyt, at kravet om det dobbelte 2/3 flertal indføres for anpartsselskaber.

Det dobbelte 2/3 flertal foreslås indført for anpartsselskaber, da der så vidt som muligt tilstræbes ens regler for både aktie- og anpartsselskaber. Det lægges til grund, at en stor del anpartsselskaber kun har få anpartshavere, hvorfor reglen for disse anpartsselskaber i praksis ikke har nogen konsekvenser.

I de tilfælde, hvor kapitalandele har forskellig stemmeværdi, betyder kravet om det dobbelte 2/3 flertal efter de gældende regler en beskyttelse af de kapitalejere, hvis kapitalandele efter den foreslåede § 46, stk. 1, har mindre stemmeværdi, idet ikke alene 2/3 af de afgivne stemmer, men også 2/3 af den repræsenterede stemmeberettigede kapital skal stemme for forslaget.

Denne beskyttelse af kapitalejere, hvis kapitalandele har mindre stemmeværdi, videreføres. Samtidig foreslås en tilpasning af bestemmelsens ordlyd til den foreslåede nye mulighed for selskaberne for at udstede stemmeløse aktier.

Både ved den kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens § 78 og ved det særligt kvalificeret flertal efter aktieselskabslovens § 79 indgår det stemmeberettigede aktiekapital i kravet om majoritet, jf. formuleringen om, at forslaget skal tiltrædes af 2/3, respektive 9/10, »såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital«. Efter gældende ret medtages derfor ikke stemmeløse aktier ved beregningen af en kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens §§ 78 og 79.

Stemmeløse aktier medtælles heller ikke ved beregningen, jf. § 106, selvom de er til stede på generalforsamlingen, medmindre de i vedtægterne er tillagt repræsentationsret. Stemmeløse kapitalandele udstedt efter ældre selskabslovgivning vil ikke have repræsentationsret, medmindre dette tillægges dem ved en vedtægtsændring, og tæller således ikke med i så henseende. Repræsentationsret er således forskellig fra møderet. For nye stemmeløse kapitalandele, der udstedes efter ikrafttræden af den foreslåede bestemmelse, kan et selskab i sine vedtægter fastslå, om stemmeløse aktier skal have repræsentationsret eller ej.

Repræsentationsret er et nyt begreb, der foreslås indført i selskabslovgivningen. Det indebærer, at en stemmeløs kapitalandel kan blive talt med, når der beregnes et kvalificeret flertal efter de foreslåede §§ 106 og 107. Det afgøres af generalforsamlingen, når der udstedes stemmeløse kapitalandele, om disse skal tildeles en vis indflydelse ved at de tillægges repræsentationsret. Endvidere kan eksisterende stemmeløse kapitalandele tildeles repræsentationsret ved en ændring af vedtægterne, og på samme måde kan repræsentationsret fratages igen. Reglerne om vedtægtsændring skønnes at give den fornødne minoritetsbeskyttelse i så henseende.

Dermed gives selskaberne valgfriheden mellem, om stemmeløse kapitalandele skal medtælles ved beregningen af et kvalificeret flertal i situationer som omfattet af de foreslåede §§ 106 og 107, eller ej. Det kan være en fordel for et selskab at udstede stemmeløse kapitalandele, der ikke kan deltage i afstemninger om almindelige forhold på generalforsamlingen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 105, men vil være berettiget til at deltage i afstemningen om vigtigere forhold, der kræver kvalificeret majoritet. Nogle investorer vil måske acceptere ikke at have indflydelse på kapitalselskabets ordinære drift, såfremt de har indflydelse på ekstraordinære forhold. Selskabet skal dog altid sikre, at der er mindst én kapitalejer, der har stemmeret, således at generalforsamlingen kan træffe de nødvendige beslutninger.

Oplysningen om, hvorvidt der er tillagt stemmeløse kapitalandele repræsentationsret, skal fremgå af vedtægterne på samme måde som de øvrige oplysninger om den pågældende klasse af kapitalandele.

Den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 1, 2. pkt., viderefører retstilstanden for anpartsselskaber og aktieselskaber, hvorefter beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 107, jf. anpartsselskabslovens § 33, stk. 1, og aktieselskabslovens § 78, stk. 3.

Som noget nyt foreslås det at ophæve de gældende særlige minoritetsbeskyttelseskrav, jf. anpartsselskabsloven § 33, stk. 2, og aktieselskabslovens § 78, stk. 2, som omhandler i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. § 77, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 92, stk. 1.

Den generelle teknologiske udvikling gør, at der ikke bør opstilles skærpede majoritetskrav til indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, eller elektronisk kommunikation. Derudover tilstræbes en ensretning af majoritetskravene i loven, for at gøre loven mere tilgængelig for kapitalejere.

Det foreslåede stk. 2 viderefører retstilstanden, jf. aktieselskabslovens § 78, stk. 1, 1 pkt., hvorefter bestyrelsen kan foretage visse vedtægtsændringer, som f.eks. vedtægtsændringer som er en nødvendig følge af en kapitalforhøjelse, jf. den foreslåede § 175, stk. 2. Bestemmelsen gælder fremover også for anpartsselskaber. Der tilføjes dog flere bestemmelser til opregningen, som f.eks. den nye bestemmelse i § 102, stk. 3, hvorefter det centrale ledelsesorgan kan beslutte, at kapitalejere kan stille spørgsmål til dagsorden eller dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som optages i vedtægterne. Derudover tilføjes § 282, stk. 1, og § 302, stk. 1, hvorefter beslutning om grænseoverskridende fusion eller spaltning i fortsættende hhv. bestående modtagende selskaber som udgangspunkt træffes af det centrale ledelsesorgan.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan betingede ændringer af et selskabs vedtægter ikke lovligt vedtages, medmindre der er særlig anden lovhjemmel hertil. Under ganske særlige omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog accepteret vedtægtsændringer betinget af en kapitalforhøjelse, hvor der er meget nøje beskrivelse af forhøjelsen og betingelsen, således at det er objektivt konstaterbart, om betingelsen er opfyldt eller ej. Denne praksis videreføres.


[ Visse ændringer kræver ikke generalforsamling ] Stk. 2. Beslutning om ændring af vedtægterne efter § 74, stk. 3, § 102, stk. 3, § 175, stk. 2, § 176, stk. 2, § 247, stk. 1, § 265, stk. 1, § 282, stk. 1, eller § 302, stk. 1, skal ikke træffes af generalforsamlingen.

Bestemmelsen henviser til flg. paragraffer:
- § 74, stk. 3: Ledelsens iværksættelse af amortisation.
- § 102, stk. 3: Kapitalejeres spørgsmål til dagsordenen og dokumenter mv.
- § 175, stk. 2: Vedtægtsændringer pga. kapitalforhøjelser.
- § 176, stk. 2: Vedtægtsændringer pga. kapitalforhøjelser.
- § 247, stk. 1: Fusioner.
- § 265, stk. 1: Spaltninger.
- § 282, stk. 2: Fusioner; krav om generalforsamlingsbeslutning.
- § 302, stk. 1: Beslutning om spaltning.

[ Krav om enstemmighed vedr. kapitalejeres forpligtelser ] § 107. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet forøges, er kun gyldig, hvis samtlige kapitalejere er enige herom.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 107

Hovedreglen i den foreslåede § 106 fraviges i de i den foreslåede § 107 omhandlede tilfælde, hvor der enten kræves enstemmighed eller en skærpet majoritet.

Både for anpartsselskaber og for aktieselskaber gælder i dag, at der kræves enstemmighed, hvis anpartshavernes eller aktionærernes forpligtelser over for kapitalselskabet forøges, jf. anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, nr. 2, og aktieselskabslovens § 79, stk. 1.

Denne retstilstand videreføres med den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt, dog uden at der er tilsigtet materielle ændringer.

Selv om det følger af selskabsforholdets natur, at en beslutning om forøgelse af kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet forudsætter samtykke fra den forpligtede, foreslås en udtrykkelig regulering i stk. 1 opretholdt, idet det anses for væsentligt, at de krav, der stilles til en beslutning om vedtægtsændring, fremgår direkte af lovteksten. Forøgelse af kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet er den eneste vedtægtsændring, der efter lovforslaget udtrykkelig forudsætter tilslutning fra hver enkelt kapitalejer.

Men også i andre tilfælde end ved forøgelse af kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet, vil det, jf. den foreslåede § 45, efter omstændighederne være nødvendigt med samtykke fra den enkelte kapitalejer til en vedtægtsændring.

Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til 1992-ændringen af aktieselskabslovens § 79, at der ved lempelsen af vedtagelseskravet til at være et 9/10-flertal ikke derved skete en fravigelse af kravet om iagttagelse af ligretsgrundsætningen i aktieselskabslovens § 17, bortset fra vedtægtsændringer i forbindelse med spaltning, jf. Folketingstidene 1992/93, Tillæg A, spalte 1607.

Selv om en vedtægtsændring er omfattet af opregningen i den foreslåede § 107, stk. 2, kræves samtykke, såfremt alle kapitalejere ikke behandles lige.

De i bestemmelsen nævnte vedtægtsændringer kan efter den gældende § 79, stk. 2, i aktieselskabsloven, ske med 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Ved det særligt kvalificeret flertal efter aktieselskabslovens § 79 indgår det stemmeberettigede aktiekapital i kravet om majoritet, jf. formuleringen om, at forslaget skal tiltrædes af 9/10 »såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital«. Efter gældende ret medtages derfor ikke stemmeløse aktier ved beregningen af en kvalificeret majoritet efter aktieselskabslovens § 79. Stemmeløse aktier medtælles således ikke, selvom de er til stede på generalforsamlingen.

Den foreslåede formulering i stk. 2 tager højde for eventuelle udstedte stemmeløse kapitalandele. Det foreslås, at en beslutning kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede del af selskabskapitalen, dvs. der har repræsentationsret. Der er tale om kapitalandele, der enten har stemmeret eller er stemmeløse og tillagt repræsentationsret.

Repræsentationsret er et nyt begreb, der foreslås indført i selskabslovgivningen. Det indebærer, at en stemmeløs kapitalandel kan blive talt med, når der beregnes et kvalificeret flertal efter den foreslåede §§ 106 og 107, se bemærkningerne til § 106.

For anpartsselskaber gælder, jf. anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, at beslutningen skal tiltrædes af samtlige anpartshavere.

For anpartsselskaber foreslås samme majoritetskrav indført som for aktieselskaber, hvilket betyder, at de beslutninger, der, jf. anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, hidtil har krævet enstemmighed, fremover kan vedtages med et 9/10-flertal såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede anpartskapital. Denne ændring er begrundet med et ønske om en ensretning af reglerne for anpartsselskaber og aktieselskaber, og har i praksis ikke stor betydning, da der i en stor del af anpartsselskaberne kun er få anpartshavere.

Bortset fra de nævnte ændringer videreføres retstilstanden i vidt omfang både for anpartsselskaber og for aktieselskaber med den foreslåede bestemmelse i § 107, stk. 2, dog med en tydeliggørelse af retstilstanden i enkelte bestemmelser. Derudover tilføjes som noget nyt nr. 6 og 7, se nedenfor.

Bestemmelsens stk. 2 indeholder en konkretisering af kredsen af de kapitalejerrettigheder, der tillægges særlig vægt. Denne konkretisering omfatter bl.a. vedtægtsændringer vedrørende indførelse af stemmeloft og omsættelighedsindskrænkninger, herunder krav om kapitalselskabets samtykke til overdragelse af kapitalandele og bestemmelser om ejerlofter, og vedtægtsændringer, der i forbindelse med en spaltning af kapitalselskabet medfører en forrykkelse af fordelingen af stemmer og selskabskapital.

Opregningen i stk. 2 er udtømmende. Det er således alene de i stk. 2 nævnte vedtægtsændringer, der kan vedtages med 9/10 majoritet. Ellers ville f.eks. aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, i praksis være afskåret fra at indføre nogen form for omsættelighedsindskrænkninger, hvis der var et krav om enighed.

Det foreslåede majoritetskrav sikrer en rimelig balance mellem hensynet til kapitalselskabets og minoritetens interesser. Samtidig er der efter den foreslåede § 110 mulighed for, at en overstemt minoritet har en indløsningsret. Indløsningsretten er begrænset til de i den foreslåede § 106, stk. 2, nr. 1-4, og nr. 6 og nr. 7, nævnte vedtægtsændringer.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 1, videreføres retstilstanden for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1. Det præciseres dog, at tegning af kapitalandele til favørkurs er omfattet af bestemmelsen.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 2, videreføres retstilstanden for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, nr. 3, og aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 2.

For anpartsselskaber præciseres dog, at vedtagelse af bestemmelser om, at kapitalselskabets samtykke kræves til overdragelse af anparter, eller at ingen anpartshaver kan besidde anparter ud over en nærmere fastsat del af selskabskapitalen, ligeledes er omfattet af bestemmelsen.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 3, videreføres retstilstanden for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabslov § 34, stk. 1, nr. 4, og aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 3.

Den vedtægtsbestemte tvangsindløsning efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 3, kan alene anvendes, hvor tvangsindløsningen sker i kapitalselskabets interesse på grundlag af objektive, saglige kriterier, der gælder generelt for alle kapitalejere uden hensyn til størrelsen af besiddelsen af kapitalandele. Bestemmelsen angår således en lige tvangsindløsning. Dette tydeliggøres i ordlyden, idet det tilføjes »i lige forhold«. Hvis indløsningen er rettet mod en af flere kapitalejere, der derved stilles ringere end de andre kapitalejere, kræver beslutningen samtykke fra den kapitalejer, hvis retsstilling forringes, jf. ligeretsgrundsætningen i § 45.

Reglen kan eksempelvis finde anvendelse i en situation, hvor kapitalselskabet har til formål at være ramme om et virksomhedssamarbejde mellem kapitalejerne, og hvor kapitalselskabet tillægges ret til at tvangsindløse kapitalejere, der udøver konkurrerende virksomhed.

Derimod angår bestemmelser i kapitel 5 enten en tvangsindløsning, der er fastsat ved udstedelsen af kapitalandele, eller en majoritetsaktionærs tvangsindløsning af en meget lille minoritet. Dette tydeliggøres i bestemmelsen.

En hovedaktionær, der ønsker at tvangsindløse minoritetsaktionærerne, må således gøre dette i medfør af reglerne i kapitel 5. Dette er fastslået ved dom i den såkaldte TDC-sag, jf. Østre Landsrets dom som refereret i UfR 2007.2546 Ø.

Såfremt vedtægtsændringen indebærer en forrykkelse af retsforholdet mellem kapitalejerne, skal den tiltrædes af alle kapitalejere, hvis retsstilling forringes.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 4, videreføres retstilstanden uændret for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 4, og indføres som noget nyt også for anpartsselskaber. Dermed er det fremover muligt at indføre et stemmeloft i anpartsselskaber med mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede del af anpartskapitalen.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 5, videreføres retstilstanden for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabslov § 34, stk. 1, nr. 6, og aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 5, bortset fra majoritetskravet for anpartsselskaber, uændret. Dermed skal beslutning om vedtægtsændringer, hvorved fordelingen af stemmer eller selskabskapital forrykkes som led i en spaltning, fremover både i aktie- og anpartsselskaber træffes med 9/10 majoritet.

I bestemmelsen i stk. 2, nr. 6, foreslås som noget nyt tilføjet en beslutning om vedtægtsændring, hvorved det besluttes, at generalforsamlingen fremover skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Der henvises til bemærkningerne til § 100.

I stk. 2, nr. 7, foreslås der tilføjet en beslutning om vedtægtsændring, hvorved der indføres et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk for dokumenter udarbejdet i forbindelse med eller efter generalforsamlingen, der er til selskabets interne brug (interne dokumenter).

Det foreslås endvidere, at kapitalejere, som på generalforsamlingen har modsat sig en vedtægtsændring, jf. stk. 2, nr. 6 eller 7, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, jf. § 110.

Den for anpartsselskaberne gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 34, stk. 1, nr. 5, hvorefter en beslutning om vedtægtsændring, hvorved der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, foreslås videreført i § 76, og samtidig udvidet til også at gælde for aktieselskaber. Det præciseres dog for både anparts- og aktieselskaber, at der altid er tale om en generalforsamling, uanset om der sker fravigelse af selskabslovens form- og fristbestemmelser, jf. bemærkningerne til § 76, stk. 3.

Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse, enten ved en ændring af allerede etablerede forskelle eller indførelse af nye, jf. stk. 3, kun gyldig, såfremt den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den i generalforsamlingen deltagende del af den kapitalklasse, hvis retsstilling forringes. Hermed menes enhver på generalforsamlingen deltagende kapitalejer, dvs. også kapitalejere med stemmeløse kapitalandele uden repræsentationsret. Hermed videreføres den gældende regel efter aktieselskabslovens § 79, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 34, stk. 2, dog med den præcisering, at det enten kan ske ved en ændring af allerede etablerede eller indførelse af nye forskelle.

For anpartsselskaber foreslås derudover i stk. 3, at der fremover gælder det samme majoritetskrav som for aktieselskaber og ikke som hidtil, at beslutningen skal tiltrædes af de anpartshavere, hvis retsstilling forringes. Dette er begrundet i et ønske om at ensrette reglerne for anparts- og aktieselskaber og har i praksis ikke stor betydning, da en stor del anpartsselskaber kun har få anpartshavere.

Bestemmelsen i stk. 3 er dog f.eks. ikke relevant, når et aktieselskab udsteder aktier, som kan tegnes til favørkurs, men kun af én af aktieklasserne. En sådan beslutning skal tiltrædes af de enkelte kapitalejere, jf. ligeretsgrundsætningen i forslagets § 45.


[ Krav om kvalificeret flertal i visse tilfælde ] Stk. 2. Følgende beslutninger om vedtægtsændringer er kun gyldige, hvis de tiltrædes af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital:

1) Beslutning, hvorved kapitalejernes ret til udbytte eller til udlodning af kapitalselskabets midler, herunder tegning af kapitalandele til favørkurs, formindskes til fordel for andre end kapitalejerne i kapitalselskabet og medarbejderne i kapitalselskabet eller dettes datterselskab.

2) Beslutning, hvorved kapitalandelenes omsættelighed begrænses eller eksisterende begrænsninger skærpes, herunder vedtagelse af bestemmelser om, at kapitalselskabets samtykke kræves til overdragelse af kapitalandele, eller at ingen kapitalejer kan besidde kapitalandele ud over en nærmere fastsat del af selskabskapitalen.

3) Beslutning, hvorved kapitalejerne forpligtes til at lade deres kapitalandele indløse i lige forhold uden for tilfælde af kapitalselskabets opløsning eller tilfælde omhandlet i kapitel 5.

4) Beslutning, hvorved kapitalejernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres kapitalandele begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede selskabskapital.

5) Beslutning, hvorved kapitalejerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller kapitalandele i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det indskydende selskab.

6) Beslutning, hvorved generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere.

7) Beslutning, hvorved der indføres et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk for interne dokumenter, dvs. dokumenter udarbejdet i forbindelse med eller efter generalforsamlingen, der er til selskabets interne brug.

[ Stemmeregler ved forskydning af kapitalklasser ] Stk. 3. Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse enten ved en ændring af allerede etablerede eller indførelse af nye forskelle, kun gyldig, hvis den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af den kapitalklasse, hvis retsstilling forringes, som deltager i generalforsamlingen.

Ugyldige generalforsamlingsbeslutninger

[ Ugyldige generalforsamlingsbeslutninger: Utilbørlig fordel ] § 108. Der må på generalforsamlingen ikke træffes beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 108 og 109:
- ASL § 80, ASL § 81
- APL § 35, APL § 36


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 108

Den foreslåede bestemmelse i § 108 viderefører retstilstanden uændret både for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabsloven § 35, og aktieselskabslovens § 80.

Bestemmelsen indeholder en lovfæstelse af en almindelig grundsætning (»generalklausulen«), der i overensstemmelse med hidtidig retspraksis fastslår, at en generalforsamlingsbeslutning er ugyldig, når den åbenbart er egnet til at skaffe bestemte kapitalejere eller andre (udenforstående) en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Ordene »eller kapitalselskabets bekostning« gør reglen anvendelig, selv om beslutningen ikke direkte rammer andre kapitalejere, men fordelen opnås på kapitalselskabets bekostning.

Som betingelse for, at en generalforsamlingsbeslutning kunne erklæres ugyldig, synes dansk domstolspraksis, jf. Højesterets dom som refereret i U1921.250 H, at have krævet, at der konstateres at foreligge »et misbrug« af stemmeretten. Det vil sige, at den eller de, der har gennemført beslutningen, har været klar over, at de derved krænkede andre kapitalejeres (eller kapitalselskabets) ret. Ved ikke at anvende ordet »misbrug« i forslaget undgås det at komme ind på de mange usikre forhold af subjektiv karakter ved beslutningens tilblivelse. Den fornødne begrænsning ligger i kravet om, at beslutningens egnethed til at skaffe visse kapitalejere (eller andre) en fordel skal være »åbenbar«, og i kravet om, at denne fordel skal kunne karakteriseres som »utilbørlig«, se 1969-betænkning, s. 118-119.

Ordet »åbenbar« indikerer, at der skal foreligge en klart urimelig udøvelse af indflydelse, og af ordene »egnet til« følger en objektivering, dvs. der kræves ikke en subjektiv opfattelse af forholdet som utilbørligt. I ordene »utilbørlig fordel« ligger, at der utvivlsomt skal foreligge urimelighed. Kravet om en »fordel« medfører også, at der skal foreligge en formueforskydning, der opnås helt eller delvist vederlagsfrit.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten forventer, at bestemmelsen kan rumme de yderligere behov, der følger af de af forslagets ændringer, der giver udvidet fleksibilitet og handlerum til ledelsen, og det ansvar der følger med.

Bortset fra ugyldighedssanktionen er sanktionen overfor den forsætlige overtrædelse af den foreslåede generalklausul i § 108, skærpet ved bestemmelsen i den foreslåede § 230 om, at der i grove tilfælde efter påstand af kapitalejere, der repræsenterer mindst 1/10 af selskabskapitalen, kan blive tale om kapitalselskabets opløsning ved dom, se bemærkningerne til den foreslåede § 230.

Endvidere kan der efter den foreslåede regel i § 377, stk. 1, blive tale om at pålægge en kapitalejer at betale erstatning eller udløse en skadelidt kapitalejers kapitalandele. Derudover kan retten tilpligte den skadevoldende kapitalejer, at indløse en skadelidende kapitalejers kapitalandele samt tilpligte en skadevoldende kapitalejer at sælge sine kapitalandele til de øvrige kapitalejere eller selskabet, jf. § 377, stk. 2 og 3.


[ Sagsanlæg vedr. generalforsamlingsbeslutninger ] § 109. En kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets vedtægter.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 109

Den hidtidige retstilstand for anparts- og aktieselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 36, og aktieselskabslovens § 81, videreføres. Ændringerne er af redaktionel karakter og resultatet af en sammenskrivning af bestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven.

Stk. 1 angiver, hvem der kan anlægge sag til omstødelse af en generalforsamlingsbeslutning som ulovlig.

Vedrørende forældelsesfristen for sagsanlæg er hovedreglen efter stk. 2, at sagen skal anlægges senest 3 måneder efter beslutningen.

Fra hovedreglen om en 3-måneders frist for sagsanlæg gælder visse undtagelser, der er angivet i stk. 3, nr. 1-4.

Efter den i stk. 3, nr. 4, optagne undtagelse fra hovedreglen har retten en beføjelse til at tillade, at anfægtelsessagen fremmes, når den rejses senest 24 måneder efter beslutningen, og retten finder overskridelsen undskyldelig. Reglen er en sikkerhedsventil, der kun er beregnet på at skulle anvendes i sjældne undtagelsestilfælde, jf. ordene »åbenbar urimelighed«. Bestemmelsen fastsætter, at klagefristen i visse undtagelsestilfælde forlænges, se f.eks. ufr 1981.262 H.

Finder retten, at betingelserne for at tilsidesætte den anfægtede generalforsamlingsbeslutning er til stede, vil den ifølge det foreslåede stk. 4, blive kendt ugyldig eller ændret. Andet punktum bestemmer, at en ændring kun kan ske, såfremt der nedlægges påstand herom, og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft.


[ Frist for sagsanlæg (3 måneder) ] udgangspunkt Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig.

[ Undtagelser til fristen ] undtagelse Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når

1) beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige kapitalejeres samtykke,

2) der ifølge denne lov eller kapitalselskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse kapitalejere og sådant samtykke ikke er givet,

3) de regler for indkaldelse, som gælder for kapitalselskabet er væsentligt tilsidesat eller

4) den kapitalejer, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at det ville være åbenbart urimeligt at anvende bestemmelserne i stk. 2.

[ Påstande: Ugyldighed el. ændring ] Stk. 4. Finder retten, at beslutningen er omfattet af stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af beslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand herom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de kapitalejere, der ikke har anlagt sagen.

Indløsningsret

[ Indløsningsret ved indsigelse mod vedtægtsændringer ] § 110. Kapitalejere, som på generalforsamlingen har modsat sig de i § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 81 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 110

Med den foreslåede bestemmelse i § 110 videreføres den hidtidige retstilstand for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 81 a, bortset fra, at bestemmelsen fremover også omfatter beslutninger om vedtægtsændringer omfattet af § 107, stk. 2, nr. 6 og 7.

Anpartsselskabsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, da den til aktieselskabslovens § 79 svarende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 34 kræver enstemmighed, og ikke et 9/10-flertal, og dermed ikke er behov for en tilsvarende bestemmelse. Det foreslås i § 107 at ændre majoritetskravet for anpartsselskaber fra enstemmighed til 9/10-flertal. Som konsekvens heraf foreslås som noget nyt, at bestemmelsen i § 110 udvides til også at gælde for anpartsselskaber.

Der foreslås som kompensation, at den overstemte minoritet i den foreslåede § 110 gives indløsningsret, idet den enkelte kapitalejers forudsætninger for at deltage i kapitalselskabet kan være væsentligt forandret ved beslutningen.

Adgangen til at forlange sig indløst er begrænset til de i den foreslåede § 107, stk. 2, nr. 1 - 4, og nr. 6 og 7, nævnte vedtægtsændringer.

Den foreslåede § 107, stk. 2, nr. 5, om vedtægtsændringer, hvorved fordelingen af stemmer eller selskabskapital forrykkes som led i en spaltning, er som hidtil undtaget fra indløsningsretten.

Spaltningsplanen er grundlaget for beslutningen om spaltning af kapitalselskabet. En eventuel indløsningsret til den overstemte minoritet ville forrykke forudsætningerne for spaltningsplanen. Denne minoritet bevarer dog muligheden for at kræve godtgørelse af kapitalselskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for kapitalandelene ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. den foreslåede § 267.

Det foreslås i stk. 1, at adgangen til at forlange sig indløst udvides til den nye bestemmelse i § 107, stk. 2, nr. 6, og dermed til beslutninger om vedtægtsændring, hvorved der besluttes, at generalforsamlingen fremover skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere, der henvises til bemærkningerne til § 100.

Det foreslås i stk. 1 endvidere, at det samme gælder for den nye bestemmelse i § 107, stk. 2, nr. 7, og dermed for beslutninger om vedtægtsændring, hvorved der indføres et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk for dokumenter udarbejdet i forbindelse med eller efter generalforsamlingen, der er til selskabets interne brug (interne dokumenter).

Er kapitalejeren før afstemningen blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne ønsker at benytte indløsningsretten, er denne ret dog betinget af, at den pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette, jf. det foreslåede stk. 2.

Ved indløsningen køber kapitalselskabet de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens værdi, jf. det foreslåede stk. 3. Hersker der uenighed om prisen fastsættes denne af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.

Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt at skønsmændenes vurdering afviger fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund. Dermed foreslås det, at der med hensyn til omkostningerne gælder samme regel som i de tilfælde, jf. § 67, stk. 3.

Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.


[ Kapitalejer opfordret til stillingtagen ] Stk. 2. Er kapitalejeren før afstemningen blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af, at den pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette ønske.

[ Fremgangsmåde og sagsanlæg ved indløsning ] Stk. 3. Ved indløsningen køber kapitalselskabet de pågældendes kapitalandele til en pris, der svarer til kapitalandelens værdi, og som i mangel af enighed herom fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Omkostningerne til skønsmændene bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmændenes vurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra den af selskabet foreslåede pris og enten helt eller overvejende lægges til grund. Begge parter kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Kapitel 7

Kapitalselskabets ledelse m.v.

Valg af ledelsesstruktur

[ Valgfrihed mellem ledelsesstrukturer ] § 111. Et kapitalselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:

Selskaberne får som følge af selskabslovens indførelse øget fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesstruktur og medarbejderrepræsentanter, og samtidigt sker der en præcisering af ledelsens ansvar.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 49, stk. 1 og 8,
- ASL § 51, stk. 1 og 2
- APL § 19

Der kan være regler i særlovgivningen, der stiller yderligere krav til selskabets ledelse. Se f.eks. (hvad angår banker mv.) lov om finansiel virksomhed.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 111

Den i § 111 foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen giver aktie- og anpartsselskaber mulighed for at vælge frit mellem forskellige ledelsesstrukturer.

Forslaget tilstræber at give kapitalselskaberne den størst mulige fleksibilitet ved indretningen af deres ledelsesstruktur. Denne mulighed for fleksibilitet forventes at blive efterspurgt i stigende grad, efterhånden som kapitalselskaberne udnytter muligheden for grænseoverskridende aktiviteter.

Fælles for de ledelsesstrukturer, som forslaget muliggør er, at kapitalselskabet altid ledes af en direktion. Hvis selskabet også har en bestyrelse, varetager direktionen dog kun den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse. Et andet vigtigt fælles træk er, at kapitalejerne altid udgør de ultimative beslutningstagere, sådan at medlemmerne af selskabets øverste ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet eller i anpartsselskaber med kun et selskabsorgan, direktionen) enten helt eller i hvert fald for flertallets vedkommende vælges eller ansættes af kapitalejerne på generalforsamlingen.

I den internationale debat om ledelsesstrukturer er der ikke klarhed over terminologien en- og tostrenget struktur. I nogle sammenhænge beskrives det således, at der sondres mellem ledelse og kontrol, f.eks. i tysk ret (direktion og tilsynsråd), i andre sammenhænge er det en sondring mellem selskabsorganer (bestyrelse og direktion), og i andre igen er det en sondring mellem ledelsesopgaver (overordnet ledelse og daglig ledelse).

Ved den i stk. 1 foreslåede bestemmelse gøres de gældende regler om ledelsesstruktur valgfri.

For anpartsselskaberne gælder der allerede i dag en høj grad af valgfrihed, idet anpartsselskaber kan vælge at være ledet af et enkelt ledelsesorgan, der kan kaldes enten en bestyrelse eller en direktion. De gældende regler betyder dog, at hvis anpartsselskabet vælger en ledelsesstruktur, hvor der er både en bestyrelse og en direktion, er bestyrelsen det øverste organ med egentlige ledelsesmæssige beføjelser, ligesom det er tilfældet for aktieselskaber. Det vil sige, at der heller ikke for anpartsselskaber i dag er fuld valgfrihed mellem ledelsesmodeller, idet der ikke kan vælges en ren tostrenget model, hvor bestyrelsen alene fungerer som tilsynsorgan.

Anpartsselskaberne kan ifølge de foreslåede regler vælge frit mellem ledelsesstrukturerne, og der er ikke krav om, at et anpartsselskab skal have et tilsynsråd, hvis kapitalselskabet vælger alene at have en direktion, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 1, nr. 2. For anpartsselskaber vil et valg af en »énstrenget« ledelsesstruktur svare til den situation, hvor et anpartsselskab i dag vælger alene at have enten en bestyrelse eller en direktion som ledelsesorgan.

Kun hvor medarbejderne i anpartsselskaber vælger at gøre brug af reglerne om medarbejderrepræsentation, er anpartsselskabet i dag forpligtet til at have en bestyrelse, jf. § 19, stk. 2, i den gældende anpartsselskabslov. Denne regel videreføres i forslagets § 111, stk. 3. Lovforslaget ændrer ikke på den fleksibilitet, som gælder for anpartsselskaber i dag, men giver en stort set tilsvarende fleksibilitet til aktieselskaber. Det afspejler den realitet, som følger af EF-Domstolens praksis i bl.a. Centros-sagen (sag C212/97 af 9. marts 1999 - Centros ltd. mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), hvorefter der er valgfrihed mellem de forskellige selskabsformer i EU. Det sikres således, at et selskab i EU kan etablere en filial i andre medlemslande uden hensyn til, hvor i EU selskabets aktiviteter udøves.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan et kapitalselskab vælge en ledelsesmodel, hvor der er en bestyrelse og en direktion. Det er den ledelsesmodel som, hidtil har været kendt i dansk selskabsret. Medlemmerne af direktionen udpeges af bestyrelsen.

Kapitalselskabet kan således efter denne bestemmelse vælge en ledelsesstruktur, hvor bestyrelsen træffer beslutninger om dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, mens direktionen udøver den daglige ledelse.

Praksis i mange kapitalselskaber med en sådan ledelsesstruktur er i dag - særligt i kapitalselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked - at kapitalselskabets direktionsmedlemmer ikke sidder i bestyrelsen men deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Denne praksis vil ikke skulle ændres som følge af lovforslaget.

Hvis alle medlemmerne af direktion samtidig er medlemmer af bestyrelsen, svarer det til den såkaldte enstrengede ledelsesstruktur, der navnlig kendes fra engelsk selskabsret, hvor der kun er et selskabsorgan (»board of directors«). Her er nogle enkeltmedlemmer tillagt de daglige administrative eller eksekutive kompetencer i kapitalselskabet (»executive directors«), mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen (»non-executive directors« eller »outside directors«) ikke varetager den daglige ledelse, men deltager i den overordnede og strategiske ledelse.

I selskaber, der har valgt denne ledelsesmodel, er bestyrelsen både det centrale og det øverste ledelsesorgan i relation til lovens bestemmelser.

Direktionen og bestyrelsen forestår sammen ledelsen af kapitalselskabets anliggender og skal sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen har hermed andel i og ansvar for kapitalselskabets ledelse.

Direktionen kan ikke ansættes af andre selskabsorganer end bestyrelsen, medmindre vedtægterne tillægger andre, f.eks. generalforsamlingen, en indstillings- eller valgret. Der er således frihed for kapitalejerne til i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at direktionen kan vælges af andre end bestyrelsen. Dette er i overensstemmelse med principperne i den gældende selskabslovgivning.

I modsætning til bestyrelsesmedlemmer indeholder lovforslaget ingen bestemmelser om afskedigelse af direktører. Afskedigelse af direktører tilkommer ifølge retspraksis det samme selskabsorgan, som ifølge loven har ansættelsesretten.

Der er ikke efter den foreslåede bestemmelse noget til hinder for, at et kapitalselskab vælger dels at udpege nogle direktører blandt bestyrelsens medlemmer dels at ansætte direktører, som ikke er medlemmer af bestyrelsen.

Uanset om et kapitalselskab vælger den rent »enstrengede« ledelsesstruktur, dvs. alle medlemmer af direktionen er samtidig medlemmer af bestyrelsen, eller en »opdelt«struktur, som den der kendes fra de gældende danske regler, fremgår det af det foreslåede stk. 1, nr. 1, 4. pkt., at flertallet af bestyrelsens medlemmer i aktieselskaber skal være personer, der ikke er direktører i kapitalselskabet. Denne regel er indsat for at sikre, at bestyrelsen kan udøve både den overordnede strategiske ledelse og en kontrolfunktion over for direktionen. Reglen er i overensstemmelse med anbefalingerne for god selskabsledelse og foreslås i overensstemmelse med de gældende regler ikke at skulle gælde for anpartsselskaber, medmindre selskabet selv ønsker det.

Det vil næppe være praktisk forekommende eller ønskværdigt, at samtlige medlemmer af bestyrelsen er direktører. Også i anpartsselskaber bør der være personer, som alene er medlemmer af bestyrelsen. Fleksibiliteten for anpartsselskaber er således hovedsageligt, at andelen af bestyrelsesmedlemmer, der tillige er direktører, ikke behøver at være mindre end halvdelen.

Ved optælling af medlemmer af bestyrelsen i relation til denne bestemmelse medregnes medarbejderrepræsentanter.

Forbuddet i sidste punktum mod, at en direktør i et aktieselskab vælges til formand for bestyrelsen, er en konsekvens af lovens fordeling af opgaver og ansvar mellem direktion og bestyrelse. Også denne regel er i overensstemmelse med de gældende principper for god selskabsledelse og er kun pligtmæssig for aktieselskaber.

Da bestyrelsens næstformand må anses for at være stedfortræder for bestyrelsesformanden, skal denne opfylde de samme krav, som gælder for formanden og må således heller ikke samtidigt være direktør i kapitalselskabet.

Der er ikke i loven noget til hinder for, at en direktør i et moderselskab er bestyrelsesformand i et underliggende kapitalselskab.

Efter den foreslåede stk. 1, nr. 2, kan et kapitalselskab vælge en ledelsesmodel, hvor ledelsen alene varetages af en direktion.

Hvis der er tale om et anpartsselskab, kan dette ledes af en direktion alene. Dette kendes allerede i dag i dansk selskabsret. Direktionen skal i så fald opfylde alle ledelsesopgaver, herunder de opgaver, der ellers ville påhvile bestyrelsen. Også denne ledelsesstruktur kan beskrives som enstrenget.

Hvis kapitalselskabet er et aktieselskab og har valgt alene at have en direktion uden bestyrelse, skal der af generalforsamlingen og evt. andre berettigede udpeges et tilsynsråd, som skal ansætte direktionen og føre tilsyn med denne. Dette skyldes, at der i aktieselskaber bør være et uafhængigt selskabsorgan, som fører kontrol med den daglige ledelse. Et anpartsselskab kan også vælge at udpege et tilsynsråd til at føre tilsyn med direktionen. Hvor kapitalselskabet har en direktion og et tilsynsråd, har det en såkaldt tostrenget ledelsesstruktur, som navnlig kendes fra tysk selskabsret.

Den nye lov viderefører ikke særskilte bestemmelser om repræsentantskab, men et kapitalselskab kan i sine vedtægter beslutte at oprette et sådant ekstra selskabsorgan uanset dets valg af ledelsesstruktur. Dog vil repræsentantskabet ikke kunne tillægges nogle af de beføjelser, der efter loven tilkommer de lovfæstede selskabsorganer.

Det er særligt finansielle virksomheder, som i dag gør brug af repræsentantskaber. De gældende regler i aktieselskabsloven om repræsentantskaber gælder ikke for finansielle virksomheder, som i stedet er underlagt reglerne om repræsentantskaber i lov om finansiel virksomhed § 69. De regler, der gælder om repræsentantskaber i finansielle virksomheder, vil ikke blive berørt af, at reglerne om repræsentantskab i aktieselskabsloven ikke foreslås videreført.

Tilsynsrådets opgave er først og fremmest at føre tilsyn med direktionen, og selvom tilsynsrådet udgør en del af kapitalselskabets ledelse, har det kun kontrolfunktioner og ikke ledelsesbeføjelser, f.eks. kan medlemmerne af tilsynsrådet alene repræsentere kapitalselskabet i situationer, hvor der rejses sag mod et eller flere medlemmer af selskabets direktion eller, hvor der anlægges sag mod selskabet, af et medlem af selskabets direktion, og hvor direktionens medlemmer enten er inhabile eller af andre grunde ikke kan repræsentere selskabet, jf. den foreslåede § 135, stk. 4. Et tilsynsråd efter § 111, stk. 1, nr. 2, kan siges at varetage den samme kontrolfunktion som bestyrelsen efter § 111, stk. 1, nr. 1, men uden at have det ansvar for kapitalselskabets overordnede ledelse, som påhviler bestyrelsen.

Da tilsynsrådets opgave således er at føre tilsyn med direktionen, vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis der sidder medlemmer af direktionen i tilsynsrådet. Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 2, 3. pkt. , at der indføres et forbud mod en sådan situation.

I denne såkaldte tostrengede ledelsesmodel forudsættes det således, at ledelses- og tilsynsfunktionen fordeles på to af hinanden uafhængige organer. Modellen er kendetegnet ved, at der er to selskabsorganer, hvor der som nævnt gælder et forbud mod personsammenfald. Efter modellen forestår kapitalselskabets direktion ledelsen af kapitalselskabet, mens tilsynsrådet er afskåret fra at tiltage sig ledelsesbeføjelser, men ansætter og afskediger direktionen samt fører tilsyn med denne.

Det forhold, at tilsynsrådet i loven betegnes som det øverste ledelsesorgan ændrer ikke ved, at tilsynsrådet ikke har egentlige ledelsesmæssige opgaver.

I et kapitalselskab med tostrenget ledelsesstruktur vil eventuelle medarbejderrepræsentanter have sæde i tilsynsrådet.

Efter den i stk. 2 foreslåede bestemmelse, skal et aktieselskabs bestyrelse eller tilsynsråd bestå af mindst tre medlemmer. Der sigtes herved alene til de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, og de medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, der eventuelt indtræder som valgt af medarbejderne i tillæg hertil.

Der er ingen øvre grænse for antallet af medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i anpartsselskabslovens § 19, stk. 2, hvorefter anpartsselskaber skal have en bestyrelse, hvis de er omfattet af reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås, at reglen udvides med en bestemmelse om, at et anpartsselskab i tilfælde, hvor selskabet ønsker at have en ledelsesstruktur, som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 2, i stedet for at have en bestyrelse kan vælge at have et tilsynsråd.

Forpligtelsen for et anpartsselskab til at have en bestyrelse eller et tilsynsråd indtræder dog kun i det tilfælde, hvor medarbejderne i medfør af den foreslåede § 140 vælger at benytte sig af muligheden for at vælge et antal medarbejderrepræsentanter til selskabets ledelse.

Med den i stk. 3, sidste pkt., foreslåede bestemmelse videreføres retstilstanden for anpartsselskaber, jf. den gældende anpartsselskabslovs § 19, stk. 2 og § 33, stk. 3.

Herefter gælder, at i anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, men som efter 1. pkt. skal have en sådan, skal forslag om at ændre vedtægterne således, at kapitalselskabet skal have en bestyrelse, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

Ifølge det foreslåede stk. 4 videreføres de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 8, og anpartsselskabslovens § 19, stk. 3, om, at lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer gælder tilsvarende for suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

Det foreslås, at bestemmelsen også finder anvendelse for suppleanter for medlemmerne af tilsynsrådet, i de tilfælde hvor et kapitalselskab har valgt den i § 111, stk. 1, nr. 2, nævnte ledelsesmodel.

Øvrige rettigheder og pligter i henhold til lovens bestemmelser indtræder først i forbindelse med suppleantens eventuelle virke som bestyrelsesmedlem henholdsvis medlem af tilsynsrådet og følger derfor direkte af de relevante bestemmelser.


1) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer, som forestår den daglige ledelse, direktører, og de udgør samlet kapitalselskabets direktion. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet. En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.

2) En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet.

[ Aktieselskaber: Krav til bestyrelsens størrelse ] Stk. 2. I aktieselskaber skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst 3 personer.

[ Anpartsselskaber: Krav om bestyrelse ] Stk. 3. I anpartsselskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte reglerne i § 140 om medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, skal der være en bestyrelse eller et tilsynsråd. Hvis et anpartsselskab ikke har en bestyrelse eller et tilsynsråd, men efter 1. pkt. skal have et af disse organer, skal forslag om at ændre vedtægterne, således at kapitalselskabet skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.

Se også § 140.

[ Tilsvarende gælder suppleanter ] Stk. 4. Lovens bestemmelser om medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

Generelle bestemmelser om ledelses- og tilsynshverv

[ Ledelse: Myndige og ej under værgemål ] § 112. Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 112-114:
- ASL § 51, stk. 3,
- ASL § 52,
- ASL § 53, stk. 3
- APL § 19, stk. 1,
- APL § 20, stk. 2

Finansielle virksomheder mv.
Der kan være regler i særlovgivningen, der stiller yderligere krav til selskabets ledelse. Se f.eks. (hvad angår banker mv.) lov om finansiel virksomhed § 64 om krav til medlemmer af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, herunder navnlig egnethedsbestemmelser (såkaldt "fit & proper"). Indberetning skal ske til Finanstilsynet ved brug af det dertil oprettede oplysningsskema.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 112

Den i stk. 1 foreslåede regel om, at personer, som er medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, skal være myndige efter værgemålsloven, er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 52, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 19, stk. 1, sidste pkt. Reglen gælder for både aktie- og anpartsselskaber og for alle medlemmer af ledelsen i de pågældende kapitalselskaber, dvs. medlemmer af direktion og bestyrelse og fremover også tilsynsråd.

Fremhævelsen af, at der skal være tale om personer, betyder modsætningsvist, at der ikke er hjemmel til at ansætte juridiske personer. Om rederiaktieselskaber se dog det foreslåede stk. 2.

Mens en stifter i henhold til den foreslåede § 21, stk. 2, ikke må være ude af rådighed over sit bo, f.eks. som følge af en personlig konkurs, eller have anmeldt betalingsstandsning, stiller loven ikke et tilsvarende krav til medlemmer af ledelsen.

Undtagelsesreglen i det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 52, stk. 2, hvorefter et enkeltmandsfirma eller et interessentskab kan være direktør i rederiaktieselskaber. Bestemmelsen er begrundet i den særstilling, rederiaktieselskaber ifølge international tradition altid har indtaget på dette punkt.

Det er i dag ikke muligt for en juridisk person at indtræde i ledelsen i andre kapitalselskaber end rederiaktieselskaber.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten drøftede i sin betænkning hensigtsmæssigheden af eventuelt at udvide den gældende regel til også at omfatte andre selskabstyper end rederiaktieselskaber. Uanset at en sådan ordning i dag kendes for rederiaktieselskaber, hvor den har virket tilfredsstillende i mange år, fandt udvalget imidlertid ikke en sådan udvidelse hensigtsmæssig, idet der hurtigt vil opstå spørgsmål om, hvorvidt det personlige ansvar ville bortfalde for den fysiske person, der repræsenterer den juridiske person i ledelsen.

Et andet spørgsmål kunne være, om den fysiske person, der sidder som repræsentant for en juridisk person i ledelsen, kunne have mindre incitament til at varetage ledelsesbeføjelserne og -forpligtelserne, eller om vedkommende reelt har det samme ansvar og de samme forpligtelser som de øvrige ledelsesmedlemmer.

Udvalget fandt på den baggrund ikke, at der var grund til at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen.


[ Rederiaktieselskaber ] Stk. 2. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør, forudsat at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1.

[ Spekulation og insiderhandel ] § 113. Medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd samt direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende kapitalandele i kapitalselskabet eller i kapitalselskaber inden for samme koncern.

Se også lov om værdipapirhandel mv.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 113

Den gældende regel i § 53, stk. 3, om, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke må udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende kapitalandele i kapitalselskabet eller i kapitalselskaber inden for samme koncern, foreslås opretholdt. Bestemmelsen foreslås fremover at gælde for både aktie- og anpartsselskaber.

Bestemmelsen foreslås desuden udvidet til også at gælde for medlemmerne af tilsynsrådet, hvor kapitalselskabet vælger en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 2.

Hvorvidt der i et konkret tilfælde er tale om spekulationsforretning, når et medlem af ledelsen handler med kapitalandele, må afgøres ud fra en vurdering af handlens formål og karakter. Et køb eller et salg af værdipapirer udgør ikke spekulationsforretning, alene fordi handlen vil medføre et stort udbytte eller kursgevinst. Et karakteristisk element ved spekulation er, at det ofte angår udnyttelse af kortsigtede prisbevægelser.

Køb og salg af kapitalandele under udnyttelse af en viden, man har erhvervet sig som medlem af ledelsen i et kapitalselskab, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Ud over denne bestemmelse gælder der for selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, særlige regler om insiderhandel, jf. værdipapirhandelslovens kapitel 10 (misbrug af intern viden, kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug) - herunder særligt § 35 - og bekendtgørelse nr. 1179 af 11. oktober 2007 om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejders transaktioner, insiderlister, underretning om mistænkelige transaktioner, indikationer på kursmanipulation og accepteret markedspraksis (Bekendtgørelse om markedsmisbrug).


[ Almennyttige gaver; ikke flere hverv i selskabet ] § 114. I kapitalselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i statslige aktieselskaber må formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke udføre hverv for kapitalselskabet, der ikke er en del af hvervet som formand. En bestyrelsesformand kan dog, hvor der er særligt behov herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL § 195:
- ASL § 114


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 114

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 51, stk. 3, der blev indført i 1992 med den begrundelse, at der til trods for aktieselskabslovens bestemmelser om opgave- og ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion blev set eksempler på en uheldig magtkoncentration hos bestyrelsesformanden, som i visse tilfælde førte til manglende kontrol og tilsyn.

På den baggrund blev der indført en begrænsning for bestyrelsesformanden til at udføre arbejde for kapitalselskabet, således at sådanne opgaver alene kan udføres af bestyrelsesformanden, hvis opgaven er af enkeltstående karakter, og hvis opgaven udføres for bestyrelsen og efter dennes anmodning.

Bestyrelsesformanden vil efter de gældende regler ikke kunne påtage sig opgaver, der angår den daglige ledelse eller drift af kapitalselskabet. Endvidere kan f.eks. en advokat ikke være både advokat for og bestyrelsesformand i et kapitalselskab, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Derimod forhindrer reglen ikke, at bestyrelsesformanden eksempelvis anmodes om at gennemgå kapitalselskabets forsikringer for at give bestyrelsen en redegørelse for kapitalselskabets forsikringsforhold. Som eksempler på andre opgaver, der kan henlægges til bestyrelsesformanden, kan nævnes forberedelse i forbindelse med ansættelse af en ny direktør, forhandlinger om fusion, gennemgang af et bestemt engagement, som kapitalselskabet er involveret i, samt udarbejdelse af et børsprospekt om kapitalselskabet.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten bemærkede i sin betænkning, at reglen kan virke ufleksibel, idet der ikke åbnes en mulighed for, at bestyrelsesformanden kortvarigt kan deltage i kapitalselskabets daglige ledelse i særlige tilfælde, hvor der kan være et rimeligt behov herfor. Blandt andet i de kapitalfondsejede virksomheder kan der undertiden være et sådant midlertidigt behov.

Udvalget ønskede ikke en fuldstændig ophævelse af bestemmelsen men i stedet, at den gøres bredere end den hidtil gældende bestemmelse, således at den ikke længere kun omtaler »enkeltstående opgaver«. Det vil efter forslaget være muligt for bestyrelsesformanden kortvarigt at deltage i den daglige ledelse med det ansvar, som dette medfører.

Det forhold, at en bestyrelsesformand samtidigt arbejder med daglig ledelse af kapitalselskabet, vil stadig på længere sigt være uforeneligt med rollefordelingen. Bestyrelsens formand må, ligesom den øvrige bestyrelse, derfor ikke gå ind og overtage den daglige ledelse af virksomheden mere permanent, men skal tværtimod bevare kontrolfunktionen og den overordnede ledelse.

Det foreslås, at forbuddet i bestemmelsens 1. pkt. udvides til også at gælde for formanden for tilsynsrådet i tilfælde, hvor kapitalselskabet har valgt at have en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsens 2. pkt. om, at en bestyrelsesformand, hvor der er særligt behov herfor, kan udføre opgaver for bestyrelsen, gælder dog ikke for formanden for tilsynsrådet, da dette organ ikke har ledelseskompetencer.

Dog findes der i SE-forordningens (Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab) artikel 39, stk. 2, en regel om, at tilsynsrådet i tilfælde af et medlem af ledelsesorganets (direktionens) forfald kan udpege et af sine medlemmer til at varetage hvervet som medlem af dette ledelsessorgan. Så længe den pågældende udøver dette hverv, suspenderes vedkommendes hverv som medlem af tilsynsorganet.

Den i § 114 foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en sådan udpegning og suspension kan finde sted.


Bestyrelsens opgaver

[ Bestyrelsens opgaver ] § 115. I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse, at

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 54, stk. 1 og 3
- APL § 20, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 115

Reglerne om bestyrelsens og direktionens opgaver findes i dag i aktieselskabslovens § 54 og i anpartsselskabslovens § 20.

Den foreslåede § 115 er en videreførelse og præcisering af de gældende regler om bestyrelsens opgaver.

Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvilke opgaver, der påhviler bestyrelsen i kapitalselskaber, som har valgt en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 1, dvs. kapitalselskaber, som har valgt at have en bestyrelse.

Den i § 115 foreslåede bestemmelse supplerer reglen i § 111, hvorefter bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse, hvilket også fremgår af § 115, 1. led.

Hvis der derimod er tale om et kapitalselskab, som har valgt en ledelsesmodel, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og findes der derfor ingen bestyrelse, påhviler bestyrelsens overordnede og strategiske ledelsesopgaver direktionen, jf. nærmere herom nedenfor under §§ 116-118 med bemærkninger. Dette gælder uanset, om kapitalselskabet har et tilsynsråd eller ej, idet tilsynsrådet ikke har en overordnet, strategisk ledelsesfunktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med § 116.

Bestemmelserne om bestyrelsens pligt i relation til bogføringen og formueforvaltningen er indsat i stk. 1. Bestyrelsen skal herefter sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.

Bestemmelsen er i grundtræk en videreførelse af den tidligere gældende regel i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, som blev indsat i loven i 1993 efter Nordisk Fjer-sagen.

Den gældende anpartsselskabslovs § 20 indeholder ikke lige så specifikke regler om ledelsens ansvar for f.eks. kapitalberedskabet, men sådanne regler antages dog at gælde også for anpartsselskaber som følge af den begrænsede hæftelse, som kendetegner kapitalselskabet.

På baggrund heraf foreslås § 115 at gælde både for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvor der er en bestyrelse.

Bestemmelsen indeholder en præcisering af, at bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Herved adskiller bestyrelsens opgaver sig fra tilsynsrådets, idet sidstnævnte alene har en tilsynsfunktion.

En organisation af selskabets virksomhed indebærer f.eks. en fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde.

Herudover indeholder bestemmelsen en række pligter for bestyrelsen, som skal gøre bestyrelsen i stand til at føre tilsyn med direktionens arbejde. Disse pligter, som bestyrelsen har til at føre kontrol med direktionen og kapitalberedskabet, er de samme pligter, som tilsynsrådet vil have i selskaber, som har valgt en ledelsesmodel efter § 111, stk. 1, nr. 2. Alle ledelsesorganer i et kapitalselskab foreslås desuden at bære ansvaret for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2.

De foreslåede regler om bestyrelsens opgaver skal ses i sammenhæng med, at bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse af kapitalselskabet. Dette betyder, at bestyrelsen træffer afgørelse i alle sager af større betydning for kapitalselskabet.

Bestyrelsen har efter nr. 1 det umiddelbare ansvar for at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen kontrolleres på en efter kapitalselskabets forhold tilfredsstillende måde. Bestyrelsens pligt er altså at føre kontrol med, at alt vedrørende bogføringen foregår på betryggende måde. Det samme gælder for regnskabsaflæggelsen.

Bestyrelsen skal i medfør af nr. 2 påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Ved formuleringen »fornødne procedurer« sigtes der bl.a. til, at der kan være forskel på, hvilke krav der stilles til risikostyring og interne kontroller i forskellige typer og størrelser af selskaber.

Bestyrelsen skal i medfør af nr. 3 påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold.

Bestyrelsens mulighed for at leve op til sine opgaver og for at føre tilsyn med direktionens arbejde er i sagens natur afhængig af kvaliteten og omfanget af den information, som bestyrelsen får fra direktionen. Det er i den forbindelse en opgave for bestyrelsen at sikre sig et tilstrækkeligt rapporteringssystem.

Bestemmelsen i nr. 4 er ny. Bestemmelsen fastslår at det er bestyrelsens ansvar at føre den fornødne kontrol med, at direktionen udøver sit hverv på behørig måde, er ny. Bestemmelsen er en kodificering af den gældende retspraksis på området, som bygger på, at det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger direktionen.

Den i nr. 5 foreslåede bestemmelse skal sikre, at et kapitalselskabs kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at bestyrelsen har været opmærksom på eller vidende om den mindskede soliditet eller væsentlige risici, som direktionen eller andre i kapitalselskabet er bekendt med. Bestyrelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forholde sig til kapitalselskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige, situation og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Som nævnt deler bestyrelsen og direktionen ansvaret for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, ligesom tilsynsrådet også er ansvarlig herfor i situationer, hvor et selskab har valgt at have et tilsynsråd.

Der skal også fremover foretages de henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling, og kapitalselskabets vedtægter kan foreskrive pligt til henlæggelser. Dette gælder, uanset at bestemmelsen i den gældende aktieselskabslovs § 111 om, at der skal foretages de henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling, ikke foreslås videreført.

Spørgsmålet om, hvilket materiale der bør tilgå bestyrelsen for, at den kan tage stilling til kapitalselskabets kapitalberedskab, vil i øvrigt afhænge af de konkrete forhold i det enkelte kapitalselskab, herunder kapitalselskabets størrelse og organisation.

Der er med den ændrede formulering af bestemmelsen i forhold til de gældende regler ikke tilsigtet en skærpelse af den eksisterende retstilstand for så vidt angår ledelsens ansvar over for kreditorerne i tilfælde af selskabets konkurs. Der er tale om en præcisering af, hvad det indebærer, når ledelsen skal påse, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt.

Den gældende lovgivning indeholder ikke præcise retningslinier for, hvad det vil sige, at et kapitalberedskab er forsvarligt, men Udvalget til Modernisering af Selskabsretten antog i sin betænkning, at begrebet kapitalberedskab indikerer, at bestyrelsen skal sikre, at kapitalselskabet til enhver tid råder over de fornødne likvide ressourcer.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabsloven tager ikke stilling til, hvilken handlepligt der påhviler bestyrelsen, når der konstateres ændringer i kapitalselskabets økonomiske forhold, og den foreslåede bestemmelse kan ikke antages at føre til et generelt skærpet ansvar for kapitalselskabets kapitalisering. For så vidt angår ledelsesansvaret, kan bestyrelsen alene pålægges et erstatningsansvar, hvis der foreligger en erstatningspådragende adfærd, hvilket bedømmes efter culpanormen.

Bestyrelsen bør løbende vurdere kapitalselskabets finansielle stilling, og i bestemmelsen skal derfor indfortolkes en handlenorm knyttet til et likviditetskriterium.

Dette indebærer, at selvom bestemmelsen ikke formulerer noget objektivt krav om yderligere kapitalindskud i tilfælde, hvor likviditeten er dårlig, er sigtet at tilskynde til, at der skabes og opretholdes en rimelig balance mellem kapitalselskabets kapital og dets aktivitet.

Dette betyder på den ene side, at kapitalselskabet skal have tilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå midlertidige fald i indtjeningen. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finansiel krise og forsøge at overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabets forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse dets virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig.

Afvejningen mellem disse to hensyn betyder også, at definitionen på et forsvarligt kapitalberedskab vil variere fra selskab til selskab. Et kapitalselskab med stabile indtægter og begrænset investeringsbehov har således typisk brug for mindre egenkapital end et nystartet kapitalselskab, der oplever større usikkerhed om indtjeningspotentialet og større behov for nyinvesteringer.

Ved vurderingen af, hvorvidt kapitalberedskabet kan siges at være forsvarligt, skal der særligt lægges vægt på det fremadrettede, dvs. at afvejningen skal ske blandt andet i forhold til kapitalselskabets budgetter mv.

Hvis ledelsen beslutter, at selskabets kapitalfremskaffelse i vidt omfang skal ske via fremmed finansiering, kan bestyrelsen allerede fra det tidligere tidspunkt, hvor der træffes beslutning herom, efter omstændighederne være erstatningsansvarlig, hvis der opstår tab hos kreditorernes som følge heraf. I en sådan situation gælder de almindelige erstatningsretlige regler, hvorfor et erstatningsansvar kan gøres gældende, hvis det efter en sædvanlig culpavurdering må betegnes som uagtsomt at tilrettelægge driften baseret på en høj gældsætning.


1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,

2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,

3) bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,

4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og

5) kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Tilsynsrådets opgaver

[ Tilsynsrådets opgaver ] § 116. I kapitalselskaber, som har et tilsynsråd, skal tilsynsrådet påse, at

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 116

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er ikke efter de gældende regler muligt at have et tilsynsråd i et dansk selskabs ledelsesstruktur, hvorfor der ikke findes lovregler herom.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om tilsynsrådets opgaver i de tilfælde, hvor et kapitalselskab har valgt en ledelsesmodel, som den der er beskrevet i den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen gælder således også for anpartsselskaber, der har valgt at have et tilsynsråd.

I lande, hvor man i dag opererer med et tilsynsråd som det øverste ledelsesorgan, er tilsynsrådets opgave at føre tilsyn med direktionen. Selvom tilsynsrådet således udgør en del af kapitalselskabets ledelse og i lovforslaget betegnes som det øverste ledelsesorgan, har det i modsætning til bestyrelsen kun kontrolfunktioner og ikke ledelsesbeføjelser, f.eks. kan medlemmerne ikke tegne og forpligte kapitalselskabet ud over de situationer, som er omfattet af det foreslåede § 135, stk. 4.

Tilsynsrådet har ikke som bestyrelsen, jf. § 115, til opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Forskellen på et tilsynsråd og en bestyrelse ligger således i, at tilsynsrådet ikke har det ansvar for kapitalselskabets overordnede ledelse. Denne opgave påhviler bestyrelsen. Denne forskel på de to organer kan udledes direkte af ordlyden i § 111, stk. 1. Dette betyder også, at tilsynsrådet ikke kan overtage ledelsen af et selskab. Tilsynsrådet har således alene en tilsyns- og kontrolfunktion.

I tilfælde, hvor der er tale om et kapitalselskab, som har valgt en ledelsesmodel, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, påhviler bestyrelsens overordnede og strategiske ledelsesopgaver i stedet direktionen, jf. nærmere herom nedenfor under §§ 117-118 med bemærkninger. Dette gælder uanset, om kapitalselskabet har et tilsynsråd eller ej, idet tilsynsrådet ikke har en overordnet, strategisk ledelsesfunktion.

Dette understøttes af, at det for så vidt angår europæiske selskaber kan udledes af SE-forordningen (2157/2001), at tilsynsrådet ikke selv kan forestå ledelsen af selskabet. Der er heller ikke mulighed for personsammenfald mellem de to organer, idet det ikke er muligt samtidig at være medlem af både ledelses- og tilsynsorganet, jf. forordningens artikel 39, stk. 3.

Dette er dog ikke til hinder for, at tilsynsrådet i ganske særlige tilfælde ved forfald i direktionen kan udpege et af sine medlemmer til at fungere som direktør. Den pågældendes hverv i tilsynsorganet suspenderes i givet fald, så længe vedkommende fungerer som medlem af ledelsesorganet. Se herom også under bemærkningerne til forslagets § 114.

Den i § 116 foreslåede bestemmelse indeholder en række pligter for tilsynsrådet, som skal gøre det muligt at føre tilsyn med direktionens arbejde. Disse pligter, som bestyrelsen har til at føre kontrol med direktionen og kapitalberedskabet, er de samme pligter, som bestyrelsen vil have i selskaber, som har valgt en ledelsesmodel efter § 111, stk. 1, nr. 1.

Som nævnt under bemærkningerne til § 115 foreslås det, at alle ledelsesorganer i et kapitalselskab bærer ansvaret for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 115, nr. 5, § 116, nr. 5 og § 118, stk. 2.

I relation til de foreslåede bestemmelser i § 116, nr. 1-5, henvises i det hele til bemærkningerne til § 115, nr. 1-5.


1) bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,

2) der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,

3) tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets finansielle forhold,

4) direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og

5) kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Direktionens opgaver

[ Direktionens opgaver og virksomhed ] § 117. I kapitalselskaber, der ledes efter § 111, stk. 1, nr. 1, varetager direktionen den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 117 og 118:
- ASL § 54, stk. 1 og 2
- APL § 20, stk. 1

Se også § 111.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 117

Reglerne om ledelsens opgaver findes i dag i aktieselskabslovens § 54 og i anpartsselskabslovens § 20. Den foreslåede bestemmelse er i vidt omfang en videreførelse og præcisering af disse regler. Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvilke opgaver der påhviler direktionen i et kapitalselskab.

Bestemmelsen skelner mellem de situationer, hvor selskabet har en ledelsesmodel, som er omfattet af den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 1, og hvor der derfor er en bestyrelse (stk. 1), og de situationer, hvor selskabet har en ledelsesmodel, som er omfattet af den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2, og hvor der derfor er et tilsynsråd eller - i visse anpartsselskaber - alene en direktion (stk. 2).

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse beskriver direktionens opgaver i kapitalselskaber, der har valgt en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 1, dvs. hvor bestyrelsen har valgt at udpege en direktion blandt sine egne medlemmer (en »enstrenget« ledelsesstruktur), og i tilfælde, hvor bestyrelsen har valgt at ansætte en direktion bestående af personer, der kan men ikke behøver at være medlemmer af bestyrelsen (en »opdelt« ledelsesstruktur, som kendes fra de gældende regler).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at direktionen varetager den daglige ledelse inden for de retningslinjer, som bestyrelsen fastlægger.

Anvendelsen af begrebet »den daglige ledelse« betyder, at dispositioner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, skal forelægges bestyrelsen, og at sådanne dispositioner normalt kun kan foretages efter bemyndigelse fra denne. I sagens natur vil det variere fra selskab til selskab, hvad der kan karakteriseres som usædvanligt.

Ansættelse og afskedigelse af ledende medarbejdere, som ikke er medlemmer af direktionen, foretages af direktionen.

Bestyrelsen har altid mulighed for at overtage en konkret sag fra direktionen, men må ikke gøre det generelt, således at den reelt overtager direktionens opgaver og funktioner, hvorved den tilsigtede kontrolfunktion fra bestyrelsens side ophører.

Bl.a. ved denne mulighed adskiller ledelsesstrukturen i § 111, stk. 1, nr. 1, sig væsentligt fra den rendyrkede tostrengede model, jf. § 111, stk. 1, nr. 2. Hvis et kapitalselskab har valgt en tostrenget ledelsesmodel, påhviler alle ledelsesopgaver således direktionen, mens tilsynsrådet alene fører tilsyn med direktionens arbejde, jf. også det foreslåede stk. 2.

I såkaldte »negotiorum gestio«-situationer (uanmodet forretningsførelse), hvor direktionen ikke kan afvente bestyrelsens beslutning om et væsentligt spørgsmål, som direktionen ikke har bemyndigelse til at træffe beslutning om, bestemmes det i stk. 1, 4. pkt., at direktionen kan handle og snarest muligt derefter orientere bestyrelsen herom. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler i aktieselskabslovens § 54, stk. 2.

Den gældende anpartsselskabslov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men reglen om uanmodet forretningsførelse antages som udgangspunkt også i dag at gælde for anpartsselskaber, som har en bestyrelse.

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse gælder derfor fremover også for anpartsselskaber, der har valgt en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 1.

Den beskrevne situation kræver, at der ikke har været tid til at afholde et bestyrelsesmøde, og bestemmelsens anvendelsesområde må antages at indsnævres, efterhånden som det bliver nemmere at indhente en godkendelse ad anden vej end ved et fysisk møde, dvs. f.eks. pr. telefon, e-mail eller lignende.

Det foreslåede stk. 2 omhandler direktionens opgaver i kapitalselskaber, hvor man har valgt en ledelsesstruktur som den, der er beskrevet i § 111, stk. 1, nr. 2. Hvis et kapitalselskab har valgt en sådan tostrenget ledelsesstruktur, påhviler alle ledelsesopgaver direktionen.

Den foreslåede bestemmelse gælder uanset, om der er tale om et aktieselskab, hvor der i medfør af § 111, stk. 1, nr. 2, samtidigt skal være et tilsynsråd, eller om der er tale om et anpartsselskab, som ifølge § 111, stk. 1, nr. 2, kan vælge ikke at have et tilsynsråd.

Hvor der er et tilsynsråd har dette således ikke nogen ledelsesbeføjelser i forhold til direktionen, men fører alene tilsyn med direktionens arbejde.

En organisation af selskabets virksomhed indebærer f.eks. en fastlæggelse af hovedlinjerne for, hvordan virksomheden tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvordan selskabet skal finansieres og hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der skal gælde.


Stk. 2. I kapitalselskaber omfattet af § 111, stk. 1, nr. 2, skal direktionen varetage såvel den overordnede og strategiske ledelse som den daglige ledelse. Direktionen skal desuden sikre en forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.

[ Direktionens pligter: Bogføring ] § 118. Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 118

Bestemmelserne om direktionens pligt med hensyn til bogføringen og formueforvaltningen er samlet i den foreslåede § 118.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 20, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af bestemmelsen, at direktionen i et kapitalselskab har det umiddelbare ansvar for, at bogføringen foregår på betryggende måde i overensstemmelse med lovgivningens og de i henhold til denne udfærdigede nærmere bestemmelser om bogføringspligtens omfang. Bogføringen omfatter hele kapitalselskabets bogholderi og regnskabsvæsen. Direktionens pligt med hensyn til formueforvaltningen er ikke blot en pligt til at konstatere aktivernes tilstedeværelse, men omfatter efter lovens ord også deres forsvarlige anbringelse.

Det foreslåede stk. 2 indeholder som noget nyt en bestemmelse om, at direktionen i et kapitalselskab også har et ansvar for at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at det fremover vil være den samlede ledelse, der bærer ansvaret for de af bestemmelsen omfattede forhold.

I relation til indholdet af den i stk. 2 foreslåede bestemmelse henvises i det hele til bemærkningerne til § 115, nr. 5.


[ Direktionens pligter: Kapitalberedskab ] Stk. 2. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Kapitaltab

[ Kapitaltab: Pligt til generalforsamling ] § 119. Ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at generalforsamling afholdes, senest 6 måneder efter at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Uanset størrelsen af selskabets tegnede kapital finder 1. pkt. dog i alle tilfælde anvendelse, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end 62.500 kr. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 69 a
- APL § 52


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 119

Den foreslåede bestemmelse vedrører situationer, hvor det er konstateret, at et kapitalselskabs egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Retstilstanden for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 52, og aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 69 a, videreføres uændret. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt.

Den foreslåede regel om kapitaltab gælder uanset størrelsen på selskabets kapital, og berører ikke det forhold, at ledelsen i øvrigt er forpligtet til at sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til kapitalselskabets drift, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. de i §§ 115 - 118 foreslåede bestemmelser med tilhørende bemærkninger.

Det forhold, at den tegnede kapital ikke er fuldt indbetalt, gør ingen forskel i forhold til beregningen af, hvornår selskabets egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Den ikke indbetalte kapital vil i givet fald være et tilgodehavende i selskabet og indgå i beregningen som et aktiv. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede ordning i årsgenskabslovens § 35b i § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Hvis der i et selskab kun er indbetalt eksempelvis 25 pct. af den tegnede kapital, vil dette således ikke betyde, at der i selskabet allerede er tabt 75 pct. af selskabskapitalen.

Hvis et kapitalselskabs egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal dette behandles på en generalforsamling. Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvilket ledelsesorgan, der skal indkalde til generalforsamlingen. Denne pligt påhviler i medfør af den foreslåede § 92 det centrale ledelsesorgan. Bestemmelsen fastsætter alene, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes, hvilket betyder, at der påhviler alle ledelsesorganer i et kapitalselskab en reaktionspligt i tilfælde af større kapitaltab.

Bestemmelsen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og når kapitalselskabet udsættes for en pludselig og voldsom økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret. I sidstnævnte tilfælde skal det centrale ledelsesorgan, hvis 6-måneders-fristens overholdelse kræver det, indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

På generalforsamlingen skal det centrale selskabsorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling. Såfremt det er påkrævet, skal det centrale ledelsesorgan fremsætte forslag om, hvilke foranstaltninger der bør træffes. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være tilførsel af nye midler til kapitalselskabet eller opløsning af kapitalselskabet.

Handlepligten for det centrale ledelsesorgan beror på, hvorvidt et kapitaltab konstateres, og hvorvidt det centrale ledelsesorgan får kundskab om dette tab. Pligten betyder, at det centrale ledelsesorgan skal stille de forslag, som det finder påkrævet. Det må antages, at kravet om en forsvarlig ledelse skærpes, når et sådant kapitaltab er konstateret. Tilsvarende må der udvises særlig agtpågivenhed ved stillingtagen til udlodning af udbytte.

Ledelsen i både aktie- og anpartsselskaber har et ansvar for løbende at overvåge selskabets finansielle stilling.


Valg til bestyrelse og tilsynsråd

[ Valg til bestyrelse og tilsynsråd ] § 120. I aktieselskaber skal flertallet af medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet vælges af generalforsamlingen.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 49, stk. 2 og 6


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 120

I det foreslåede stk. 1 videreføres de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 6, om valg af bestyrelsesmedlemmer, dvs. regler om, hvem der vælger eller udpeger bestyrelsen. Reglen foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet.

Hovedreglen er herefter, at bestyrelsen eller tilsynsrådet vælges af generalforsamlingen. Valg til medlemmer af bestyrelse eller tilsynsråd sker i aktieselskaber ved simpelt stemmeflertal, jf. § 105.

Bestemmelsen gælder i overensstemmelse med gældende ret alene for aktieselskaber. I et anpartsselskab udpeges bestyrelsen eller tilsynsrådet typisk af stifterne i forbindelse med stiftelsen. Der er således ikke i forslaget fastsat regler om, hvem der herefter vælger eller udpeger medlemmer af bestyrelse og direktion i anpartsselskaber, hvilket betyder, at der er frihed for anpartshaverne til i vedtægterne at træffe bestemmelse om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller direktionen skal vælges af andre end anpartshaverne. Det bestemmes desuden i den foreslåede § 10, som gælder både for aktie- og anpartsselskaber, at medlemmerne af et selskabs ledelse skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis vedtægterne tillader et mindretal af aktionærer på generalforsamlingen at vælge et eller flere bestyrelsesmedlemmer, må disse anses for at være generalforsamlingsvalgte.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 om, at vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 2. pkt.

Også i disse situationer gælder det, at flertallet af medlemmerne altid skal vælges af generalforsamlingen.

Det er ikke blot offentlige myndigheder, som kan tillægges ret til at udpege medlemmer. Ved tilføjelse af ordene »eller andre« er det tilkendegivet, at samme ret kan være tillagt også en privatperson, f.eks. hvor den pågældende som medstifter overdrager sin forretning til et aktieselskab og samtidig får adgang til for livstid at vælge et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet. På samme måde kan retten være tillagt et repræsentantskab, såfremt et kapitalselskab måtte ønske at opretholde et sådant. Udtrykket »andre« kan ikke omfatte selskabet selv eller dets ledelsesorganer.

Med henblik på at øge aktionærernes interesse for, om de foreslåede medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet er egnede til og har tid til at passe hvervet, foreslås det i stk. 3, at den gældende regel i aktieselskabslovens § 49, stk. 6, 2. pkt., om, at der forud for valget på generalforsamlingen skal oplyses om de ledelseshverv, som kandidaterne har i andre erhvervsdrivende virksomheder, videreføres, dog således, at oplysningerne skal omfatte poster i såvel danske som udenlandske erhvervsdrivende virksomheder.

Med ledelseshverv menes både direktør- og bestyrelsesposter.

Bestemmelsen gælder alene for medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd i aktieselskaber.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at princippet om, at man skal oplyse om ledelseshverv, dog ikke gælder for ledelseshverv i datterselskaber, der er 100 pct. ejede af det kapitalselskab, i hvilket den pågældende gerne vil vælges som medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Det følger endvidere af reglerne i årsregnskabsloven, at der i virksomheder omfattet af regnskabsklasse D i årsrapporten som led i ledelsesberetningen skal gives tilsvarende oplysning om de ledelsesposter, som det enkelte bestyrelsesmedlem besidder. Herved er det sikret, at aktionærerne kan følge med i, hvilke ledelsesposter et medlem efterfølgende påtager sig eller ophører med at varetage.

Der foreslås desuden indsat en bestemmelse svarende til årsregnskabslovens § 107, hvorefter det fremgår, at hvis den pågældende er medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

De gældende regler i aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 2, om at ledelsen ved deres indtræden skal give oplysning om aktier i selskabet foreslås ikke videreført.

Det foreslåede stk. 4 er uændret i forhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 49, stk. 7, 2. og 3. pkt. Der fastsættes en maksimal funktionsperiode på fire år for medlemmer af bestyrelse og tilsynsråd med det formål at sikre en løbende fornyelse af kapitalselskabets ledelse, idet valgperioden i øvrigt beror på vedtægternes bestemmelser. Der er ikke noget forbud mod genvalg.


[ Offentlige myndigheders udpegningsret mv. ] Stk. 2. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

[ Oplysningspligt vedr. opstillede personer ] Stk. 3. Forud for valg af medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet på generalforsamlingen skal der i aktieselskaber gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder bortset fra aktieselskabets egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem. Aktionærerne kan i enighed beslutte at fravige bestemmelsen.

[ Valgperiode for bestyrelse/tilsynsråd ] Stk. 4. De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling senest 4 år efter valget.

Medlemmer af bestyrelsens og tilsynsrådets udtræden

[ Udtræden af bestyrelsen og tilsynsrådet ] § 121. Et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kan til enhver tid udtræde heraf. Meddelelse herom skal gives til kapitalselskabets bestyrelse eller tilsynsråd og, hvis medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige til den, som har udpeget den pågældende. Et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 50
- APL § 23, stk. 1 og 2


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 121

Den foreslåede bestemmelse er i hovedtræk en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 50 og anpartsselskabslovens § 23. Bestemmelsen gælder både for medlemmer af bestyrelsen og tilsynsrådet.

I stk. 1, er det udtrykkeligt tilladt, at et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet til enhver tid kan frasige sig hvervet.

Det fratrådte medlem må anses for fritaget for sine forpligtelser, når meddelelsen om fratrædelsen er givet til bestyrelsen eller tilsynsrådet. Er det udtrædende medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke valgt af generalforsamlingen, skal vedkommende tillige give meddelelse til den, der har udpeget den pågældende.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal efter § 11 foretage den fornødne registrering eller anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis dette ikke sker, er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis efter omstændighederne at registrere en anmeldelse om udtræden, som alene er underskrevet af det udtrædende medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

I stk. 1, 3. pkt., foreslås det endvidere i overensstemmelse med de gældende regler, at et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet til enhver tid kan afsættes ved beslutning af den, som har valgt eller udpeget vedkommende, dvs. generalforsamlingen, medarbejderne eller andre, der har ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer.

Hvis et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet er valgt på generalforsamlingen, kan en afsættelse ske ved simpel majoritet på generalforsamlingen. Hvis medlemmet i henhold til vedtægterne er valgt af en bestemt kapitalklasse, kan alene vedkommende kapitalklasse på en generalforsamling med simpel majoritet beslutte at afsætte den pågældende.

Hvis et medlem afsættes eller fratræder før funktionsperioden efter vedtægterne ophører, tilkommer der vedkommende en forholdsmæssig andel af det løbende års faste vederlag.

I modsætning til bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsynsrådet indeholder lovforslaget ingen bestemmelser om afskedigelse af direktører. Retten hertil tilkommer ifølge retspraksis det samme selskabsorgan, som har ansættelsesretten.

Hvis et selskab ønsker, at en direktør, som samtidigt er medlem af bestyrelsen, udtræder af bestyrelsen i tilfælde af afskedigelse, kan dette indføjes i selskabets kontrakt med direktøren.

Det fremgår af stk. 2, at hvis valg af et nyt medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet efter fratræden påhviler generalforsamlingen, kan valg af det nye medlem udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 50, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 23, stk. 2. Dog er sidste pkt., alene en del af de gældende regler for så vidt angår aktieselskaber. Bestemmelsen foreslås dog fremover at skulle gælde for begge kapitalselskabstyper og udvides til at gælde tilsvarende for medlemmer af tilsynsrådet.

Bestemmelsen tager stilling til, hvad der skal ske, hvis et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådets hverv ophører før udløbet af valgperioden.

Ifølge bestemmelsen påhviler det resten af bestyrelsen eller tilsynsrådet at foranledige nyvalg i situationer, hvor der ikke findes en suppleant. Valget skal gælde for det afgående medlems resterende valgperiode.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet har således pligt til at underrette den, der har udpeget det pågældende medlem. Er medlemmet valgt af en vedtægtsbestemt kapitalklasse, har bestyrelsen eller tilsynsrådet pligt til at oplyse de pågældende kapitalejere om udtrædelsen samt til at indkalde til generalforsamling for at foretage nyvalg.

Er der ifølge vedtægterne etableret et bestemt balanceforhold mellem udpegede og generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelse eller tilsynsråd, er der ligeledes pligt til at indkalde til generalforsamling, når et medlem, der er valgt på generalforsamlingen med almindelig stemmeflerhed, udtræder, idet der i modsat fald ville ske en tilsidesættelse af den af generalforsamlingen bestemte sammensætning af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Er samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet derimod valgt på en generalforsamling med almindelig stemmeflerhed, foreligger der alene pligt til at indkalde til suppleringsvalg, hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er beslutningsdygtig.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer således, at et generalforsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet er fratrådt, uden at stille krav om valg af nye, uanset at antallet af medlemmer reduceres til under det antal, som kapitalejerne har forudsat i vedtægterne, hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet stadig er beslutningsdygtig.


[ Pligt til valg af nyt medlem ] Stk. 2. Er der ingen suppleant til at indtræde i medlemmets sted, påhviler det de øvrige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet at foranledige valg af nyt medlem for det afgående medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, hvis et medlem, der er valgt af medarbejderne efter § 140 eller § 141, ikke længere er ansat i kapitalselskabet eller koncernen. Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af et nyt medlem dog udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen eller tilsynsrådet skal finde sted, såfremt bestyrelsen eller tilsynsrådet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og suppleanter.

Se også § 140 og § 141.

Valg af formand

[ Valg af formand for bestyrelse/tilsynsråd ] § 122. Bestyrelsen eller tilsynsrådet i et aktieselskab vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 122

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 56, stk. 1, hvor det forudsættes, at en bestyrelse skal have en formand. Reglen foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet.

Ifølge de gældende regler for anpartsselskaber er der ikke fastsat bestemmelser om valg af formand. Det foreslås, at anpartsselskaber også fremover får frihed til at organisere en eventuel bestyrelse, som det enkelte anpartsselskab ønsker.

Bestemmelsen er deklaratorisk, idet kapitalselskabet kan bestemme noget andet i vedtægterne. Dette er relevant for de kapitalselskaber, der har valgt at overlade valget til f.eks. generalforsamlingen, et repræsentantskab eller en udpegningsberettiget tredjemand.

Der er ikke noget til hinder for, at et medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet vælges til formand, og vedtægterne må ikke indeholde forbud mod at vælge en medarbejderrepræsentant til formand.


Afholdelse af møder i bestyrelse og tilsynsråd

[ Bestyrelse og tilsynsråd: Afholdelse af møder ] § 123. Formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet i et aktieselskab skal sikre, at det øverste ledelsesorgan holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af ledelsen eller selskabets generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, kan forlange, at det øverste ledelsesorgan indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens eller tilsynsrådets møder, medmindre bestyrelsen eller tilsynsrådet i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 2

Se også § 144.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 123

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 56, stk. 2. Det foreslås, at bestemmelserne fremover skal gælde tilsvarende for møder i et tilsynsråd.

Ifølge gældende ret findes der ikke regler om afholdelse af bestyrelsesmøder i anpartsselskaber. Det foreslås, at anpartsselskaber også fremover får frihed til at organisere en eventuel bestyrelse, som det enkelte anpartsselskab ønsker.

Ifølge den foreslåede bestemmelse er det formanden for bestyrelsens eller tilsynsrådets ansvar, at der i nødvendigt omfang indkaldes til møder, også når det begæres af et andet medlem af ledelsen eller af kaptialselskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

Formanden bestemmer indkaldelsesmåden og varslet, i det omfang dette ikke er bestemt i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden. Bestyrelsen eller tilsynsrådet fastsætter selv regler for afholdelse af møder herunder for behandling af spørgsmål, som ikke er sat på dagsordenen.

En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens eller tilsynsrådets møder, medmindre bestyrelsen eller tilsynsrådet i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.


Beslutningsdygtighed i bestyrelsen og tilsynsrådet

[ Beslutningsdygtighed i bestyrelsen og tilsynsrådet ] § 124. Bestyrelsen eller tilsynsrådet er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutninger må dog ikke træffes, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 57


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 124

I stk. 1 foreslås i hovedtræk en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 57, stk. 1, om, at bestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret - altså et quorumkrav. Vedtægterne kan foreskrive skærpede quorumkrav.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover anvendes tilsvarende for så vidt angår tilsynsrådet.

Beskyttelseshensynet bag lovens quorumregel er, at bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke bør være kompetent til at kunne varetage sine forpligtelser, medmindre et vist antal af medlemmerne har deltaget aktivt i drøftelserne og beslutningen (både bestyrelsen og tilsynsrådet er kollektive organer).

Bestemmelsen foreslås at skulle gælde både for aktieselskaber og for anpartsselskaber, hvor der er en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Inhabile medlemmer af bestyrelse eller tilsynsråd, jf. nærmere herom under den foreslåede § 131 med bemærkninger, må ikke tælles med ved afgørelsen af, om lovens og vedtægternes krav til beslutningsdygtighed er opfyldt.

Hvis en beslutning ikke kan træffes af bestyrelsen eller tilsynsrådet på grund af inhabilitet og deraf manglende opfyldelse af quorumkravet, antages det, at beslutningen kan træffes af generalforsamlingen, forudsat at beslutningen ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning, jf. den foreslåede § 108. Dette gælder dog ikke ved beslutninger, som er tillagt et bestemt organ ved lov, og hvor baggrunden herfor er et beskyttelseshensyn over for f.eks. direktion eller minoritetskapitalejer.

I praksis giver det sommetider i relation til de gældende regler anledning til tvivl, i hvilket omfang ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer kan give tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer fuldmagt til at handle eller stemme på deres vegne på bestyrelsesmøder, der afholdes ved fysisk fremmøde. Dette skyldes, at den gældende regel foreskriver, at over halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være til stede.

Hvis en bestyrelse eller et tilsynsråd f.eks. består af 5 medlemmer i alt, kræves det ifølge de gældende regler, at mindst 3 af medlemmerne er »til stede« på et møde, der afholdes ved fysisk fremmøde. De 3 kan eventuelt bestå af en eller flere suppleanter.

Det antages, at aftalelovens almindelige fuldmagtsregler finder anvendelse på denne situation, men med de nødvendige selskabsretlige tilpasninger. Dog kan der alligevel opstå tvivl, fordi de gældende regler forudsætter faktisk fysisk fremmøde.

Den i stk. 1 foreslåede quorum-regel forudsætter ikke nødvendigvis faktisk fysisk fremmøde, når der er tale om møder, der afholdes ved fysisk fremmøde, jf. formuleringen »repræsenterede«. Denne ændrede formulering er indsat for at sikre, at quorumkravet fremover godt kan opfyldes ved brug af fuldmagter.

Forslaget om ændring af reglen følger anbefalingen fra Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, som drøftede spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle fuldmagter skal tælles med, når det vurderes, om quorumkravet er opfyldt. Udvalget mente, at man burde udforme loven således, at fuldmagter som udgangspunkt tælles med, men at der kan afviges herfra ved en vedtægtsbestemmelse.

Fuldmagter bør i alle tilfælde kun tælles med, hvis dette er betryggende i lyset af emnet for drøftelserne. Formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet skal således konkret vurdere, om der er behov for at udskyde diskussionen til et nyt møde. Det kan således efter omstændighederne være uhensigtsmæssigt at tælle fuldmagter med, hvis der er tale om beslutninger af usædvanlig karakter eller om beslutninger med omfattende konsekvenser for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne.

Brug af fuldmagt svækker ikke ansvaret for det enkelte bestyrelsesmedlem.

Der bør ske stillingtagen til spørgsmålet om brug af fuldmagter i bestyrelsen eller tilsynsrådet i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., om, at beslutning dog ikke må tages, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet har haft adgang til at deltage i sagens behandling, er en vigtig ordensforskrift. Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede § 123, som omhandler formandens pligt til at indkalde samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet til møde.

Den i stk. 2, 1. pkt., foreslåede bestemmelse om, hvornår en suppleant for et bestyrelsesmedlem skal indkaldes, er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 57, stk. 1, 3. pkt., og foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet. Suppleanten har samme stilling som det medlem, suppleanten træder i stedet for.

Kapitalselskabet bør tage stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske skriftlig orientering af suppleanterne.

Det kan i konkrete situationer være mere hensigtsmæssigt at give en fuldmagt til et andet medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet end at tilkalde en suppleant, fordi man ikke kan give en instruks til sin suppleant, da denne er personligt ansvarlig for udøvelsen af sit hverv. Derimod kan man ved fuldmagt give en instruks, og fuldmagtsgiver bærer da selv ansvaret for denne.

Det kan være et problem, hvis en suppleant pludselig indkaldes og skal deltage i en beslutning uden at kende det forudgående forløb.

Det præciseres derfor i stk. 2, 2. pkt., at et medlem i enkeltstående tilfælde kan give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant.

De almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter finder i givet fald anvendelse herunder reglerne om, at det fuldmagtsgivende medlem kan ifalde ansvar på grund af passivitet, hvis fuldmægtigen har overskredet sin bemyndigelse.

Fuldmagter til andre medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet bør kun gives i enkeltstående tilfælde og i forhold til et konkret spørgsmål, dvs. ikke i form af en stående fuldmagt.

Ved indkaldelse af suppleanter vil det være en fordel, hvis suppleanten løbende har modtaget materiale. Stillingtagen til spørgsmålet om orientering af suppleanter bør ske i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden.

I det foreslåede stk. 3 videreføres den gældende regel om, at afgørelse i bestyrelsen eller tilsynsrådet sker med simpelt flertal, medmindre vedtægterne kræver kvalificeret majoritet eller enstemmighed.

Vedtægterne kan bestemme, at formandens stemme skal være afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Hvis vedtægterne ikke indeholder bestemmelser herom, må et forslag i tilfælde af stemmelighed betragtes som ikke vedtaget. Forslaget kan herefter eventuelt indbringes for generalforsamlingen.

Bestemmelsen om, at det også i vedtægterne kan bestemmes, at næstformandens stemme ved formandens forfald er afgørende i tilfælde af stemmelighed, er ny men en kodificering af gældende praksis.


[ Suppleant (ved forfald); fuldmagt til andet medlem ] Stk. 2. Har et medlem forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives suppleanten adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer. Medmindre andet er besluttet af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller fastsat i vedtægterne, kan et medlem i enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant, hvis dette er betryggende henset til emnet for drøftelserne.

[ Bestyrelser mv.: Stemmeregler ] Stk. 3. De anliggender, der behandles i bestyrelsen eller tilsynsrådet, afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme, eller ved formandens forfald næstformandens, er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Skriftlige og elektroniske møder i bestyrelse og tilsynsråd

[ Skriftlige og elektroniske møder i bestyrelse og tilsynsråd ] § 125. Bestyrelsesmøder og møder i tilsynsrådet kan afholdes skriftligt, i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv. Et medlem af ledelsen kan dog forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Lovens bestemmelser om afholdelse af møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet finder med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på skriftlige møder.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 3 og 4
- APL § 19 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 125

Den i stk. 1 foreslåede bestemmelse er i vidt omfang en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 56, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 19 a om mulighed for afholdelse af skriftlige bestyrelsesmøder, som blev indsat i både aktie- og anpartsselskabsloven i 2004. Før dette tidspunkt var det ikke muligt for bestyrelser at træffe beslutning på anden vis end gennem fysisk fremmøde eller via elektroniske medier under iagttagelse af de formkrav, som blev stillet til elektroniske bestyrelsesmøder, herunder navnlig samtidighedskravet.

Ifølge gældende ret gælder reglerne således for begge kapitalselskabstyper, i det omfang kapitalselskabet har en bestyrelse. Det samme foreslås at skulle gælde fremover.

Det foreslås, at reglerne om skriftlige bestyrelsesmøder fremover skal gælde tilsvarende for møder i tilsynsrådet.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten konkluderede i sin betænkning, at muligheden for at kræve et fysisk møde fremover bør erstattes af muligheden for en »mundtlig« drøftelse, f.eks. et telefonmøde eller en videokonference.

I de tilfælde, hvor bestyrelsens eller tilsynsrådets medlemmer er enige om, at der ikke er behov for en mundtlig debat, og emnet kan behandles på et skriftligt møde, fandt udvalget endvidere, at den gældende regel om, at et skriftligt møde krævede en forudgående beslutning, var med til at gøre reglerne mindre anvendelige og fleksible.

Udvalget fandt derfor ikke, at de gældende begrænsninger var nødvendige, når ethvert medlem af ledelsen vil kunne kræve, at en mundtlig drøftelse finder sted. Derfor er den tidligere gældende regel om forudgående beslutning ikke medtaget i lovforslaget.

Det fremgår således af forslaget, at visse af bestyrelsen eller tilsynsrådet nærmere afgrænsede anliggender kan behandles skriftligt. Det er en betingelse herfor, at der ikke fremsættes ønske fra et medlem af ledelsens side om, at der sker en mundtlig drøftelse.

Der stilles ved afholdelse af elektroniske møder i bestyrelse eller tilsynsråd et krav om samtidighed, jf. nærmere herom nedenfor under det foreslåede stk. 2. Samtidighedskravet, der indebærer, at samtlige deltagere skal være elektronisk til stede samtidigt, gælder ikke ved de skriftlige møder i bestyrelse og tilsynsråd. Derimod bør der ved afholdelse af skriftlige møder angives et sluttidspunkt, således at beslutninger ikke træffes over uforholdsmæssigt lange perioder, hvorunder forholdene vedrørende de emner, hvorom der skal træffes beslutning, kan ændre sig væsentligt.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet må i forbindelse med beslutningen om, hvilke emner der kan behandles skriftligt, tage højde for det individuelle kapitalselskabs forhold. En type sager kan f.eks. være egnet til behandling på skriftligt møde i ét kapitalselskab og ganske ekstraordinært i et andet. I de tilfælde, hvor der, til trods for at der ikke er krav herom, foreligger en forudgående beslutning om, hvilke emner der skal behandles skriftligt, bør denne fremgå af protokollen.

Bestyrelsesformanden kan træffe beslutning om en konkret skriftlig behandling. Heroverfor står, at et bestyrelsesmedlem altid kan kræve mundtlig behandling, hvis vedkommende ønsker en drøftelse af emnet.

En generel beslutning om at behandle visse typer sager skriftligt kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Skriftlig behandling af anliggender i bestyrelsen eller tilsynsrådet kan f.eks. ske via elektroniske medier, telefax eller fysisk via brev eller bud. Hvis der er truffet beslutninger ved skriftlig behandling, skal der reageres på disse på det efterfølgende møde i bestyrelsen ligesom beslutningerne skal indføres i protokollen.

Bestemmelsen i forslagets § 128, hvorefter der over forhandlingerne i bestyrelsen og tilsynsrådet skal føres en protokol, gælder tilsvarende, når anliggenderne behandles skriftligt.

Det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden nærmere at fastlægge retningslinier mv. for afholdelse af skriftlige møder.

De gældende regler, hvorefter lovens almindelige bestemmelser om afholdelse af møder i bestyrelsen med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder, foreslås opretholdt og anvendt tilsvarende for tilsynsrådet.

Dette indebærer bl.a., at bestyrelsen eller tilsynsrådet er beslutningsdygtig på et skriftligt møde, når over halvdelen af samtlige medlemmer har deltaget i behandlingen, dvs. har taget stilling til anliggendet, forudsat at så vidt muligt alle medlemmer har haft adgang til at deltage i behandlingen, jf. den foreslåede § 124, stk. 1. Dette forudsætter bl.a., at der skal være udsendt en indkaldelse til samtlige mødeberettigede. Det er ikke en forudsætning, at samtlige de mødeberettigede aktivt har tilkendegivet at have modtaget mødeindkaldelsen. Henvisningen til de almindelige regler for afholdelse af møder i bestyrelse og tilsynsråd indebærer endvidere, at f.eks. en direktør, som i henhold til § 123, har »ret til at være til stede og udtale sig ved møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet«, ligeledes har ret til at deltage i et skriftligt møde i et af de to organer.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 56, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 19 a, stk. 2, om afholdelse af elektroniske bestyrelsesmøder, som blev indsat i selskabslovene i 2003 som en konsekvens af, at der blev skabt udtrykkelig lovhjemmel til at afholde elektronisk generalforsamling.

Det foreslås, at reglerne fremover anvendes tilsvarende på møder i tilsynsrådet.

Elektroniske møder i bestyrelse og tilsynsråd kan afholdes i det omfang, det er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at tilgodese et voksende behov for at afholde elektroniske møder som følge af og for at fremme den stigende internationalisering i kapitalselskabers bestyrelser og tilsynsråd.

Det overlades til bestyrelsen eller tilsynsrådet selv nærmere at fastlægge, hvornår og hvordan brugen af elektroniske medier hensigtsmæssigt kan anvendes. Bestyrelsen eller tilsynsrådet må nøje overveje, hvilke anliggender der er egnede til behandling på et elektronisk møde, og hvilke der egner sig bedst til et fysisk møde. Forhold som tillid og medlemmernes personlige kendskab til hinanden spiller sædvanligvis en væsentlig rolle i arbejdet i bestyrelse og tilsynsråd. Dette opnås antagelig bedst ved, at medlemmerne med mellemrum afholder møder med fysisk deltagelse.

Beslutning om at behandle visse typer anliggender elektronisk kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

Det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden nærmere at fastlægge retningslinier mv. for afholdelse af elektroniske møder.

Den gældende regel om, at et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsesmødet skal afholdes ved fysisk fremmøde, foreslås ændret, således at det fremover er alene er muligt at kræve en løsning, der giver mulighed for at foretage en mundtlig forhandling. Dette vil være aktuelt i tilfælde, hvor faciliteterne for det elektroniske møde ikke giver mulighed for en mundtlig interaktion.

Dette vil f.eks. også være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggender eller punkter på dagsordenen, som det enkelte medlem eller en direktør vurderer som så væsentlige eller principielle, at en mundtlig drøftelse er påkrævet. Baggrunden for denne bestemmelse er, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen, tilsynsrådet og direktionen kan ifalde personligt erstatningsansvar, og derfor bør have mulighed for at forlange en mundtlig drøftelse.

I stk. 2,3. pkt., foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af møder i bestyrelse og tilsynsråd samt de foreslåede bestemmelser om elektronisk kommunikation i § 92, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på elektroniske møder samt på kommunikationen i forbindelse med arbejdet i bestyrelse og tilsynsråd i øvrigt.

Dette indebærer f.eks., at en direktør, som i henhold til den gældende bestemmelse i § 123, har »ret til at være til stede og udtale sig ved møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet,« ligeledes har ret til at deltage i samt ytre sig på et elektronisk møde i et af disse organer.

Endvidere indebærer det, at protokollen kan udarbejdes og underskrives mv. elektronisk. Ligeledes kan udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionsprotokollen på mødet i bestyrelsen eller tilsynsrådet ske elektronisk, hvis mødet afholdes elektronisk. Revisors underskrift på revisionsprotokollen og medlemmernes af bestyrelsens eller tilsynsrådets underskrifter på tilførsler til revisionsprotokollen skal da være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.


[ Elektroniske bestyrelsesmøder mv. ] Stk. 2. Bestyrelsesmøder og møder i tilsynsrådet kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier, i det omfang dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv. Et medlem af ledelsen kan dog forlange, at der finder en mundtlig drøftelse sted. Aktie- og anpartsselskabslovens bestemmelser om afholdelse af møde i bestyrelsen eller tilsynsrådet og om elektronisk kommunikation finder med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektroniske møder og på kommunikationen i forbindelse hermed.

Sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd

[ Bestyrelsesmøder mv. afholdes på dansk ] udgangspunkt § 126. Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet afholdes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 126

Den foreslåede bestemmelse er ny og vedrører sproget på møder i bestyrelse og tilsynsråd.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten drøftede i sin betænkning spørgsmålet om, hvorvidt der bør lovgives om muligheden for at afholde møder på andre sprog end dansk, og om det i givet fald bør kræve tilslutning fra samtlige medlemmer, eller om et flertal i bestyrelsen henholdsvis tilsynsrådet kan træffe beslutning herom - evt. betinget af, at der anvendes simultantolkning på møderne.

Medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet har en stor interesse i, hvilket sprog der anvendes i forbindelse med møderne, idet det er afgørende for medlemmet fuldt ud at kunne forstå og kommentere det, der foregår på møderne. Dette skyldes ikke mindst medlemmernes risiko for at ifalde ansvar, hvis der foretages ansvarspådragende dispositioner.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at udgangspunktet er, at møderne i bestyrelsen og tilsynsrådet foregår på dansk.

På grund af det nordiske sprogfællesskab gælder det med hensyn til dansk, svensk og norsk, at ethvert medlem kan tale ethvert af disse sprog. Hvis mødet afholdes på dansk, vil der ikke blive stillet krav om, at de norsk- eller svensktalende medlemmer taler dansk.

Ifølge det foreslåede stk. 2 kan et simpelt flertal i bestyrelsen eller tilsynsrådet beslutte, at mødet afholdes på et andet sprog end dansk.

Ingen medlemmer skal dog kunne »nedstemmes« i forhold til afholdelsen af møder på et andet sprog end dansk. Ethvert medlem skal således kunne kræve simultantolkning. Dette gælder også ved afholdelse af møder på svensk, norsk eller engelsk for så vidt disse sprog ikke er optaget i vedtægterne som koncernsprog.

Det fremgår af stk. 2, 2. pkt., at det vil kræve enighed, hvis der skal træffes en beslutning om at anvende et andet sprog end dansk uden tolkning.

Det fremgår dog af det foreslåede stk. 3, at hvis selskabets koncernsprog er svensk, norsk eller engelsk, og hvis dette koncernsprog er optaget i vedtægterne, kan møderne afholdes på dette sprog, uden at det kræver en særlig beslutning herom, og uden at medlemmerne kan kræve simultantolkning. Det understreges, at der ikke er noget krav om, at der optages bestemmelser om sprog i vedtægterne, men at stk. 3 alene gælder, hvis en sådan bestemmelse er optaget.

I øvrigt henvises til forslagets § 13 om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at dokumenter på nordisk og engelsk kan indsendes som dokumentation for registreringer.


[ Andet sprog end dansk ] modifikation Stk. 2. Møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet kan, hvis flertallet beslutter det, afholdes på et andet sprog end dansk, hvis der samtidig gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Afholdelse af møder på et andet sprog end dansk uden simultantolkning kræver enighed blandt bestyrelsens eller tilsynsrådets medlemmer.

[ Svensk, norsk, engelsk ] Stk. 3. Uanset stk. 2 kan møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet dog afholdes på svensk, norsk eller engelsk uden simultantolkning, hvis dette sprog er angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter.

[ Kræve oversættelse ] Stk. 4. Hvis dokumenter udarbejdet til brug for arbejdet i bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke er udformet på dansk, kan ethvert medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet kræve en oversættelse til dansk af de pågældende dokumenter. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenterne er udformet på svensk, norsk eller engelsk, såfremt det pågældende sprog er angivet som koncernsprog i selskabets vedtægter.

Utilbørlige dispositioner samt aftaler indgået med enekapitalejer

[ Utilbørlige dispositioner samt aftaler indgået med enekapitalejer ] § 127. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning. Medlemmerne af kapitalselskabets ledelse må ikke efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller kapitalselskabets vedtægter.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 63
- APL § 27


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 127

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende bestemmelser i anpartsselskabsloven § 27 og aktieselskabslovens § 63. Bestemmelsen foreslås også fremover at finde anvendelse både for aktie- og anpartsselskaber.

Det foreslåede stk. 1 er en pendant til generalklausulen i den foreslåede § 108, og der henvises til denne bestemmelse med bemærkninger. Bestemmelsen indebærer et generelt forbud mod, at de, der repræsenterer selskabet, kan disponere på en sådan måde, at dispositionen er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning.

Ordet »åbenbar« indikerer, at der skal foreligge en klart urimelig udøvelse af indflydelse, og af ordene »egnet til« følger en objektivering, dvs. der kræves ikke en subjektiv opfattelse af forholdet som utilbørligt. I ordene »utilbørlig fordel« ligger, at der utvivlsomt skal foreligge urimelighed. Med fordel sigtes til, at der helt eller delvist vederlagsfrit opnås en formuefordel, der fragår andre, altså en uretmæssig formueforskydning.

Kravet i det foreslåede stk. 2 om, at aftaler mellem enekapitalejer og kapitalselskabet skal være affattet på en måde, som senere kan dokumenteres, er en gyldighedsbetingelse. Sådanne aftaler kan være affattet skriftligt eller elektronisk eller på andre måder, som senere kan dokumenteres.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 289 af 8. maj 1991 som led i implementeringen af artikel 5 i 12. selskabsdirektiv (89/667/EØF) om enkeltmandsselskaber.

Reglen har en praktisk bevismæssig betydning, f.eks. i konkurssager. Tilsidesættelse af kravet vil kunne medføre erstatningsansvar efter den foreslåede § 377.

Ved »aftaler på sædvanlige vilkår« forstås sådanne vilkår, som gælder mellem uafhængige parter.

I øvrigt må fastlæggelsen af, hvilke aftaler, der er omfattet af den foreslåede bestemmelses krav, blandt andet bero på karakteren af den virksomhed, der udøves i det enkelte kapitalselskab.


[ Aftaler mellem enekapitalejer og selskab ] Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en enekapitalejer og kapitalselskabet, er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

Protokol over forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan

[ Protokol over forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan ] § 128. Hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer, føres der en protokol over forhandlingerne, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 5
- APL § 21, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 128

I stk. 1 foreslås en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, og anpartsselskabslovens § 21, stk. 1, om, at der skal føres en protokol over forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan, og at denne protokol skal underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer.

Bestemmelsen finder anvendelse på forhandlingerne i det øverste ledelsesorgan. Dette betyder, at de finder anvendelse på bestyrelsen eller tilsynsrådet. I anpartsselskaber, hvor der alene er en direktion, jf. den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2, finder bestemmelsen i overensstemmelse med de gældende regler anvendelse på direktionen, hvis denne består af flere medlemmer.

Af hensyn til senere mulighed for dokumentation og eventuelt placering af ansvar skal protokollen være en forhandlingsprotokol og ikke kun en beslutningsprotokol. Desuden skal det bagefter være muligt at genfinde forudsætningerne for de drøftelser, der har fundet sted.

Som udgangspunkt fritager det ikke et medlem for senere at ifalde ansvar, at vedkommende ikke har deltaget i et møde eller har underskrevet protokollen. Medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet, som ikke har deltaget i et møde, bør derfor efterfølgende orientere sig i protokollen.

I lyset af det ansvar, der følger med at påtage sig hvervet, tilkommer der et tiltrædende medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet fuld adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af forhandlingsprotokollen.

Protokollen kan føres elektronisk. I den forbindelse skal bestyrelsen eller tilsynsrådet tage højde for, hvordan det sikres, at den elektroniske version af protokollen er den ægte.

I kapitalselskaber, der ledes af en direktion, og hvor et tilsynsråd fører tilsyn med direktionen, jf. det foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2, kan det overvejes, om direktionen bør være forpligtet til at føre en protokol over forhandlingerne i direktionen, f.eks. når emnet for drøftelserne er af overordnet og strategisk karakter eller af væsentlig betydning for selskabet virksomhed, samt når drøftelserne vedrører beslutninger om økonomisk bistand med selskabets egne midler, herunder aktionær- og anpartshaverlån. Der kan være et behov for, at forhandlingerne vedrørende sådanne emner efterfølgende kan dokumenteres. Dette gælder særligt, hvis informationsudvekslingen mellem direktion og tilsynsråd ikke fungerer optimalt. Der kan desuden være et behov for, at et medlem af direktionen, som er uenig i sådanne beslutninger, har mulighed for at få sin mening indført i protokollen. Protokollen vil desuden gøre det lettere for tilsynsrådet at udøve tilsyn med direktionen.

I stk. 2 foreslås en videreførelse af den gældende regel om, at et ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, som det ledelsesorgan, som den pågældende er medlem af, har truffet og indført i protokollen i medfør af stk. 1, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Retten til at få sin afvigende mening ført til protokol gælder både for medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet og for direktører, som deltager i mødet, jf. § 123.

En indførsel i protokollen vil kunne give de enkelte ledelsesmedlemmer en mulighed for at frigøre sig for et eventuelt medansvar for trufne dispositioner. En sådan ansvarsfritagelse kan som udgangspunkt ikke påberåbes, hvis den pågældende ved at medunderskrive de nødvendige dokumenter eller på anden måde medvirker til at gennemføre den trufne beslutning. Kræver en beslutnings gennemførelse underskrift af samtlige medlemmer af det øverste ledelsesorgan, må et medlem, der ikke bifalder den trufne beslutning, enten hindre aftalens gennemførelse, eller, hvis den pågældende ikke vil tage ansvaret herfor, udtræde af bestyrelsen eller tilsynsrådet.

Bestemmelsen kan ikke tilsidesættes ved en vedtagelse i bestyrelsen eller tilsynsrådet.


[ Dissens i referat ] Stk. 2. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Revisionsprotokol

[ Revisionsprotokol (ledelsesorganet underskriver) ] § 129. Medlemmerne af det øverste ledelsesorgan underskriver den af revisor udarbejdede revisionsprotokol, hvis det i henhold til revisorloven eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med kapitalselskabet har ført en revisionsprotokol.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 6
- APL § 21, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 129

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 56, stk. 6, og anpartsselskabslovens § 21, stk. 1, om, at revisionsprotokollen alene skal forelægges på et møde i ledelsen, hvis det efter lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder mv. (revisorloven) eller anden lovgivning påhviler revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med kapitalselskabet har udarbejdet en revisionsprotokol.

Bestemmelsen finder anvendelse på bestyrelsen, hvis der er en sådan. Derudover foreslås det, at reglerne fremover anvendes tilsvarende i relation til møder i tilsynsrådet. I anpartsselskaber, hvor der alene er en direktion, jf. den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2, finder bestemmelsen i overensstemmelse med de gældende regler anvendelse på direktionen, hvis denne består af flere medlemmer.

Der skal alene udarbejdes en revisionsprotokol, hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt. Kapitalselskabet kan dog frivilligt beslutte, at der skal udarbejdes en revisionsprotokol, selvom kapitalselskabet er undtaget fra revisionspligt og dermed også er undtaget for revisors udarbejdelse af en revisionsprotokol.

Revisionsprotokollen skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet. Ikke tilstedeværende medlemmer underskriver protokollen efterfølgende.

Det gældende krav i aktieselskabsloven § 56, stk. 6, om, at protokollen skal fremlægges på ethvert bestyrelsesmøde, er ikke videreført.


Bestyrelsens og tilsynsrådets forretningsorden

[ Bestyrelsens og tilsynsrådets forretningsorden ] § 130. Hvis bestyrelsen eller tilsynsrådet i et kapitalselskab består af flere medlemmer, skal der ved en forretningsorden træffes nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsens eller tilsynsrådets hverv.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 56, stk. 7 og 8


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 130

Efter den i stk. 1 foreslåede bestemmelse skal bestyrelsen eller tilsynsrådet ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 56, stk. 7, dog foreslås bestemmelsen udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet. Den gældende anpartsselskabslov indeholder ingen bestemmelser om udarbejdelse af forretningsorden.

Bestemmelsen foreslås fremover at gælde for både aktieselskaber og anpartsselskaber, hvis der er en bestyrelse eller et tilsynsråd. I anpartsselskaber, hvor der alene er en direktion, jf. den foreslåede § 111, stk. 1, nr. 2, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 indeholder regler om, hvad forretningsordenen bør indeholde.

De gældende regler om forretningsordenen for bestyrelsen i selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i statslige aktieselskaber fastsætter, at der skal angives en række forhold, som medlemmerne af bestyrelsen som minimum skal have den nødvendige indsigt i.

Disse forhold er:

- at fastlægge bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval der skal afholdes møder,

- at fastlægge retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelse og direktion eller andre etablerede organer,

- at fastlægge, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af kapitalselskabets virksomhed og med datterselskaber,

- at fastlægge retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,

- at pålægge bestyrelsen at tage stilling til kapitalselskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,

- at pålægge bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,

- at pålægge bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om kapitalselskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,

- at pålægge bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

- at pålægge bestyrelsen at gennemgå kapitalselskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt

- at pålægge bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Da der i de gældende regler er tale om minimumskrav, er der i dag intet i vejen for, at der for de enkelte aktieselskaber fastsættes en mere detaljeret forretningsorden, ligesom der ikke er tale om en udtømmende opregning af de pligter, der pålægges bestyrelsen. Disse pligter må stadig fastlægges ud fra lovgivningens regler samt de konkrete forhold i de enkelte aktieselskaber.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten drøftede i sin betænkning spørgsmålet om, hvorvidt den gældende bestemmelse er for detaljeret.

Udvalget var af den holdning, at de ret detaljerede minimumskrav i aktieselskabsloven medvirker til at sætte fokus på nogle områder, som bør overvejes som en naturlig del af god selskabsledelse. Udvalget mente fortsat, at de oplistede emner er af stor relevans ved udformningen af forretningsordenen.

Udvalget mente dog, at en fare forbundet med den ret detaljerede opremsning måske kunne være, at mindstekravene opfattes meget bogstaveligt, således at man føler sig bundet i stedet for at lade sig inspirere af teksten.

Udvalget mente, at den gældende bestemmelse er for detaljeret og ufleksibel i sin nuværende form. Udvalget foreslog derfor, at bestemmelsen fremover kommer til at indeholde en mere overordnet beskrivelse, hvor der angives en række temaer, som bestyrelsen eller tilsynsrådet bør overveje i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsordenen.

På baggrund heraf indeholder den foreslåede bestemmelse ikke egentlige minimumskrav til indholdet af bestyrelsens og tilsynsrådets forretningsorden.

Bestemmelsen angiver derimod en række temaer, som det kan være fornuftigt for bestyrelsen eller tilsynsrådet at overveje i forbindelse med udformningen af forretningsorden, men det understreges, at det er det enkelte kapitalselskabs ønsker og behov, der er afgørende.

Af samme grund gælder det foreslåede stk. 2 ikke alene for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked og statslige aktieselskaber, men for alle typer af kapitalselskaber, der har valgt at have en bestyrelse eller et tilsynsråd bestående af flere medlemmer.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det enkelte medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet er opmærksomt på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de foreslåede bestemmelser. Herved lettes muligheden for at gøre et ansvar gældende mod et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet, hvor der er tale om forsømmelighed.

Formålet med at have en forretningsorden er bl.a. at sikre, at arbejdet i bestyrelsen og tilsynsrådet foregår på en hensigtsmæssig måde. Hvis der er uoverensstemmelse mellem forretningsorden og vedtægter, er det dog altid vedtægterne, der gælder, ligesom forretningsordenen ikke kan tillægge medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet nye beføjelser og rettigheder, som de ikke er blevet tillagt i vedtægterne.

Forretningsordenen bør altid være tilpasset det enkelte kapitalselskabs behov og bør løbende gennemgås af bestyrelsen eller tilsynsrådet med henblik på at sikre dette.

Forretningsordenen bør bl.a. indeholde bestemmelser, der indskærper, at medlemmerne af bestyrelsen eller tilsynsrådet har en aktiv handlepligt. Det er ikke en forudsætning for ansvar, at forholdet er omtalt i forretningsordenen, idet ansvaret gælder under alle omstændigheder. Ved at medtage et forhold, synliggøres og indskærpes dette ansvar overfor medlemmerne.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 56, stk. 7, med redaktionelle ændringer. Forretningsordenen for statslige aktieselskaber skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter regler, der udstedes efter forslagets § 370.

Bestemmelsen giver offentligheden mulighed for at skaffe sig indsigt i de beslutningsgange og særlige forhold, som, kapitalselskabet finder, bør tillægges særlig bevågenhed.


[ Udformning af forretningsorden ] Stk. 2. Ved udformningen af forretningsordenen skal der tages udgangspunkt i kapitalselskabets virksomhed og behov. I den forbindelse bør bestyrelsen eller tilsynsrådet særligt overveje, om forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn med direktionens daglige ledelse, føring af bøger, protokoller m.v., skriftlige og elektroniske møder, tavshedspligt, suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af revisionsprotokol og sikring af tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.

[ Statslige aktieselskaber: Offentliggørelsespligt ] Stk. 3. Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden i statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et statsligt aktieselskab efter kapitel 20 eller der sker ændringer i et statsligt aktieselskabs forretningsorden.

Inhabilitet

[ Inhabilitet i ledelsen ] § 131. Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem kapitalselskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem kapitalselskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis vedkommende har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod kapitalselskabets.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 58


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 131

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 58. Forslaget forbyder ikke alene et medlem af ledelsen at deltage i afstemningen i de omhandlede tilfælde af interessekonflikter mellem den pågældende og kapitalselskabet, men overhovedet at deltage i behandlingen.

Reglen foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet.

Den gældende anpartsselskabslov indeholder ikke regler om inhabilitet i bestyrelsen, men der antages at gælde samme retsstilling i anpartsselskaber. Det foreslås derfor, at de samme regler fremover skal gælde for aktieselskaber og for anpartsselskaber, hvor der er en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Det forhold, at det inhabile medlem ikke kan deltage i behandlingen af et bestemt emne, hindrer ikke de øvrige medlemmer i at bede det pågældende medlem om en redegørelse om det pågældende emne.

Bestemmelsen sigter såvel på aftaler som på søgsmål og omfatter hele sagens behandling.

Valg af formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet er ikke en aftale i lovens forstand, og bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet ved valg af formand stemmer på sig selv. Tilsvarende gælder det forslag om honorar, som det øverste ledelsesorgan måtte vedtage at forelægge generalforsamlingen.

Det følger af bestemmelsens analogi, at reglen også omfatter beslutninger om processuelle skridt i en retssag, som den pågældende har anlagt mod kapitalselskabet. Endvidere må bestemmelsen anvendes analogt på andre retsskridt end søgsmål, f.eks. indgivelse af konkursbegæring.

Drejer det sig om et forhold mellem kapitalselskabet og tredjemand, kræves det yderligere, at vedkommende har en væsentlig interesse i sagen, f.eks. på grund af slægtsforhold eller anden tilknytning til tredjemanden, og at denne interesse kan være stridende mod kapitalselskabets.

Hvis en beslutning ikke kan træffes af bestyrelsen eller tilsynsrådet på grund af inhabilitet, antages det, at beslutningen kan træffes af generalforsamlingen, forudsat at beslutningen ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejers eller kapitalselskabets bekostning, jf. den foreslåede § 108. Dette gælder dog ikke ved beslutninger, som er tillagt et bestemt organ ved lov, og hvor baggrunden herfor er et beskyttelseshensyn over for f.eks. direktion eller minoritetskapitalejere.


Tavshedspligt

[ Tavshedspligt for bestyrelse, vurderingsmænd mv. ] § 132. Medlemmer af bestyrelsen og tilsynsrådet, direktører, vurderingsmænd og granskningsmænd samt disses medhjælpere og suppleanter må ikke uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 160, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 132

Den foreslåede bestemmelse om tavshedspligt viderefører men præciserer den gældende aktieselskabslovs § 160, stk. 1, hvorefter de omhandlede personer kan straffes, hvis de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Bestemmelsen foreslås at gælde både for aktie- og anpartsselskaber og foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for medlemmer af tilsynsrådet.

Straffebestemmelsen foreslås opretholdt i § 381. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten drøftede spørgsmålet og fandt det naturligt, at der blev indsat en egentlig materiel bestemmelse om tavshedspligt for de omhandlede personer. Der er ikke med indsættelsen af bestemmelsen tilsigtet en udvidelse af de gældende regler om tavshedspligt.

Særligt hvad angår møder i bestyrelsen eller tilsynsrådet og tavshedspligten for medlemmerne af disse organer, vil det være inden for bestyrelsens eller tilsynsrådets almindelige kompetence at træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske orientering eller i øvrigt gives oplysning om et anliggende i fortrolighed til udvalgte kapitalejere og investorer. Det er et krav, at dette sker i kapitalselskabets interesse, således at oplysningen ikke skader kapitalselskabet. Et eksempel på en situation, hvor man typisk vil træffe en beslutning om muligheden for drøftelser med interessenter uden for bestyrelsen eller tilsynsrådet, er, hvis der forestår en fusion.

De af bestemmelsen omfattede personer er personligt ansvarlige, hvis kapitalselskabet påføres skade som følge af en tilsidesættelse af tavshedspligten. Hvis en ubeføjet videregivelse omfatter f.eks. forretningshemmeligheder, vil der tillige kunne blive tale om strafansvar efter § 381.

Der er ikke ved den foreslåede bestemmelse indlagt en forskel på reglerne om tavshedspligt for medlemmer af ledelsen, i relation til om medlemmerne er medarbejdervalgte, generalforsamlingsvalgte eller udpegede efter vedtægterne.


Afgivelse af oplysninger m.v. til revisor

[ Afgivelse af oplysninger m.v. til revisor ] § 133. Ledelsen i et kapitalselskab skal give enhver revisor eller granskningsmand, der er valgt af generalforsamlingen, og som skal erklære sig om kapitalselskabets forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af kapitalselskabet og, hvis kapitalselskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til årsregnskabsloven.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 54 b
- APL § 20 a


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 133

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 54 b og anpartsselskabslovens § 20 a. Bestemmelsen gælder således for medlemmer af bestyrelse og direktion i såvel anparts- som aktieselskaber. Bestemmelsen foreslås fremover også at gælde tilsvarende for medlemmer af tilsynsrådet.

Ifølge det foreslåede stk. 1 har medlemmer af ledelsen oplysningspligt over for revisor og granskningsmand i forbindelse med disses udarbejdelse af erklæringer på selskabsretlige dokumenter.

Oplysningspligten gælder ifølge bestemmelsens ordlyd for kapitalselskaber, som er omfattet af revisionspligt, eller som har valgt at lade årsregnskabet revidere, eller hvis ledelsen eller generalforsamlingen i øvrigt har bedt en revisor om at erklære sig om kapitalselskabets forhold. Oplysningspligten omfatter således også bl.a. gennemgang (review) og anden assistance fra revisor.

Der skal være tale om nødvendige oplysninger mv. i forhold til den opgave, som revisor er antaget til. Hvis revisor eksempelvis er antaget til at udarbejde en mellembalance ved ekstraordinært udbytte, vil revisor kun kunne kræve de oplysninger mv. der er nødvendige for løsningen af denne opgave.

Ledelsens oplysningspligt over for revisor gælder, uanset om revisor er valgt på generalforsamlingen eller på anden måde af kapitalselskabets organer. Den pågældende skal dog være valgt af kapitalselskabet.

Ledelsen har en særskilt pligt til at sikre, at en granskningsmand har de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af granskningen, uanset om granskningsmanden er opmærksom herpå. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen eller granskningen, skal den give revisor eller granskningsmanden disse oplysninger, selvom den pågældende ikke spørger om dem. Reglen er begrundet med, at revisor hhv. granskningsmanden er udefra kommende og uafhængig af selskabet og derfor ikke altid kan vide, hvilke forhold der er af særlig interesse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 149 og § 151, hvorefter revisor og granskningsmand kan kræve de oplysninger, der er af betydning for revisionen eller granskningen. Reglerne skal i fællesskab sikre, at revisoren eller granskningsmanden får de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre revisionen eller granskningen.

Det foreslåede stk. 2 skal ses som et supplement til stk. 1 og pålægger medlemmerne af ledelsen en pligt til yderligere at give revisor eller granskningsmand adgang til at foretage de fornødne undersøgelser og i øvrigt give revisor eller granskningsmanden de oplysninger, som er nødvendige for, at revisor kan udføre sit hverv.

Også her skal der være tale om nødvendige oplysninger mv. i forhold til den opgave, som revisor er antaget til.

Ifølge det foreslåede stk. 3 har ledelsen, dvs. medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet samt direktionen i et dansk kapitalselskab, der er datterselskab i en koncern, tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor eller granskningsmanden.


[ Revisors undersøgelsesret ] Stk. 2. Ledelsen i et kapitalselskab skal give enhver revisor eller granskningsmand, der er valgt af generalforsamlingen, og som skal erklære sig om kapitalselskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sikre, at revisor eller granskningsmand får de oplysninger og den bistand, som den pågældende anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

[ Datterselskabs forpligtelser over for revisor ] Stk. 3. Ledelsen i et dansk kapitalselskab, der er datterselskab i en koncern, har tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor.

Underretning om koncernforhold

[ Underretning om koncernforhold ] § 134. Det centrale ledelsesorgan i et dansk moderselskab er forpligtet til at underrette det centrale ledelsesorgan for et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret. Det centrale ledelsesorgan i et dansk datterselskab skal give moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 55


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 134

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 55. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven, men bestemmelsen foreslås fremover at gælde ved etablering af koncernforhold, uanset om der er tale om anpartsselskaber eller aktieselskaber. Ordlyden foreslås tilpasset som følge af, at der fremover kan vælges forskellige ledelsesmodeller, jf. § 111.

Begrundelsen for den i koncernforhold gældende pligt for det centrale ledelsesorgan i et moderselskab til at give meddelelse til et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret, er dels datterselskabets almindelige interesse i at blive gjort bekendt med, at moderselskabet nu har opnået en bestemmende indflydelse over datterselskabet, dels de særlige pligter, som koncernforholdet medfører for datterselskabet.

Sidste punktum er en naturlig forudsætning for den vurdering af koncernens stilling og resultatet af dennes virksomhed, som skal foretages til brug ved udfærdigelsen af koncernregnskab jf. årsregnskabslovens kapitel 14. Bestemmelsen gælder alene for danske datterselskaber, men moderselskabet har via sin bestemmende indflydelse i datterselskaberne mulighed for at stille det samme krav til udenlandske datterselskaber.


Repræsentations- og tegningsret

[ Repræsentations- og tegningsret ] § 135. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer kapitalselskabet udadtil.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 135 - 137:
- ASL § 54, stk. 4,
- ASL § 60, ASL § 61,
- ASL § 62
- APL § 24, APL § 25,
- APL § 26


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 135

Den foreslåede bestemmelse er i hovedtræk en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 60 og anpartsselskabslovens § 24. Bestemmelsen gælder således både for aktie- og anpartsselskaber. I anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, vil tegningsretten som udgangspunkt ligge hos direktionen.

I kapitalselskaber, som har valgt at have et tilsynsråd, har tilsynsrådet som udgangspunkt ikke repræsentations- og tegningsret. Se dog bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

Der sondres i bestemmelsen mellem repræsentationsret og tegningsret. Bestemmelserne om tegnings- og repræsentationsret er udformet på grundlag af 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF).

EF-domstolen har med dom af 16. december 1997 i sag C-104/96, Rabobank v Minderhoud, slået fast, at bestemmelserne i 1. direktivs artikel 7-9 ikke er udtømmende for så vidt angår de tilfælde, hvor selskabet kan påberåbe sig, at en aftale, der er indgået på selskabets vegne af en tegningsberettiget person, er ugyldig.

Det er således overladt til national ret at fastlægge, hvilke retsvirkninger der skal tillægges handlinger udført af tegningsberettigede ledelsesmedlemmer, i de tilfælde, hvor vedkommende indgår aftaler, der strider mod selskabets interesser.

Repræsentationsretten følger af det foreslåede stk. 1. Bestemmelsen giver medlemmerne af direktion og bestyrelse ret til at repræsentere kapitalselskabet udadtil, men ikke til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler.

Repræsentationsretten giver medlemmer af direktion og bestyrelse kompetence til at optræde på kapitalselskabets vegne i alle forhold over for tredjemand. Kompetencen er generel, og den kan hverken begrænses eller fratages de pågældende ved en vedtægtsbestemmelse, således som tegningsretten kan, jf. stk. 3.

Adgang til at forpligte kapitalselskabet ved retshandler følger af tegningsretten, som er hjemlet i det foreslåede stk. 2.

Reglerne om tegningsret fastsætter, at såvel den samlede bestyrelse som enkelte medlemmer af bestyrelse eller direktion kan forpligte kapitalselskabet.

Indeholder vedtægterne ingen bestemmelser om kapitalselskabets tegningsregler, vil den legale tegningsret blive registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for det pågældende kapitalselskab, således at kapitalselskabet tegnes af bestyrelsens medlemmer hver for sig eller af en direktør alene - eller af den samlede bestyrelse.

Det er således ikke nødvendigt at optage denne legale tegningsret i vedtægterne. Tegningsretten efter stk. 2 giver adgang til at forpligte kapitalselskabet i enhver henseende inden for de rammer, som loven angiver for de pågældende organers beføjelser.

Når en aftale er indgået af de tegningsberettigede, er et kapitalselskab forpligtet ved aftalen, uanset om de pågældende ved aftalens indgåelse har overskredet en indre bemyndigelse, og uanset om der handles direkte i strid med direktiver givet af generalforsamlingen. Kun i tilfælde, hvor kapitalselskabet kan bevise, at tredjemand var i ond tro om, at den tegningsberettigede handlede i strid med bemyndigelsen, kan aftalen anfægtes af kapitalselskabet, jf. princippet i aftalelovens § 11.

Dokumentation for tegningsbeføjelsen foreligger sædvanligvis i form af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system (tegningsudskrift eller sammenskrevet resumé), men dokumentation kan ifølge praksis også foreligge i en anden form, f.eks. i form af en udskrift af protokollatet fra den generalforsamling, hvor vedkommende blev valgt.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører, der optræder på kapitalselskabets vegne, pådrager sig ikke noget personligt ansvar, medmindre de har afgivet garantierklæring eller kaution. En forudsætning for denne ansvarsfrihed er dog, at det klart tilkendegives, at en aftale indgås på vegne af kapitalselskabet, eller at dette med tilstrækkelig klarhed fremgår af kapitalselskabets forretningskendetegn, f.eks. skiltning, annoncer, forretningspapirer eller af alment kendskab til, at virksomheden drives i kapitalselskabsform.

Den tegningsret, der tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen, kan i medfør af det foreslåede stk. 3 begrænses i kapitalselskabets vedtægter. Det er således meget almindeligt, at tegningsretten udøves af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør.

Der er ikke noget til hinder for, at tegningsretten tildeles enkelte bestyrelsesmedlemmer eller direktører.

Der kan dog ikke ske ændringer i bestyrelsens ret til samlet at tegne kapitalselskabet, f.eks. ved at foreskrive, at kapitalselskabet tegnes af den samlede bestyrelse i forening med en direktør. En vedtægtsbestemmelse om, at kapitalselskabet tegnes af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør, må derfor suppleres med en bestemmelse om, at kapitalselskabet tillige tegnes af den samlede bestyrelse.

Loven indeholder ikke en tilsvarende regel om præceptiv tegningsret for direktionen som organ, eller krav om at direktørerne skal kunne forpligte kapitalselskabet hver for sig eller i forbindelse med hinanden. Dette betyder, at direktørernes tegningsret i selskaber, hvor der er en bestyrelse, vil kunne indskrænkes, således at en direktør kun kan tegne sammen med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, eller således at kun en bestemt direktør, f.eks. den administrerende direktør, kan tegne alene eller sammen med et bestyrelsesmedlem.

Direktører kan være legitimeret til at tegne kapitalselskabet på anden vis, f.eks. via prokura. Direktørerne kan også være helt uden tegningsret i vedtægterne, men vil i givet fald kunne forpligte kapitalselskabet i kraft af deres stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10.

Også enkelte bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formanden, næstformanden eller navngivne bestyrelsesmedlemmer, kan tillægges tegningsret med den virkning, at de øvrige medlemmer afskæres fra tegning, bortset fra deres tegningsret som medlem af den samlede bestyrelse.

Det er alene bestyrelsesmedlemmer og direktører, der vil kunne optages i vedtægternes tegningsregel. Personer uden for de to ledelsesorganer vil ikke kunne optages som tegningsberettigede i henhold til vedtægterne, men kan alene få prokura.

Adgangen til at forpligte kapitalselskabet for andre personer end medlemmerne af direktion og bestyrelse bedømmes efter de almindelige regler om fuldmagt, som fremgår af aftaleloven. Herefter vil f.eks. en salgs- eller indkøbschef typisk have en ret bred adgang til at disponere i kraft af sin stillingsfuldmagt.

Det er vigtigt, at tegningsreglen i vedtægterne udformes klart og tydeligt. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kan en tegningsret ikke beskrives således, at »en direktør og to generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer« eller »et flertal i bestyrelsen« tegner kapitalselskabet. Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at navngive de omhandlede personer for at undgå tvivl.

De selskabsretlige tegningsregler suppleres af de almindelige aftaleretlige regler om f.eks. fuldmagtslæren.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Det foreslås i denne bestemmelse, at tilsynsrådet i ganske særlige tilfælde vil kunne repræsentere selskabet, hvis direktionen ikke er i stand til at repræsentere det. Denne situation vil særligt kunne tænkes, hvor der er tale om retssager eller andre situationer, hvor direktionens interesser er i modstrid med selskabets, og hvor direktionen derfor ikke kan repræsentere selskabet f.eks. på grund af inhabilitet.

Ifølge den i stk. 5 foreslåede bestemmelse kan prokura kun meddeles af det centrale ledelsesorgan. Det fremgår af den gældende aktieselskabslovs § 54, stk. 4, at prokura hidtil kun har kunnet meddeles af bestyrelsen. Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at prokura i selskaber, der har valgt en ledelsesmodel, som er omfattet af § 111, stk. 1, nr. 2, og hvor der er en direktion og et tilsynsråd, skal meddeles af selskabets direktion.

Tidligere fremgik det af aktieselskabsloven, at prokurister skulle anmeldes og registreres i Aktieselskabsregistret (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Denne bestemmelse blev dog ophævet i 1985, og efterfølgende har det ikke været muligt at få registreret prokurister i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten gennemgik reglerne om prokura dels med henblik på en klarlæggelse af reglernes indhold dels med henblik på en vurdering af, hvorvidt kapitalselskaberne fortsat har brug for særlige regler om prokura, eller om de gældende fuldmagtsregler dækker kapitalselskabernes behov.

Det fremgik under disse drøftelser, at prokura stadig bruges bl.a. i banker og i forsikringsvirksomheder, og udvalget fandt ikke, at der var grund til at ændre i den eksisterende bestemmelse.


[ Tegningsret; Aftaler pva. selskabet ] Stk. 2. Kapitalselskabet forpligtes ved aftaler, som indgås på kapitalselskabets vegne af det samlede centrale ledelsesorgan, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør. Medlemmerne af tilsynsrådet kan ikke tegne kapitalselskabet.

For finansielle virksomheder (banker mv.) gælder særlige krav til tegningsreglen, jf. f.eks. lov om finansiel virksomhed § 66.

[ Tegningsregler i vedtægter mv. ] Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og direktionen, kan i vedtægterne begrænses, således at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

[ Tilsynsråds repræsentationsret ved retssager ] Stk. 4. I kapitalselskaber, der har et tilsynsråd, kan tilsynsrådet uanset stk. 1 repræsentere selskabet i situationer, hvor der anlægges sag mod et eller flere medlemmer af selskabets direktion. Tilsvarende kan tilsynsrådet repræsentere selskabet i situationer, hvor der anlægges sag mod selskabet af et medlem af selskabets direktion. Det samme gælder, hvor direktionens medlemmer enten er inhabile eller af andre grunde ikke kan repræsentere selskabet.

[ Prokura ] Stk. 5. Prokura kan kun meddeles af det centrale ledelsesorgan.

Prokura er en fuldmagt, som legitimerer en såkaldt prokurist (fuldmægtig) til at handle for en virksomhed i alle forhold, der hører til den normale drift og til i øvrigt at forpligte virksomheden til en vis grad.

[ Undtagelser til tegningsrettens forpligtende virkning ] § 136. Hvis nogen, der har tegningsret efter § 135, har indgået aftale eller afgivet tilsagn på kapitalselskabets vegne, forpligter dette kapitalselskabet, medmindre

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 136

Den foreslåede bestemmelse er med visse modifikationer en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 61 og anpartsselskabslovens § 25. Bestemmelsen foreslås at gælde for både aktieselskaber og anpartsselskaber. I anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, vil tegningsretten ligge hos direktionen.

I kapitalselskaber, som har valgt at have et tilsynsråd, har tilsynsrådet som udgangspunkt ikke repræsentations- og tegningsret, cfr. dog det foreslåede § 135, stk. 4, da tilsynsrådet alene har en kontrollerende funktion, og da de ledelsesmæssige beføjelser ligger hos direktionen.

Bestemmelsens første punktum sidestiller afgivelse af tilsagn med aftaleindgåelse. Denne bestemmelse er i dag alene medtaget i anpartsselskabsloven, men antages efter praksis at gælde for begge selskabstyper.

Da der i det foreslåede stk. 1 er tale om legitimationsregler uden begrænsning, forpligtes kapitalselskabet af aftaler indgået af medlemmerne af direktion og bestyrelse, uanset om de handler uden for deres bemyndigelse, f.eks. hvis en direktør træffer aftaler, der ligger uden for det område, som en direktør er bemyndiget til at træffe beslutninger om.

I de tilfælde, hvor en direktør eller et bestyrelsesmedlem indgår retshandler for kapitalselskabet på områder, hvor den bagvedliggende beslutning ifølge loven skal være truffet af andre, er kapitalselskabet efter det foreslåede nr. 1 ikke forpligtet. Endvidere er kapitalselskabet ikke forpligtet, hvis der træffes aftale om dispositioner, der er forbudt. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Har en direktør ikke ret til at tegne kapitalselskabet alene, og træffer vedkommende alligevel dispositioner på egen hånd, må det antages, at kapitalselskabet kun er bundet, hvis vedkommende handler inden for sin stillingsfuldmagt. En direktør kan således forpligte kapitalselskabet i kraft af sin stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, uanset om vedkommende er tillagt tegningsret eller ej.

Et enetegningsberettiget bestyrelsesmedlem vil kunne binde kapitalselskabet ved at underskrive en aftale, hvis vedtagelse i øvrigt efter vedtægterne kun kan besluttes af et flertal i bestyrelsen.

I det foreslåede nr. 2 fastsættes det i overensstemmelse med gældende ret, at kapitalselskabet ikke forpligtes at aftaler, der falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste eller burde vide dette. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Bestemmelsen i det foreslåede nr. 3 er ny og afspejler det synspunkt, at den gældende § 61, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er udtømmende.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten udtalte i sin betænkning, at den gældende regel i aktieselskabslovens § 61 ikke er udtømmende, og at man i den nye lov med sikkerhed skal kunne se, om beføjelserne overtrædes.

Ifølge den foreslåede bestemmelse forpligtes selskabet ikke, hvis den tegningsberettigede har overskredet sin bemyndigelse eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesser og tredjemand vidste dette eller burde vide det. En tredjemand i ond tro kan herefter ikke indgå bindende aftale med selskabet, hvis en fuldmægtig har handlet inden for sin legitimation, men uden for sin bemyndigelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår tredjemand kan siges at være i ond tro henvises til aftalerettens regler herom.

Det foreslåede stk. 2 udgør en undtagelse til § 14, stk. 2, hvorefter det, der er bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system anses for at være kommet til tredjemands kundskab.

Dette medfører, at uanset at et kapitalselskabs formålsbestemmelse er bekendtgjort i it-systemet, er dette ikke nok til at bevise, at tredjemand efter stk. 1, nr. 2, vidste eller burde vide, at den tegningsberettigede handlede uden for kapitalselskabets formål. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår tredjemand kan siges at være i ond tro, henvises til aftalerettens regler herom.

Moderniseringsudvalget overvejede i sin betænkning, om der kunne være behov for at fastsætte særlige tegningsregler, som gælder for bestemte dispositioner, som f.eks. køb af fast ejendom. Udvalget har dog ønsket at bevare enkeltheden i de gældende regler og har derfor ikke fundet en sådan differentieret tegningsret nødvendig eller hensigtsmæssig.


1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov,

2) aftalen eller tilsagnet falder uden for kapitalselskabets formål og kapitalselskabet godtgør, at tredjemand vidste eller burde vide dette, eller

3) den tegningsberettigede har overskredet sin bemyndigelse eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesser og tredjemand vidste eller burde vide dette.

[ Offentliggjort formål som bevis ] Stk. 2. Offentliggørelsen af kapitalselskabets vedtægtsmæssige formålsbestemmelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter denne bestemmelses stk. 1, nr. 2.

[ Mangler ved valg af ledelsesmedlemmer mv. ] § 137. Er valg eller udnævnelse af medlemmer af ledelsen i et kapitalselskab bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system i overensstemmelse med § 14, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre kapitalselskabet godtgør, at denne kendte mangelen.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 137

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 62 og anpartsselskabslovens § 26. Det foreslås desuden, at bestemmelsen fremover finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af tilsynsrådet.

Bestemmelsen er en gennemførelse af artikel 8 i 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF) og indebærer, at kapitalselskabets ret til over for en godtroende tredjemand at påberåbe sig, at udnævnelsen var ugyldig på grund af en af de såkaldte »stærke« indsigelser, f.eks. falsk, forfalskning eller voldelig kompulsiv tvang, ophører ved bekendtgørelsen af udnævnelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Bevisbyrden for tredjemands onde tro ligger ifølge bestemmelsen hos kapitalselskabet.

Udtrykket »kendte« er direkte overtaget fra 1. selskabsdirektiv, men udtrykket skal i overensstemmelse med gældende praksis forstås i overensstemmelse med dansk rets almindelige ond tros begreb.

Bestyrelsesmedlemmers, tilsynsrådsmedlemmers og direktørers fratræden skal således registreres eller anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og må fra tidspunktet for offentliggørelsen i styrelsens it-system anses for at være kommet til tredjemands kendskab, jf. § 14, stk. 2.


Aflønning af ledelsesmedlemmer

[ Aflønning af ledelsesmedlemmer ] § 138. Medlemmer af et kapitalselskabs ledelse kan lønnes med fast eller variabelt vederlag. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til kapitalselskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 138 og 139:
- ASL § 64,
- ASL § 69 b


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 138

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 64. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven, men bestemmelsen foreslås fremover at gælde for såvel anpartsselskaber som aktieselskaber, ligesom den foreslås at gælde tilsvarende for medlemmerne af tilsynsrådet.

Af bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 fremgår, at ledelsesmedlemmerne kan lønnes såvel med fast som med variabelt vederlag.

I relation til, om et vederlag kan anses som sædvanligt efter hvervets art og omfang kan der tages udgangspunkt i, hvad der udbetales for tilsvarende arbejdsopgaver i sammenlignelige virksomheder. I relation til beslutningen om vederlagets størrelse står det øverste ledelsesorgan til ansvar i forhold til generalforsamlingen, som godkender vederlaget i forbindelse med godkendelse af årsrapporten.

Det er det ledelsesorgan, som ansætter ledelsesmedlemmerne, der bærer ansvaret for, at aflønningen af disse er i overensstemmelse med lovens regler. Det vil således være det øverste ledelsesorgan, dvs. bestyrelsen henholdsvis tilsynsrådet, der i forhold til generalforsamlingen står til ansvar for aflønningen af direktionens medlemmer.

Ved variabelt vederlag forstås en aflønning, der fastlægges efter variable forhold som f.eks. resultatmål.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 64, stk. 2, som blev indsat i aktieselskabsloven ved lov nr. 299 af 8. juni 1977 om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende konkurs mv., med de ovennævnte tilpasninger.

Vedrørende fristdagens beregning henvises til konkurslovens § 1.


[ Ledelsesmedlemmers tilbagebetaling ved konkurs ] Stk. 2. Går et kapitalselskab konkurs, skal medlemmer af ledelsen, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret i variabelt vederlag, forudsat at kapitalselskabet var insolvent, da det variable vederlag blev fastsat.

[ Incitamentsaflønning (reguleret marked) ] § 139. Inden et aktieselskab, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem af selskabets ledelse, skal kapitalselskabets øverste ledelsesorgan have fastsat overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på kapitalselskabets generalforsamling.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 139

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 69 b. Bestemmelsens ordlyd er sprogligt tilpasset.

Det foreslås i stk. 1, at det øverste ledelsesorgan i et kapitalselskab, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal fastsætte overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse, inden kapitalselskabet indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning med et medlem af kapitalselskabets ledelse. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på kapitalselskabets generalforsamling.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at det er det øverste ledelsesorgan, som ansætter direktionen, og som aftaler de konkrete ansættelsesvilkår for denne. Det øverste ledelsesorgan skal i sit arbejde varetage kapitalselskabets interesser. Dette gælder også i forbindelse med aflønningen af direktionen.

Bestemmelsen sondrer mellem de enkelte konkrete aftaler om incitamentsaflønning, der indgås med medlemmer af kapitalselskabets ledelse, og de overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse. Bestemmelsen fastslår, at hvis kapitalselskabet ønsker at indgå konkrete aftaler om incitamentsaflønning med medlemmer af kapitalselskabets ledelse, skal det øverste ledelsesorgan først have fastsat overordnede retningslinjer herom.

Incitamentsaflønning omfatter enhver variabel aflønning. Incitamentsaflønning er således ikke begrænset til aktiebaseret aflønning, såsom aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og såkaldte fantomaktier, hvor der ydes et vederlag baseret på værdien af kapitalselskabets aktier. Ikke-aktiebaserede bonusordninger, resultatkontrakter og lignende instrumenter, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, vil således også være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Derimod vil fast løn - uanset om denne er meget høj - ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at udstedelse af tegningsretter også er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at bestemmelsen omhandler udarbejdelse af et sæt generalforsamlingsgodkendte overordnede retningslinjer til brug for incitamentsaflønning af ledelsen. Lovens §§ 40 a og 40 b omhandler derimod, hvorledes en konkret udstedelse af tegningsretter finder sted. Der er således ikke modstrid mellem denne bestemmelse og de bestemmelserne om tegningsretter.

De retningslinjer, der i henhold til den foreslåede bestemmelse skal godkendes af generalforsamlingen, skal omhandle incitamentsaflønning til ledelsen. Samtlige konkrete incitamentsaftaler, der indgås med et medlem af kapitalselskabets ledelse, skal bygge på de generalforsamlingsgodkendte retningslinjer, og dette gælder, uanset om der deltager personer uden for ledelsen i det konkrete incitamentsprogram.

Det skal tydeligt fremgå af retningslinjerne, efter hvilke principper aftaler om incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse kan indgås.

Det bør således som minimum fremgå af retningslinjerne,

- hvem der kan tildeles incitamentsaflønning,

- hvilke ydelser der kan indgå i incitamentsaflønningen,

- hvad hovedbetingelserne for ydelsernes tildeling er,

- den anslåede nutidsværdi af incitamentsaflønningen, og hvad det tidsmæssige perspektiv i incitamentsaflønningen må være, herunder eventuelle frister for udøvelse af optioner.

Hvis incitamentsaflønningen indeholder aktieoptioner, kan det desuden være relevant at oplyse, hvordan kapitalselskabet agter at tilvejebringe de aktier, der er nødvendige for at opfylde kapitalselskabets forpligtelser i forbindelse med denne del af incitamentsaflønningen.

Der er behov for, at retningslinjerne indeholder klare oplysninger, som kan forstås af den enkelte aktionær. Det kan ikke forudsættes, at aktionærerne har en dybere indsigt i f.eks. beregninger af værdier af optioner mv. Formålet med bestemmelsen er således at styrke åbenheden, herunder at give aktionærerne mulighed for at forholde sig til de overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse, herunder eventuelle aktieoptionspakker.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at honorering af det øverste ledelsesorgan enten sker i kapitalselskabets vedtægter eller - efter indstilling fra det øverste ledelsesorgan - ved beslutning på den ordinære generalforsamling, hvor kapitalselskabets årsregnskab, inklusiv ledelsesaflønning, godkendes. Bestemmelsen medfører alene, at hvis der indgår incitamentsaflønning i det øverste ledelsesorgans honorering, skal incitamentsaflønningen ske i henhold til overordnede retningslinjer, der er behandlet og godkendt på kapitalselskabets generalforsamling mv.

Konkret incitamentsaflønning, der måtte fremgå af vedtægterne, skal således være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer. Tilsvarende skal incitamentsaflønning, der indstilles og besluttes på den ordinære generalforsamling, være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer.

Retningslinjerne skal gælde for ledelsens aflønning i det kapitalselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, samt samme ledelses aflønning i andre kapitalselskaber kontrolleret af dette. Hvis et medlem af det øverste ledelsesorgan i selskabet ligeledes er medlem af det øverste ledelsesorgan i et datterselskab, vil incitamentsaflønningen til den pågældende person både i selskabet og i det underliggende datterselskab skulle følge retningslinjerne, der er blevet godkendt af generalforsamlingen selskabet. Hvis et medlem af direktionen i et datterselskab til et noteret kapitalselskab derimod ikke er medlem af direktionen eller det øverste ledelsesorgan i moderselskabet, vil den pågældendes eventuelle incitamentsaflønning ikke være underlagt de foreslåede krav i lovforslaget.

Fra og med 2005 skal alle kapitalselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, i EU anvende de internationale regnskabsstandarder, International Financial Reporting Standards, IFRS, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab, jf. IFRS-forordningen om internationale regnskabsstandarder (1606/2002/EF).

Formålet med forordningen er, at alle virksomheder, der har aktier optaget handel på et reguleret marked i Europa, fra 2005 skal udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler med henblik på at forbedre det indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder. Selve standarderne udarbejdes af International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter.

IFRS indeholder regler for, hvordan værdien af aktiebaseret aflønning skal opgøres, og hvordan aftaler herom skal præsenteres i regnskabet. Udgangspunktet er, at aftalerne opgøres til dagsværdi (markedsværdi) på tildelingstidspunktet og omkostningsføres i regnskabet henover optjeningsperioden. Optjeningsperioden kan f.eks. være 3 år, hvis det er en betingelse for den endelige retserhvervelse, at medarbejderen forbliver i kapitalselskabet i 3 år.

IFRS indeholder også krav til oplysninger om vederlag til ledelsen, herunder værdien af de samlede konkrete aktiebaserede incitamentsaftaler, der er tildelt i perioden, og årets omkostninger til incitamentsaftaler. Disse bestemmelser suppleres af yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Regnskabsreglerne omfatter aftaler, som allerede er indgået mellem kapitalselskabet og de enkelte personer. Den foreslåede bestemmelse er derimod rettet mod kapitalselskabets generelle retningslinjer for fremtidige tildelinger af aktieoptioner og anden incitamentsaflønning til kapitalselskabets ledelsesmedlemmer.

Beregningen af den forventede værdi, som skal indgå i de generelle retningslinjer, der skal vedtages af aktionærerne, skal ske efter de samme regler, som værdien skal beregnes efter til brug for årsrapporten. Hvis der er tale om aktiebaseret aflønning, skal værdien beregnes i overensstemmelse med IFRS 2.

Der skal derfor være et samspil mellem retningslinjerne efter lovforslaget, hvorefter der gives oplysninger før tildelingen til ledelsen, og regnskabsreglerne, som viser den faktiske disposition efter tildelingen til ledelsen. Beskrivelsen af retningslinjerne skal være udformet på en måde, som sikrer sammenhæng til regnskabsrapporteringen. Kapitalejerne skal således kunne se, at det øverste ledelsesorgan overholder de vedtagne retningslinjer.

Bestemmelsen omfatter alene retningslinjer for incitamentsaflønning, der er rettet mod kapitalselskabets ledelse. Incitamentsaflønning af andre ledende medarbejdere eller nøglemedarbejdere, er således ikke omfattet af bestemmelsen. Ledelsen vil dog være ansvarlig for, at vederlaget til disse medarbejdere også er forsvarligt henset til kapitalselskabets økonomiske stilling mv.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på aktieselskabets generalforsamling. Dette medfører, at det øverste ledelsesorgans forslag til overordnede retningslinjer for kapitalselskabets incitamentsaflønning af selskabets ledelse, skal behandles og godkendes som et selvstændigt punkt på generalforsamlingens dagsorden.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt. , at hvis generalforsamlingen har godkendt retningslinjer for incitamentsaflønning af aktieselskabets ledelse, jf. stk. 1, skal der i selskabets vedtægter optages en bestemmelse, der oplyser, at der er vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen. Herved sikres, at nuværende og potentielle investorer, samarbejdspartnere og andre med interesse i selskabets forhold via selskabets vedtægter kan gøre sig bekendt med, om selskabet har godkendt retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen. I aktieselskaber, der ikke anvender incitamentsaflønning til ledelsen, vil der derimod ikke være krav om oplysninger herom i vedtægterne.

Ved det foreslåede stk. 2, 2. pkt. er det præciseret, at den påkrævede vedtægtsbestemmelse, der oplyser om, at selskabet har godkendt retningslinjer for incitamentsaflønning af ledelsen, ikke kræver særskilt vedtagelse. Godkendelsen af retningslinjerne vedtages således med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, og vedtægtsændringen følger herefter automatisk med.

Hvis en efterfølgende generalforsamling beslutter at afskaffe muligheden for, at selskabet kan indgå aftaler om incitamentsaflønning rettet mod medlemmer af selskabets ledelse, og vedtægtsbestemmelsen herom derfor skal fjernes igen, vil denne vedtægtsændring ligeledes følge med beslutningen og kræver ingen særskilt vedtagelse. Lovens almindelige anmeldelsesfrist for vedtægtsændringer på 2 uger gælder også for den foreslåede bestemmelse.

I stk. 2, 3. pkt. foreslås det, at retningslinjerne efter generalforsamlingens godkendelse hurtigst muligt skal offentliggøres på aktieselskabets hjemmeside med angivelse af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne. Offentliggørelsen af retningslinjerne sikrer offentlighed omkring retningslinjerne til gavn for nuværende og potentielle investorer, samarbejdspartnere og andre med interesse i selskabets forhold. Angivelsen af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne, giver den nødvendige sikkerhed for, at det er de gældende, godkendte retningslinjer, som er offentligt tilgængelige på selskabets hjemmeside. Som led i ensretningen af sprogbrugen i selskabsloven er fristen for offentliggørelse ændret fra »uden ugrundet opholdt« til »hurtigst muligt«. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer herved.

Et tilsvarende krav om at lade oplysninger offentliggøre på selskabers hjemmeside kendes fra § 27, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv., vedrørende offentliggørelse af intern viden, der direkte vedrører en udsteder af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at konkrete aftaler om incitamentsaflønning, jf. stk. 1, tidligst kan indgås dagen efter, at de gældende, godkendte retningslinjer er offentliggjort på selskabets hjemmeside, jf. stk. 2. Bestemmelsen sikrer, at der har været offentlighed om de gældende, godkendte overordnede retningslinjer, inden konkrete incitamentsaftaler indgås. Endvidere tilskyndes kapitalselskabet til at offentliggøre retningslinjerne på hjemmesiden hurtigst muligt.

I stk. 2, 2. pkt. foreslås, at de gældende, godkendte retningslinjer skal overholdes ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler. Bestemmelsen præciserer, at ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler med medlemmer af selskabets ledelse, skal de til enhver tid gældende, generalforsamlingsgodkendte retningslinjer være overholdt.

Bestemmelsen betyder, at hvis generalforsamlingen træffer beslutning om at ændre i tidligere godkendte retningslinjer, kan der ikke længere indgås konkrete incitamentsaftaler i henhold til de tidligere godkendte retningslinjer. Der kan endvidere ikke indgås konkrete incitamentsaftaler i henhold til de nye godkendte retningslinjer før dagen efter, at de nye godkendte retningslinjer er offentliggjort på kapitalselskabets hjemmeside. Således tilskyndes kapitalselskabet til at offentliggøre de gældende retningslinjer hurtigst muligt uanset, om det er første gang kapitalselskabet vedtager retningslinjer.

Forslaget er begrundet i hensynet til at sikre en effektiv overholdelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, og i hensynet til at sikre åbenhed om retningslinjerne også over for offentligheden, herunder investorerne.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om forlængelse af og ændringer i eksisterende konkrete aftaler om incitamentsaflønning af medlemmer af selskabets ledelse. Ændringer af redaktionel karakter vil dog ikke være omfattet af det foreslåede stk. 4.


Stk. 2. Hvis generalforsamlingen har godkendt retningslinjer for kapitalselskabets incitaments-aflønning af kapitalselskabets ledelse, jf. stk. 1, skal der i kapitalselskabets vedtægter optages en bestemmelse, der oplyser, at der er vedtaget sådanne retningslinjer. Bestemmelsens optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Retningslinjerne skal efter godkendelsen på generalforsamlingen hurtigst muligt offentliggøres på kapitalselskabets hjemmeside med angivelse af, hvornår generalforsamlingen har godkendt retningslinjerne.

[ Ikke incitamentsløn før retningslinjer ] Stk. 3. Konkrete aftaler om incitamentsaflønning, jf. stk. 1, kan tidligst indgås, dagen efter at de gældende, godkendte retningslinjer er offentliggjort på kapitalselskabets hjemmeside, jf. stk. 2. Ved indgåelse af konkrete incitamentsaftaler skal de gældende, godkendte retningslinjer overholdes.

[ Forlængelse/ændring af incitamentsaflønning ] Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om forlængelse af eller ændringer i eksisterende konkrete aftaler om incitamentsaflønning af medlemmer af kapitalselskabets ledelse.

Kapitel 8

Medarbejderrepræsentation

Selskabsrepræsentation

[ Selskabsrepræsentation ] § 140. I kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Medarbejdere i et selskabs udenlandske filial, der er beliggende i et andet EU/EØS-land, betragtes som ansatte i selskabet. Medarbejderne kan dog altid vælge mindst 2 medlemmer og suppleanter for disse. Såfremt det antal medlemmer, der skal vælges af medarbejderne, ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 49, stk. 2 og 7
- APL § 22, stk. 1


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 140

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende bestemmelser om selskabsrepræsentation i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og anpartsselskabslovens § 22, stk. 1. Der er foretaget en sproglig modernisering af bestemmelsen.

Af de gældende bestemmelser om medarbejderrepræsentation fremgår det, at kapitalselskabets medarbejdere »blandt disse« kan vælge et antal repræsentanter til bestyrelsen. Formuleringen har haft til hensigt at understrege, at ansættelse i selskabet er en betingelse både for valgbarhed og for stemmeberettigelse i forbindelse med valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Formuleringen har i praksis givet anledning til tvivl, hvorfor den ikke er medtaget i den foreslåede bestemmelse. Det er fortsat meningen at ansættelse i selskabet eller dettes udenlandske filialer er en betingelse for at stille op til valg i henhold til reglerne om medarbejderrepræsentation i selskabet og for at kunne stemme ved valget.

Det er i det foreslåede stk. 1 præciseret, at valget sker til selskabets øverste ledelsesorgan. Præciseringen er en konsekvens af dette lovforslags § 111, stk. 1, hvorefter der gives øget valgfrihed i valg af ledelsesmodeller. Anvendelsen af begrebet selskabets øverste ledelsesorgan medfører, at i selskaber, hvor der er en direktion og en bestyrelse, sker valget til bestyrelsen. I selskaber, hvor der er et tilsynsråd, sker valget derimod til dette organ, ligesom det er tilfældet i Tyskland og andre lande med en tostrenget ledelsesmodel.

Hvis et anpartsselskab kun har en direktion, og medarbejderne vælger at udnytte deres ret til medarbejderrepræsentation, skal selskabet ændre struktur, således at det får en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. dette lovforslags § 111, stk. 3.

De medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan er underlagt de samme regler som de andre medlemmer af ledelsesorganet. Dette gælder også i forhold til videregivelse af oplysninger om, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, jf. § 132 om tavshedspligt.

Retten til selskabsrepræsentation forudsætter, at selskabet gennemsnitligt har haft mindst 35 medarbejdere i de seneste tre år. Der er fastsat nærmere regler om beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere i medfør af den gældende regel i aktieselskabslovens § 178, der videreføres i dette lovforslags § 143, stk. 1, nr. 2.

Efter de gældende regler skal medarbejderne vælge mindst to repræsentanter. Samtidigt skal antallet af repræsentanter svare til halvdelen af det antal medlemmer, der i øvrigt vælges af generalforsamlingen eller udpeges af andre. Hvis det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges af medarbejderne ikke udgør et helt tal, foretages der afrunding opad. Medarbejderne har efter gældende ret ikke mulighed for at vælge et mindre antal repræsentanter eller suppleanter.

I den foreslåede bestemmelse videreføres de gældende regler om, at medarbejderne kan vælge et antal svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der i øvrigt vælges af generalforsamlingen eller udpeges af andre. I stk. 2 foreslås det dog, at medarbejderne får ret til at vælge et mindre antal. Udgangspunktet for beregning af det antal repræsentanter, medarbejderne kan vælge, er således det samme som efter gældende ret, men med den foreslåede ændring er der tale om en øvre grænse, der kan fraviges både for så vidt angår antallet af repræsentanter og suppleanter.

Den foreslåede ændring sikrer bl.a., at medarbejderne i en virksomhed, der har interesserede kandidater til bestyrelsen, men hvor der ikke kan opstilles et tilstrækkeligt antal kandidater eller suppleanter, får mulighed for at etablere en medarbejderrepræsentationsordning. Ændringen foretages som led i den generelle modernisering af reglerne og skal også ses i lyset af, at det i dette lovforslags § 143, stk. 1, nr. 4, foreslås, at der kan fastsættes regler om, at reglerne om gennemførelse af valget kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere, hvilket eksempelvis kan ske ved at sammenlægge listerne for repræsentanter og suppleanter.

Der er ikke med forslaget ændret ved, at antallet af medarbejdervalgte repræsentanter ikke må være det samme som eller overstige det antal medlemmer, der i øvrigt vælges af generalforsamlingen, da flertallet af det øverste ledelsesorgans medlemmer skal vælges af generalforsamlingen jf. dette lovforslags § 120, stk. 1.

Som udgangspunkt skal de almindelige regler om selskabsrepræsentation også anvendes i tilfælde, hvor der er tale om en grænseoverskridende fusion/spaltning, og hvor det fortsættende selskab hører under dansk ret. Dette gælder både for aktie- og anpartsselskaber.

I visse tilfælde falder man dog tilbage på reglerne om medbestemmelse i danske SE-selskaber, dog med enkelte modifikationer. Reglerne har til formål at sikre, at medarbejderne i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og såkaldte bedrifter i forbindelse med en grænseoverskridende fusion eller spaltning ikke stilles ringere med hensyn til deres medbestemmelse, end de var stillet før fusionen/spaltningen. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lovforslagets kapitel 16 med tilhørende bemærkninger om grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Det skal således i hvert enkelt tilfælde vurderes, om medarbejderne i et af de deltagende selskaber stilles ringere end efter de regler, de var omfattet af inden fusionen/spaltningen. I så fald skal de benytte SE-reglerne, herunder reglerne om det særlige forhandlingsorgan.

Der gælder særlige regler om medarbejderindflydelse for SE-selskaber registreret i Danmark. Reglerne fremgår af lov nr. 281 af 26. april 2004 om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Med loven forudsættes det, at medarbejderne sikres ret til information og høring, hvis parterne ikke kan blive enige om en alternativ medarbejderindflydelsesordning, om at der ikke skal være en sådan, eller parterne er enige om at nedsætte et særligt forhandlingsorgan. Medarbejderne sikres endvidere en ret til medbestemmelse i tilfælde, hvor der i forvejen består en ret til medbestemmelse i et eller flere selskaber, som stifter et SE-selskab. Parterne kan dog fravige dette ved aftale.

I forhold til vurderingen ved anvendelsen af SE-reglerne om et særligt forhandlingsorgan f.eks. i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, vil medarbejderne i et selskab ikke være stillet ringere ved at have mulighed for at vælge »op til« et vist antal, end hvis de udelukkende havde kunnet vælge det fulde antal.


[ Vælge færre medlemmer ] Stk. 2. Medarbejderne har ret til at vælge et lavere antal medlemmer og suppleanter, hvis der ikke kan vælges det antal, som medarbejderne har ret til efter stk. 1.

Koncernrepræsentation

[ Koncernrepræsentation ] § 141. § 140 finder tilsvarende anvendelse på medarbejderne i et dansk moderselskab, jf. §§ 6 og 7, og dets datterselskaber, som er registrerede i Danmark, samt disses udenlandske filialer, der er beliggende i et EU/EØS-land.

Sml. i tidl. gældende lovgivning:
- ASL § 49, stk. 3-5
- APL § 22, stk. 2

Se også § 6 og § 7.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 141

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 22, stk. 2, med visse ændringer. Den foreslåede bestemmelse er blevet sprogligt moderniseret.

Efter de gældende regler kan der kun vælges repræsentanter fra danske datterselskaber til moderselskabets bestyrelse. Medarbejdere i datterselskaber beliggende i udlandet, herunder lande omfattet af EU eller EØS, kan derimod ikke vælges ind i moderselskabets bestyrelse. Det er hidtil blevet antaget i praksis, at heller ikke ansatte i filialer af udenlandske selskaber har kunnet deltage i valget.

Af de gældende bestemmelser om koncernrepræsentation fremgår det, at koncernens medarbejdere »blandt disse« kan vælge et antal repræsentanter til bestyrelsen. Formuleringen har haft til hensigt at understrege, at ansættelse i koncernen er en betingelse både for valgbarhed og for stemmeberettigelse i forbindelse med valg af medarbejderrepræsentanter. Formuleringen har i praksis givet anledning til tvivl, hvorfor den ikke er medtaget i den forslåede bestemmelse. Det er fortsat meningen, at ansættelse i koncernen er en betingelse både for at stille op til valg til valg til koncernrepræsentation og for at kunne stemme ved valget.

Da der i det foreslåede stk. 1 henvises til § 140, sker også et valg efter reglerne om koncernrepræsentation til besættelse af poster i moderselskabets øverste ledelsesorgan. Præciseringen er en konsekvens af dette lovforslags § 111, stk. 1, hvorefter der gives øget valgfrihed i valg af ledelsesmodeller. Anvendelsen af begrebet kapitalselskabets øverste ledelsesorgan medfører, at i kapitalselskaber, hvor der er en direktion og en bestyrelse, sker valget til bestyrelsen. I selskaber, hvor der er et tilsynsråd, sker valget derimod til dette organ, ligesom det er tilfældet i Tyskland og andre lande med en tostrenget ledelsesmodel.

Hvis et anpartsselskab kun har en direktion, og kapitalselskabet opfylder betingelserne om medarbejderrepræsentation, skal selskabet ændre struktur, således at det får en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. dette lovforslags § 111, stk. 3.

De medarbejdervalgte medlemmer af moderselskabets øverste ledelsesorgan er underlagt de samme regler som de andre medlemmer af kapitalselskabets øverste ledelsesorgan. Dette gælder også i forhold til videregivelse af oplysninger om, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, jf. § 132 om tavshedspligt.

Retten til koncernrepræsentation forudsætter, at koncernen gennemsnitligt har haft mindst 35 medarbejdere i de seneste tre år. Der er fastsat nærmere regler om beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere i medfør af den gældende regel i aktieselskabslovens § 178, der videreføres i dette lovforslags § 143, stk. 1, nr. 2. Samtidigt foreslås en række af de mere tekniske regler om gennemførelse af valg til koncernrepræsentation og om evt. fravigelse af disse regler fremover fastsat ved bekendtgørelse.

Efter gældende regler skal medarbejderne vælge mindst to koncernrepræsentanter, dog skal det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i moderselskabets øverste ledelsesorgan udgøre mindst 3. Hvis det antal medlemmer, der skal vælges af medarbejderne, ikke udgør et helt tal, foretages der afrunding opad.

Samtidigt må antallet af medarbejdervalgte repræsentanter ikke være det samme som eller overstige det antal medlemmer, der i øvrigt vælges af generalforsamlingen eller udpeges af andre, da flertallet af det øverste ledelsesorgans medlemmer skal vælges af generalforsamlingen jf. dette lovforslags § 120, stk. 1.

Medarbejderne har efter gældende ret ikke mulighed for at vælge et lavere antal repræsentanter eller suppleanter

I det foreslåede stk. 2, gives der fortsat mulighed for at medarbejderne kan vælge et antal svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der i øvrigt vælges af generalforsamlingen eller udpeges af andre. I bestemmelsens 2. pkt. foreslås det dog, at medarbejderne får ret til at vælge et mindre antal. Udgangspunktet for beregning af det antal repræsentanter, medarbejderne kan vælge, er således det samme som efter gældende ret, men med den foreslåede ændring er der tale om en øvre grænse, der kan fraviges både for så vidt angår antallet af repræsentanter og suppleanter.

Den foreslåede ændring sikrer bl.a., at medarbejderne i en virksomhed, der har interesserede kandidater til bestyrelsen, men hvor der ikke kan opstilles et tilstrækkeligt antal kandidater eller suppleanter, får mulighed for at etablere en medarbejderrepræsentationsordning. Ændringen foretages som led i den generelle modernisering af reglerne og skal også ses i lyset af, at der i dette lovforslags § 143, stk. 1, nr. 4, foreslås, at der kan fastsættes regler om, at reglerne om gennemførelse af valget kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere, hvilket eksempelvis kan ske ved at sammenlægge listerne for repræsentanter og suppleanter.

Set i lyset af den stigende globalisering foreslås det i stk. 3, at selskabets generalforsamling kan beslutte, at kredsen af valgbare og stemmeberettigede også skal omfatte medarbejdere i udenlandske datterselskaber. Bestemmelsen fastslår endvidere, at medarbejderne i danske datterselskaber altid skal kunne vælge mindst én repræsentant, hvis generalforsamlingen har truffet en sådan beslutning om at udvide kredsen af valgbare og stemmeberettigede. Hvis medarbejderne i danske datterselskaber imidlertid udgør mere end 10 pct. af de medarbejdere, der efter generalforsamlingens beslutning er stemmeberettigede på koncernniveau, skal medarbejderne i de danske datterselskaber efter forslaget have ret til at vælge mindst to repræsentanter. Denne ret for medarbejderne i danske datterselskaber medfører ikke, at det samlede antal medarbejderrepræsentanter i moderselskabets bestyrelse kan overstige det antal, der følger af dette lovforslags § 141, stk. 2, 2. pkt. Der skal altid skal være mindst 35 medarbejdere i de danske selskaber, for at pligten til koncernrepræsentation udløses.

Hvis der ikke opnås flertal til ordningen på koncernplan, men flertallet af de danske datterselskaber stemmer for koncernrepræsentation, skal medarbejderrepræsentationsordningen betragtes som vedtaget af medarbejderne i de danske datterselskaber, således at koncernvalget alene skal gennemføres i de danske datterselskaber.

Det er i det foreslåede stk. 3 præciseret, at udvidelse af kredsen af valgbare og stemmeberettigede kun kan ske med respekt af reglerne om grænseoverskridende fusion og spaltning i kapitel 16 og lov om SE-selskaber. Dermed sikres det, at reglerne i loven om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og reglerne om grænseoverskridende fusion/spaltning ikke kan omgås ved at lave en frivillig ordning og afslutte eller ændre denne ordning kort tid efter omdannelsen.

Hvis den frivillige ordning ændres eller ophører, skal medarbejderne således stilles lige så godt, som hvis den frivillige ordning ikke havde været etableret på tidspunktet for fusionen/spaltningen, henholdsvis stiftelsen af SE-selskabet.

Som udgangspunkt skal de almindelige regler om koncernrepræsentation også anvendes i tilfælde, hvor der er tale om en grænseoverskridende fusion/spaltning, hvor det fortsættende selskab hører under dansk ret. Dette gælder både for aktie- og anpartsselskaber.

I visse tilfælde falder man tilbage på reglerne om medbestemmelse i danske SE-selskaber med enkelte modifikationer. Reglerne har til formål at sikre, at medarbejderne i de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og såkaldte bedrifter i forbindelse med en grænseoverskridende fusion eller spaltning ikke stilles ringere med hensyn til deres medbestemmelse end de var stillet før fusionen/spaltningen. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til bemærkningerne til kapitel 16 om grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Det skal således i hvert enkelt tilfælde vurderes, om medarbejderne i et af de deltagende selskaber stilles ringere end efter de regler, de var omfattet af inden fusionen/spaltningen. I så fald skal de benytte SE-reglerne, herunder reglerne om det særlige forhandlingsorgan.

Der gælder særlige regler om medarbejderindflydelse for SE-selskaber registreret i Danmark. Reglerne fremgår af lov nr. 281 af 26. april 2004 om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Med loven forudsættes det, at medarbejderne sikres en ret til information og høring, hvis parterne ikke kan blive enige om en alternativ medarbejderindflydelsesordning, om at der ikke skal være en sådan, eller parterne er enige om at nedsætte et særligt forhandlingsorgan. Medarbejderne sikres endvidere en ret til medbestemmelse i tilfælde, hvor der i forvejen består en ret til medbestemmelse i et eller flere selskaber, som stifter et SE-selskab. Parterne kan dog fravige dette ved aftale.

I forhold til vurderingen ved anvendelsen af SE-reglerne om et særligt forhandlingsorgan f.eks. i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, vil medarbejderne i et selskab ikke være stillet ringere ved at have mulighed for at vælge »op til« et vist antal, end hvis de udelukkende havde kunnet vælge det fulde antal.

I de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 49, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 22, stk. 2, er det udtrykkeligt præciseret, at de nævnte datterselskaber skal være anparts- eller aktieselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne. Denne formulering er ikke medtaget i den foreslåede bestemmelse. Henvisning til aktie- og anpartsselskaber synes unødvendig set i lyset af, at aktie- og anpartsselskaber begge reguleres i den nye selskabslov. Henvisningen til bestemmende indflydelse er ikke medtaget, idet det findes mere hensigtsmæssigt at henvise til koncerndefinitionen i dette lovforslags §§ 6 og 7.

I de nævnte bestemmelser foreslås koncerndefinitionen ændret, således at den tilpasses koncerndefinitionen i årsregnskabsloven og kommer til at opfylde kravene i de internationale regnskabsstandarder. Forslaget er begrundet i ønsket om kun at have én koncerndefinition i selskabsretten, og om at denne skal være stort set sammenfaldende med koncerndefinitionen i årsregnskabsloven og samtidigt anvendelig både i rent danske og i internationale koncerner.

Forslaget indebærer, at den reelle indflydelse bliver afgørende for vurderingen af, om et selskab betragtes som moderselskab. Det er fortsat udgangspunktet, at et selskab, der besidder aktier, der giver ret til flertallet af stemmerettighederne, betragtes som moderselskab. Dette gælder imidlertid ikke, hvis selskabet har fraskrevet sig retten til at råde over flertallet af stemmerne på en måde, som selskabet ikke ensidigt kan ændre.

Hvis selskabet således råder over flertallet af stemmer, vil det blive betragtet som et moderselskab, uanset om rådigheden er baseret på aktiebesiddelse eller ej.

I reglerne om europæiske samarbejdsudvalg tages der ligeledes udgangspunkt i, om det pågældende selskab har bestemmende indflydelse. Der benyttes således samme definition, som i den aktieselskabsretlige teori. I forbindelse med arbejdet i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, er det blevet oplyst, at dette ikke har givet anledning til problemer, selvom det kan være svært for medarbejderne at vurdere, hvorvidt moderselskabet reelt besidder bestemmende indflydelse, hvis denne ikke er på baggrund af en aktiebesiddelse, da aktionæroverenskomster generelt ikke er offentligt tilgængelige.

I forhold til reglerne om koncernrepræsentation, vil den nye koncerndefinition have den konsekvens, at medarbejderne i en koncern har ret til repræsentation i moderselskabets øverste ledelsesorgan, hvis dette har en bestemmende indflydelse over det selskab, som medarbejderne er ansat i. Dette stemmer godt overens med de grundlæggende hensyn bag reglerne om medarbejderrepræsentation.

Hvis et selskab har aktier, der giver ret til flertallet af stemmer i et andet selskab, er udgangspunktet fortsat, at medarbejderne har ret til koncernrepræsentation. Dette vil imidlertid ikke gælde, hvis selskabet f.eks. i en aktionæroverenskomst eller ved en vedtægtsbestemt stemmeloft er afskåret fra at udnytte visse af stemmerne og ikke selv har mulighed for at ændre herpå.

Omvendt vil forslaget indebære, at retten til koncernrepræsentation kan blive udløst, selvom et selskab ikke ejer aktier, der giver ret til at benytte flertallet af stemmer, hvis selskabet ad anden vej reelt råder over flertallet af stemmerne. For en nærmere beskrivelse af sådanne tilfælde henvises til bemærkningerne til dette lovforslags §§ 6 og 7.


[ Antal medarbejderrepræsentanter i koncerner ] Stk. 2. Omfattes moderselskabet af § 140, har medarbejderne i moderselskabet ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i moderselskabets øverste ledelsesorgan skal udgøre halvdelen af de øvrige medlemmer, dog skal der mindst være 3 medarbejdervalgte medlemmer. Medarbejderne har ret til at vælge et lavere antal medlemmer og suppleanter, hvis der ikke kan vælges det antal, som medarbejderne har ret til efter 1. pkt.

[ Medarbejdere i udenlandske datterselskaber ] Stk. 3. Generalforsamlingen i moderselskabet kan med respekt for reglerne om grænseoverskridende fusion og spaltning i kapitel 16 og i lov om SE-selskaber beslutte, at medarbejdere i et eller flere udenlandske datterselskaber kan indgå i kredsen af valgbare og stemmeberettigede. Hvis koncernen har medarbejdere i danske datterselskaber, skal disse altid kunne vælge mindst 1 repræsentant. Hvis medarbejderne i de danske datterselskaber udgør mere end 10 pct. af det samlede antal, der kan deltage i valget, skal de kunne vælge mindst 2 repræsentanter. Hvis der ikke opnås flertal, jf. § 142, til ordningen på koncernplan, men flertallet af de danske datterselskaber stemmer for koncernrepræsentation, skal medarbejderrepræsentationsordningen betragtes som vedtaget af medarbejderne i de danske datterselskaber, således at koncernvalget alene skal gennemføres i de danske datterselskaber.

Valg af medarbejderrepræsentanter

[ Valg af medarbejderrepræsentanter ] § 142. Beslutning om valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til §§ 140 og 141 kræver, at mindst halvdelen af kapitalselskabets henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor, medmindre der er enighed mellem ledelse og medarbejdere om ikke at gennemføre en afstemning herom. Beslutningen meddeles det øverste ledelsesorgan på en måde, der kan dokumenteres efterfølgende.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 142 og 143:
- ASL § 177, ASL § 178
- APL § 22, stk. 3-6


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 142

Det foreslås at videreføre den gældende regel i aktieselskabslovens § 177, stk. 1, om, at beslutning om optagelse af ledelsesmedlemmer valgt af medarbejderne kræver, at mindst halvdelen af kapitalselskabets henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Det samme gælder medarbejdere i anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 22, stk. 6, der henviser til aktieselskabslovens regler

I det foreslåede 2. pkt. præciseres det, at beslutningen om iværksættelse af valget skal meddeles kapitalselskabets øverste ledelsesorgan på en måde, der kan dokumenteres efterfølgende. Dette er en ændring i forhold til de gældende bestemmelser, der foreskriver en skriftlig meddelelse. Ændringen er foreslået for at understrege, at meddelelsen vil kunne ske pr. fax, elektronisk eller på anden vis, der sikrer dokumentation for, at beslutningen er meddelt ledelsen.


[ Nærmere regler fastsættes af E&S ] § 143. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om,

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 143

Den foreslåede bestemmelse i § 143 er en præcisering af bestemmelsen i den gældende aktieselskabslovs § 178, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om en række forhold af betydning for vurdering af, om et selskab eller en koncern er omfattet af reglerne om medarbejderrepræsentation, samt om den praktiske gennemførelse af valget.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 178 gælder både for aktie- og anpartsselskaber, idet anpartsselskabslovens § 22, stk. 6, henviser hertil.

Den foreslåede bestemmelse viderefører de eksisterende hjemler, der i dag er udnyttet i bekendtgørelse nr. 942 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber mv. og bekendtgørelse nr. 943 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber mv.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen udvides, således at der også gives mulighed for at udstede regler på en række områder, der i dag er reguleret ved lov, men som vedrører den tekniske gennemførelse af valget, og derfor bedre egner sig til at blive reguleret i bekendtgørelsesform. Samtidigt flyttes en række af de mere tekniske regler om gennemførelse af valg til selskabsrepræsentation, samt om evt. fravigelse af disse regler til § 143, således at reglerne fremover kommer til at fremgå af bekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indeholder således i stk. 1, nr. 1, hjemmel til udstedelse af bekendtgørelse om, hvem der anses som medarbejder. Dette er en videreførelse af hjemlen i den gældende § 178, stk. 1, nr. 1.

I det foreslåede stk. 1, nr. 2, videreføres hjemlen til at udstede regler om beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere i forhold til reglerne om medarbejderrepræsentation, jf. den gældende bestemmelse i § 178, stk. 1, nr. 2.

I det foreslåede stk. 1, nr. 3, foreslås der en overordnet hjemmel til at udstede regler om den nærmere gennemførelse af valg til selskabs- og koncernrepræsentation. Stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 178, stk. 1, nr. 4, der indeholder hjemmel til at udstede regler om mulighed for at undlade afholdelse af valg til selskabs- og koncernrepræsentation, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter. Den giver også mulighed for at udstede regler svarende til den gældende regel i § 177, stk. 2-5, om afholdelse af valg.

Bestemmelsen giver også mulighed for i bekendtgørelsesform at videreføre reglen i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 49, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 22, stk. 3, hvorefter valg til koncernrepræsentation første gang skal afholdes i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, hvis der allerede i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for i bekendtgørelsesform at videreføre reglen i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 177, stk. 1, om, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 4 år ad gangen ved skriftlige og hemmelige valg blandt de medarbejdere, der i det hele seneste år før valget har været ansat i selskabet eller for koncerners vedkommende, indenfor samme koncern.

Det samme gælder den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 177, stk. 2, som fastslår, at bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, skal vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning. Skriftlighedskravet vil efter gældende ret anses for opfyldt ved gennemførelse af elektroniske valg eller valg ved hjælp af hel eller delvis elektronisk kommunikation.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, giver også mulighed for i bekendtgørelsesform at videreføre reglen i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 177, stk. 3, hvorefter bestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal vælges ved direkte valg, hvilken procedure, der skal følges i den forbindelse, samt den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 177, stk. 4, der fastslår, at valg til koncernrepræsentation sker ved indirekte valg, og at valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber.

I det foreslåede stk. 1, nr. 4, gives der mulighed for at udstede regler om, at konkrete bestemmelser i bekendtgørelse kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere, og hvordan dette skal ske.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har i sin betænkning anbefalet, at der med henblik på at give de berørte selskaber og koncerner mest mulig fleksibilitet gives mulighed for, at ledelsen og medarbejderne i enighed skal kunne fravige en række regler i bekendtgørelserne. Som eksempel herpå nævnes procedurereglerne i forbindelse med gennemførelse af valg til medarbejderrepræsentation. I praksis vil beslutning herom skulle træffes i enighed af medlemmerne af samarbejdsudvalg, valgudvalg eller koncernvalgudvalg eller et tilsvarende forum, der repræsenterer både ledelse og medarbejdere.

I det foreslåede stk. 1, nr. 5, gives der mulighed for at udstede regler om, under hvilken form der skal ske orientering af medarbejderne i selskaber og koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter §§ 140-141. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 178, stk. 1, nr. 5 og 6.

I det foreslåede stk. 1, nr. 6, gives der mulighed for at udstede regler om retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte ledelsesmedlemmer og regler om uoverensstemmelser i den forbindelse. Dette er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 178, stk. 1, nr. 7, 1 og 2. led.

De gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 49, stk. 5, og § 177, stk. 5, og anpartsselskabslovens § 22, stk. 4, der regulerer frivillige ordninger, foreslås ikke videreført. Bestemmelserne regulerer den situation, hvor et selskab, der ikke er omfattet af loven, frivilligt vælger at lade medarbejderne deltage i ledelsen af selskabet.

Dette kan efter gældende ret ske ved, at der indsættes en bestemmelse i vedtægterne om, at medarbejderne har ret til at udpege et eller flere medlemmer af selskabets øverste ledelsesorgan, men der er ikke krav om, at det nævnes i vedtægterne. Generalforsamlingen kan derfor reelt beslutte at lade medarbejderne deltage uformelt i ledelsen. Kun hvis der er optaget en bestemmelse herom i vedtægterne, vil medarbejderne være omfattet af reglerne om medarbejderrepræsentation i bekendtgørelsen og eksempelvis være beskyttet efter de gældende tillidsmandsregler. Er der ingen vedtægtsbestemmelse, betragtes de relevante personer helt som udpeget af ledelsen.

Bestyrelsesmedlemmer, der er valgt ind i selskabets øverste ledelsesorgan på baggrund af en bestemmelse i vedtægterne, betragtes som udgangspunkt som udpeget af »andre«. Bliver virksomheden efterfølgende omfattet af lovens regler om medarbejderrepræsentation, tæller disse således med ved opgørelsen af det antal repræsentanter, der kan vælges af medarbejderne, med mindre der er taget særskilt stilling til denne situation i vedtægterne.

Når der er truffet beslutning om en frivillig repræsentationsordning, skal ordningen efter gældende regler følge reglerne om medarbejderrepræsentation. Dette indebærer bl.a., at proceduren ved gennemførelse af valget skal følge samme regler, som hvis selskabets havde været omfattet af lovens regler om repræsentation. Dette betyder f.eks., at ledelsen ikke kan »udpege« medarbejderrepræsentanter og lade dem indtræde i bestyrelsen uden at afholde valg. Endvidere skal man starte hele valgproceduren forfra i det øjeblik, man opfylder lovens betingelser.

Reglerne er indført for at undgå, at virksomheder omgår reglerne om medarbejderrepræsentation. Der har således fra lovgivers side og fra de involverede interesseorganisationers side været et ønske om at sikre, at også en frivillig medarbejderrepræsentationsordning har bred opbakning i de forskellige dele af selskabet. Reglerne forhindrer eksempelvis, at ledelsen kun udpeger medarbejderrepræsentanter fra én bestemt medarbejder- eller faggruppe. Reglerne skal endvidere sikre, at valg af enkelte medarbejdere ikke skal kunne gennemtvinges eller forhindres af ledelsen, af enkelte medarbejdere eller grupper heraf.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har vurderet, at det bør være muligt at anvende en frivillig ordning, der ikke overholder reglerne i bekendtgørelserne og i den forbindelse følge en anden procedure end foreskrevet heri. Dette vil indebære, at et selskab har helt frie hænder til at udforme en frivillig ordning om medarbejderrepræsentation og til at vurdere, hvordan denne ønskes iværksat.

På denne baggrund er de regler, der vedrører frivillige ordninger, som ikke opfylder bekendtgørelsens regler, ikke videreført i dette lovforslag.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har endvidere vurderet, at det skal være muligt at lade en igangværende medarbejderrepræsentationsordning fortsætte, selvom selskabet i mellemtiden kommer til at opfylde kravene i lovens §§ 140 eller 141, medmindre et medlem af en af de grupper, der efter bekendtgørelsen har ret til at kræve et valg iværksat, protesterer mod ordningens videreførelse og kræver iværksat et nyvalg.

Da der ikke findes at være grund til at opstille krav om nyvalg eller tilpasning til lovens krav, så længe ledelsen og medarbejderne er enige om at lade den frivillige ordning fortsætte, vil et selskab konkret kunne forhandle sig ud af reglerne om medarbejderrepræsentation ved etablering af en frivillig ordning, så længe der ikke er et flertal blandt medarbejderne i virksomhedens samarbejdsudvalg, faglige organisationer og foreninger, der repræsenterer 10 pct. af medarbejderne eller 1/10 af virksomhedens medarbejdere, der protesterer herimod. En frivillig ordning vil endvidere kunne fortsætte uændret, så længe ledelsen og medarbejderne er enige herom.

Det er i den forbindelse præciseret i den foreslåede stk. 1, nr. 6, at der også kan udstedes regler om ansættelsesretlig beskyttelse af medarbejdervalgte medlemmer af ledelsen, der er valgt ved en frivillig ordning.

I det foreslåede stk. 1, nr. 7, gives der mulighed for, at udstede regler om brud på reglerne i bekendtgørelserne, f. eks. at dette skal ske ad fagretlig vej. Dette er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 178, stk. 1, nr. 7, 3. led.

I de foreslåede stk. 1, nr. 8 og 9, gives der mulighed for at udstede regler om, at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i selskaber og moderselskaber, hvor medarbejderne er berettiget til, men konkret ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til §§ 140 og 141 samt evt. meddelelse om indkaldelsen til generalforsamling til selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere, hvis disse har afgivet meddelelse til det øverste ledelsesorgan om, at der skal afholdes valg til medarbejderrepræsentation.

Den gældende bestemmelse om adgangen til at fastsætte straf for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen, jf. den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 161, stk. 4, videreføres, jf. dette lovforslag § 382, stk. 4.


1) hvem der anses som medarbejder i relation til medarbejderrepræsentation,

2) beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere i forhold til §§ 140 og 141,

3) den nærmere gennemførelse af valg efter §§ 140-142, herunder regler, der sikrer hemmelig afstemning,

4) muligheden for, at konkrete bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne paragraf, kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere,

5) hvordan medarbejderne i kapitalselskaber og koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter §§ 140 og 141, skal orienteres om selskabets forhold,

6) beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte ledelsesmedlemmer, herunder medlemmer, der er valgt ved frivillige ordninger, og om behandling af uoverensstemmelser herom,

7) konsekvenser af overtrædelse af reglerne i lovgivningen og af regler udstedt i medfør heraf,

8) at ejerbogen tillige skal være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i selskaber og moderselskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til §§ 140 og 141, og

9) eventuel meddelelse om indkaldelse til generalforsamling til selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen om, at der skal afholdes valg til medarbejderrepræsentation.

Kapitel 9

Revision og granskning

Revision

[ Revision ] § 144. Hvis et kapitalselskab er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsregnskab skal revideres, skal generalforsamlingen vælge en eller flere godkendte revisorer samt eventuelle suppleanter for disse. Beslutning herom kan træffes med simpelt stemmeflertal efter § 105. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 144-149:
- ASL § 82, ASL § 83,
- ASL § 84, ASL § 85,
- ASL 156, stk. 2
- APL § 21, stk. 2 og 3,
- APL § 28 c

Se § 105.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 144

Den foreslåede § 144 er en videreførelse af de gældende bestemmelser om valg, udnævnelse og registrering af revisor i anpartsselskabslovens § 28 c og aktieselskabslovens § 82. Dog er der foretaget enkelte sproglige moderniseringer, især i stk. 2 og 3, uden at der hermed tilsigtes en ændring i gældende ret for aktieselskaber.

Den foreslåede bestemmelse dækker begge selskabsformer og viderefører den gældende retstilstand, hvorefter det alene er årsregnskabslovens bestemmelser om revisionspligt, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt revision er nødvendig. Selskabsloven forholder sig derimod til, hvordan revisor udpeges, hvor revision er lovpligtig eller frivillig. Herudover kan selskaber, som er underlagt særlovgivning være underlagt revisionspligt i henhold til disse regler.

Virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B, dvs. bl.a. aktie- og anpartsselskaber, kan efter de nuværende bestemmelser i årsregnskabsloven undlade at lade årsrapporten revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

- En balancesum på 1,5 mio. kr.,

- en nettoomsætning på 3 mio. kr. eller

- et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Det er imidlertid ikke muligt at fravælge revision, hvis en virksomhed uanset størrelse besidder kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders finansielle eller driftsmæssige ledelse, dvs. holdingvirksomheder.

Fravalg af revision kan endvidere ikke ske, når virksomheden eller dens eneejer har accepteret et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal årsrapporten revideres det følgende år. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere, hvis der konstateres væsentlige fejl eller mangler i forhold til lovgivningen, beslutte, at en virksomhed ikke kan anvende fritagelsen det følgende år.

Generalforsamlingen vælger med simpelt stemmeflertal en eller flere revisorer, hvis selskabet er underlagt revisionspligt, eller generalforsamlingen har valgt at lade selskabets årsregnskab revidere, jf. den foreslåede § 144, stk. 1, 1. pkt.

Denne bestemmelse svarer til den gældende aktieselskabslovs § 82, stk. 1, 1. pkt., idet generalforsamlingens handlepligt dog er fremhævet.

Den foreslåede bestemmelse i § 144, stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af den gældende § 82, stk. 1, 3. pkt., hvorved andre end generalforsamlingen kan tillægges ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer. Revisorer, der udpeges i henhold til vedtægterne, kan ikke erstatte de generalforsamlingsvalgte.

Den valgte revisor skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i forslagets § 10, stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler det centrale ledelsesorgan, jf. dette lovforslags § 10, stk. 2, og gælder kun revisorer, der skal udføre lovpligtig revision af årsregnskabet. Ønsker selskabet at benytte en revisor til andre opgaver end egentlig revision - f.eks. til en gennemgang (review), en mellembalance til brug for udlodning af ekstraordinært udbytte, et afsluttende likvidationsregnskab eller selskabsretlige erklæringer, som bl.a. kræves ved kapitalforhøjelser - er der hverken krav om, at denne revisor skal vælges af generalforsamlingen, eller om at den pågældende skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register.

Den foreslåede bestemmelse viderefører ikke kravet om, at anvendelse af revisor skal stå i vedtægterne. Det virker som en byrde for selskaber ved fravalg eller tilvalg af revision også at skulle ændre i selskabets vedtægter, uanset at dette efter gældende ret ikke kræver vedtægtsændringsmajoritet. Da en valgt revisor, jf. ovenfor fortsat skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system samt påtegne selskabets årsregnskab og eventuelle koncernregnskab, findes det unødvendigt, at oplysning om revisor findes i selskabets vedtægt.

Eventuelle investorer og kreditorer kan i selskabets seneste årsregnskab se, om revisor påtegner regnskabet, og om der fremover er fravalgt revision. Det er endvidere muligt at modtage udskrifter vedrørende selskabets registrerede forhold via www.cvr.dk. Her vil brugeren kunne se, om selskabet har en revisor registreret, og dermed om selskabets årsregnskab revideres.

Det er fortsat selskabets centrale ledelsesorgans pligt at registrere revisor som fratrådt jf. forslagets § 10, stk. 2 om anmeldelsespligt. Der indføres med forslaget ikke noget forbud mod, at vedtægterne indeholder bestemmelser om, at der skal vælges en godkendt revisor.

Det er som hidtil et krav, at et selskabs vedtægt skal være tilstrækkeligt klar for tredjemand. Det er således ikke muligt at lave en vedtægtsbestemmelse om, at selskabet vælger en revisor, hvis de er underlagt revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven. Hvis der indgår oplysninger om revision og valg af revisor i et selskabs vedtægter, må tredjemand ikke ved at læse vedtægterne være i tvivl om selskabets årsregnskab revideres eller ej.

Adgangen til at udpege en minoritetsrevisor i den gældende aktieselskabslovs § 82, stk. 2, foreslås opretholdt i forslagets § 144, stk. 2. Herudover er bestemmelsen moderniseret sprogligt, således at betingelserne for udnævnelse af en minoritetsrevisor fremgår tydeligere.

Minoritetsrevisorens rolle er som hidtil at deltage i revisionen på lige fod med selskabets øvrige revisorer, og minoritetsrevisor har således samme ansvar, rettigheder og forpligtelser som den eller de generalforsamlingsvalgte revisorer. Da det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der udnævner minoritetsrevisoren, skal den pågældende ikke anmeldes. Minoritetsrevisoren registreres automatisk, jf. bestemmelsen i forslagets § 144, stk. 4, 1. pkt., der svarer til den gældende aktieselskabslovs § 82, stk. 4, 1. pkt.

Det bemærkes i øvrigt, at der kun kan udnævnes én minoritetsrevisor, og at udnævnelsen kan ske, selvom vedtægterne evt. har bestemt, at der kun skal vælges én revisor, og denne revisor allerede er valgt af generalforsamlingen.

Minoritetsrevisor er medrevisor i forhold til de generalforsamlingsvalgte revisorer. Dette betyder, at hvis der er tale om et selskab, der ikke er omfattet af revisionspligten, og hvor selskabets generalforsamling ikke har truffet beslutning om frivillig revision af årsrapporterne, kan en kapitalejer ikke stille krav om, at der udnævnes en minoritetsrevisor. Hvis der blandt en eller flere af selskabsdeltagerne opstår mistanke om, at selskabets ureviderede årsrapport ikke giver et retvisende billede af selskabets forhold, vil de kunne stille forslag om granskning, jf. forslagets § 150.

I anpartsselskaber er der i dag ikke adgang til at udnævne en minoritetsrevisor. Det foreslåede stk. 2 omfatter begge selskabsformer og vil derfor medføre en ændring i retstilstanden for anpartsselskaber, der enten har en sådan størrelse, at de er underlagt revisionspligt, eller som frivilligt har truffet beslutning om revision af årsrapporterne. Ændringen sker som led i en ensretning af reglerne for de to selskabstyper, samt at der også i anpartsselskaber kan være et behov for at beskytte en minoritet ved at give mulighed for udpegning af endnu en revisor.

Udpegning af minoritetsrevisor kritiseres indimellem - ligesom granskningsinstituttet - for at kunne misbruges. Det vil også efter de foreslåede regler fortsat være muligt for en kapitalejer, der ejer en minoritetspost i et selskab, år efter år at kræve en minoritetsrevisor udnævnt, på trods af at minoritetsrevisor tidligere er nået frem til, at der ikke er tale om problematiske forhold. Det vurderes imidlertid, at det bedste middel til at dæmme op for et sådant misbrug findes i kraft af erstatningsreglerne.

Forslagets stk. 3 viderefører den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 82, stk. 3, om udnævnelse af en midlertidig revisor. Bestemmelsen er sprogligt moderniseret, men der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring i forhold til gældende ret. Bestemmelsen finder anvendelse i de situationer, hvor en generalforsamlingsvalgt revisors hverv ophører i utide. Kompetencen til at vælge ny revisor tilkommer generalforsamlingen, jf. forslagets § 144, stk. 1, 1. pkt., denne kompetence kan ikke delegeres. Bestyrelsen er i disse tilfælde nødsaget til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Det er en forudsætning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udpegning af en midlertidig revisor, at der foreligger en anmodning fra enten et ledelsesmedlem eller en kapitalejer. Uden en sådan anmodning kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning af selskabet efter lovforslagets § 225.

Som det er tilfældet med hensyn til minoritetsrevisor, betyder bestemmelsen om midlertidig revisor også en ændring i retstilstanden for de anpartsselskaber, der enten har en sådan størrelse, at de er underlagt revisionspligt, eller som frivilligt har truffet beslutning om revision af årsrapporterne. I den gældende anpartsselskabslov findes der ikke en tilsvarende bestemmelse om midlertidig revisor. Denne ændring for anpartsselskabers vedkommende anses for begrundet i en ensretning af reglerne. Denne nye tilstand medfører endvidere, at der nu for anpartsselskabers vedkommende er mulighed for midlertidig udpegning af en revisor, hvor den eneste reaktionsmulighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tidligere var at anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet i overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 60.

Bestemmelsen om automatisk registrering af minoritetsrevisor og midlertidig revisor samt vederlag til disse i den gældende aktieselskabslov § 82, stk. 4, foreslås videreført i forslagets § 144, stk. 4. Bestemmelsen har til formål at sikre, at revisor ikke påtager sig en økonomisk risiko ved, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner den pågældende som revisor.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 82, stk. 5, blev indsat i 2006 som en følge af reduktion af revisionspligten. Bestemmelsen, der foreslås videreført i § 144, stk. 5, fastslår, at en revisor er underlagt lovforslagets rettigheder og pligter, hvis den pågældende skal udfærdige en erklæring om et eller flere dokumenter - herunder årsregnskabet - efter dette lovforslag eller anden lovgivning. Ledelsens oplysningspligt findes i forslagets § 133, og revisors pligter er blandt andet reguleret i lovforslagets §§ 146, stk. 2 og 147.

Revisor er således omfattet af disse pligter og rettigheder, uanset om revisor udelukkende skal erklære sig om et konkret forhold, for eksempel ved vurdering af et aktiv i forbindelse med indskud af andre værdier end kontanter. Dette gælder dog ikke, hvis der i lovteksten sondres mellem f.eks. revisorer, der foretager revision af årsregnskabet, og andre revisorer, der udfører andet arbejde vedrørende årsregnskabet eller andre dokumenter. Hvis revisor skal erklære sig om et enkelt forhold, er revisors rettigheder og pligter i henhold til forslaget begrænset til den konkrete opgave.


[ Kræve yderligere revisor udnævnt af E&S ] Stk. 2. En kapitalejer kan kræve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere udnævner en godkendt revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige revisorer frem til næste generalforsamling, hvis

1) kapitalejere, der ejer mindst 1/10 af kapitalen, har stemt for en yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor var på dagsordenen, og

2) kravet fremsættes, senest 2 uger efter generalforsamlingen er afholdt.

[ Anmodning om E&S' udnævnelse af revisor ] Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udnævne en revisor, hvis et revisionspligtigt kapitalselskab ikke har den påkrævede revisor og et medlem af ledelsen eller en kapitalejer anmoder herom. Udnævnelsen gælder, indtil ny revisor er valgt af generalforsamlingen.

[ Undtagelse til krav om anmeldelse ] Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, registreres revisors indtræden uden anmeldelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor. Omkostninger ved den lovpligtige revision af selskabets årsrapport afholdes af statskassen, men dækkes endeligt af kapitalselskabet.

[ Revisor underlagt selskabsloven ] Stk. 5. Hvis revisor skal erklære sig om et kapitalselskabs forhold, er revisor underlagt de rettigheder og pligter, som følger af denne lov, medmindre der konkret sondres mellem generalforsamlingsvalgte revisorer, der er valgt til at revidere årsregnskabet, jf. stk. 1, og andre revisorer.

[ Samme revisor inden for koncern (reguleret/statslig) ] § 145. En dattervirksomhed i en koncern i henhold til årsregnskabsloven, hvor modervirksomheden er et statsligt aktieselskab eller en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, skal så vidt muligt vælge samme revisor, som er valgt af modervirksomhedens generalforsamling. Hvis dette ikke er muligt, skal dattervirksomheden i stedet så vidt muligt vælge en revisor, som er samarbejdspartner med den revisor, som er valgt af modervirksomhedens generalforsamling.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 145

Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende regel i aktieselskabslovens § 83, Forslaget viderefører princippet om, at selskabets revisor, så vidt det er muligt, skal vælges som revisor for selskabets dattervirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse gælder som hidtil udelukkende for datterselskaber, hvor modervirksomheden er et statsligt aktieselskab, eller selskaber som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. I denne forbindelse skal datterselskaber ikke opfylde betingelserne for at være et datterselskab efter aktieselskabslovens § 2, men derimod betingelserne ifølge definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 2, da der er tale om revision af moderselskabets årsrapport, herunder årsregnskabet og koncernregnskabet. I praksis anses betingelsen om samme revisor for opfyldt, hvis der i en dattervirksomhed vælges en revisor, som tilhører samme revisionsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslagets § 133, stk. 3, hvorefter medlemmerne af ledelsen i et datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven skal give moderselskabets revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige.

Endvidere præciserer forslagets 2. pkt., at hvis det ikke er muligt at opnå den samme revisor i datterselskabet, skal datterselskabet så vidt muligt vælge en revisor, der er samarbejdspartner med moderselskabets revisor. Denne situation kan opstå, hvor selskabet er datterselskab i en udenlandsk koncern. I dette tilfælde skal der så vidt muligt vælges en samarbejdspartner til moderselskabets revisor.

Dette medfører således, at eksempelvis et datterselskab af et andelsselskab, som har obligationer optaget til handel på et reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse ligeledes så vidt det er muligt skal vælge samme revisor som moderselskabet.


[ Fratræden af revisor ] § 146. Revisor kan afsættes af den, der har valgt revisor. En revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab i henhold til § 144, kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 146

I henhold til aktieselskabslovens § 84 kan revisor til hver en tid kan afsættes eller afskediges af det samme organ, som har valgt, udpeget eller udnævnt den pågældende. Det samme antages at gælde for anpartsselskaber i medfør af anpartsselskabslovens § 28 c. Dette foreslås videreført i § 146, stk. 1, 1. pkt.

Er der tale om afsættelse af en revisor, der skal revidere selskabets årsrapport, tilfalder kompetencen til at afsætte denne revisor generalforsamlingen, da det kun er dette selskabsorgan, der kan vælge en sådan revisor, jf. forslagets § 144, stk. 1. Afsættelse af revisor kan ikke ske med tilbagevirkende kraft, hvilket har betydning dels for revisors honorar, dels for en eventuel ansvarsbedømmelse for tiden forud for afsættelsen.

Det følger af god revisionsskik, at det forudsætter en god begrundelse, hvis revisor på eget initiativ fratræder, jf. revisorlovens § 18.

Det er derfor fundet rimeligt, at også selskabet bør have en begrundet anledning til i utide at kunne skille sig af med en revisor, der er valgt til at revidere årsregnskabet i henhold til forslagets § 144, stk. 1. Efter forslagets stk. 1, 2. pkt., kan en revisor således kun afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. I henhold til gældende ret kan uenighed om værdiansættelse og evt. forbehold ved påtegning på et selskabs årsregnskab som udgangspunkt ikke være at betragte som velbegrundede forhold. Uenighed om vederlag for revisionen vil ligeledes ikke kunne betragtes som et velbegrundet forhold, men må afgøres parterne imellem.

Indskrænkningen gælder alene ved afsættelse af revisor inden hvervets udløb. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, hvis revisor i overensstemmelse med vedtægterne er på valg på en generalforsamling, og generalforsamlingen her vælger en ny revisor.

Kompetencen til at vælge og afsætte revisor ligger som udgangspunkt hos generalforsamlingen, det er således kun generalforsamlingen, der kan afsætte revisor, medmindre andet fremgår af anden lovgivning. Kompetencen til at tilsidesætte en generalforsamlingsbeslutning om afsættelse af revisor tilkommer domstolene, jf. forslagets § 109. Heri ligger også kompetencen til at afgøre, om der forelå den fornødne begrundelse for at afsætte revisor i utide.

Den i stk. 2 foreslåede bestemmelse viderefører den gældende regel i aktieselskabslovens § 84, stk. 2. I henhold til gældende ret skal revisor hurtigst muligt meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis denne fratræder som revisor. Meddelelsespligten indtræder, uanset om fratrædelsen sker på en ordinær generalforsamling eller før hvervets udløb. Ligeledes gælder meddelelsespligten uanset, om revisor selv vælger at fratræde, eller revisor bliver afsat. Et selskab har endvidere pligt til at anmelde ændringer vedrørende registrerede forhold, herunder revisor.

Artikel 38, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (8. direktiv) foreskriver, at både selskabet og revisor skal underrette den myndighed, der har ansvaret for det offentlige tilsyn, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. Sammen med underretningen skal der gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. I overensstemmelse med direktivet skal revisor, hvis fratrædelsen eller afsættelsen sker inden hvervets udløb, vedlægge en fyldestgørende forklaring om årsagen hertil sammen med meddelelsen om hvervets ophør. Dette blev implementeret i aktieselskabsloven ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

Det må bero på de konkrete omstændigheder, hvornår revisor skal vurdere, hvad der i den givne situation vil være en fyldestgørende forklaring. Baggrunden for den gældende meddelelse om fratræden er at sikre, at et selskab altid har en lovpligtig revisor.

Det forslåede stk. 3 viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 84, stk. 2, der præciserer det centrale ledelsesorgans handlepligt i tilfælde af revisors fratræden.


[ Meddelelsespligt vedr. fratræden af revisor ] Stk. 2. Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor, jf. § 144, stk. 1, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor hurtigst muligt meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller ophøret er sket inden hvervets udløb. I selskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, skal en generalforsamlingsvalgt revisor tillige hurtigst muligt give meddelelse om sin fratræden til markedet efter reglerne i værdipapirhandelsloven.

[ Pligt til valg af ny revisor ] Stk. 3. Fratræder selskabets revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab, jf. § 144, stk. 1, eller ophører funktionen på anden måde, jf. stk. 1, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, skal det centrale ledelsesorgan snarest foranledige valg af ny revisor efter § 144, stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med henblik herpå, senest 2 uger efter at fratrædelsen er meddelt selskabet. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelsen dog ske, senest 8 dage efter at fratrædelsen er meddelt selskabet.

[ Revisors efterkommelse af generalforsamlingens krav ] § 147. Selskabets revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab, jf. § 144, stk. 1, skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov, mod selskabets vedtægter eller mod god revisionsskik.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 147

Den foreslåede bestemmelse viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 85 og anpartsselskabslovens § 21, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at et selskabs generalforsamling kan fastsætte særlige regler for revisionen af et selskab, udover de krav som følger af lovgivning eller god revisionsskik.

Det er med den foreslåede bestemmelse fortsat kun muligt for generalforsamlingen at fastsætte regler om supplerende revisionshandlinger/undersøgelser. Det vil således som hidtil ikke være muligt for generalforsamlingen at fastsætte regler, som begrænser revisors revision af selskabet. Generalforsamlingens supplerende regler kan fastsættes både igennem en generalforsamlingsbeslutning eller gennem vedtægtsbestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse fastslår endvidere revisors pligt til at kontrollere, om selskabets ledelse opretter og fører de krævede fortegnelser og protokoller. Eksempler på de dokumenter, selskabets ledelse har pligt til at føre, er: forhandlingsprotokol, jf. forslagets § 128, forretningsorden, jf. forslagets § 130, selskabets ejerbog, jf. forslagets § 50. Overtrædelse af revisors pligt til at kontrollere ledelsen arbejde, herunder oprettelse af fortegnelser og protokoller, kan medføre sanktioner i medfør af revisorlovens regler.


[ Revisors pligter vedr. forretningsorden, bogføring, protokoller mv. ] Stk. 2. Revisor skal endvidere påse, om selskabets ledelse overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt.

[ Erklæring om ikke-overholdelse ] Stk. 3. Konstaterer revisor, at krav i henhold til stk. 2 ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen.

[ Anmeldelsespligt ved ændringer vedr. revisor ] § 148. Ændringer vedrørende revisor, der er valgt i henhold til § 144, skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system eller anmeldes til styrelsen, jf. § 9. Hvis revisorskifte sker inden hvervets udløb, gælder bestemmelsen i § 10, stk. 2.

Se § 9 og § 10, stk. 2.


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 148

Forslaget viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 84 og 156. Efter de gældende regler skal revisor straks meddele til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis denne fratræder som revisor. Meddelelsespligten indtræder, uanset om fratrædelsen sker på en ordinær generalforsamling eller før hvervets udløb.

Ligeledes gælder meddelelsespligten, uanset om revisor selv vælger at fratræde, eller revisor bliver afsat. Et selskab har endvidere pligt til at anmelde ændringer vedrørende registrerede forhold, herunder revisor, jf. forslagets § 7.

8. direktivs (2006/43/EF) artikel 35 foreskriver, at både selskabet og revisor skal underrette den myndighed, der har ansvaret for det offentlige tilsyn, hvis revisor afsættes eller fratræder inden hvervets udløb. Sammen med underretningen skal der gives en fyldestgørende forklaring på årsagen hertil. Disse bestemmelser blev implementeret i aktieselskabsloven i forbindelse med vedtagelse af den nye revisorlov.

De gældende regler i aktieselskabslovens § 84 og § 156, stk. 2, 3. pkt. foreslås således videreført i § 148. Herefter skal selskabet, hvis fratrædelsen eller afsættelsen sker inden hvervets udløb, vedlægge en fyldestgørende forklaring om årsagen hertil sammen med meddelelsen om hvervets ophør. Da det er generalforsamlingen, der har kompetencen til at afsætte revisor, vil begrundelsen fra selskabets centrale ledelsesorgan afhænge af de eventuelle begrundelser, der er fremført på generalforsamlingen som årsag til beslutningen. Hvis revisor har valgt at fratræde som revisor inden hvervets udløb, vil det centrale ledelsesorgans begrundelse afhænge af den begrundelse, revisor har angivet overfor selskabet.

Det må bero på de konkrete omstændigheder, når selskabet skal vurdere, hvad der i den givne situation vil være en fyldestgørende forklaring. Baggrunden for den gældende meddelelse om fratræden er at sikre, at et selskab altid har en lovpligtig revisor.

Baggrunden for kravet om en forklaring på fratrædelse inden hvervets udløb er at give det offentlige tilsyn for revisorer mulighed for at vurdere, om der foreligger en forøget risiko ved en given revision, herunder om der skal foretages forholdsregler i den forbindelse, f.eks. gennemførelse af en undersøgelse i henhold til revisorlovens § 37. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32.


[ Revisors krav på oplysninger ] § 149. Revisor kan af medlemmerne af selskabets ledelse kræve de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern, jf. § 7. Det samme gælder i forhold til medlemmer af ledelsen i et dansk selskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 149

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at revisor har mulighed for at kræve alle relevante oplysninger af selskabets ledelse. Revisor kan indhente de oplysninger, den pågældende finder af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til årsregnskabsloven. Det samme gælder i forhold til bestyrelsen, tilsynsråd eller direktion i et dansk selskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven.

Det præciseres samtidigt, at revisor har den fornødne hjemmel til at kræve de oplysninger, den pågældende finder er nødvendige med henblik på udførelse af dennes arbejde. Det er således revisors beslutning, hvilke oplysninger og undersøgelser, der er nødvendige.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 133, der svarer til den gældende regel i aktieselskabslovens § 86, stk. 3, hvorefter selskabets ledelse skal give revisor adgang til de oplysninger og undersøgelser, denne finder nødvendig for udførelse af sit hverv. Ledelsen har således en særskilt pligt til at sikre, at revisor har de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af revisionen, uanset om revisor er opmærksom herpå. De to regler skal i fællesskab sikre, at revisor får de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre revisionen. Revisor er udefra kommende og uafhængig af selskabet og kan derfor ikke altid vide, hvilke forhold, der skal spørges ind til. I det omfang ledelsen er opmærksom på forhold af betydning for revisionen skal de give revisor disse oplysninger, selvom den pågældende ikke spørger om dem.


Granskning

[ Kapitalejers anmodning om granskning ] § 150. En kapitalejer kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Sml. i tidl. gældende lovgivning, hvad angår SEL §§ 150-152:
- ASL § 86
- APL § 28 d


Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår flg.:

Til § 150

Den i § 150 foreslåede bestemmelse viderefører de gældende regler i aktieselskabslovens § 86, hvorved en aktionær på en generalforsamling kan foreslå granskning af nærmere definerede forhold. Denne mulighed for granskning har hidtil ikke været til stede for anpartsselskaber, men som følge af øvrige ændringer og lovens struktur er det fundet hensigtsmæssigt, at dette også bliver en mulighed for kapitalejere i anpartsselskaber.

De forhold, som kan foranledige en granskning, vil oftest være sådanne forhold, som kan medføre erstatnings- eller strafansvar for selskabets ledelsesorganer. Der er imidlertid intet, som hindrer kapitalejerne i, at stille forslag om granskning af visse regnskabsmæssige eller forvaltningsmæssige dispositioner, uden at der skulle kunne rejses noget erstatningsansvar.

Granskningsinstituttet vil endvidere kunne anvendes, hvis selskabsdeltagerne finder, at der er opstået tvivl om, hvorvidt selskabets årsrapport giver et retvisende billede af selskabets forhold. I dette tilfælde vil granskningsinstituttet kunne anvendes til blandt andet at kræve, at et eller flere af selskabets årsregnskaber revideres.

Efter den foreslåede bestemmelse skal granskning enten begæres på selskabets ordinære generalforsamling, eller der skal være indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor emnet er på dagsordenen. Forslaget