Studentum Logo

Home Artikler Jura Sagsomkostninger i civile retssager
Sagsomkostninger i civile retssager Udskriv Email
Skrevet af miol   
Tirsdag, 25 Januar 2011 00:20

Sagsomkostningsspørgsmålet er ofte relevant ved vurderingen af, hvorvidt der skal anlægges retssag. Selv om den tabende part i en civil retssag normalt skal betale den vindende parts sagsomkostninger, er det sjældent at de tilkendte omkostninger står mål med de faktiske udgifter forbundet med at føre retssag.

Kategorier af sagsomkostninger

Sagsomkostninger kan kort sagt deles op i tre kategorier:

  1. Udgifter til advokatbistand
  2. Retsafgifter
  3. Andre, nødvendige udgifter (bevisførelse mv.)

Sagsomkostningsspørgsmålet tager retten stilling til af egen drift og stævningens påstand bør derfor normalt ikke inkludere en påstand om sagsomkostninger. Derimod kan parterne påvirke rettens afgørelse på sagsomkostningsområdet ved f.eks. at dokumentere nødvendige udgifter mv.

Kort sagt er hovedlinjerne følgende: Udgifter til advokatbistand erstattes efter de af landsretspræsidenterne fastsatte takster, retsafgifter erstattes fuldt ud (men beregnes af det vunde beløb) og andre, fornødne udgifter erstattes fuldt ud.

Nærværende artikel er alene en kortfattet introduktion til reglerne om sagsomkostninger. Det bemærkes derfor, at artiklen ikke er en udtømmende og dækkende fremstilling af reglerne om sagsomkostninger.

Udgifter til advokatbistand

Når en advokat skal føre en retssag, koster det selv sagt penge. Advokaten udfærdiger processkrifter, deltager i forberedende retsmøder, møder til hovedforhandlingen, rådgiver sin klient, korresponderer med retten og modparten og forestår eventuelt forligsforhandlinger. Alt dette koster tid og penge.

Det er rigtigt at vinderen af en retssag som udgangspunkt får omkostninger til advokat dækket af den tabende part. Imidlertid fastsættes dette beløb ikke efter advokatens faktiske ressourceforbrug. Derimod tager domstolene udgangspunkt i de takster, der er fastsat af præsidenterne for landsretterne. Herefter bestemmes det tilkendte beløb som udgangspunkt af sagsgenstanden. Jo større sagsgenstand (dvs. jo større et beløb sagen drejer sig om), desto større bliver det tilkendte salær.

Det tilkendte beløb påvirker alene det beløb, som den tabende part skal betale. Den vindende parts advokats regning til sin egen klient begrænses således ikke af rettens afgørelse om sagsomkostninger. Det er vel nok nærmere reglen end undtagelsen, at advokatens regning til sin egen klient overstiger det af retten tilkendte beløb til advokatomkostninger.

Af landsretternes notater vedrørende sagsomkostninger fremgår det, at der groft sagt skal skelnes mellem følgende hovedkategorier af sager:

  • Civile sager, der afsluttes efter procedure (ekskl. småsager)
  • Inkassosager (inkl. småsager), der afsluttes uden procedure (f.eks. pga. udeblivelse med svarskrift eller manglende indsigelse)
  • Småsager, der hovedforhandles

For at forudse størrelsen af tilkendte advokatomkostninger må man således først vide, om sagen føres efter småsagsreglerne samt om sagen er afsluttet forinden hovedforhandlingen. Herefter vil landsretternes vejledende takster danne grundlag for tilkendelse af beløb til advokatbistand.

Bemærk at "småsager" normalt er sager om pengekrav med en hovedstol på maksimalt kr. 50.000. En sag med en sagsgenstand på under kr. 50.000 er dog ikke nødvendigvis en småsag, idet det eksempelvis kan bestemmes at sagen skal overgå fra småsagsprocessen til den almindelige civile proces. Dette er relevant idet der taksterne til dækning af advokatbistand i småsager er lavere, end i sager der ikke føres efter småsagsreglerne.

Hvis den vindende part ikke er momsregistreret, skal beløbet tillægges moms. Hvis den vindende part er momsregistreret er beløbet momsfrit.

Endelig er det værd at bemærke, at de førnævnte takster angår retlige omkostninger. Spørgsmålet om udenretlige omkostninger reguleres derimod primært af bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger (som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28/05/2009).

 

Retsafgifter

Ved sagens anlæg betales en retsafgift til retten. Retsafgiftens størrelse bestemmes som udgangspunkt af sagsgenstanden. I småsager betales således en fast retsafgift på kr. 500,00 (for stævninger) eller kr. 400,00 (for betalingspåkrav, når der ikke er anmodet om "automatisk" udlæg). For sager med en sagsgenstand på over kr. 50.000 betales som udgangspunkt kr. 750,- med tillæg af 1,2% af den del af værdien, der overstiger kr. 50.000.

I forbindelse med sagens berammelse til hovedforhandling skal retsafgift betales igen (denne afgift betegnes "berammelsesafgift").

Retsafgiften betales af den part som anlægger sagen. Nedlægger modparten selvstændigt modkrav, skal modparten desuden betale retsafgift.

For den vindende part godtgøres retsafgiften fuldt ud, men kun af det tilkendte beløb. Har man således anlagt sag med påstand om betaling af kr. 500.000, men får man kun dom for 250.000, vil man få tilkendt mindre end man har betalt i retsafgift.

Der henvises til domstol.dk, hvor du kan beregne din retsafgift.

 

Andre udgifter (bevisførelse mv.)

Hvad angår andre, fornødne udgifter til sagens forsvarlige førelse, skal disse omkostninger godtgøres fuldt ud.

Dette er særligt relevant ved omkostningskrævende bevisførelse, såsom sagkyndige erklæringer eller syn og skøn.

Syn og skøn kan let koste mange tusinde kroner at gennemføre. Den part som begærer syn og skøn skal i første omgang afholde omkostningerne  hertil. Såfremt pågældende part vinder sagen, får han dog tilkendt beløbet fuldt ud som sagsomkostning.

Vidnegodtgørelse udgør som hovedregel et grundbeløb 80 kr., evt. med tillæg for transport og (i særlige tilfælde) tabt arbejdsfortjeneste.

 

Hvad koster det at vinde og tabe?

Vinder man en retssag som man har anlagt, kan man forvente at få tilkendt retsafgift af det vundne beløb, et takstmæssigt fastsat beløb til evt. advokatbistand og udgifter til eksempelvis bevisførelse. Det tilkendte beløb til dine advokatomkostninger kan dog ikke forventes at dække hele det beløb, som din advokat fakturerer dig.

Taber man en retssag må man forvente at komme til at skulle betale modpartens retsafgift, et takstmæssigt fastsat advokatsalær til modpartens eventuelle advokat, udgifterne til egen advokat og faktiske udgifter til bevisførelse.

 
 

Meddelelser

Har du lyst til at bidrage med indhold til Juraplexus? Har du skrevet en artikel, som kan være interessant for jurister eller jurastuderende? Så kan du tage kontakt til Juraplexus. Vi søger altid indhold til siden og er altid åbne over for idéer til nye artikler. Har du f.eks. deltaget i processpil, været på udvekslingsophold eller vil du beskrive et emne fra en juridisk vinkel? Så skriv til os!